De spørgsmål han stillede. Det var tydeligt at han ikke gjorde det, fordi han følte sig forpligtet af at følge op på hans tidligere spørgsmål. Der var et hint af, at han faktisk oprigtig var nysgerrig om hun havde fået noget ud af at rejse. Og om hun stadig havde en tørst for eventyr. Hun sank en smule, da det føltes som om at en klump havde taget bolig i hendes hals. Hendes øjne betragtede solnedgangen, mens hun tog en dyb indånding. Hun mærkede hvordan at brystkassen hævede og sænkede sig. Hvordan kunne hun svare på sådan et spørgsmål? Når hun ikke en gang helt vidste svaret på det. Mest fordi - hun havde sådan en utrolig konflikt omkring det. Havde det overhoved været det rigtige at rejse? Især når hun havde så stor en forpligtigelse hjemme i Strana. Hun slog øjnene ned, nej hun måtte stoppe med at have så ondt af sig selv.

Hun kiggede over skulderen for at finde ham igen. Og de gled med ham, som han kom op på siden af hende. Lidt nemmere at snakke på den måde i stedet. “Både ja og nej... til. Begge spørgsmål, det er svært for mig... - jeg..” hendes bryn rynkede sammen, det irriterede hende tydeligt at hun ikke kunne finde ordene. “Det må være en samtale til en anden dag” mumlede hun til sidst.

Hans var på hendes spørgsmål, kom dog bag på hende. Hun vente hurtigt opmærksomheden tilbage imod ham, så hvordan at hans øjne gennemborede hende. Hun flyttede ikke blikket på noget tidspunkt, og holde hans blik lige som han holdte hendes. Det var næsten som om at hendes ryg rankede sig ydeligere. Hun lod ham snakke helt færdig, og de sidste ord der forlod hans læber. Beordret? “Jeg ved ikke hvem - du tror jeg er. Tydeligvis har du allerede en idé om det.. Men jeg er ikke en prinsesse der tror hun kan beodre folk rundt for at få sin vilje!” hun snerrede af ham, mens hun kiggede spydigt på ham. “Jeg vil tage dig op på, at du selv vil fortælle mig det når du får dit bad.. et løfte jeg så sandelig har tænkt mig at holde!” en smule rød i kinderne over hans kommentar, vente hun sit blik tilbage imod vejen. “Så lad os sætte farten op, så vi kan få det bad før i stedet for senere!” med disse ord, slog hun med tøjlerne og fik hesten til at sætte i galop. Tydeligvis et tegn på at denne diskussion var slut, og hun havde bestemt ikke tænkt sig at snakke mere med ham på denne tur. Magen til frækhed!