Nianna fandt samtalen overraskende morende, for hun forstod ikke meget af det, og så alligevel det hele.
"Altid alene..." svarede hun til sidst med en lille skuldertrækning, men hun besluttede sig for at ville vise Furry det i stedet, så gav det måske mere mening, end hvad hun kunne forklare.
Da Furry fik forklaret ordet besøge, gik der et lys op for Nianna. Selvfølgelig! Hun nikkede glad, inden hun tog fat i den handske Furry havde på sin ene hånd.
"Lad mig vise dig det..." lød det mildt fra hende, inden hun vendte omkring og bevægede sig dybere ind i skoven. Hun gik ganske roligt for at Furry kunne følge med, selv hvis noget skulle distrahere hende undervejs.
Da de nåede til en masse tornede buske og træer der virkede som en massiv mur stoppede hun op og vendte sig omkring.
"Hjem.." forklarede Nianna, inden hun lagde en hånd ned på jorden foran de massive buske, ganske langsomt trådte en smal passage frem, hvor hun snorede sig ind igennem, uden at rive sig på en eneste af de spidse torne. Lige på den anden side, åbnede det hele sig op, alle buske var fine grønne og ingen bar tegn på vinterens hærgen. Græsset var grønt som på en lun sommerdag, og overalt var der forskellige bær at finde. Hun havde lavet sig et lille bålsted, hvor hun kunne lave lidt mad og lune sig, foran en lille hule, helt dækket i mos, hvori hun kunne sove. Indeni var den foret med et par dyrskind til at holde hende varm om natten. Hendes lille urtehave, med alle mulige grøntsager hun havde taget fra byen igennem tiden og dyrket videre til at kunne klare sig med ganske lidt.
"Mit hjem..." lød hendes stemme mildt, som hun vendte sig imod Furry.
Krystallandet
