Tavst nikkede Nicola. Det var en underlig følelse faktisk at have lyst til at ligge og stønne på den måde, når han var sammen med en mand. Og selv hvis hun skulle have haft lysten, når han var sammen med Enzel, ville han være nødt til at dæmpe sig, så pigerne intet opdagede. Så det krævede lige lidt tilvænning. Det lykkedes ham dog at stænne blidt, og denne gang uden t bide sig i læben, da Phillippe begyndte at vrikke med legetøjet igen. Hvor længe mon Phillippe ville fortsætte en fantastisk behandling, for han havde ikke tænkt sig at stoppe ham lige foreløbigt.

Svaret kom ganske kort efter, da Phillippe stoppede de dejæige bevægelser, og i stedet bevægede sig længere op. Han kunne ikke lade være med at sukke en smule skuffet, det havde trods alt været rigtig dejligt.
Han var ikke meget for at bryde kysset, men så snart Phillippe smed bukserne, forstummede vad protester han eller kunne have fundet på. Selvfølgelig havde han set snedkeren nøgen før, men alligevel kunne han ikke se sig mæt. Især blev hans blik hængende mellem Phillippes ben, imens han smilede ganske tilfreds over synet. Hvem ville dog ikke være tilfreds over at have sådan ry pragteksemplar stående foran sig.

Nicola stønnede en smule overrasket da der blev vippet med legetøjet, og det derefter blev trukket ud. Han havde hsft et legetøj oppe i sig sp længe efterhånden, at han næsten havde glemt hvordan et føltes ikke at være fyldt ud. Forhåbentligt kunne han se frem til snart at blive fyldt ud af noget andet.
"Du driller" sagde han stønnende mens han blidt trykkede sig bagud for at lokke Phillippe til at støde til.

 En tilfreds brummen slap ud over Phillippes læber, da Nicola begyndte at stønne lidt mere frit. Phillippe kendte ikke rigtig til hans naboer, så han vidste ikke rigtig hvem der var i nærheden, men han var sikker på at ingen af dem ville dø over at høre sådan nogle fantastiske støn, der rigtig kunne sætte gang i underlivet. 
 Stønnet der kom fra Nicola, da legetøjet blev fjernet, fik Phillippe til at sukke nydende. Han smilte skævt da Nicola konkluderede at han drillede. Mon ikke Nicola kunne holde til at vente bare lidt? Bevægelsen fra Nicola fik spidsen af Phillippes lem til at glide lidt ind, og et svag støn forlod Phillippes læber, inden han trak sig lidt tilbage og derfor også ud igen. Nicola var blevet udvide så meget af legetøjet, at det ville blive ganske nemt at trænge ind i ham. Om lidt. 
 Philippe nappede Nicolas hals lidt med en tænkende brummen. Han forsatte over hans kæbe og kind, inden han løftede hovedet helt, så han kunne flytte det op til Nicolas ører. Han åndede kort tungt ud, mens han lod spidsen glide mod åbningen igen.
 " Har du fortjent det? " mumlede han kælent ind i Nicolas ører. Det var ikke fordi Phillippe  ville have Nicola til at gøre noget, eller fordi han i det hele taget overvejede om Nicola havde fortjent det. Det hele handlede om lyst, så der var ikke rigtig noget at gøre sig fortjent til, men derfor kunne Phillippe vel godt lege og drille lidt. Han nappede blidt til det bløde ører, mens han gav Nicola et øjeblik til at svare, hvis han havde noget at sige.
 
 Efter et kort øjeblik, flyttede Phillippe sig, så han i stedet kunne presse læberne mod Nicolas læber. Han lod spidsen glide mod åbningen et par gange, inden han til sidste pressede sig op i Nicola, en smule for sigtigt, og så langt han kunne komme op. Han stønnede lettet mod Nicolas læber, men den ene hånd støttede sig mod sengen, og den anden lagde sig på Nicolas hofte, så han kunne holde ham på plads, mens han begyndte at bevæge underlivet frem og tilbage. 

