Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 23.01.2019 10:41
Valkar var usikker på hvorledes hans ord var blevet modtaget, det tydede ikke op at de havde vagt harme, men om det havde hjulpet hende videre på hendes færd var ham ganske uvist, tiden måtte vise dt. 
"Masker kan være lettere at genkende for en der selv har båret en lignende"
kom det opmuntrende efter lyden af det sagte suk. Han selv havde været fanget i at den vej han havde valgt var den eneste der betød noget, noget han først nyligt havde indset, og især indrømmet over for sig selv.
Det var ubeskriveligt fristende at træde et halvt skridt frem, for at kunne nyde hendes berøring atter en gang, men det skulle være hendes valg, så i stedet gav han hende et svagt nik, for at vise at hun ikke ville krydse nogen grænser af hans. 
Et lille halvt smil bredte sig som hun anderkendte den sandhed der var blevet delt blandt dem. Som svar kom et simpelt nik, der var ingen årsag til at gøre mere ud af det for nu.

"Ikke rigtigt" kom det med en let rysten på hovedet der fik det mørkebrune hår til at live op for en stund. "Men jeg husker dens skrig, jeg har altid forstillet mig det som lyden af en grif der angriber, men jeg har kun lyden, så det er svært at sige med sikkerhed" lød det som han kort trak på skuldrene.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish blik mildnede ved Valkars ord. Måske hun burde have vist at han talte fra et sted af bitter erfaring, og ikke blot velmenenhed, men det var ikke indtil for ganske nyligt hun overhoved havde troet det muligt. At nogen faktisk ville kunne relatere til den byrde hun bar. Tanken var stadig så ny det gang på gang kom bag på hende.

Selv arrene på Valkars bryst virkede.. bekendte. De lignede nok på ingen måde de fine linjer der var hendes egne ar, men det var hendes evnes gave. Skaderne der havde forårsaget dem kunne meget vel være af samme natur. Sværd, økser, spyd, knive, pile, piske.. reb.. de efterlod alle deres mærker.

Med Valkars nik af accept lagde Netrish hånden mod hans bryst. "Der er få væsner der har så mægtige klør. En grif er en af dem.. eller en mindre drage" tænkte hun højt. Som hans hjerte slog pressede hendes hånd sig mod huden, blot en anelse, som mærkede hun efter hjerteslaget. "Et sår som dette.. der er der intet der kunne have reddet dig fra" hun mødte hans blik igen "Det kan kun have været din tid.. Om det bringer dig nogen trøst, kan jeg kun håbe på"
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 24.01.2019 00:20
En sten faldt fra Valkars hjerte som Netrish blik milnede. Han havde på intet tidspunkt ønsket at hun skulle føle sig gennemskuet, men nærmere at hun havde en der kunne forstå. Det pinede ham hvor meget deres historier mindede om hinanden, hvor besynderligt at lige de to skulle have mødtes. Hvis dette ikke var gudernes subtile indblanding så vidste han ikke hvad det kunne være.

Hvor kold end hendes hånd kunne være, måtte han sande at en varme bredte sig som den fandt hvile på på hans bryst. Hans hjerte slog hastigere og hastigere som hans krop mærkede hendes nærhed, det føltes som at hans hjerte ønskede at springe ud i hendes hånd. Hvordan kunne han bebrejde det? Han ønskede selv at mærke hendes omfavnelse.
"Selv hvis jeg kunne have overlevet, lader det ikke til at være tilfældet" svarede han med et skævt smil "Alle de historier jeg har kunnet finde om det, fortæller om hvordan både grif og jeg endte som hinandens banemænd"
En kulde skar gennem ham som et minde brød gennem forstidens tåger, den hylende vind fulgt af den gnavende kulde. Alt var hvidt og gyldent omkring dem.
Med et THUMP faldt dyret til jorden bag ham, hans lys dæmpede sig og afslørede den højrøde sne under deres fødder, den handlende og hans datter var sikre. "Bare rolig, den vil ikke gøre jer on-" nåede han blot at dele det røde blod fossede fra hans bryst.
Han kunne ikke høre datteren skrig som hun pressede hendes hænder mod hans banesår, forgæves prøvede han at tørre hendes tårer væk, men hans arm nægtede at lystre. "Cecilia..." nåede han at hviske for det sortnede for ham. Hun ventede på ham alt skulle nok blive godt...


