Terkel fulgte lidt langsommere med Rumi, og var hele tiden opmærksom og forsigtig med, hvor han satte sine små sten-fødder, så han ikke kom til at træde på nogle af de mange blomster der voksede der.
Nysgerrigt så Terkel op på urten som Rumi holdt frem. De to store topaser der var Terkels øjne skinnede i månelyset sammen med urten, og Terkel nikkede langsomt.

"Den er virkelig fin. Jeg tror aldrig jeg har set en urt som den. Men den er da til at kende fra de andre planter" de store, gule øjne-sten flyttede sig fra planten til Rumi "Hvor mange skal du bruge?" spurgte han så, og lod blikket glide over blomsterengen. Han synes han kunne se andre små, glimtende pletter omkring. Men om det var måneurt, eller bare aftendukken der gav genskind kunne han ikke se på den afstand.

Rumi smilte venligt til terkel og begyndte at stå og slå med fingeren i luften imens han tænkte. ja hvor mange skulle han bruge. måske 12 stykker. nej. det var måske for lidt. 20 måtte kunne gøre det, eller hvad?
Rumi så på urten. den var jo okey stor i hans hånd. men hvor tit ville der komme nogle og spørger om noget hvor måneurt blev brugt.
"skal vi sige jeg må nøjes med 16 stykker til en start. man ved jo ikke hvor tit man skal bruge den" Rumi så rundt. mange planter kunne forveksles med måne urt. vis man troede aften duggen var månelyset i planten. han satte sig ned på hug og tog et blad af måneurten og gav til terkel. "her, så kan du kende planten på dens blade" sagde han venligt og så ind i terkels utrolige flotte øjne.

Terkel nikkede langsomt som Rumi fortalte hvor mange han skulle bruge. Terkel var ikke helt sikker på hvor meget '16 stykker' var, men hvis han nu fandt alle dem som han kunne, så måtte det være godt nok!
Til trods for han var lavet af sten, var Terkels greb meget nænsomt, som han tog imod blandet fra Rumi. "Det skal nok gøre det meget nemmere" rumlede Terkel optimistisk, og nikkede endnu engang, inden han gik igang med at lede.

At finde måneurten var noget svære end Terkel først havde troet, og han blev snydt af nattens dug flere gange. Men heldigvis havde han bladet fra Rumi, der gjorde han kunne sammenligne bladene, og sikre sig det var den rigtige plante, inden han plukkede den. 
Det gik dog stadig meget langsomt, for Terkel gjorde sig ikke bare umage med at kigge efter, men skulle også sørger for at sætte fødderne meget forsigtigt, så han ikke kom til at træde på nogle af de andre fine blomster der voksede på engen. Men Terkel var tålmodig, og blev rolig og metodik ved, indtil han havde en lille håndfuld med måneurt.
"Hvor mange har du fundet?" kaldte Terkel så over mod Rumi "Jeg tror jeg har 4. Men en af dem har 2 blomster!" tilføjede han ivrigt.

Terkel var en stor hjælp for Rumi at han vilel hjælpe. ellers kunne det nemt ha taget meget længere tid. Rumi satte sig på hug og så iblandt de forskellige blomster og planter der var på engen han fandt dog hurtigt 6 stykker. de havde ikke mrgen/aften dug på sig så de var nemme at finde. han så mod terkel da han råbte. "jeg har 6 stykker" råbte han tilbage og så på dem terkel talte om med 2 blomster. Terkel havde fundet måneurt blomster? var det muligt. de blomsterede kun hver 20 år. så at finde en med 2 blomster! det var virkelig et sjældent fund.

Rumi rejste sig roligt og gik over til ham og så ned på blomsterne med store øjne. så man virkelig kunne se hans røde øjne. "det er ubeskriveligt..... de blomstre meget sjældent. du er heldig at ha fundet den" sagde han med et venligt smil og overvejede om terkel mon selv ville beholde den med blomster. det måtte han jo godt for rumi. det var jo hans fund.

Terkels to øjenhuller blev store, og fik topaserne, der udgjorde hans øjne, til at stå ekstra meget frem. "Sjældne? Jamen det var da heldigt så" rumlede Terkel, og hans stemme fik en lettere karakter, som grus der knitrede frem for større sten der gnubbede mod hinanden.
Han hævede blikket fra blomsterne, op mod Rumi "Men.. du kan vel stadig bruge den, selvom den blomstre?" spurgte Terkel så lidt forsigtigt. Den var jo ikke helt lige som de andre, og Terkel viste ikke rigtig noget om hvordan de skulle bruges, men han viste at planter ikke helt var de samme når de blomsterede. Terkel synes de var finere når de blomstrede.

/lukket