Skuffet klynkede Nicola lavmælt, da Phillippe trak sig ud, netop som han lige havde fået spidsen indenfor. Han ville utroligt gerne have lov til at mærke ham rigtigt. Det var jo næsten tortur, den måde han drillede ham på, selvom drilleriet selvfølgelig ville gøre det meget bedre i sidste ende. Den søde ventetid var som regel det værd, for det gjorde gerne begge parter endnu ivrige. Selv var han i hvert fald mere end ivrig efter at få Phillippe til at støde til.
Han fnøs lettere fornærmet over Phillippes ord, han var ikke så lidt flabet. Men han kunne jo egentlig godt lide det, han gjorde det jo selv så ofte. 
"Taget i betragtning af, at jeg blev snydt for det sidste gang vi så hinanden" Drillende nappede han Phillippe øret. "Desuden har du jo allerede fået dit ønske opfyldt, jeg havde legetøjet i allerede da jeg kom herhen" Det måtte helt ærligt snart være hans tur til at få sin vilje. 

Langt om længe stødte Phillippe til, hvilket fik Nicola til at udbryde et langtrukkent og tilfreds støn. Nærmest som om han var bange for, at Phillippe skulle fortryde og trække sig ud, lagde han armene rundt om hans nakke, så han kunne klamre sig til den vidunderlige mand. Det var næsten underligt, at det faktisk føltes rart, da Phillippe begyndte at bevæge sig. Han var slet ikke vant til, at det kunne føles så godt, hvor var han gået glip af noget fantastisk! Og tænk at han havde troet, at de smertefule oplevelser han havde haft med Enzel og Sobek var normen! 

 Phillippe kunne ikke lade vær med at lade en let latter slippe over han læber ved Nicolas kommentar. Kunne han fornemme et svagt stik af fornærmelse hos Nicola? Han regnede ikke med Nicola lagde for meget i det han sagde, selvom det jo var sandt. 
 " Nåh nåh..  " mumlede han mod Nicolas hals, inden han stødede op i halvdyret under ham. 

 Det var lige før, bare det er mærke Nicolas varme om sig, var nok til at Phillippe til at udløse sig i ham. Lige før. Han tog en dyb vejrtrækning og stønnede en ekstra gang inden han forsatte med at støde. Det ville jo slet ikke være fair at han var færdig allerede! Dog regnede han stærkt med at være klar igen rimelig hurtigt efter, hvis han blev færdig så hurtigt, men stadig. Som Nicola sagde, så skyldte han ham lidt.
 Et skævt smil gled over hans læber da Nicola nærmest klamrede sig til ham, som om han var bange for Phillippe pludselig forsvandt. Hånden der havde fat om hans hofte, strammede grebet lidt, for at give udtryk for at han ikke gik nogen steder. Læberne flyttede sig ned mod Nicolas hals igen. Han stønnede lidt mod den følsomme hud, inden han nappede lidt i den.
 " Du er så fræk..  " stønnede han lavt, en smule hentaget i de overvældende følelser. 

 Phillippe forsatte som de lå i lidt tid, men det lidt som om det ikke helt var nok. Han havde brug for mere, brug for at mærke mere til Nicola. Han forsøgte derfor at løfte overkroppen lidt, og hvis Nicola lod han flytte sig, rettede han sig op, og satte sig på knæene og sætte hænder mod Nicolas hofte. Lod Nicola ham ikke sætte sig helt op, ville han stadig flytte hænderne til hans hofter, men forsat være lænet ind over ham. 
 Uanset hvad ville han forsætte med at støde op i Nicola. Hvis han kom op at sidde på knæene, ville stødene blive dybere, og lidt mere ivrige.

Måske det var noget han forestillede sig, men de virkede næsten som om, at Phillippe allerede var ved at blive helt overvældet. Det gav Nicola en næsten dum følelse af stolthed, at han kunne påvirke Phillippe uden egentlig rigtig at gøre noget for det.. Ikke at han skulle ligge og have alt for høje tanker om sig selv, Phillippe havde jo også den indvirkning på ham. Bare tankerne om deres sidste møde havde været nok til at gøre ham godt lysten, når han lå alene på sit værelse sent om aftenen. Han havde en mistanke om, at aæt det vidunderlige som Phillippe gjorde ved ham nu kun ville bidrage til de tanker. Uanset hvad var det i hvert fald nok ikke sidst gang, at han havde besøgt værkstedet.