Tårer løb ned af kinden på ham som han vendte tilbage hans egen tid, i rummet med endnu en kvinde han elskede.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish nikkede langsomt som svar til hans ord. Hun kunne ikke undgå at se hans usikkerhed skinne igennem. Han havde først erklæret han ikke kunne vide det med sikkerhed, og det til trods for han huskede dens skrig, og tilsyneladende havde hørt mere end én genfortælling af historien. Hun kunne ikke undgå at tro at han måske et sted ikke ønskede at tro historierne, men hvorfor kunne hun ikke sætte fingeren på. 

Valkars blik blev fjernt, og Netrish tillod et svagt smil at krydse sine læber. Hun kunne knap bebrejde ham. Havde hun ikke just selv gjort det samme?
Da hans tåre begyndte at trille, og hans blik igen blev nærværende, var smilet væk, og erstattet af en bekymret mine. Hånden fra hans bryst havde flyttet sig, og hun havde lagt en hånd på hver af hans skuldre.

"Valkar?" spurgte hun indgående. Hun ville ikke presse noget spørgsmål på ham, men hvis han ønskede at tale, ville hun lytte.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 24.01.2019 11:31
En sagte rysten viste sig som Valkar rystede kulden fra mindet ud af kroppen, men en snert nægtede at give slip. De minder som han havde genvundet havde alle føltes virkelige, men der havde kun været to der havde føltes lige så levende som dette.
"Et minde" forklarede han som han prøvede at få samling på hvad der var virkelighed og hvad der var minde. "Jeg... Jeg oplevede min død. Det var en grif, jeg forsvarede en handlende og hans datter, mærkeligt nok kunne jeg ikke mærke smerten" fraværrende fandt hans hånd hvile på banesåret, og for et øjeblik føltes det som han mærkede blodet. "Datteren prøvede at redde mig men det var forsent, sneen og kulden forsvandt og jeg var omsluttet af mørke" hans blik faldt kort ned før han fandt styrken til atter at møde hendes blik "Det var ikke just behageligt at opleve at dø, dog i mindet føltes det som det rigtige at gøre, hvor forvirrende det end måtte lyde" han forstod ikke selv hvorfor at hans tidligere jeg havde følt det således, tanken om at se Cecilia måtte være svaret, men det tydede på at det ikke var den hele sandhed.
"Jeg undskylder hvis jeg har gjort dig bekymret Neelah" lød det med en snert af sorg i stemmen. Han vidste at det var en fjollet ting at undskylde, men han vidste ikke hvad han ellers skulle sige.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish gav Valkars skuldre et klem da han rystede, og gnubbede hans skuldre, for at hjælpe ham med at finde fæste i virkeligheden igen.
Hun lyttede opmærksomt som han talte, og lod ham tale helt ud, inden hun lod sin ene hånd glide fra hans skulder, ned til hans albue, og slap ham med den anden hånd "Kom" sagde hun mildt, og ledte ham over til pejsen. Med foden skubbede hun tæppet lidt bedre på plads, efter hun havde kastet det til side ved sin pludselige opvågning.
Hun satte sig, og bød Valkar gøre det samme med en stille bevægelse.
Til trods for at den havde brændt hele natten igennem, var der stadig små flammer der dansede blandt de hede gløder.

