Jaris ville aldrig give sig tid til at tænke over den slags, men hvis han gjorde, ville han med sikkerhed komme frem til samme anelser som Daphnie. Han gjorde nok en del for med vilje at få forældre, specielt fædre, til ikke at kunne lide ham, fordi han var opvokset med at det var sådan. Men efter at have grædt over for Daphnie for en uge siden, havde han ikke overskud til flere af den slags følelser eller tanker. Hellere fokusere på det sjal, han lige havde hevet af hendes skuldre, men der ikke nåede at ende på gulvet, før hun greb det. I et kort øjeblik så han lidt overrasket ud over hendes kommentar, som han alligevel ikke kunne lade være med at grine lidt over.
”Åh, skal jeg til at spørge om lov, før jeg piller tøjet af dig?” Spurgte han, idet han lod hånden mod hendes lår glide længere op og ind under kjolen. Han havde tydeligvis ikke tænkt sig at spørge om lov, men det afslørede hendes drillende smil heller ikke var nødvendigt.

Han kunne mærke sine læber strejfe hendes og det var noget så fristende at løfte hovedet og fjerne det sidste lille stykke, der var mellem dem. Han nåede det bare ikke, før han blev distraheret af Daphnie, der viklede sine fingre ind i hans og førte hans hånd op over hovedet, som han gjorde ingen modstand for. Hans anden hånd greb let fat om det øverste af hendes lår, tæt på lysken, som han mærkede hendes kys mod halsen. For at gøre lidt bedre plads til hende, lænede han hovedet let tilbage i et par nydende suk, som gled over i en let latter over hendes kommentar.
”Fint,” svarede han, som om han virkelig mente, at han nok skulle betale for et bryllup. I et øjeblik så han endda lidt alvorlig ud, men der gik ikke længe før han smågrinede lidt.
”Det bliver vel et billigt imaginært bryllup,” tilføjede han lige kort efter, for han havde vitterligt ingen intention om at han nogensinde skulle stå i sådan et scenarie. Samtidig skævede han lige mod sin anden hånd, da Daphnie også flyttede den over hans hoved og han stadig ingen modstand gjorde. Han rynkede brynene lidt, ikke helt sikker på hvad hun havde tænkt sig, men han var nysgerrig nok til ikke at stoppe hende.
”Er jeg frivilligt ved at lade dig tage mig som gidsel?” Det var vel ikke sikkert at hun ville svare på det, hvis det var tilfældet, men han kunne vel lige så godt spørge.

 " Mh hm..! " brummede Daphnie en smule kælent, til at han skulle spørge om lov. Hun var selvfølgelig godt klar over det ville betyde han gjorde det, og i sidste ende nok bare ville betyde at han gjorde det stik modsatte. 
 Det blide berøringer mod Daphnie lår, gjorde det virkelig svært for hende at stå ved hendes plan. Som hans hånd gled længere op af hendes lår, blev hendes vejrtrækning lidt tungere, og hendes læber skilte sig en smule fra hinanden, inden hun gik i gang med at kysse ham mod halsen. Da Jaris tog lidt mere fast om hendes lår, fandt et suk vej til Daphnies læber, som hun ihærdig prøvede at holde tilbage, hvilket bare fik det til at lyde lidt anstrengt og få en let rosa farve til at finde vej til hendes kinder. Åh hvor var hun dog svag.. 
 " Billigt!? Visse vasse.. Vi skal have det hele!  " det var tydeligt at høre den drillende tone, inden kyssene blev til små nap. Jaris anden hånd kom op over hans hoved, til den anden hånd, og først her, stoppede Daphnie hendes nappen. Hun rykkede sig lidt længere op på hans mave, så hun nemmere kunne nå Jaris' hænder. 

 Daphnie forsøgte at sende Jaris det mest uskyldige smil hun kunne, da han spurgte om han var ved at blive hendes gidsel, men trækningerne i hendes mundvig afslørede at hun var ude på ballade.
 "  Jeg ved ikke hvad du snakker om..  " Den legende tone i hendes stemmer hjalp heller ikke hendes sag, overhovedet. Hun samlede Jaris hænder i den ene hånd, så han ikke bare trak dem til sig, selvom han sagtens kunne gøre det, hvis han ville. Så stærk var hun jo heller ikke. Den anden, der stadig havde fat i sjalet, forsøgte lidt akavet at vikle det rundt om Jaris hænder, så hun kunne binde dem til sengen, men kom frem til at det altså var et to-hånds job, og slap lidt tøvende hans hænder. Hun håbede han ikke trak hænderne til sig, så hun kunne binde dem sammen og fast til sengen, så han ikke kunne flytte dem. Daphnie bed sig lidt koncentreret i læben imens. Det var ikke ligefrem noget hun var i træning til at gøre. 

Daphnies kælende tone påvirkede Jaris mere end han nok ville indrømme, selvom han umuligt kunne skjule det, hvis man lige rettede blikket ned mod de lidt løse bukser, der ikke var helt så løse mere. Han var ikke ligefrem vant til at høre den slags fra Daphnie og samtidig var det vel heller ingen hemmelighed, at han generelt fandt hende utrolig tiltrækkende. Han var som regel ikke typen der spurgte direkte om lov, før han gjorde noget som helst, men alligevel nikkede han svagt. Hvis det var dét hun ville have, så skulle han da nok lege med for nu.
Han kunne godt fornemme lidt småproblemer for Daphnie, som hun lod til ikke at kunne koncentrere sig helt når han strøg hånden længere op mod hendes lår. Det var vel også lidt meningen, selvom han stadig lod hende tage hans hånd og flytte på den uden den mindste modstand. Han sukkede let over de behagelige kys mod halsen, men et af dem gled svagt hen over i et lydløst grin over hendes kommentar. Det lød til at et imaginært bryllup kunne komme til at koste ham dyrt.