Lettere modvilligt gjorde Nicola sig fra af Phillippe. Det var fristende bare at holde ham fast, men han prøvede vel næppe at komme fri, så han kunne stikke af. De var jo trods alt i Phillippes værksted, så hvor skulle han også stikke af til.
Alt frygt for at Phillippe ville trække sig ud blev erstattet af en helt vidunderlig nydelse, da Phillippe fik sat sig op på knæ. Han havde næsten ikke troet, at det kunne blive bedre, men de nu mere dybe og ivrige stød medførte helt nye højder af nydelse. Aller helst ville han have de fantastiske følelser til at være for evigt, men han kunne allerede mærke, hvordan alle de dejlige indtryk byggede ig op og truede med at blive for meget. Og hvis han allerede havde det sådan, ja, så turde han ikke engang tænke på, hvor tæt på Phillippe mon var. 

 Stønne der kom over Phillippes læber, efter at være gået i gang med de dybere støn, var noget tungere og dybe end før, for ved Isari hvor var det godt! Hænderne havde godt fast i Nicola, og grebet strammede sig lidt som Phillippe stødede lidt hårdere til. Holdt han så hårdt ved ret meget længere, ville det nok efterlade mærker, men det var ikke noget han havde tid til at tænke over lige nu. 
 Det var tydeligt at hører at Nicola nød skiftet i stillingen, men det var også tydeligt at Phillippy gjorde. Især som han klemte om Nicolas hofte. Efter lidt tid, med det hårde stød, flyttede Phillippe den ene hånd fra Nicolas hofte, og flyttede sig hen til roden af Nicolas lem, hvor han tog fat, og strammede grebet lidt, i et forsøg på at holde Nicola forløsning lidt på afstand. Selvom det nok mere var hans egen forløsning der havde brug for at blive holdt på afstand. 

 Phillippe forsatte sådan i lidt tid, men til sidst blev det for meget for ham. Den sitrene fornemmelse begyndte brede sig med varmen, og han slap derfor Nicolas lem, og tog igen haft med begge hænder og om Nicolas hofte. Phillippe stødede dybt og hurtigt op i Nicola et par gange, inden den ene hånd flyttede sig mere om på Nicolas ene balle, som han gjorde sig færdig oppe i Nicola, med et par lange, dybe stød, og nogle anstrengte støn. 
 Phillippe blev oppe i Nicola lidt, efter hans var færdig, mens han fik styr på vejrtrækningen. Han slap Nicola, og lod den ene hånd glide lidt op af Nicola, som han lænede sig lidt mere ind over ham. Var Nicola ikke kommet endnu, ville Phillippe tage fat om Nicolas lem igen, og lade hånden kører frem og tilbage, indtil Nicola også havde fået sin forløsning. Imens, lænte Phillippe sig helt ind over ham, for at presse læberne lod hans. 

Med et anstrengt støn gravede Nicola fingrene ned i sengen, da Phillippe begyndte at støde hårdere til. Det  var simpelthen for dejligt. Hvert stød sendte små lyn rundt i hans krop og fik ham til at stønne og klynke højere og højere.
Hvis det ikke havde været for Phillippes greb om hans lem, ville Nicola formentlig være kommet fra de hårdere stød. Han stønnede, klynkede og vred sig, men selvom alle sensationerne nærmest fik det til at brænde i hans krop, var han glad for, at Phillippe gjorde sit for, at Nicola ikke skulle komme. Helst ville han holde i hvert fald indtil Phillippe selv blev færdig.

På en eller anden måde formåede Nicola at holde sin egen forløsning på afstand, selv da Phillippe stødte til et par gange og så holdt sig stille. Et øjeblik var han bange for, at Phillippe ville glemme alt om ham, nu hvor han havde fået sin forløsning, det var trods alt hvad Enzel ofte gjorde. Til hans glædelige overraskelse mærkede han dog med det samme en hånd om sit lem, og han begyndte igen at stønne. Der gik kun et par sekunder før han med et par yderst tilfredse lyde gjorde sig færdig. Han svang armene rundt om Phillippe og knugede sig ind til ham. Et sted bagerst i sine tanker ringede nogle alarmklokker, han burde samle sine ting sammen og gå, for han kunne allerede nu mærke, at han godt kunne blive afhængig af at ligge sådan her med muskuløse snedker. Alarmklokkerne blev dog ignoreret som han fortsat klamrede sig til Phillippe mens han nød deres kys. 