Først da de begge var sat og pejsens varme havde fået et øjeblik til at nå Valkar, begyndte hun at tale. "Du har intet at undskylde, Valkar" hans brug af hendes kælenavn varmede. Det var så længe sinde hun havde hørt det, og det gjorde næsten ondt at det skulle lyde så sorgmodigt. "Hvad du netop har oplevet, har husket, er noget kun ganske få kan påstå. Du husker din død, din sande død" sagde hun i en rolig, ærefuld tone "Det er ikke mærkeligt at du ingen smerte følte. Din tid var kommet, og Kile tog dig i sin favn. Gudinden er ikke uvenlig, og lindre vores vej til Hendes rige" forklagede hun, hendes øjne hvilende på Valkar, hendes blik mildt.
En svag rynke dukkede op mellem hendes bryn, som hun forlod den mere teologiske del.
"Men.. Du siger det må lyde forvirrende, at du ville handle og føle som du gjorde i dit minde? Hvorledes kan det være?"
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 26.01.2019 00:09
At mærke Neelahs nærhed hjalp med at ryste mindet af sig, det var trods alt hvad det blot var, et minde. Normalt var Valkar ikke en mand der lod sig lede af andre, men denne dag havde allerede bevist at den var alt andet end normal, han måtte sande at han følte sig tryg ved hende, noget han ganske sjældent gjorde.

Pejsens varme virkede beroligende på ham, et for et sagtnede hans åndedræt sig til at han tydeligt følte sig fæstnet i nuet. "Ak jeg føler stadig at jeg har taget dit øjeblik og gjort det til mit eget" han rystede lidt på hovedet som hans blik fandt hans hænder, i mindet havde de virket anderledes, han havde været ældre af krop dengang. "Men hvis det havde været min sande død hvorledes kan det være at jeg er her nu?" Hviskede han nærmest for sig selv, velvidende at en elver med al sikkerhed kunne hører hans ord.
"Åh" hans blik fandt hendes øjne, havde det været en fortalelse fra hans side før? "Jeg finder tanken om at ville ofre sig for nogle man ej kendte noget besynderlig, bevares farer har jeg udsat mig selv for andre, men at føle at man havde gjort sit. Det forvirre mig..." Han var ikke den mand han havde været, måske af navn og udseende, men sandheden om hvem han havde været lurerede stadig som en skygge i afkrogen.
"Alt hvad jeg har kunne finde beskriver mig som værende en person der kun gjorde alt for egen æres skyld, for agtelse af andre om hvem end det måtte gå ud over, men det lader til at den sandhed jeg havde troet blot er pure opspind..." Hvor meget han end ønskede at give Neelah øjeblikket tilbage, havde han ganske svært ved at finde en vej dertil.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish rystede mildt på hoved "Du har givet mig muligheden for at være en del af dette øjeblik. Det er mere end nogen forkynder af Kile ord kunne drømme om" forsikrede hun ham, og tilføjede "Og jeg er glad for at være her, og måske hjælpe dig med at kaste lys på din fortid". Ganske vist var det en unik oplevelse ikke blot at tale med en der huskede sin død, men at have været der i øjeblikket! Men så meget som det var hendes gerning, var hun også glad for det var sket mens hun var der, på hans vejene.

"Døden er Kiles domæne. Livet er Isaris. Kun sjæle udvalgt af Isari kan vende tilbage til livet, som engle, men selv dette sker kun med Kiles velvilje" forklarede hun tænksomt "I dit tilfælde, ud fra dine vinger, lader det til Kile ikke var villig til blot at sende dig tilbage på Isaris ønske. Kile selv havde ønsker for din sjæl. Hvad det er kan vi kun gisne om. Måske hun selv ønsker noget gjort ved din hånd.. Eller måske hun kun lod dig genkomme, med friheden til at forme dit andet liv selv?" teoretiserede hun, men det var ude på et punkt af ren spekulation. Dødelige var ikke ment til at forstå gudernes veje.

Netrish blik blev uforstående for et øjeblik "Ingen af de historier jeg husker fra dengang lød således.. De fremstillede alle Valkar Tordenklinge som en helt af folket, der hjalp og stod op for dem der var for svage til at stå selv" Netrish havde lovet at fortælle de historier hun huskede for måneder tilbage, men tiden havde ikke været til det, med hendes egen rejse til hovedstaden, og Valkars pludselige gæster. Men hun havde ikke glemt det.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 26.01.2019 21:48
Et skævt smil prydede Valkars læber. Han burde have vidst at hun kunne vende det, eller rettere få ham til at indse at det var deres øjeblik at dele, han ville næppe kunne sætte sig ind i hvor stort et øjeblik det måtte være for hende at møde en der kunne huske sin død som det lige var sket. "Jeg vil takke dig, men jeg føler at jeg har sagt det så meget at det lyder slidt efterhånden" klukkede han lidt, men tanknemmeligheden var tydelig i hans øjne. Han fortid var noget han havde prøvet at lade blive der, i fortiden. Men jo mere han han prøvede at fjerne sit blik fra den var det som den brusede frem som en tidevandsbølge. 

