Han fik Atlas' spyt på sine fingre og tørrede dem distræt af i Atlas' bukser. Han var synligt overrasket, da Atlas' læber pludselig var imod sine, men han trak sig på ingen måde væk.
"Jeg bryder mig ikke om ordrer," løj han - hans hjerte sad i halsen på ham og et sug var gået igennem hans mellemgulv ved Atlas' ord. Størst af alt var det afslørende, at Asad adlød ham - han pressede sine læber imod Atlas' våde læber, og hans øjne faldt i samtidig med at hans tunge opsøgte den søde væske.
Hans hænder lå passive i sit skød, mandarinen i dem fuldstændig glemt.