Jaris så det uskyldige, men balladefyldte smil, der spillede på Daphnies læber og uden at tænke yderligere over det, fik han sendt hende et lidt sultent blik. Han havde aldrig været helt glad for at miste kontrollen, hvilket han frivilligt var ved at gå med til nu, som hun fik samlet hans hænder og bundet dem fast til sengen. Han lod hende dog gøre det, fordi han selvfølgelig stolede på at hun ikke havde tænkt sig at udnytte hans immobilitet til noget dårligt. Han forventede heller ikke at hun ville få bundet hans hænder særlig godt fast, men som han lige kort forsøgte sig at trække hænderne til sig, fandt han ud af at det ikke var tilfældet. Han ville ikke kunne komme fri lige uden videre.
”Er det min straf for at være så tarvelig? At jeg ikke må pille ved dig?” Han smilede og sendte hende et blik der ikke var til at tage fejl af. – Han mente tydeligvis ikke at det var ham, der blev straffet mest ved det. Det faldt ham ikke ind at Daphnie muligvis havde andre tanker, som han selvfølgelig havde visse forventninger til hvad der skulle ske.
Som hun sad over hans mave, løftede han lige det ene ben, så meget at han lagde et knæ mod hendes ryg, for at skubbe hende frem, så hun ville læne sig ned over ham. Hvis han fik lov, ville hendes bryst lande lige omkring hans ansigt, hvor han kunne bide, ikke bare nappe, men bide mod hendes bløde bryst, der stadig var dækket af underkjolen.

 Inden Daphnie gik helt i gang med at binde Jaris hænder fast, skævede hun kort ned mod ham. Blikket der blev sendt op til hende, fik det til at kilde utroligt meget i hendes mave, og i et kort øjeblik var hun i tvivl om det nu også var en gode ide at forsætte hendes plan. Jaris sultne blik til lysten til at boble i hende, og åh hvor var det fristende at droppe hævnen! Men hun fik det rystet af sig, og fik bundet hans hænder fast. Da Jaris prøvede at hive hænderne til sig, og de sad for godt fast, smilte Daphnie stort og tilfreds. Så langt, så godt!
 Jaris spurgte ind til hans straf, og Daphnie vippede hovedet lidt på skrå, med et lidt hemmelighedsfuldt smil. Læberne foldede sig sammen, og hun trak lidt på skulderne. Det var tydeligt at se på Jaris at han tænkte en helt anden ting end Daphnie gjorde, men det gjorde det hele så meget mere bedre.
 " Mh hm! " brummede hun så. Det var jo hans straf. Det var i hvert fald en del af straffen. Daphnie tog hænderne til sig, og lagde dem på hendes lår, klar til at flytte sig lidt tilbage. Det nåede hun dog ikke til, før hun mærkede et knæ i ryggen. 
 Det ene øjenbryn skyd nysgerrigt op i panden, som hun kort skævede sig over skulderen mod knæet. Hun fnes lidt, som hun blev skubbet for over, og så ned på Jaris, som hun lænede sig frem. Hun kunne vel godt lige give den glæde ved at pille lidt, så godt kan kunne nu, for hun var ret sikker på, han ikke ville være glad for hendes plan. 

 Daphnie vidste ikke hvad hun havde forventet Jaris ville gøre, men hun havde ikke regnet med han ville bide hende. Overrasket over følelsen og det at han gjorde det, slap et lille suk ud over hendes læber, inden hun hurtigt trak sig væk, med den røde farve hurtigt på vej på i kinderne.
 " Hov hov!  " mumlede hun, som hun møvede sig bagud, så han ben ville falde tilbage, med mindre han ligefrem pressede benet imod, for så var hun nok ikke stærk nok. Hun lænede sig frem mod ham, klar til at kysse ham, men stoppede lige inden læberne ramte hinanden. 
 " Du er da lidt af en skiderik..  " mumlede Daphnie lavt, med en legende og lidt kælent undertone. Blikket var fesnet i Jaris' og hun bed sig lidt i underlæben. Hele hende krop skreg af hende, at hun skulle kysset ham. At hun skulle give efter for den varme følelse i hendes underliv, men hun gjorde det ikke. I stedet flyttede hun hovedet lidt tilbage, hvis Jaris prøvede at løfte hovedet, for at lade deres læber ramme hinanden. Nu var det hendes tur til at være tarvelig! Først efter et par sekunder hvor Jaris ikke havde først at stjæle kysset fra hende, ville hun presse læberne mod hans.

Daphnie bekræftede den idé han selv havde tænkt på, at det lige præcis var hans straf, men han bed godt mærke i det lille, hemmelighedsfulde smil og var straks klar over, at det vist ikke var hele sandheden han havde fået. Han havde ikke tænkt sig at spørge, for det så ikke ud til at hun havde i sinde at afsløre noget for ham alligevel.
Nu hvor han ikke havde fået lov til at bruge hænderne, måtte han vel tage munden i brug i stedet. Daphnie fulgte pænt med, som han skubbede hende ned over sig med knæet mod hendes ryg, men han nøjedes ikke med et par blide nap, kun fordi han ikke kunne lade være med at vise sine lette frustrationer over ikke at kunne pille så meget ved hende, som han tydeligvis havde lyst til.

Jaris havde helt sikkert forventet en overrasket reaktion fra Daphnie, som han bed hende i brystet, men hun fik alligevel trukket sig lidt hurtigere end han troede hun ville. Han holdt lige fat i hendes kjole med tænderne et par sekunder, indtil hun møvede sig bagud og han ikke længere kunne nå. Kun i et kort øjeblik pressede han mod hendes ryg med benet, fordi han selvfølgelig ikke ville have hende til at fjerne sig helt, men derefter lod han det falde tilbage mod sengen.
”Jeg ville undskylde, hvis det ikke var fordi du kunne lide det,” sagde han lettere hviskende mod hendes læber, for det var han da sikker på hun kunne. Ellers ville hun vel være blevet bare lidt muggen på ham. Han havde ikke i sinde at vente med, at få det kys, som hun så fint lagde op til. Han løftede hovedet for at mærke hendes læber mod sine, men i samme øjeblik trak hun sig lidt længere væk. Han nåede kun lige at sende hende et lidt utilfredst blik, før hun endelig rykkede sig tæt nok på til at starte det kys, som han ivrigt gengældte.