"Det er et af de spørgsmål, jeg tvivler på at jeg finder det sande svar, så snart jeg tror jeg har regnet ud hvad min årsag er, lader det til at guderne haft noget andet i sinde"
forklarede han med en let rysten på hovedet. "Af hvad jeg har erfaret har alle andre engle en klar fornemmelse om hvad deres årsag er, men..." stilheden krøb ind i hans ord, for den næste del var ej let for hans stolthed at indrømme. "Men jeg aner ej hvad min årsag er."

Endnu et skævt smil brød frem på englens læber. "Det er en glædelig tanke, men af hvad jeg kunne finde skulle Valkar Tordenklinge, have betalt mange en skjald og histroriefortæller for at sprede det gode ord om hans dåder" Langsomt lod han hans vinger bryde frem, halvt udstrakte for ikke at slæbe hen af gulvet bag ham.
Opgivende gestikulerede han mod den ene vinge. "Mine vinger ligner ikke just en helts" afmagt og forvirring havde sneget sig ind i hans ellers sikre røst. 

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrishs hoved tiltede en anelse til siden "Kun halvt så ofte, som jeg har sagt det til dig" svarede hun reelt og uden tøven. Hun var ganske sikker i sin sag, om at det var tilfældet, og ikke blot var noget hun sagde, for at han skulle få det bedre.
Som Valkar åbnede sit hjerte, og delte sin bekymring og håbløshed, rakte Netrish langsomt frem, og rørte hans knæ. Hun viste den fysiske kontakt var beroligende for mange, og Valkar havde ikke skyet hende før..
"Vi kan kun spekulere, sandt.. Men det er også tydeligt du ikke er som andre engle. Måske var det Kiles pris for din sjæl.. at du skulle have friheden til at bane din egen vej" gentog hun stille. Det var lige så sandsynligt som alt andet, men det var en beroligende tanke, en hun håbede Valkar kunne finde trøst i.

Netrish gav Valkars knæ et klem "Ikke alle de masker vi bære er vores egne at vælge" bød hun som trøst, og så på ham, ikke med medlidenhed, men sympati. "Om der er en måde at kende sandt for falskt i de historier der har overlevet tidens tand, ved jeg ikke, men.." hendes blik fulgte vingerne, og selvom hun havde set dem før, var hun stadig tydeligt facineret af de to-farvede fjer. Hun trak sit blik tilbage, og søgte hans "dine minder holder sandheden om dig. Og de følelser du beskrev.. Det lyder ikke som en mand der blot søgte hæder og anseelse. For mig lyder det som følelserne fra en mand, der oprigtigt ønskede at hjælpe andre, om det så blev på bekostning af ham selv" hendes stemme var lavmælt, men hendes tone fast. Hun var sikker i sin sag. De historier Valkar havde fundet kunne umuligt være sande. Det var ikke den mand hun havde hørt historier om som barn, det var ikke den mand der sad foran hende!
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 27.01.2019 23:11
Som hendes tanknemlighed fandt vej mærkede Valkar hvordan en varme spredte sig fra hans hjerte. Det var sandt at hun havde takket ham for meget, men hvert tak havde betydet mere end han havde turde indrømme, samt givet ham mod på at fortjene endnu et. 
Det overraskede ham lidt at mærke Netrish hånd på sit knæ, men en glædelig en. Hans egen hånd fandt hendes og gav den et kort klem som tak. "Du.. Du har ret, vi kan kun komme med gisninger, dit bud er en glædelig tanke" han lød mere optimistisk end før, men hvordan kunne han andet? Hendes ord havde hjulpet ja, men at hun mente at han var noget specielt varmede mere end tankerne om gudernes uransaglige veje. 