 Lydene Nicola kom med var nærmest sød musik. I hvert fald for Phillippe. Han kunne godt forstille sig at naboerne havde andre tænker, men han var ligeglad. Ellers havde han nok ikke sagt at Nicola ikke behøvede at holde lydene tilbage. Lydene og bevægelserne fra Nicola gjorde Phillippe vild efter mere, og han gjorde alt hvad han kunne for at holde sig tilbage, så længe som muligt. 

 Hånden der lystigt arbejde med Nicolas lem, behøvede ikke arbejde særlig længe, for Nicola kom. Noget Phillippe egentlig var lidt glad for, for det vidste vil også at Nicola virkelig havde nydt det, og ikke bare lagt og ladet som om. Phillippe godt forstille sig, Nicola måske var god til at lade som om, det var vel noget man tit var nødt til i hans branche. 
 Kysset Phillippe havde startet som han tog fat i Nicolas lem, holdt han ivrigt, selvom han var noget forpustet, og nok egentlig burde trække sig, for at få noget luft. Han var bare ikke helt klar til at give slip på Nicola endnu. Ganske kort bevægede Phillippe underlivet en lille smule, inden han trak sig ud af Nicola med et let støn. Phillippe bed kort Nicola i underlæben inden han trak sig fra kysset. Hvis Nicola ikke slap ham, ville han lægge hånden, der havde været mod madrassen, mod Nicolas ryg, så han kunne hive ham med op at sidde. Ellers ville han sætte sig op selv. 
 Da han kom helt op at sidde, slap han endelig Nicolas lem, og tog hånden op til munden, så han kunne slikke Nicolas safter af fingrene med et skævt smil og blikket rettet mod Nicola. Han var stadig ganske forpustet, hvilket tydeligt kunne ses på hans brystkasse der hævede og sænkede sig forholdvis hurtigt.
 " Det har jeg ikke noget imod at gøre igen..  " sagde han slikkede den sidste finger ren. Han håbede da Nicola havde det på samme måde. Den rene hånd gled over Nicolas side, om han stadig lå ned i sengen, eller havde sat sig op.

I forvejen trak Nicola vejret tungt ovenpå anstrengeæserne, og kysset tog kun vejret yderligere fra ham. Men det var så forbandet dejligt, og det føltes næsten som om, at han smeltede. En følelse af uro var begyndt at røre på sig, men han skubbed det væk. Han havde ikke brug for at overtænke situationen lige nu, det havde han et alt for dejligt til.
Lavt stønnede han mod Phillippes læber, da han bevægede sig ganske lidt og derefter trak sig ud. Nicola løftede hovedet for ikke at bryde kysset, da Phillippe trak sig væk, og det var derfor nemt nok for Phillippe at hjælpe ham op at sidde.

Næsten tryllebundet så han på, mens Phillippe slikkede sine fingre rene. Hvis han ikke havde været så flad, ville det uden tvivl have fået livet tilbage mellem hans ben, men i stedet sugede de bare behageligt i maven.
"Mon ikke det kan arrangeres?" Han ville også hellere nd gerne gøre det igen, og gerne mange gange. Det krævede selvfølgelig, at han kunne blive ved med at snige sig ud. Han lænede sig frem og kyssede Phillippe blidt på læberne.
"Jeg har ikke ret mange fridage, men jeg skal nok gøre mit bedste for at komme på besøg igen" Han lænede sig lidt tilbage, så han kunne se Phillippe i øjnene med et drillende smil.
"Ellers så ved du jo, hvor du kan finde mig, hvis du ikke kan holde ud og vente"

 De kom op at sidde, og mens Phillippe slikkede fingerne rene, kunne han ikke lade vær med at brumme lidt tilfreds. Slet ikke sådan som Nicola sad og så noget så optaget ud over hvad han lavede. Da fingerne var rene, lænede han sig en smule tilbage, og satte den ene hånd i sengen bag ham, så han kunne støtte sig lidt med den, mens den anden nussede ham på låret. Han kunne ikke lade vær med at smile over det Nicola sagde og nikkede lidt, inden han lukkede øjnene og kyssede med. 
 Hånden på hans lår gled lidt hurtigt op over hans side, inden den lagde sig i hans nakke, så han kunne holde Nicola lidt fat i kysset et øjeblik. Han havde lidt fået fornemmelsen af, at Nicola ikke havde noget imod han tog lidt fat, så det gjorde han da gerne. Kysset blev holdt lidt, inden Phillippe slap Nicolas nakke, og lod hånden kærtegne halvdyret ned over ryggen. 
 
