Den kærlige tone efter kysset fik ham til at smile, som hun forklarede sig og han for en stund blot kiggede på hende, før at det hele faldt på plads. Det var derfor hun var blevet draget mod ham, eftersom at han duftede af en anden. Egentlig kunne han godt se det lidt som en fornærmelse, men tanken om den sidste han havde været sammen med fik ham til at bryde ud i en kølig latter. ”Forsøger De at bilde mig ind af den vampyr er Deres mand?” spurgte han noget så forundret og uforstående overfor sammenhængen. Deavás skar en grimasse, som hun borede neglene ind i ryggen på ham. Dog forsvandt det hurtigt, som han vendte retur til hendes krop og langsomt førte hænderne under hendes tøj. Deavás havde ikke fanget mandens navn, men han var ikke i tvivl om hvem der var tale om og med den fysiske forbindelse de havde haft, vidste han lige præcis hvor han kunne finde ham. ”Jeg ville ikke slippe Dem af syne, hvis De var min” svarede han med et glimt i øjet, som han placerede nogle kys ned af hendes hals og over hendes kraveben. Hænderne vandrede ned af hendes ben for at sprede dem ud, så han kunne lægge sig tilrette imellem dem.