Valkar nikkede kort "Sandt nok" det slog ham at hendes kommentar var ganske rammende for hendes egen, det var det ihvertfald i hans øjne. Han åbnede munden for at svare men intet ord forlod den, hun havde atter en gang ret. Ord kunne så let manipuleres at de mistede deres sandhed, han havde selv snydt og betraget så mange, endda ved at blot fortælle halvesandheder, så hvorfor skulle andre ikke have gjort det samme før. 
"Tak.." lød det som et ord endelig formåede at forlade ham, forsigtigt lænede han sig ind mod hende for at lade hovedet hvile op af hendes. Den ene vinge foldede sig om hende og de sorte og hvide fjer skærmede mod verden for en stund. 
Valkars tanker vandrede tilbage til før mindet havde brudt ind, hvad mon hun havde drømt? Blidt klemte han om hendes hånd, som hans blik søgte hendes "Neelah, hvad lavede vi i din drøm?" 

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish følte sig let som hun så Valkars håbløshed og afmagt, vende sig. Til hvad kunne hun ikke sige med sikkerhed, men det var hende tydeligt, at han havde taget første skridt på vejen. Hans målløse reaktion forsikredr hende om, at hun som minimum havde givet ham noget at tænke over. Hun håbede inderligt at han ville finde sindsro, og finde en måde at hvile i sin skæbne, hvad end guderne så havde i tankerne for ham..

Som deres pander mødtes lod Netrish sine øjne glide i og et sagte suk undslap hende. Vingen der lagde sig som en beskyttende mur mellem dem og omverdenen, gav hende en følelse af tryghed hun ikke kunne huske hvornår hun sidste havde oplevet, og hendes holdning blev mere afslappet.

Hun blev først stille ved Valkars spørgsmål, men svarede så, ganske tyst, som frygtede hun nogen skulle overhøre hendes ord.

"Du bød mig gøre noget for mig selv.. Og i drømmen tog jeg et kys fra dine læber.. " indrømmede hun "I drømmen gengældte du det.. Og så elskede vi" de sidste ord var knap udtalte, så tyst hvisket, at det blot kunne havde været et åndedrag. Men nej. Ordene var sagt. Han havde åbnet sig for hende, og hun gjorde nu det samme for ham. Hun fortrød det ikke, på godt og ondt.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 29.01.2019 09:02
Valkar følte en ro falde over dem begge som deres pander mødtes, de havde begge gået igennem så meget, og alligevel havde de blot levet en brøkdel af det liv de havde i vente. Der var noget beroligende ved at have fundet en der forstod de byrde man bar, de ar man havde. 

Som Netrish hvisken nåede hans ører bød Valkar sin anden vinge rejse sig og skærme dem, dette var mellem dem og ikke resten af verden. Hans hjerte bankede kraftigere nu, så det var hvad hendes drøm havde været? "Var det en rar drøm?" hviskede han tilbage, mens han blidt gnubbede sin pande mod hendes. Der var afsky, overraskelse eller foragt i stemmen, blot oprigtig nysgerrighed. 
Hans øjne afslørede hans håb for at hun ville svare ja, for han ønskede stadig hende det bedste, og at kunne bringe hende glæde, om end det blot var i en drøm, frydede hans hjerte.
Men, han ønskede stadig at gøre mere for hende, hans hjerte ville ej lade ham føle hvile før hun delte sit smil med ham. "Er det noget du ønsker? at det var således mellem os?" Hviskede han stille, atter var hans stemme nysgerrig, for hvis hun ønskede ham ville dele sig med hende, så længe hun ønskede.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish mærkede Valkars ro ligge sig om sig, sammen med hans anden vinge. Hun havde altid troet det eneste sted hun ville finde forståelse var blandt det folk hun delte sit blod med, et folk hun havde forsøgt og fejlet i at nå på nogen meningsfuld måde. Men her var Valkar, en engel, bragt tilbage ikke blot af Isari men af Kile, og han forstod bedre end hun havde troet nogen kunne, uden forklaring, uden reservation, men af erfaring.

