Han smilede skævt over hendes ord. "Næppe. Det er faktisk dybt kedeligt land" pointerede han ærligt. Der skete i hvert fald aldrig noget af interesse. Det var ikke i Medanien de store bedrifter fandt sted.
Beon burde havde sagt sig selv at der lå så meget bag hendes evige ivren. Men det slog ham alligevel hårdt i maven at blive bekræftet i at hendes fortid havde været brutal og hård. Ubarmhjertig for at sige det mildt.
Beon rakte sin hånd ud, da hun fik sat sig ned igen, og tog om den. Han gav den et forsikrende klem.
"Og det er jeg glad for vi er" Han havde haft en barndom fyldt med kærlighed fra sin mor og stærk deciplin fra sin far. Hun var opvokset som en vare der kunne sælges til højestbydende og blive brugt som det passede den købende.
"Mennesker er nogle svin" Kom der få sekunder efter fra ham. Han havde set det, oplevet det og faktisk også selv været det. Og lige nu, følte han skammen, sorgen og skyldfølelsen over alt det som menneskeheden havde udsat Asha for. Han prøvede at bilde sig selv ind at det var på alles vejne, men det var en lodret løgn.

My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep
Krystallandet