 Phillippe nikkede lidt med et skævt smil. Mon ikke de nok skulle finde ud af at mødes igen! Han tænkte lidt, mens hånden på ryggen fandt vej til Nicolas hale, som han blidt strøg hen over.
 " Hvor længe kan du blive? " spurgte han en smule nysgerrigt, og lod blikket glide lidt betragtende og betaget over Nicolas krop. Han måtte dog kort efter lukkede øjnene i, da en bølge af svimmelhed skyllede ind over ham. Alle de dejlige følelser fra før, havde overskygget de dårlige, og han havde egentlig glemt alt om dem. Hånden der støttede mod sengen blev flyttede op til ansigtet, som Phillippe gned lidt, mens han satte mig ordentligt op igen. 
 " Jeg skal ud og rejse en lille uges tid. Men så kommer jeg hjem igen..  " mumlede han lidt og fjernede hånden for at sende Nicola et skævt smil. Der var vel ingen grund til han gik her hen forgæves!. Phillippe prøvede at ignorere den svage kvalme der begyndte at snige sig frem. Åh hvor han dog hadede Katarina for det her.

Det var lige før, at kysset gjorde Nicola rundtosset, men på den absolut bedste måde, og at Phillippe holdt ham fat i kysset gjorde kun følelsen så meget mere markant. Egentlig imponerende hvor hurtig Phillippe havde været til at opfatte, hvad det var Nicola kunne lide. 
Han havde kysset mange, mange mænd i sit liv, men aldrig havde et kys fået ham til t have det på denne måde. Der var uden tvivl mamge ting, som Nicola skulle overveje, når han kom hjem. Men det kunne så også sagtens vente, til han kom hjem, og ikke længere havde travlt med at være så forbandet optaget af Phillippe. 

Åh hvor var det fristende for Nicola at sige, at han sagtens kunne blive. Bruge de næste mange timer sammen med Phillippe indtil ingem af dem var i stand til at gå deres vej. Men det var desværre ikke en mulighed, medmindre han ville risikere at få voldsom ballade.
"Jeg bliver nok snart nødt til at vende tilbage til bordellet. Enzel holder godt øje med alle hans ansatte, han vil helst ikke have, at vi bare render rundt og laver unoder" Der var ingen grund til at fortælle Phillippe, at Enzel holdt noget mere øje med Nicola. Det var en detalje, som han helst ikke ønskede, at andre skulle vide.

Bekymret rynkede Nicola brynene, da Phillippe pludselig så ud til at blive dårlig igen. Han havde da ellers lige haft det så fint?
"Er du okay?" Blidt placerede han en hånd på hans pande. Egentlig en lidt latterlig ting, taget i betragtning af at han knap vidste, hvad han mærkede efter. Men han havde set mødre gøre det med deres børn, og det virkede som en fin måde at vise omsorg på.
"Er du sikker på, at du bør tage ud at rejse? Du ser ikke ud til at have det ret godt" Han så på ham med et tydeligt bekymret blik. Han havde jo lige mødt ham, så han havde da ikke lyst til at miste ham igen, bare fordi han ville ud og rejse selvom han bestemt så ud til at være syg.

 Hånden der gled ned over ansigtet gled op gennem håret, der efterhånden sad lidt uglet. Phillippe nikkede til det Nicola sagde og sendte ham et skævt smil.
 " Øv..  " Han ville da bestemt ikke have noget imod at Nicola blev et par timer. Phillippe ville sikkert aldrig blive træt af at se på ham. Han havde lyst til at sige at Nicola skulle finde noget andet at arbejde med, hvor han ikke blev holdt sådan øje med. Men det kom egentlig ikke ham ved, og det tog da også lidt af det spændende i at luske rundt. 

