Shinji sad i stilhed i lidt tid og bare spiste. Hans tanker kredsede om Sky lige nu og de følelser, han ikke kunne få sagt. Han vidste godt, at hun var skrøbelig lige i øjeblikket, men han ønskede samtidig at få det sagt. Det var bare lige... hvordan? Og hvad hvis hun ikke havde det på samme måde? Tanken var ulidelig.
Han blev dog rystet ud af sin tankegang og rettede blikket på de gyldne øjne, da der blev talt til ham. Ordene var temmelig alvorlige, og han rykkede sig hen ved siden af hende, så han kunne stryge hende blidt over håret. "Så findes der en løsning på det. Jeg lover dig, at jeg ikke forlader dig, selv hvis det skulle vise sig, at du er gravid" svarede han og sendte hende et smil.

Shinji havde igen bare siddet og spist, inden han igen rettede blikket mod hende, da hun talte til ham. Blidt lagde han den ene arm om hendes skulder og trykkede hende lidt ind til sig i et kram. "Men ville jeg have været den rigtige, Sky? Jeg mener stadig, hvad jeg sagde. Du fortjener at finde den rigtige. Især efter det her. En der vil acceptere dig, som du er med alle laster" svarede han. Det var ikke helt gået op for ham, at han mere eller mindre lige havde beskrevet sig selv.
Han sendte hende et smil, da hun igen undskyldte. "Du behøver stadig ikke undskylde. Det er okay" svarede han, inden han blidt kyssede hende på håret.
"Det er ikke noget et bad ikke kan klare" svarede han med en drillende undertone, men han blev med det samme alvorlig. "Ej, spøg til side. Du er stadig dig, Sky, og jeg ville ikke bytte dig med noget som helst. Vi bliver udsat for grumme ting i livet til tider, men vi kommer ofte ud på den anden side langt stærkere." han sendte hende et nyt smil, inden han lagde pinden fra sig, hvor der nu kun var skelettet fra kaninen tilbage på. Hans blik blev dog igen drillende, da en tanke slog over ham, og han kunne ikke lade være med at spørge: "Betyder det, at du vil have mig til at forføre dig?" Tonen var uden tvivl drillende, og hele hans ansigt viste, at han bestemt ikke forventede, at hun sagde ja.

Det var først nu, da han rykkede sig hen til hende og strøg hende over håret, at det gik op for hende, at hun faktisk ikke mere veg væk fra hans berøring, eller blev flov over den, hvilket endte med faktisk at gør hende flov, ved selveste tanken. Man kunne ane den røde farve stige op i kinderne på hende, mens hun så væk fra ham og prøvede at virke så afslappet som overhovedet muligt, men tanken om.. at han så mange gange havde berørt hendes kind eller hår, eller taget om hende.. og at han var kommet så tæt på. Hun gøs en smule og så forsigtigt mod Shinji, før hun gav et lille grin fra sig. Hans ord beroligede hende en del og hun nikkede kort, før hun svarede " Tak Shinji.. ". Hun ville dog aldrig nogensinde lade barnet blive født vis det var... ikke vis hun kunne finde en healer, der kunne hjælpe med dette.. eller måske en der specialiserede sig, inde for at fjerne barnet.. noget hun havde hørt om engang imellem, men sjældent gik godt.

Da han lagde sin arm om skulderen på hende og trykkede hende ind til sig, så hun forsigtigt op mod ham, med et lille smil, dog forsvandt smilet, som hans ord kom. " Så du mener en som dig? ". Hun kunne ikke lade vær med at slippe et lille grin ud, mellem de fyldige læber, før hendes øjne igen lagde sig på ham, med det blideste blik, inden hun forsigtigt lagde sig tæt op af ham og sagde tungt, mens hun mærkede hans kys mod hendes hår. " Jeg vil ikke finde en rigtig. Hvad er en rigtig overhovedet?... er det ikke blot nok at vide man er elsket.. og blive elsket tilbage? ". Hun sukkede en lille smule.

Da han drillende svarede, at det kunne et bad klare, himlede hun kort med øjnene og grinte, i det hun svarede " Den er god med dig Jin ". Hun knugede sine hænder en smule, da han sagde de stærke ord til hende. Hun knugede dem ikke fordi hun blev vred, men fordi han havde ret. Hun kunne vælge at lade dette knække hende, eller gør hende stærkere og klogere til fremtiden. " Ja!, det har du ret i ".

