Corrine var klar til at finde nærmest vindue i stalden at hoppe ud, men det var som om hendes krop ikke ville reagere.
Vagten vidste udemærket godt ud fra Fuegos formulering at han måtte havde set kvinden.
"Herre, jeg har ikke tid til det her, kvinden skal findes, jeg står med et lig henne fra kroen i går aftes, så vil de vise mig hvor jeg finder hende henne?" Spurte vagten.
Hvis Corrine var stivnet en gang så vidste hun ikke hvad hun skulle kalde det nu.. Et lig! Åh nej, det var jo langt værre end det andet. Det der slagsmål hun havde oplevet, men hun var jo slet ikke med i det.
"Jeg tager ikke med!" Udbrød Corrine panisk og pressede sig op af båsene og vidste godt vagten nu først vidste hun var der.
Natten forinden havde Corrine mødt en mand fra sit tidligere liv der havde set hende, og straks ville have Corrine med sig, ja som sin ejendel. Men der var andre der havde opdaget dette og stolt sig i vejen, og det hele havde udviklet sig, og i kasket var Corrine og hendes veninde smuttet.
Så Corrine havde blot troet at vagten var her fordi hun havde forstyrret freden på kroen, men nogle var døde, det var jo langt værre.
Vægten så først alvorligt på Fuego og prøvede at mase sig forbi for at komme ind til Corrine.