 En svag latter slap ud, mens Phillippe lukkede øjnene lidt og lod Nicola mærke på hans pande. Han havde ikke regnet med han ligefrem ville blive bekymret. Han nikkede let da hånden var fjernet igen. Han var så okay han kunne være. Det var tid til at han skulle have det skidt, så der var ikke så meget at gøre ved det, med mindre han valgte at bo hos Katarina, eller i hvert fald være der oftere. 
 " Jeg klare mig.. Jeg skal bare.. besøge noget familie..  " Han trak lidt på skulderne, mens tommelfingeren på den ene hånd pillede lidt ved ringen.
 " Du kan se lidt som hjemve.. Det går over når jeg ser familien..  " han sendte Nicola et skævt og drilsk smil, selvom han egentlig ikke rigtig synes det var noget at smile over. Men det var nok bedst Nicola ikke vidste han var gift, så kunne deres lusken rundt, sikkert hurtigt stoppe. Han tog fat i Nicolas hånd, og løftede håndryggen op til hans mund.
 " Det går over..  " mumlede han mod håndryggen, før han kyssede den blidt et par gange.

Der var så meget ved Phillippes forklaring, som ikke gav mening. Han havde hemmeligheder.. hemmeligheder, som han tydeligvis ikke agtede at dele med Nicola, hvilket vel på sin vis var ganske forståeligt, de kendte jo trods alt knap hinanden. Men hvorfor stak det så alligevel Nicola lidt i hjertet? Han ville jo gerne hjælpe Phillippe, men han følte sig skubbet væk. Han sukkede lavt, han kunne ikke rigtig bebrejde Phillippe, det var jo ikke fordi, at han ikke selv havde sine hemmeligheder, tværtimod faktisk.

Der var ikke andet at gøre, end stole på, at Phillippe havde styr på tingene. De havde ikke kendt hinanden længe nok til, at Nicola kunne forlange sandheden, men han ville gerne have lov til at blive længe nok til, at de en dag ville kunne tale åbent om tingene. Hvis det betød, at han blev nødt til at være tålmodig for nu, så var det sådan, det måtte være.

"Du bør få noget søvn, så du er klar til at besøge din familie" Han lænede sig frem of kyssede blidt Phillippe på panden, inden han rejse sig op på knæ, så han kunne komme op fra sengen.
"Jeg ville gerne blive og sørge for, at du faktisk får sovet, men vi kan ikke risikere, at er kommer nogen og leder efter mig" Han greb fat i Phillippes hånd, så han kunne forsøge at få ham med op at stå. Han havde ikke tænkt sig bare at trække tøjet på og luske afsted uden et ordentligt farvel.
"Men du må komme og finde mig på bordellet, når du kommer hjem igen"

 Det blide kys på panden passede ikke helt med ordene der var kommet ud af Nicolas mund. Der var noget over tonen, der sagde Phillippe at Nicola ikke helt troede på det han sagde, og at han ikke var helt tilfreds med det. Det var dog ikke noget han var sikkert på, og derfor tænkte han ikke yderligere over det. I stedet nikkede han lidt. Han var nødt til at blive færdig med at pakke først. 
 Nicola rejse sig for sengen, og Phillippe skulle til at rejse sig også, da Nicola tog hans hånd og trak ham med op. Han smilte skævt ned til Nicola, og lod den frie hånd glide over Nicolas hår, inden den lagde sig på hans kind. 
 " Nej det går nok ikke.. Jeg lover jeg nok skal få sovet..  " Tommelfingeren nussede Nicola lidt på kinden. De nu trætte og udkørte øjne gled lidt betragtende rundt i Nicolas ansigt, som om han skulle lærer hver detalje at kende, og sikre sig han ikke glemte dem mens han var væk. 
 " Mon ikke det kunne arrangeres, " Phillippe lænte sig frem og pressede læberne mod Nicolas igen, i et lidt krævende kys. Hvis Nicola ikke trak sig med de samme, ville han holde kysset. Han var ikke sikker på om han kunne love han ville komme og finde ham på bordellet. Han havde det stadig meget mærkeligt med at skulle betale for sex, for det var ikke et problem for ham at få. På den anden side var der noget over Nicola, der gav ham lyst til at skulle røre ved ham hele tiden. Måske det ikke ville være helt dumt at bruge nogen af krystallerne fra Enzel på bordellet. 

 Mens Phillippe holdt kysset i gang, slap han Nicolas hånd, og lod hånden glide om på hans ryg, og videre ned på hans nøgne balle, så han kunne trykke Nicola mere mod ham. Hånden på kinden, gled mere om o nakken, og tog lidt fat i nakkehåret.

