Han var mange ting men en slagsbror var ikke ligefrem en af dem! Der var han nok mere heldig til at gemme sig de rigtige steder.
"Medanien og nu også dejlig" nikkede han kort, der var noget hyggeligt ved alle bakkerne og markerne der lå rundt omkring i landskabet, det hjalp nu også at hans familie selv strejfede omkring der. "Dianthos kan også være fin, så længe at der ikke sker alt for voldsomme ting"
Cerdik lagde hovedet på skå "Som hun var to personer? Eller som to sider af en krystal?" han prøvede at greje hvordan det lige kunne give mening, for lige nu var han mest af alt bare forvirret over det.
