Krystallandet
Sparks 15.04.2020 00:03
Hele hans krop rystede, da han ikke kunne kontrollerer vreden lige så godt i kroppen som han kunne i stemmen. Det at hun nu stod nøgen foran ham, havde ingen effekt på ham. For det så han slet ikke, han så kvinden der med lynene øjne betragtede ham.Han måtte knuge sine fingre sammen, i den ene hånd han havde tilbage. Da han blev overvældet af en lyst til at gribe hende og kugle hende igennem lokalet. Selvom det nok ikke ville være så let, som han havde fået det til at lyde i hans hoved. Lysten til at se hendes lys slukkes i hendes øjne, så de kunne stoppe med at kigge sådan på ham, så de kunne stoppe med at give ham følelser!
Han trak mundvigen tilbage i en snerren, de hvide hugtænder ganske tydelige hård bidt sammen.
“Min skyld?” hvæsede han dyrisk af hende, så fordi at han var taget afsted fordi han skulle på en mission synes hun, at det kunne sammenlignes med at hun bare skred fordi hun ikke kunne håndtere hendes følelser. Hvad var hun for en soldat? At hun lod hendes dårlige snarrådighed, gå ud over ham? Hans øjne blev smalle som han hele hans krop blev spændt som en flitsbue. “Du tror du kan sammenligne mine missioner med at jeg tager afsted uden at sige noget, med at du ikke kan finde ud af styre dit temperament?” næsen hun havde brækket, var ikke længere i en slem forstand, da han trods alt var af en race hvor at tingene healede sig selv igen. Men det indtørret blod var stadig at finde rundt omkring den.
Nothing smells better than fresh blood in the morning