Når Enzel rørte ved hans hår hadede Nicola det inderligt. Det var ubehageligt og føltes forkert. Alle Phillippes kærtegn, derimod.. ja, de føltes helt rigtige. Det var en underlig følelse. Hele sit liv havde Nicola levet af at fornøje mænd på den ene eller den anden måde, men der havde aldrig rigtig været noget ømhed indblandet, og sjældent havde det sådan rigtig været for hans egen fornøjelses skyld. Men så meget havde ændret sig siden han havde forladt Rubinien, måske det ikke var helt skidt at have en, som han kunne være sammen med, simpelthen fordi han havde lyst? Han havde brug for at tænke over det i fred, og han skulle egentlig også til at finde sit tøj, da Phillippe pressede læberne mod hans.

Det var så utroligt nemt bare at smelte fuldkommen sammen med Phillippe. Alle hans tanker om, at han egentlig burde skynde sig hjem til bordellet smeltede stille og roligt væk. Han burde.. men Phillippe var så forbandet dejligt, og kysset føltes så vidunderligt, og nu blev der endda placeret en hånd på hans balle. Hvorfor følte han sig som ler i hænderne på Phillippe? Normalt var han ikke så medgørlig, men lige nu føltes det som om, at han ikke engang var i stand til at sige nej. Hele hans krop og væsen søgte mod Phillippe, ville have mere af ham, mærke ham mere, røre ham mere.

Med en svag brummen fik Nicola langt om længe trukket hovedet væk, så deres læber skiltes, men kun så de lige akkurat ikke rørte hinanden.
"Du gør det ikke nemt at gå" Af en eller anden latterlig grund var han en anelse forpustet. Hvorfor havde han mest lyst til at skubbe Phillippe ind i sengen igen? Normalt var han da ganske udholdende, men det var trods alt ikke fordi, at de havde taget det stille og roligt. Han var forvirret og følte næsten, at hans hoved snurrede undt, men modsat alle de gange, det tidligere var sket, føltes det på en underlig måde rart lige nu.

 Kysset blev nydt til det fuldeste. Begge hænder sørgede for at trykke Nicola godt ind til Phillippe, og hånden der lå på hans numse, gav den lidt masserende klem. Det var så svært at holde fingrene for sig selv, men det var et problem Phillippe generelt havde. Kysset satte da også lidt gang i mellem Phillippes ben, men det var dog ikke mere end en lille smule. Han var træt, udkørt og Katarinas forbandelse trykkede efterhånden en del. 
 Phillippe kunne ikke lade vær med at smile da Nicola trak sig fra kysset, og han bed lidt kort lidt i læben.
 " Ups..  " mumlede han drilsk, inden hun nappede Nicola lidt i læben. Han ville da bestemt hellere have at Nicola blev, men han vidste også det ikke gik. Nicola skulle tilbage til Enzel, og selv skulle han hjem til Katarina. Der var desværre ikke så meget andet at gøre.. Hånden klemte lidt om Nicolas balle.
 " Hmmm... Et kys til, så skal jeg nok lade sig gå..  " sagde han med et lille grin, inden han lukkede øjnene og deres læber mod hinanden igen. Kysset var ikke helt så krævende som det sidste var, men mere dybt og måske lidt kærligt. Phillippe nød i hvert fald kysset og trykkede Nicola godt ind til sig, så han ikke bare kunne stikke af. 

Blidt trykkede Nicola sig op af Phillippe, bare lige for at mærke, om der var kommet lidt liv i ham igen. Det virkede desværre ikke til, at der var sket det helt store. Ikke at Nicola kunne bebrejde ham, da havde trods alt været igang et stykke tid, og desuden var der heller ikke megen liv mellem hans egne ben. En skam, for det ville da ellers have giver ham en perfekt undskyldning til at blive hængende, han havde trods alt allerede gået igennem gaderne med en bule i bukserne en gang, han ville helst ikke skulle gøre det igen.

Han sukkede dramatisk og lavede store øjne mens han så trist på Phillippe.
"Okay så, et sidste kys" Han placerede ine hænder på Phillippes hofter, og lod sig smelte sammen med ham en sidste gang mens deres læber var presset mod hinanden. Han nød virkelig det anderledes kys. Han var vant til de kys som var vilde, krævende og fulde af begær, men det føltes så rigtigt at stå og kysse Phillippe på denne måde. Det var på tide at stoppe det og tage hjem.

