"Du har?" Moana vendte opmærksomheden fuldt tilbage på Shrade sig selvalt for bevidst om hvordan den havde været vandret så sigende væk. Ikke fordi manden hun talte med var uinteressant, men mere fordi den hun havde set betød mere end hun ville sætte ord på. Shrade virkede dog ikke til at have taget det personligt. Nok også svært ved det smil hun mærkede var vokset frem på hendes læber og som hun nu fik fjernet igen. "Det lyder som en glimrende ide. Stedet her er heller ikke det bedste til at... tale våben." For mange vagter havde amuletter til at spore skjulte våben. For mange havde deltaget i paladsets baller med ond i sinde til andet.

Noget nyt fangede hendes blik som en gruppe mænd virkede til at hidse sig op. Adskillige krigere rettede sig og deres blikke mod dem, men hun var nærmest. "Hvis du vil undskylde mig. Ser ud til jeg ikke helt har fri..." Som hun drejede sig ændrede hendes holdning sig og hvor meget hendes påklædning gerne ville skjule hendes rang i Lyset hær, så ville hendes udtryk det ikke. Hun havde genkendt flere af de unge mænd fra træningsbanerne og det var lige hvor de ville ende op igen nu!