Flere gange under det opstemmende kys, kunne man høre sengen knirke lidt, som Jaris blev ved med at glemme, at han stadig var bundet fast og lige trak lidt til. Han endte med at blive utålmodig ret hurtigt, så han slap kysset og rettede det direkte sultne blik mod hende igen.
”Bare bliv ved med at straffe mig,” sagde han, med fuld forventning til at hun ville fortsætte i samme stil, lade ham få den nydelse han ønskede på et eller andet tidspunkt, bare så længe han stadig blev straffet ved ikke at kunne deltage ret meget.

 Daphnie skulede lidt til Jaris som han sagde hun kunne lide det, men den røde farve i hendes kinder afslørede at han havde ret. Hun kunne lide det. Og det gjorde hende da lidt flov. Hun vidste ikke om det var fordi hun generelt var til de lidt mere hårde ting, eller om det bare var fordi det var Jaris, at hun kunne lide det. Det var dog heller ikke noget hun tænke særlig længe over, og heller ikke noget hun tænkte hun havde brug for at undersøge nærmere. 

 Da kysset blev startet op, gled Daphnies hænder væk fra hendes lår. Begge hænder gled op af hans brystkasse, hvor den ene hånd stoppede, mens den anden forsatte videre om i hans nakke hår. Øjnene gled i, og Daphnie levede sig ind i kysset og nød til fulde. Mere end hun egentlig havde tænkt sig, hvilket også gjorde at hun glemte lidt hvad hendes plan var, og blev ret så opslugt i kysset og de dejlige følelser der blomstrede frem i hendes mave. 
 For et øjeblik glemte alt om hendes planer for hævn, og hun levede sig i stedet helt ind i kysset. Hånden på Jaris brystkasse lukkede sig lidt sammen, og greb lidt i hans trøje, mens hånden i hans nakke, begravede sig mere i hans hår. Små, nydende suk slap ud mod Jaris læber, og Daphnie begyndte at få det utroligt varmt. 

 Da Jaris trak sig, sad Daphnie tilbage med en forpustet vejrtrækning og et ansigt der var meget påvirket af varmen fra kysset. Hun sank kort, inden hun blinkede øjnene op og bed mig lidt i underlæben mens hun nikkede til hans spørgsmål. Hun havde lige brug for at kort sekund til at samle sig, minde sig selv om, at hun havde en plan. At hun var midt i at hævne sig. 
 " Mmm.. Det ville du gerne have? " Hviskede hun så, med et smil på læberne, og hænderne der gled ned til knapperne på hans skjorte, så hun kunne spænde dem lidt op. Hun lænede sig frem, og kyssede ned over Jaris krop, som hun knappede skjorten op og kravlede bag ud. Hun skævede lidt op på Jaris.
 " Vil du gerne have jeg forsætter med at straffe dig? " mumlede hun mellem kyssene. Hun skulle lige være helt sikker på, at han ville have forsatte, så det ligeså meget var hans eget valg, som det var hendes hævn. Den sidste knap blev knappet op, og Daphnie nappede lidt i kanten af hans bukser. Opslugt i hendes små kys, havde hun ikke tænkt over hvor hun havde begivet sig hen, og det var først her, det gik op for hende hvor hun egentlig var. Hendes blik gled meget kort ned over Jaris bule i bukserne, inden hun hurtigt slog blikket væk, som varmen og farven spredte sig til hendes ansigt - og resten af hendes krop, synes hun i hvert fald selv. 

Jaris var næsten sikker på at få et benægtende svar fra Daphnie, der altid havde været lidt for flov til at indrømme når hun kunne lide noget, men han behøvede intet svar, som han i stedet blev pænt bekræftet af den røde farve i hendes kinder. Han kunne ikke lade være med at smile lidt mere over det, end han egentlig burde, men kun fordi det betød, at han kunne tillade sig at gøre det igen.
Han kunne sagtens have fortsat det dejlige kys i længere tid, men han blev ret hurtigt utålmodig. Jaris elskede selv at pirre, at trække tiden så langt ud han kunne, indtil den anden selv bad om mere. Han var utrolig tålmodig når det var, men lige så snart det blev gjort mod ham, når han blev pirret og ikke havde mulighed for at gøre noget ved det, var han bestemt ikke den tålmodige type. Han skævede mod hendes hænder, der var på vej ned mod knapperne i hans skjorte og så nikkede han lidt ivrigt.
”Jep, fortsæt endelig,” sagde han smilende, efterfuldt af et par nydende suk over kyssende mod sin krop.

Man kunne høre hans vejrtrækning blive lidt tungere, som Daphnie rykkede sig længere og længere ned. Der var ingen tvivl om hvor han regnede med det ville ende, nu hvor hun frivilligt rykkede sig den vej. Øjnene gled i og de små, nydende suk blev til lette støn. Han svarede ikke med det samme, for han ville lige mærke hvor langt ned hun egentlig havde tænkt sig at komme. Først da hun nåede ned til hans buksekant nikkede han svagt.
”Mh-ja,” mumlede han i et lidt anstrengt støn, mens han lige forsøgte at trække hænderne til sig igen. Han gik ud fra at hun var stoppet, fordi hun først ville høre ham svare og han begyndte at rykke en anelse uroligt på sig. Han var vist ikke helt klar over hvad han bad om, men det var ikke svært at se at han mente, at hun var alt for langsom. Hun skulle bare lige trække hans bukser lidt ned, det burde ikke tage så lang tid.

