Endnu et smil krøb frem på Moanas læber. "Så er det måske meget sundt for dem at skulle lige det." Hun kunne kun værdsætte at folk der pressede andre med den slags trusler en gang imellem blev nødt til at følge op på dem og bevise det ikke var tom snak. En med den evne knægten havde demonstreret ville næppe være helt så let at erstatte hvor mange villige der så end var. Selv ikke i en tid hvor hans evne kun kunne sniges i brug. At han gjorde lige det tvivlede hun ikke på. Forbuddet var måske en lov, men ikke en sund en i et magisk gennemsyret samfund. Folk var født med magi for at bruge den.

"Så skal hun nok kunne klare sig, hvis hun ønsker det." Det var jo så heller ikke sikkert den unge pige ønskede at arbejde indenfor paladset mure. Tankerne om dette forlod hende dog hurtigt som knægten præsenterede sig, hvilket meget sigende førte til et spørgsmål der ikke burde have været nødvendigt for ham at stille, men tingene var gået lidt hurtigt fra han var bumlet ind i hende og drage og til de stod her nu. Intet andet for end at lade som ingenting. "Mit navn er Moana Maknamana. Helt formelt vil det være Ridder Maknamana og De, men jeg er nu sjældent så formel, når jeg kan slippe for det." Det ville blive lidt af en balancegang for dem begge. Hvad var det lige hun havde kastet sig ud i?

Forståelsen blev ikke ligefrem større i hendes træk ved de ekstra ord, men hendes smil gjorde det. Det var helt sikkert en af de kroer hun ikke kunne huske fra en Gloria-tur. Ikke at han behøvede at vide det. Mere interessant var det at se ham blive nervøs over det enkle spørgsmål. Hans ord gav dog nogle interessante muligheder og fordele for dem begge hvis den ikke blev alment kendt. "En nyttig evne i disse tider..." Hun spekulerede tydeligvis i de muligheder det gav, før hans entusiasme fik hende til at le, før hun hævede et øjenbryn af ham og svarede. "Jeg havde nu tænkt mig at fløj på hende til paladset."

Rofus klukkede lidt og gengældte hendes smil "Det er der nok noget om! Godtfred må hellere finde en anden til at flytte de tunge ting så!" Rofus var ikke i tvivl om at der nok skulle være andre der ville tage jobbet, men de fleste andre ville nok ikke have så let ved det som han havde haft det! Hvilket gjorde at han havde lidt ondt af hvem end der skulle tage hans plads, men tiderne skifter hvilket desværre ikke altid var for det bedre for alle.

Han nikkede ivrigt, han var helt sikker på at Sofie kunne klare hvad end det var hun valgte at sætte sig for, om hun ville arbejde på paladset det måtte tiden vise "Jeg skal nok spørge hende i hvert fald!" 
Rofus kunne ånde lettet ud som hun forklarede at hun ikke var meget for at være formel, hvilket nok var meget heldig for at være formel var ikke ligefrem en af hans stærke sider. "Sååå jeg kalder dig Moana når der ikke er andre? Og Ridder Maknahana- pis jeg mener Maknamana når der er andre tilstede?" han skuttede sig med sine røde øre efter hans tale fejl, hun havde jo lige sagt hvad hun hed! Det måtte nærmest være en ny rekord for at glemme et navn.

Rofus blik faldt på hans støvler og sparkede til en sten "Den finder flere problemer end man skulle tro, så som den falske dronning" forfærdet lagde han en hånd over hans mund. Pis og ork lort! Det var ikke mening at han skulle have sagt det højt!
Rofus måtte blinke et par gange og stirre vantro på dragen "Kan hun det?"

Moana nikkede let. At spørge pigen før de planlagde en masse på hendes vegne lød som en glimrende ide. Så havde pigen også en mulighed for på en pæn måde at takke nej, hvis hun havde andre planer eller ønsker. Paladset var ikke for alle og en hver og selv den tyrkishårede ridder kunne have sin lyst til at forsvinde langt væk, når det hele blev lidt for landreglet.

Hun nikkede atter letog skjulte hurtigt et smil, som Rofus kludrede i hendes efternavn. Tydeligvis også for ham lidt af en mundfuld, når udtalt med let aquarinsk accent. "Maknamana." Hun gentog det lidt langsommere og mere tydeligt. "Ja, lige præcis. Der vil nok være nogen på paladset vi bliver nødt til at holde på formerne i nærheden af, men forhåbentlig virker det naturligt for dig hvornår og hvem de er." En del af de ældre riddere, men specielt de adelige af dem kunne være mere stivnakkede end officererne under havet.

"Den hvad siger du?" Moana så vast på ham, før hun rakte ud og med et fast tag i hans skulder dæmpet fortsatte. "Hvis jeg hørte hvad jeg tror jeg hørte, så kommer vi vist til at have en lidt længere snak om dine evner, før jeg slipper dig løs til at samle dine ting og snakke med din pige. Det er ingen let anklage at komme med, skønt den kunne forklare mere end hvad godt er...!" Knægtens reaktion på det pludselig udsagn gav den mere vægt hos hende hvad var logisk, men også god grund til at få ham sat ned et beskyttet sted og spurgt ud om det. Helst før Kiles Orden fik nys om hans anklager.

Uden at slippe grebet i Rofus, begyndte Moana at bevæge sig over mod dragen. "Det kan hun, ja, men hun foretrække at svømme." Ikke at det udgjorde et bedre billede for en der kun havde set dragen i dens runde form.