"Det var det" svarede hun blidt, og trods de simple ord, lå der noget i hendes stemme der gik udover det, der afslørede præcist hvor god en drøm det havde været.
Valkars næste spørgsmål fik hendes hånd til at klemme om hans knæ igen, og hun fugtede langsomt sine læber inden hun svarede:
"Nej." det var ikke hårdt, end ikke rigtig afvisende. Hun åbnede øjnene halvt, og der var spor af frygt i de blå øjne. "Lad det blive i drømmen, hvor det er sikkert. Der er ingen plads til det her, i den vågne verden" resignation og beklagelse fandt vej sammen med hendes ord. Hun var ikke sikker på hvorfor, for den storm af følelser der fik hendes mave til at trække sig sammen var ikke sådan at tyde, men hun viste det måtte være sådan, til trods for hun ønskede Valkars nærhed. 
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 29.01.2019 19:30
"Det glæder mig" svarede Valkar med et smil, det lød som at det havde varmet en del af hende der ej havde set megen varme før, noget han håbede at hun kunne komme til at føle atter en gang. Hun fortjente bedre end hvad hun havde oplevet indtil nu.
"Nej?" lød det undrende og afdæmpet, før hendes safirer opslugte hans blik. Frygten stak i hjertet på ham, en stærk kontrast til det håb der var at spore i hans, men han nægtede at lade det slukke, måske, bare måske var han her for at bringe hende noget glæde i hendes ellers afdæmpede liv. "Drømme kan blive til virkelighed, nogle er tættere på end sindet ser og hjertet føler" bød han hende at tænker over, det var så fristende at erklære at hun kunne have ham hvis hun blot ønskede det, men det ville stride imod hvad han stod for, det ville næsten som at tvinge hende, en utænkelig tanke. 
"Livet er for dem der lever, Kile ønsker blot at det forlades når ens tid er"
citerede han noget han mente hun havde sagt engang, det eller det var let at forestille sig hende prædike det. Livet var for de levende, noget han håbede hun ville indse at hun ligeså var.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish øjne lukkede sig igen, og hun lod panden hvile mod Valkars. Det var alt hun kunne gøre for at holde de tåre der begyndte at presse sig på, fra at falde. Valkars ord ramte hårdere end hun havde forventet noget kunne. De ekkoede de tanker hun havde båret de seneste måneder, hendes tvivl og hendes tro.
"Det er ikke derfor" svarede hun, men hendes stemme virkede mindre end før. Hun tog en dyb indånding, og der var en svag skælven i hendes udånding. "Valkar jeg.." tog tog et øjeblik for hende at samle sig nok til at fortsætte "Du har delt dine ar med mig.." hun sank en klump og tog en dyb indånding mere, inden hun fortsatte "Jeg har ikke haft behagelige oplevelser med.. den slags før. Og jeg har heller aldrig haft noget.. behov.. før" indrømmede hun langsomt. Hun følte sig så umådelig sårbar, hun følte sig som et barn. Det var ikke en følelse hun havde haft plads til meget længe, og den bragte ikke meget andet end savn med sig.
Tankerne om hendes gamle mentor Mergran strømmede tilbage, og det var dråben der fik tårene til endelig at falde.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 29.01.2019 20:58
Valkar lod sin ene hånd begrave sig i hendes nattens lokker, blidt bevægende sig som et ekko af mindet fra hendes hårvask. "Jeg forstår" svarede han med sagte stemme, de sorte og hvide vinger flyttede sig tættere og skærmede fra omverdenens lys, det eneste der brød ind var pejsens lys og varme. 
Han kunne ikke andet end give hende plads, plads til at finde hendes ord, plads til at vælge at dele dem med ham.
"Jeg.. har ikke delt alle mine ar med dig"
indrømmede han, hvor svært det end var. "Det andet minde jeg genvandt var et minde.." han sank en klump, han hadede at føle sig svag, men nu måtte han være stærk og dele "lig hvad du fortæller"
Endnu en gang skar det ham i hjertet, som tårene begyndte at løbe en efter en ned af hendes kind, instinktivt fandt hans anden hånd hendes kind, blidt kærtgenende den. Han hjerte ønskede at fjerne hver en tårer, hver en smerte hun følte. Men lige nu var det han kunne gøre var at sikre hun fik lov at føle, men ligeså føle sig sikker. "Hvad end du vælger, der står jeg bag dig" lovede han med en hvisken

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Hulen mellem Valkars vinger blev trukket tættere, og Netrish lænede sig nærmere Valkar, lod hans nærhed og omfavnelsen af hans vinger berolige sig, mens hans duft fyldte hendes næsebor. En duft af blod og sved, men med et hint af syren... eller var det blot et minde fra hendes drøm?