 Daphnie bestemt ikke meget for at indrømme det, men åh hvor det tændte op i en ild i hende, at se og hører Jaris nyde hendes behandling, trods det bare var små, simple og næsten uskyldige kys. At få ham til at ligge og nærmest vride sig under hende. Hver gang sengen gav sig lidt, fordi han hev i armene, gik et spændt sug igennem hendes krop og fik det til at kilde i hendes mave. 
 For ikke at kigge for meget på bulen i bukserne, så Daphnie op på Jaris, mens han fik svaret hende. Hun bed sig i underlæben, og prøvede at holde et bredt og tilfreds smil fra at sprede sig på hendes læber, hvilket blot fik hende til at se lidt lusket op.  

 " Okay! " lød det så kækt fra hende, som hun pludselig rettede sig op, og kravlede ned af ham. Hun spildte ingen tid, og fandt hurtigt en kjole hun kunne trække over underkjolen, og et blomsterbånd til at holde lidt styr på de vilde krøller. Hun havde i forvejen svært ved at stå ved hendes plan, så det var med hurtigt at komme ud af døren, så Jaris ikke fik hende overtalt til at blive. Hun havde jo lige noget hun skulle hente, før hendes hævn kunne blive helt perfekt! 
 Hurtigt greb Daphnie fat i den lille, flettede kurv, drejede rundt så hår og kjole fløj rundt. Hun så på Jaris der lå i sengen, med et stort, drilsk smil.
 " Ha' det godt! Jeg er snart tilbage!  " Hun ventede ikke på et svar, før hun trådte i skoene, og skyndte sig ud af døren. Så snart døren var lukket i, lænede hun sig dog op af den, og lukkede øjnene i, med et tungt suk. Hele hendes krop brændte efter at mærke Jaris og åh hvor var hun usikker på om hun havde lyst til bare at efterlade ham bundet fast i sengen. Hun sank kort, inden hun skubbede sig ud fra døren. Der var ikke langt hen til Markedspladsen og hun vidste hvad hun skulle have. Hun skulle bare skynde sig! 



 Lettere forpustet åbnede Daphnie døren til det lille hjem igen. Hun havde småløbet lidt rundt, kort efter hun var gået fra huset, fordi hun begyndte at blive bange for om Jaris ville blive sur over, at hun bare efterlod ham bundet til sengen. Hun havde fået købt en god portion småkager, så så fint lå nede i kurven og ventede på næste led i hendes hævnplan - hvis ikke Jaris var blevet sur på hende, altså. 
 " Har du hygget dig? " Daphnie så hen på Jaris med et drilsk smil. Hun kunne godt ikke helt skjule det nervøse udtryk i hendes øjne. Læberne blev foldet lidt sammen, som hun trådte skoene af, og en smule forsigtigt trådte tættere på.

Jaris bed sig i læben, helt spændt på at Daphnie skulle fortsætte som han håbede. Lige om lidt ville han mærke hendes hænder tage fat om kanten i hans bukser, så hun kunne trække dem ned og… Nej, vent. Helt forvirret åbnede Jaris øjnene igen, som hun kravlede af ham og gav sig til at tage mere tøj på.
”Daffe… Jeg tror du har misforstået…” … hvad jeg mente.  Han nåede ikke rigtig længere, som han kun blev mere og mere forvirret og en anelse frustreret over, at hun ikke gjorde som han så gerne ville have. Det var ikke andet end en dårlig joke, vel? Han fulgte hende med blikket, som hun fandt kjole, blomsterbånd og kurv frem, og til sidst rettede han blikket mod hendes drillende smil. Tanken strejfede ham, at det måske ikke bare var en dårlig joke alligevel, og straks efter hørte han hendes ord. Af ren refleks prøvede han at følge med, så han vendte om på siden og svang det ene ben ud over sengekanten, men længere kom han ikke, før der lød en brokkende lyd fra ham, over stadig at være bundet fast.
”Nej, nej! Daffe!” Han sukkede tungt. Virkelig?! Det var da ikke fordi han ikke selv kunne have fundet på det samme og dertil også fundet det ekstremt morsomt, men han havde vitterligt aldrig regnet med, at Daphnie ville gøre det mod ham. Stadig liggende på siden, med det ene ben ud over kanten, prøvede han at vride hænderne fri, men det gjorde det kun værre, som om han fik strammet stoffet om håndleddene endnu mere.

---------------------------

Heldigvis var Daphnie hurtigt tilbage, men selvom han hurtigt havde givet op på sit flugtforsøg, lå han stadig lige så akavet. Det var lettere at fokusere på en dum stilling, end bulen i bukserne, der ikke helt var til stede længere. Det betød dog ikke, at han ikke stadig var lige så opstemt.
”Helt vildt…” Mumlede han en smule utilfredst, som han rettede blikket mod hende. Han var ikke sur, men det kom vel næppe bag på hende at han ikke var helt tilfreds med at blive pirret sådan og så ikke få noget ud af det.
”Måske jeg fortjente det lidt, men nu er jeg vel også blevet straffet nok, ikke?” Han vendte sig om på ryggen igen og forsøgte sig med et sødt smil.
”Jeg ville hygge mig meget mere, hvis du kom tilbage og gjorde det du startede færdigt,” tilføjede han lige, som han selvfølgelig regnede med at hun var færdig med at straffe ham på sådan en grov måde.

 Daphnie kunne ikke få sig til at gå mere end et par skridt tættere på sengen, og stillede sig med begge hænder på kurven, og kurven foran sig. Hun lod blikket glide ned over ham, som han lå der vredet i en underlig stilling. Det så bestemt ikke behageligt ud. Da han svarede hørte Daphnie tydeligt hvor utilfreds han var, men hun hørte intet spor af at han var sur, og det lettede hende lidt.
 " Hm.. Det kan jeg se..  " mumlede hun drilsk, og satte kurven på gulvet tæt ved sengen, men mere mod fodenden, så Jaris ikke helt kunne se ned i den. Hun skævede blot mod ham, som han så fint selv konkluderede at nu behøvede han ikke at blive straffet mere. Hun svarede dog ikke, og sendte ham bare et lille smule, som nok kunne tolkes som lusket, mere end noget andet. Hun var stadig ikke helt færdig med at straffe ham. 

 Med hænderne nu fri, var Daphnie så sød at tage den yderste kjole af igen. Der var vel ingen grund til at være mere uretfærdig end hun behøvede. Hun kravlede tilbage op i sengen, og satte sig overskærvs på ham, omkrings hans mave igen. Hovedet vippede hun uskyldigt på skrå, og så tænkende ned på ham.
 " Hmmmmm..  " Daphnie lagde den ene pegefinger mod læberne, som om hun virkelig skulle tænke over det han sagde. Hun vidste dog allerede, at hun havde tænkt sig at forsætte det hun havde startet. Det var jo det hun havde gjort, da hun havde rejst sig og var gået sin vej. Det hele var en del af hendes plan. 
 Da Daphnie flyttede blikket tilbage på Jaris, skilte hun læber lidt fra hinanden så hun kunne bide lidt i spidsen af pegefingeren. Blikket fandt vej til Jaris', mens hun langsomt lænede sig frem mod ham uden at fjerne blikket fra hans. Fingeren blev frigjort fra den fangeskab mellem tænderne, og lagde sig mod hans kind, og gled så kælent ned over hans kæbe og videre ned over hans hals.
 " Jeg kan da godt forsætte det jeg startede, hvis du gerne vil have det? " hviskede hun inden hun bed sig i læben. Der var altså bare et eller andet over at Jaris selv bad hende gøre ting, der var stik modsat af end hvad han egentlig mente, fordi han ikke vidste hvad hun havde planlagt sig gøre, allerede da hun begyndte at binde hans hænder fast.

Der lød et lille fornærmet fnys fra Jaris, som han hørte Daphnies drillende tone, der kun gjorde ham det mere muggen at se på. Hvis situationen havde været omvendt, og han havde efterladt hende bundet til sengen, ville han helt bestemt have moret sig mindst lige så meget, og han ville ikke have lagt skjul på det, men det var jo helt uretfærdigt, når det blev gjort mod ham. Når det morede en anden, at han ikke havde noget andet valg, fordi han havde været så dum og ladet Daphnie binde ham til at starte med.
Det hjalp dog gevaldigt på hans utilfredse mine, at hun først smed den yderste kjole og derefter satte sig overskrævs på ham igen, men han kunne ikke lade være med lige at skæve lidt undrende mod kurven, der blev stillet perfekt til at han lige nøjagtig ikke kunne se hvad der lå i. Han gik ikke ud fra indholdet var vigtigt alligevel, så han blev meget hurtigt lige så forventningsfuld at se på, som han havde været før Daphnie var gået.

Hans blik endte på hendes læber, hvor tænderne lige havde fat i spidsen af hendes finger og bare det gjorde ham lidt opstemt igen. Han lod blikket glide tilbage i hendes og med de ord hun sagde, bragte hun en dyb lyst tilbage i de orange øjne. Han nikkede igen lidt ivrigt, for nu var han da sikker på at få det, han så gerne ville have.
”Ja tak, vær sød at komme i gang.” Hans ord var venlige, men tonen var direkte kommanderende, for nu gad han altså ikke at vente mere! Trods den kommanderende tone skulle det ikke helt tages sådan, for hun havde stadig lov til at stoppe, hvis hun ikke ville alligevel. Det var kun fordi han var blevet godt tændt af hendes lege. Sengen knirkede igen, som han trak lidt mere, men hver gang sukkede han lidt anstrengt over stadig ikke at kunne flytte hænderne, der hellere end gerne ville rage løs på hende.

 Et sug gik igennem Daphnie, som Jaris blik ændrede sig. Der var ingen tvivl om at hun gjorde et eller andet rigtigt, og det var næsten en hel rus for hende, for det gjorde hende da lidt glad og stolt at vide at hun kunne vække sådan følelser i ham. Ligesom han kunne med hende. 
 Underlæben blev suget lidt ind i munden inden hun lod tænderne synke lidt ned i den, og så lænede sig ned mod hans øre. 
 " Javel, hr. Alt for dig..  " hviskede hun drillende inden hun kort nappede ham i øreflippen, for så at rette sig op. Hænderne gled ned over Jaris brystkasse, og hun brummede kort nydende, for hun kunne ikke komme udenom, at hendes pirren og drillen af Jaris også påvirkede hende. 

 Da Daphnie havde rettet sig op, lod hun blidt hænderne glide ned over Jaris krop. Hun gjorde virkelig sit bedste for at spille på at hun ville gjorde hvad Jaris troede hun ville. Indtil hun i stedet lænede sig til siden og samlede en lille pose op fra kurven. Og så satte hun sig ellers til rette med posen i hånden. Hun gjorde sit bedste for at lade som ingenting, mens hun sad helt afslappet og åbnede posen med de små candis klumper. 
 Som om Daphnie ikke selv vidste hvad der var i posen, sad hun og studerede det lille stykke sukker mellem hendes fingre, inden hun smed det ind i munden. Det var selvfølgelig kun at være ekstra irriterende over for Jaris. Hun vidste ikke hvornår han havde spist de sidste, men efter at have haft Jaris boende i over en uge, vidste hun efterhånden hvor meget han spiste af de søde sager. Endnu et stykke blev fisket op fra posen, men inden hun puttede det i munden så hun ned på Jaris, med et lettere flabet smil.
 " Er du ikke glad for, at du bad mig forsætte? " hun vippede hovedet lidt på skrå, inden det flabede smil ændrede sig til et lidt mere uskyldigt et. Hun havde jo ikke gjort noget forkert. Hun havde jo gjort præcis de ting han havde bedt hende om at gøre.

