Foden blev var den var, og så lang tid hun kunne mærke de små træk der stadig gik igennem mandens krop, så var hun ikke bange for at han rejste sig op og prøvede at overvælde hende. Selv hvis han gjorde, så var hun langt nok væk fra Royce, til at hun ikke var bekymret for at han ville mærke den elektricitet der så også ville springe fra hendes krop. Hun havde trods alt også sine egne forsvarsmekanismer, når folk kom for tæt på.
Derfor kiggede hun også over på Royce, som han kaldte at han havde fundet skatten de var gået efter, og et smil spredte sig på de mørke læber. ”Så vi får en ekstra bonus for alle problemer,” sagde hun. Det ville ikke overraske hende, hvis han også havde snydt andre pirater fra deres krystaller, men hun var ikke storhjertet nok til at mene a de skulle finde hvem der var blevet snydt.

Hendes blik gled ned mod Kain igen, og trådte lige lidt mere ned mod luftrøret, dog uden at skære det helt af, blot så han gispede lidt mere efter vejret. ”Hvad skal vi så gøre med ham her? Lade ham løbe?” Det ville dog næsten være synd, når de kun lige havde fået fingrene i ham. I det mindste ville de blive kompenseret i krystaller, men… det var vel ikke godt nok. Aistaraina selv havde i hvert fald lidt blod på tanden. 

For en stund lod han blikket hvile på lærredsposen i hans hånd, dette havde uden tvivl været mere indbringende, end hvad han havde forventet, men Aistaraina mindede ham om det besvær, der havde gået forud for dette. Hans blik gled over på Kain, og et mørkt udtryk lagde sig over hans ansigt, trods det smil der bredte sig om hans læber, et smil der lovede smerte til modtageren. Der var mange ting, han godt kunne tænke sig at gøre ved Kain, men lade ham slippe ville kun være for at tjene et formål, at stille et eksempel med ham, men Royce havde en fornemmelse af Kain arbejdede alene, så et eksempel ville de ikke komme langt med, hvert fald ikke et, som lod ham overleve. 
En fornøjet brummen lød fra ham, mens han tænkte over Kains fremtid, den så ikke just lys og livlig ud, inden han løftede sit blik til Aistaraina. "Vi har vores betaling, så rigeligt, men som du selv siger, de problemer han har voldt, jeg føler mig ikke just..." han stoppede for en stund, mens han søgte efter det rette ordvalg, før hans blik gled ned på Kain. "Barmhjertig..." 
Der var så mange ting, han gerne ville teste på Kain, og stedet hvor de fandt ham, var ganske afsides, hvilket åbnede op for så mange interessante, og især smertefulde ting. Med rolige bevægelser, gik han over imod dem, for Aistaraina, havde haft sin sjov og hendes evner var formidable, men Royce var mere til den fysiske del, han ville tæt på, se og mærke frygten. "Jeg har altid godt kunne tænke mig, at finde ud af, hvor meget man kan skære nogen op, inden de dør.." Hans stemme var alt for rolig, til en sådan udtalelse, men sandheden var Royce på ingen måde var afskrækket af at påføre smerte eller lemlæstelse, tvært imod fandt han stor underholdningsværdi i netop dette. 
Han satte sig ned på knæ ved Kains side, med et smil om læberne, mens han betragtede den mand der blev mere og mere bleg i ansigtet. "Hvad siger du Kain? Skal vi finde ud af, hvor meget du kan holde til?" Stemmen helt håbefuld mens hans frie hånd fandt vej til den dolk der var skjult under den store frakke. 

Aistaraina havde ikke ligefrem det blødeste hjerte, og smilet blev kun lidt bredere, da hun hørte bekræftelsen fra Royce om at han havde det på præcis samme måde. Det havde simpelthen været for lang en jagt til bare at lade manden løbe sin vej endnu engang. Nej,  hvis han skulle gå, så var det i hvert fald med et minde om hvad der var sket her… eller ikke. Hun havde det fint nok med at han skulle dø.

Hendes fod var stadig solidt plantet mod Kains luftrør, for at holde ham hvor han var, og et øjeblik af afsky fandt vej til Aistarainas øjne som hun hørte hvad Royces plan var. ”Det sviner så frygteligt,” pointerede hun, men til trods for at man kunne høre afskyen om planen, så trådte hun til side. Hun brød sig stadig ikke om svineriet af blod, men hun fik det da ikke dårligt af at se det, og lidt sjov havde hun da haft med ham.
”Du kan vel holde ham selv, så kan jeg tælle krystallerne imens,” sagde hun. Kain kunne selvfølgelig prøve at flygte, og hvis Royce var bekymret så kunne de nok godt finde et reb at binde ham ordentlig fast med.