Modstridende brød han kysset og flyttede sine hænder ned på Phillippes, så han kunne gøre sig fri.
"Jeg bliver nødt til at tage tilbage. Og du liver nødt til at få noget søvn" Han strøg Phillippe blidt over kinden før han begyndte at samle sit tøj sammen, så han kunne trække det på.

 Et lavt suk forlod Phillippes læber da Nicola trykkede sig lidt ekstra op af ham. Det var vidunderligt at have ham så tæt, og det kildede i hele kroppen. Han ville ønske Nicola kunne blive, eller han kunne tage ham med sig, for det ville bestemt blive et mere behageligt besøg hos Katarina, hvis Phillippe nu kunne gemme Nicola på kroværelsen, og ingen opdagede han gemte sig en lille snack på værelset.

 Phillippe grinte lidt over Nicolas overdramatisk svar, men de blev hurtigt afbrudt af kysset. Han lod den ene hånd glide kærligt igennem Nicolas hår, inden den gled ned og lagde sig på Nicolas anden balle. Han holdt kysset, lige ind til Nicola trak sig. Det var ikke med god vilje at han lod Nicola flytte hans hænder, men han var også klar over han var nødt til at lade det stakkels halvdyr gå. 

 " Ja ja, mor..  " Han skævede hen på Nicola med et drilsk glimt i øjet, inden han bukkede sig ned for selv at tage bukser på. Han måtte heller tage lidt tøj på, så han kunne gå med Nicola ud til døren, og sige ordenligt farvel. 
 Da Nicola have fået tøj på, og samlet alle hans ting op, tog Phillippe ham i hånden, og trak ham med ud til døren. De kunne vel ikke blive ved med at trække tiden ud. Da de stod ved døren slap Phillippe Nicolas hånd igen, og stod lidt og kiggede på ham. Eftersom han selv ikke skulle så meget andet end at pakke de sidste ting og så sove, havde han kun bukserne på.
 " Det var dejligt du kom forbi.. Det gør jeg gerne igen.. " han smilte skævt og lod blikket glide ned over Nicolas lille, fine krop, inden han fandt hans øjne. Han lænede sig ned til ham, og stoppede med munden lige foran Nicolas.
 " Pas på dig selv, når du går hjem..  " mumlede han lidt, inden han kort pressede deres læber sammen i et dybt kys. Bagefter tog han fat i dørhåndtaget i åbnede døren for Nicola. Han vinkede til ham, som han gik ud af døren, og fulgte ham lidt med blikket, som han gik ned af gaden, inden døren blev lukket med et skævt og tilfreds smil, trods han var noget så træt, dårlig og udkørt.

Det var bestemt ikke nemt at gå, når Phillippe stadig stod og var halvnøgen. Selvom det langt fra var sikkert, at han kunne holde en gang til, var Nicola voldsomt fristet il at hive Phillippe med ind i soveværelset igen. Men! Der var andre ting, som han skulle ordne, og desuden skulle Enzel helst ikke blive alt for mistænksom over hans fravær, så det var med at komme hjem inden det blev alt for sent. Mon ikke Nicola nok skulle få Phillippe at se igen, personligt ville han da ikke have noget imod at gentage succesen, og det virkede jo heller ikke til, at Phillippe havde den store lyst til at lade ham gå.

Nicola gik hen for at sige et sidste farvel til Phillippe, men endte i stedet med at slå ham drillende på overarmen.
"Nogen skal jo passe på dig, nu du tydeligvis ikke selv kan finde ud af det" det var faktisk lidt raet at kunne tage sig af en anden, selvom Nicola hårdnakket ville påstå  at han ikke havde et ret veludviklet omsorgsgen.

Uden at brokke sig fulgte Nicola efter Phillippe ud til hoveddøren, det car på tide at komme hjem.
"Det skal jeg nok" Han nåede dårligt at svare, før Phillippe kyssede ham igen. Åh, hvor var det svært at gå, men han kunne jo ikke blive hele dagen. Langt om længe fik han tvunget sig selv væk fra Phillippe, så han kunne gå ud af døren og ned ad gaden. Det var på tide at komme tilbage til hverdagen igen.