Skuldrene blev puffet lidt fornærmet op, som Elisa nu stod med armene over kors. Hendes hofte var skubbet lidt ud til siden, og den ene fod vippede utilfreds op og ned. Blikket var rettet stift mod abemanden, ansigtet var foldet i surmulende folder. Elsia kunne ikke forstå hvorfor han skulle være så seriøs og.. Voksen. Det var jo bare en leg. Ca. 
 Et lille fnys forlod hendes læber da han satte spørgsmålstegn ved hendes overvejelser for at sætte liv i bananen. Han havde jo nok egentlig ret, men Elisa kunne da ikke vide han var så ond! Hendes blik flyttede sig kort hen, og fulgte bananen tur i en spand, inden det flyttede sig tilbage på abemanden. Det var jo bare en banan nu, så der var ikke længere nogen følelser for den hos Elisa.
 "  Jeg havde da ikke lige regnet med du havde så morderiske tendenser!  " svarede hun bare tilbage. Der var ingen der havde sagt han behøvede at være så voldlig, det var jo bare en banan! 

 Elisa løftede hånden op til Karl, og lavede en blød bevægelse med hånden. Ligesom hos bananen forsvandt arme, ben og ansigt, og inden den nåede at falde, tog Elisa fat i kartoflen, og lagde den ned i kurven der hang på hendes arm. Hun var egentlig begyndt at blive lidt træt. Det var hårdt at havde haft gang i så mange ting på en gang. 
 " Hmm..  " lød det så lidt overvejende og tænkende fra Elisa. Hvorfor hun havde gjort det? Hun trak lidt på skuldrene og så tilbage på abemanden.
 " Det ved jeg ikke.. Jeg ville se om du bare ville jagte den. Se om du virkelig vaaaaarrr...  " Elisa trak ordet ud inden hun tav midt i sætningen, foldede læberne sammen, og så sende ham et stort og venligt smil. Måske det ikke var så smart at sige at hun ville se om han var en abe.. Det var vidst nok ikke specielt pænt eller høfligt at kalde folk en abe. 

 " Så altså.. Jeg skal den vej! " udbrød hun, inden drejede lidt om på hælene, og gjorde klar til at gå væk fra abemanden. Det var vidst bedst at stikke af nu, inden hun rodede sig ud i ballade.

// Lukket på grund af inaktivitet