Der bredte sig et smil over Jaris’ læber, som det endelig lod til at Daphnie ville fortsætte og gøre som han ønskede. Han rettede sig lidt til under hende så ryggen lå helt lige, som han lige undslap et næsten lydløst støn over nappet i øreflippen. Hun havde formået at opstemme ham så meget, at selv hendes mindste berøringer påvirkede ham mere end de ellers ville normalt. Men det gjorde ham intet, for nu behøvede han vel ikke at vente længere.
Han mærkede hænderne, der blidt gled ned over hans krop og stille og roligt lod han øjnene glide i igen. Nu var de jo på vej den rigtige retning, så nu kunne han godt slappe lidt mere af og bare nyde… Eller ikke?

Lyden af posen fik samme forvirrede udtryk frem i hans øjne da de blev åbnet, som han også havde haft da inden hun smuttede ud ad døren. En udånding, der ville have været endnu et af de svage støn, blev til et utrolig skuffet suk i stedet, som Daphnie bare sad der og studerede det lille stykke kandis.
Eh?!” Det var en noget utilfreds lyd der kom fra Jaris, mens hun pænt sad og spiste videre. Hvis hun endelig skulle være så flabet at stoppe den leg, han så ihærdigt gerne ville have gang i igen, kunne hun i det mindste dele det søde sukker med ham. Han lagde helt fornærmet hovedet tilbage mod sengen.
”Jeg synes du er lidt led,” mumlede han som svar. Det var ikke helt løgn, men hans tone afslørede at han ikke helt mente det. Det var kun fordi hun formåede at frustrere ham så meget. Han gav dog stadig ikke op på at få et eller andet, så for at skubbe Daphnie i den retning, løftede han det ene ben og lagde endnu engang knæet mod hendes ryg. Denne gang skubbede han mere insisterende til end sidst, for at få hende til at læne sig ned over ham. Om han ville få fat i hendes bryst, hvor han kunne bide til igen, eller om han ville få fat i hendes mund, hvor han kunne kysse og samtidig stjæle det stykke kandis hun lige havde stoppet i munden, det kom an på hvordan hun valgte at læne med.

 Et bredt smil og et lille fnis slap ud mellem Daphnies læber, da Jaris opdagede at hun ikke gjorde som han ville. Candisset knaste mellem hendes tænker som hun lod tænderne synke ned i det, og gav sig til at tygge det. Hun brummede nydende og tilfreds, mere end nødvendigt. Nu var hun dog også færdig med hendes hævnplan, og nu ville hun bare se hvor længe hun kunne trække den ud, før Jaris fik nok. 
 " Jeg har lært fra den bedste..  " svarede Daphnie bare flabet igen, og trak på skulderne med et skævt smil på læberne, inden candisset blev smidt ind i munden, som Jaris pressede knæet mod hendes ryg igen. En smule uforberedt på det,  og fordi hun var lige ved at få candisset galt i halsen kom hun med et let Uh inden hun lænede sig frem, og ned til Jaris. Der gik ikke særlig længe for Jaris fik nok, ikke at hun havde forventet andet. Sukker stykket blev kørt lidt rundt i munden, inden hun frivilligt lod læberne ramme Jaris'.

 Daphnie lukkede øjnene og lod begge hænder glide op i hans hår. Fingrene begravede sig godt ind i det, og greb lidt fat om det. Læberne adskilte sig lidt, som Jaris' tunge prøvede at snige sig ind mellem hendes læber. Der gik lidt for det gik op for hende hvad han ville, og da han fik hapset det lille stykke candis fra hende, trak hun sig fra kysset.
 " Hey!  " lød det klagende fra hende, inden hun grinte lidt over det. Drillende bed hun lidt ud efter hans underlæbe, og fik hun fat i den, ville hun trække den med tilbage, indtil den gled ud mellem hendes tænder. 
 " Det var ikke særlig sødt..  " mumlede med en falsk trist undertone. Hun havde vel ikke rigtig rettet til at klage over om han var sød eller ej, men det gjorde hun alligevel. Da Jaris knæ stadig var mod hendes ryg kunne hun ikke rigtig rette sig helt op, men hun forsøgte alligevel at sætte sig lidt op. Hænderne viklede sig fri af hans hår, for i stedet at glide over hans arme.
 " Skal jeg skal spænde dig fri? " spurgte hun stille, inden hun bed sig i læben og lod blikket glide over hans arme og hænder. Hun vidste ikke helt om hun havde lyst til at spænde ham fri. Hun kunne egentlig meget godt lide at han ikke kunne gøre noget ved hende. At det var hende der bestemte og styrede hvad der kunne ske.

Trods Jaris’ lette frustrationer, kunne han alligevel ikke lade være med at smile over hendes kommentar. Han tog det tydeligvis som en kompliment til sig selv, når hans læring kunne irritere ham så meget, når det gik ud over ham. Hun skulle ikke tro, at han ikke ville give igen når han fik muligheden for det.
Jaris pressede knæet mod hendes ryg og allerede inden deres læber mødtes, kunne han dufte hendes søde ånde. Han sørgede for kun at lægge op til det noget intense kys, som han pressede læberne mod hendes og smagte det søde sukker, men lige så snart han fik stjålet det lille stykke kandis, trak han sig fra kysset igen, med et lidt triumferende smil. Han nåede ikke at lægge hovedet helt tilbage mod sengen, før hun fik nappet sig fast i hans læbe, hvor han fulgte med hende så længe han kunne, indtil læben gled ud mellem hendes tænder. Så kunne man høre knaseriet, som han gav sig til at tygge på det hårde sukker.

Han flyttede ikke sit knæ, for denne gang skulle hun ikke have lov til at flytte sig, i hvert fald ikke alt for nemt. Han fulgte hendes hænder med blikket, skævede op mod sine egne hænder og åbnede så munden for at svare. Han nåede lige at komme med en lyd der indikerede at han skulle til at sige ’ja’, men stoppede lidt tænkende, som han rettede blikket tilbage mod hende. Han løftede let det ene øjenbryn og sendte hende et direkte perverst blik, som han havde gjort så mange gange før.
”Kun hvis du ikke har tænkt dig at give mig hvad du har lagt op til,” sagde han, som han direkte opfordrede hende til at rykke sig længere ned af ham igen. Selvom han nød at have kontrollen, fandt han det tydeligvis stadig opstemmende at lade Daphnie overtage. Hvis hun ikke havde lyst til at fortsætte som han bad, måtte hun da gerne slippe ham fri, så han kunne pirre hende.