Netrishs kind var hed under Valkars hånd, mens de kølige tåre forsvandt for hvert strøg hans kærtegn bragte. En skarp indånding fulgte tårene. Det var okay.. han forstod "Det gør mig ondt at du har lidt gennem det samme som jeg.." hun flyttede sin hånd til at hvile på hans skulder i stedet. Alt hun skulle gøre for at holde ham i sin favn, var at stække sin arm og trække ham ind til sig...

"Og endnu mere så, at det skulle være en af de minder du har genfundet" tilføjede hun langsomt, og hendes arm fleksede en anelse.. men hun gav blot hans skulder et klem.

Hans hviskede løfte fik hende til at bide sig i læben "Jeg.." startede hun stærkt, men hendes stemme svigtede hende "Jeg kan ikke.. bringe mig selv til at afvise dig.. men jeg kan heller ikke.." 
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 30.01.2019 10:00
En snert af duften fra de syrlige frugt hang stadig i hendes hår, et frisk pust der lurede under overfladen. Men hvad det fyldte mest var hvor meget Valkar kunne mærke hendes nærhed, samt at de kunne give hinanden muligheden for være der for hinanden.

Hver en tårer hans kærtegn fjernede styrkede hans følelse af at han gjorde det rette, så selv da der kom et afbræk i dem fortsatte han, hun fortjente al den tryghed det måtte bringe. "Det gør mig ligeså ondt at du har skulle gennemgå det, hvis jeg havde magten havde jeg omgjordt det" en snert af vrede sneg sig med hans ord, tanken om at nogen havde gjort en han holdt af ond skar i hans sjæl.

"Sket er sket, jeg har ingen magt til at ændre fortiden, men fremtiden kan jeg påvirke" der var intet formanende i hans ord, men nærmere afslørede hans taknemmelighed over hendes omsorg. Samt et vagt håb at hans syn kunne påvirke hende.

Valkar lænede sig en smule tættere på, nok til at han kunne mærke varmen fra hendes ånde på hans læber. "Når du er klar vil jeg stadig være her, på en som dig vil jeg med glæde vente i tusind år" lød det med tungt åndedrag, de var så tæt, tættere end de nogensinde havde været før. "Dit liv er dit"


Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish strøg hånden over Valkars hår som vreden sneg sig ind i hans stemme. "Begræd det ikke Valkar.. For det er.. det er en del af den vej jeg har valgt.. men det er rart med en der forstår" sagde hun beroligende, og lod sin hånd glide ned over hans hals, og finde hvile ved hans kraveben "Verden er som den er.. det er en del af det omrejsende liv".  Hendes tåre var holdt op med at falde, men hendes ord var faste. Hun troede fuldt og fast på at det var sandheden. Måske en løgn hun havde gentaget til sig selv i afmagt gennem århundredet, at hun til sidst var begyndt at tro på den.

Til sidst blev Valkars nærhed dog for meget for hende, som hans tunge åndedræt kildede hendes næse, mens hans hånds kærtegn gjorde hendes kinder endnu varmere.
Valkaren I hendes drøm havde just hende ikke at tænke på slottets frue, men hvordan kunne hun andet? Hvis Netrish vækkede fruens vrede, hvor længe ville der gå før hun blev nægtet Valkars favn, og var alene på vejen igen?
Tanken var ikke til at bære..

Alligvel kyssede hun ham. Han var så tæt på, og hendes hjerte ønskede det mere end noget andet i det øjeblik. At mærke hans læber mod sine, omfavne ham tæt og være tilbage i drømmen, om end blot for et øjeblik.. Det ville være nok.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat