Rumi så mod ilden. da aslige talte om at gøre alt andet vådt smilte han varmt. det var jo rigtigt nok. vis det blev vådt kunne det tage lang tid før der kom ild i det og så kunne træet dø ud.
han tog vanddunken og løb tilbage til søen og fyldte den op. han kom lidt efter tilbage til ende og hældte vandt ud rundt om det brandene træ. det var i en god afstand så det ikke var for tæt på det eller for langt fra det. han kom dog til at hoste ret kraftigt af røgen. det var dog vigtigt for ham at ingen andre kom til skade. han var meget omsorgsfuldt over for andre men når det galt ham selv så var han faktisk meget  undgående omkring det.

 Rumi løb af sted mod vandet igen, og Aslige stod bare lidt og så på branden og tilbage efter Rumi. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre. Hun havde ikke rigtig noget hun kunne hjælpe med, med mindre der var hvis Rumi blev brændt. Hun kunne bruge kjolen til at transportere vand frem og tilbage, men det krævede hun tog den af, og når nu hun ikke havde andet inden under virkede det ikke som den bedste ide. Det ville ikke genere hende særlig meget at stå helt nøgen, men det var lidt noget andet når de ikke var lukket lidt inde som nede i oasen. Hun endte derfor bare med at stå og lod Rumi gøre alt arbejde, men var klar til at hjælpe hvis hun kunne gøre noget. 

 

Rumi så mod aslige og kunne ikke forstå hun bare stod der så tæt på røgen uden at virke påvirket. Rumi selv kunne mærke røgen i lungerne. han hostede og hakkede. han hældte vandet rundt omkring og håbede det ville hjælpe. 
"Aslige, er du okey?" spurgte Rumi pludselig da hun jo bare stod og så tænkene ud. hvad mon hun stod og overvejede. han selv overvejede hvordan man gik mere vand over til det brandene træ.

Rumi måtte stoppe op fordi han blev forpustet af alt den løben. han selv var ellers i god form men at løbe så meget var ikke nemt i længden. 

 Opslugt i sine egne tanker stod Aslige bare og kiggede på ilden. Det mindede hende om Jack. Om hjem. Det fik et lille smil til at vise sig på hendes læber. Rumis kald fik hende dog hevet ud af tankerne, og hun rystede lidt på hovedet og trådte lidt længere væk fra ilden. 
 " Ja ja! " Hun sendte ham en skævt smil for at vise hun var okay. Det var nok også mærkeligt at stod og var så betaget af ilden. 

 Lidt efter vippede hun lidt med ørerne i retningen af en lyd ude i det fjerne. Hun rykkede panden lidt og så i retningen af lyden, mens hun missede med øjnene lidt. Hun synes at kunne se nogen eller noget ude i horisonten, så hun løftede armene og begyndte at vifte med dem. 
 "Hey! Kan du hjælpe!? " uvidende om det ville blive hørt blev hun bare ved med at vifte, så kunne det måske fange noget opmærksomhed.

Rumi var lidt bekymret over at aslige lige pludselig virkede tiltrykket af ilden. han så bekymret på hende til hun svarede ham og begyndte at vippe med ørene. da hun så mod noget i horisonten fulgte han hendes øjne mod en skikkelse. han skyndte sig over til personen. det var en ung mand med en vogn. han så forskrækket på Rumi da han kom over til ham. han begyndte at forklare situationen. manden nikkede og løb med over til ilden.

"Godt fanget Aslige. denne mand siger han har vand betvinger og vil gerne hjælpe med at slukke branden"

 Manden præsenterede sig kort som, Marol. og løb over til den sø de havde været ved og da han kom tilbage havde han en stor bunke vand med sig og kastede det op i himlen hvor efter det delte sig ud over branden. 

Rumi så impuneret til og mands evne. han så på aslige og tog hende forsigtigt lidt væk ilden imens den blev slukket. da ilden blev slukket takkede Rumi manden som gik tilbage til sin vogn og gik videre. Aslige virkede til at være okey ifølge Rumi og han fortalte han hellere måtte komme videre. tilbage til sin moster.