 Det ene øjenbryn løftede sig spændt, som Jaris åbnede munden for at svare men åbenbart ombestemte sig. Daphnie havde egentlig regnet med at det havde været et stort, rungende ja til at komme fri, men åbenbart tøvede han. Da han i stedet tøvede, blev hun mere spændt på hans svar. 
 Der gik lidt tid før Daphnie reagerede. Det tog hende alt for lang tid at forstå hvad hans blik og det han sagde betød, men da det gik op for hende, gik der ikke en gang et sekund for hele hendes ansigt var ildrødt. Det gik langsomt op for hende hvad Jaris præcist havde hentydet alle gangene han havde sagt hun skulle forsætte tidligere. Læberne foldede sig flovt hård sammen, inden hun hurtigt fik lænet sig frem og gemte hovedet ned mod hans hals. Hænderne greb fast i det hun kunne få fat på, af Jaris skjorte, mens hun mumlede nogle flove, utydelige ord mod hans hals. 

 Det var blevet utroligt varmt, og Daphnie vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Det var slet ikke gået op for hende, hvad hun egentlig havde lagt op til at gøre, men nu hvor Jaris havde fået hende til at indse det, var hun gået lidt i stykker. Selvom hun nu vidste hvad han ville have hende til, vidste hun ikke ligefrem hvad hun skulle gøre. Hun havde inderst inde mest lyst til at rejse sig og gå igen, men noget i hende fik hende til at blive. Måske var det nygerrighed, eller måske var det fordi, trods flovheden der emmede ud af hende, at hele hendes krop sitrede efter at mærke mere at Jaris. 
 " .. eg ved ..ke.. " hendes stemme var lille og blev kvalt halv mod Jaris hals. Hun håbede at Jaris forstod hvad hun prøvede at sige. Ikke at hun selv helt vidste hvor hun ville hen med det. Hun tvivlede stærkt på at hun kunne gøre hvad han hentydede til, men alligevel var hun også lidt nysgerrig.

Jaris ventede pænt på en eller anden reaktion fra Daphnie, men som det endelig så ud til at gå op for hende hvad han havde ment, gik hun mere eller mindre i stå. Han løftede afventede et øjenbryn, egentlig klar til at få at vide, at hun ikke ville kunne få sig selv til det. At hun var lidt for uskyldig til at gøre den slags, men hun sagde intet. I stedet gemte hun sig væk, hvilket fik Jaris til at le en smule. Han ville gerne kunne gøre det måske bare lidt bedre, ved at lægge armene omkring hende og få hende til at slappe lidt mere af ved at stryge hende over ryggen. Det var bare lidt svært, med håndleddene bundet fast til sengen.

Det var et noget undrende blik han fik skævet mod Daphnie, som hun kom med noget der kunne minde om ord, men han opfangede ikke helt hvad hun ville have sagt. Det lod ikke til at hun kunne formå at få en sammenhæng i sine ord.
"Eller du kan slippe mig fri, så jeg kan gøre ting ved dig." Det var hendes anden mulighed, for lige meget hvad havde han i sinde at få den nydelse hun mere eller mindre havde lovet ham, med sine pirrende lege.
"Det er op til dig," hviskede han kort efter, men med en tone der helt bestemt lagde op til, at han hellere end gerne ville have hende til at fortsætte uden hans hjælp. Det var kun sådan han frivilligt stadig ville gå med til at være bundet. Men hun havde ikke sagt definitivt nej, så mon ikke hun alligevel var lidt interesseret i at gøre det?

 Daphnie følte sig splittet. Noget hun efterhånden havde gjort flere gange, især når hun lå i sengen med Jaris. På den ene side følte hun sig usikker, nervøs og ganske uskyldig omkring de ting de lavede når de var alene. Der var stadig en del af hende der fandt det forkert og forbudt, men der var også en del af hende der netop fandt det forkerte og forbudte i det interessant. Der ville udforske det og lege med det. Som om Jaris havde fået et eller andet lille sexmonster frem i Daphnie, der konstant prøvede at lokke hende til at gøre ting hun fandt grænseoverskridende. 
 " .. eg ve.. i..  hv.. ma.. ..r..  " mumlede hun igen mod Jaris hals. Endnu gang var det med en lille og flov stemme. Hun forstod ikke hvorfor, men hun havde lyst til at vise Jaris, at hun godt kunne gøre det godt for ham. Hun havde virkelig nydt at se ham nærmest vride sig under hende, og en del af hende ville se mere af det, mens en anden del af hende havde utroligt svært ved at acceptere de følelser og bare ønskede at spænde hans arme fri, så han kunne tage over. 

 Endelig løftede Daphnie sig fra hendes gemmested. Hele hendes ansigt var stadig ildrødt, men det var også begyndt at blive en smule varmt nede i hendes skjul, hvilket nok også påvirkede farven en smule. Hun sagde ikke noget, men gav sig til at spænde sjalet fri fra Jaris hænder og sengen. Ikke fordi hun vidste hvad hun skulle gøre, eller hvad hun ville have, men hendes tanker var et stort rod, og det her var det eneste hun lige kunne overskue at tænke sig til at gøre. Måske var nok mest fordi Jaris havde forslået det. 
 Da sjalet var løsnet så meget at Jaris selv kunne gøre det sidste, tog hun hænderne til sig, og satte sig op så godt hun kunne, alt efter om Jaris knæ stadig stoppede hende fra at rette sig ordenligt op. Posen med sukker stykkerne i, lå i sengen ved siden af Jaris, og hvis de lod ligge, ville de nok ende med at være ud i hele sengen. Daphnies blik var slået ned på dem, ikke fordi hun rigtig kiggede på dem, men fordi hun ikke kunne få sig til at kigge på Jaris.
 " ... Vil du gerne have..  " Der var næsten ingen lyd på Daphnies stemme. Fingrene pillede og viklede sig ind i kjolen. Hendes hjerte hamrede i vildskab i hendes bryst, så hun havde det som om hjertet sad helt op i halsen på hende.
 " ... at.. at jeg gør d..? " Det var nærmest som ordene tabte pusten som hun forsøgte at færdiggøre sætningen, men i virkeligheden var det fordi hun fandt det utroligt pinligt at spørge om, og hun halvt fortrød som hun nærmede sig slutningen af sætningen. Hvis det overhovedet var muligt, blev hun lige en tand mere rød i hovedet, mens farven fandt helt ud til spidsen af hendes ører igen.

Daphnie var usikker, det var bestemt ikke svært at se og det kom heller ikke det mindste bag på Jaris. Han ville være blevet overrasket, hvis hun ikke havde reageret som hun gjorde. Omtrent lige så overrasket, som han var blevet da hun tidligere lagde op til netop dét, selvom han derefter havde fundet ud af, at hun måske ikke havde været helt klar over hvad hun egentlig havde lagt op til.
Trods hendes mumlende ord mod hans hals, fik han fat i hvad hun sagde. Han måtte bide sig i læben for ikke at undslippe det lidt morende grin, som måske ville have været lidt ondt at komme med nu. Det var nok ikke latter Daphnie havde brug for lige nu, han kunne bare ikke lade være med at finde hendes dybe flovhed lidt underholdende. Svaret var vel simpelt. Lad være med at bruge tænder, og så var den mere eller mindre hjemme, men det undlod han også at fortælle. Han ville ikke gøre hende mere flov, det var der ingen grund til.

Jaris fulgte hende med blikket, som hun rettede sig lidt op og gav sig til at løsne sjalet. Han tog det som en lydløs hentydning til at hun helst ville have ham til at overtage, hvilket bestemt heller ikke var noget problem. Han lagde benet tilbage mod sengen, så Daphnie kunne rette sig ordentligt op, fordi han ikke regnede med at hun havde brug for at blive holdt nede i øjeblikket. Den røde farve i hendes kønne ansigt sagde ham, at hun nok havde behov for lidt plads, så det fik hun. Han løftede overkroppen med, ved at lægge den ene albue mod sengen som støtte. Han mærkede posen kradse let mod hans hud i siden og selvfølgelig kunne han ikke lade være med at tage et enkelt stykke kandis i munden, før han flyttede den ned på gulvet. Som han knasede det hårde sukker i stykker, ventede han tålmodigt på at Daphnie fik afsluttet sin sætning og så rystede han let på hovedet.
”Ikke, hvis du ikke vil,” svarede han i en forsøgende beroligende tone. Det var selvfølgelig ikke fordi han ikke ville have hende til at gøre det, men hun skulle ikke tvinges. Han førte den anden hånd op og tog let fat i kjolen mod hendes bryst, ikke mere end at hun ville kunne få ham til at slippe ved bare ikke at følge med, som han trak hende ned til sig.
”Jeg kunne bare virkelig godt lide, hvad du gjorde ved mig,” sagde han næsten hviskende, inden han lige strakte halsen lidt for at placere et blidt kys mod hendes læber, hvis hun vel at mærke lod ham.

 Det var nok meget godt Daphnie ikke vidste hvor meget hendes reaktion underholdte Jaris. Hvis hun gjorde, ville hun nok grave sig langt ned under dynen, og aldrig komme ud igen. Når hun engang ville være noget mere tryg i de voksnes leg, ville hun sikkert se tilbage på det, og selv finde det underholdende, men som det var nu, fandt hun det flovt og pinligt, og synes det var meget nemmere når Jaris bare styrede det hele, uden hun skulle tænke for meget over noget som helst. Hun kunne jo ikke engang få sig til at se ned på bulen i hans bukser, uden at blive rød i hovedet. Hvordan skulle dog kunne kravle ned og trække hans bukserne ned? Kunne man død af at rødme for meget? Ville ens hoved mon eksplodere? 

 Daphnies tanker løb lidt afsted med hende, og det usikre udtryk blev en smule mere tænkende i stedet. Hun blev dog hevet ud af tankemyldret da Jaris snakkede til hende. Blikket flyttede sig hen i hans, og hun nikkede lidt til det, mens hun bed sig i underlæben. Trods det var tydeligt hun var en smule pinlig berørt over hele situationen, var der alligevel også et glimt i hendes øjne, der fortalte at hun ikke var helt afvisende for ideen. 
 En svag brummen forlod Daphnie læber som Jaris begyndte at hive hende ned til sig. Det var ikke en afvisende eller utilfreds brummen. Det var bare en lyd hendes krop lige havde brug for at komme ud med. Daphnies ene hånd lagde sig mod Jaris' brystkasse, mens hun holdt blikket i hans. Den røde farve blussende lidt op i hendes kinder ved hans ord, men det trak også lidt op af i hendes mundvige. Det gjorde hende glad at hører, og fik sommerfugle til at kilde dejligt i hendes mave. Daphnie lod øjnene glide i, som Jaris pressede der læber mod hinanden. 
 
 Det blev et kort kys, for Daphnie trak hovedet lidt til sig, kort efter at hun havde gengældt kysset. Hun slog blikket lidt ned, men der var stadig et lille smil på hendes læber.
 " Jeg.. kunne også godt lide at.. at du kunne lide det.. " mumlede hun lidt og bed sig igen i underlæben og skævede lidt op i de livlige, orange øjne. At indrømme at hun kunne lide at se Jaris nød det hun gjorde ved ham, fik et sug til at gå gennem hendes mave, og hun slog blikket ned igen.
 " Jeg... vil gerne.. " det blev sagt med en meget lavt hvisket mumlen. Hun kunne ikke få sig til at sige det højere, og bare det at sige det, fik det hele til at snurre og sitre i hende.