Hun tog sin kanin, eller det der var tilbage af den og spiste op, før hun blidt lagde pinden fra sig, inden hun så mod Shinji, der så mod hende med dette drilske udtryk over sig. Hans ord chokerede hende dog en del og hun kunne ikke lade vær med at sidde og stirre en smule på ham. " F-F-Forfør mig?! ". Hun så flovt væk fra ham og gav et lille grin fra sig, i det hun kløede sig en smule ved bagsiden af hovedet, mens hun stadig så flovt væk, inden hun svarede " N-Nej det tror jeg ikke bliver.. n-nødvendigt ". Hun grinte kort og så sig forsigtigt om mod Shinji og gav et lille usikkert smil fra sig. Hun gav ham et blidt dask med lukket hånd, mod hans skulder, før hun rakte tunge af ham og vendte sig med sin front mod ham, dog stadig med jakken dækkende hen over sig. " Jin du forfærdelig ". Hun sagde det dog i en drilsk tone, eftersom hun ikke mente at han var forfærdelig. 

Shinji så lidt bekymret på hende, da hun gøs. "Hvis det er ubehageligt, at jeg rører ved dig, så må du altså sige det. Jeg kan godt forstå, hvis det er det sidste, du ønsker lige nu" svarede han alvorligt. Han havde ingen idé om, hvordan det føltes for hende lige nu, men han var ret sikker på at mødet med dæmonkvinden ikke havde været behageligt, specielt ikke hvis hun var blevet påtvunget sex. Tanken alene fik igen vreden og harmen til at skylle op i ham, og et øjeblik kunne man se ulven bag det ellers milde ansigt, som han hårdt knyttede hænderne og så ned. Han kiggede dog op igen, da hun takkede ham, og han rystede på hovedet. "Ingen grund til at takke mig. Du er ikke alene" svarede han og prøvede at sende hende et opmuntrende smil, mens han forsigtigt og prøvende lod sine fingre stryge hende over håret.

Han blev lettere rød i kinderne igen, da hun svarede ham. "Det var ikke ligefrem mig, jeg tænkte på" mumlede han og blev kun mere rød i hovedet ved tanken. Han ønskede det jo faktisk, men... ønskede hun det også? Han var ikke sikker. Han blev dog revet ud af sin tankestrøm ved hendes næste ord, og han nikkede med et drømmende udtryk i ansigtet. "Jo. Det ville være rart" svarede han en smule fraværende. Det var lidt spøjst. Det var ikke Amalia, han havde set for sig, da han prøvede at forestille sig det. Det fik ham dog ikke til at føle sig mindre forlegen, da han igen kiggede på Sky.

Da han så, hun lagde pinden fra sig, sendte han hende et smil, inden han spurgte: "Er du mere sulten?"
Han kunne ikke lade være med at grine lidt ad hendes flovhed, men det var på ingen måde hånende. "Bare rolig. Det er nok alligevel dig, der skal forføre mig, hvis det endelig er" svarede han ærligt, men med et smil på læben. Han havde ikke ligefrem tænkt sig at prøve på noget, både på grund af den sidste uges hændelser, men også fordi at han ikke ligefrem ønskede sex med hende for sexens skyld. Hendes ord fik igen et drillende smil på hans læber. "Altså kan du bestemme dig? Lige før var jeg din helt, og nu er jeg forfærdelig." Han prøvede at holde et påtaget fornærmet ansigtsudtryk, men det varede ikke længe, inden han begyndte at grine.

Hun rystede svagt på hovedet og svarede tøvende " Nej det ikke derfor.. det blot.. jeg kan ikke rigtig få det ud af hovedet og det som om der er en eller anden form for barriere, der forhindre mig i at.. at lade dig rør ved mig, samt det.. ". Hun stoppede en smule og rødmede svagt, før hun gav et undskyldende smil fra sig og ikke fortsatte sin tale for Shinji. Hun kunne ikke helt lade vær med at grine, eftersom han sagde som han gjorde. Hun nød virkelig hans selskab og der var aldrig et stille øjeblik med Shinji, dog kunne hun mærke sit hjerte engang imellem, som om det gjorde ondt.. ondt ved tanken om, at han tilhørte en helt anden verden end hun gjorde og hvad vis hun ikke passede ind.. ville hun overhovedet passe ind?.. hun havde stadig så meget at skulle se og så mange steder der ventede på hende.

Hun sukkede en lille smule og rystede på hovedet, i det hun svarede " Nej ikke mere, men tak for mad. Det smagte godt ". Hun så kort over mod Shura og smilede, i det hun sagde " Tusind tak Shura, for måltidet ". Det var jo Shura der havde skaffet det til dem og ikke Shinji, skønt Shinji havde tilberedt det. un så derefter mod Shinji, da han nævnte at hun nok var den der skulle forføre ham vis det var, hvilket fik hende til at tænke over noget. " Vent så.. jeg har egentlig aldrig rigtig fået dig spurgt om dette.. men hvordan ser din drømme kvinde egentlig ud og hvilken personlighed har hun.. eller være måde skal der til, for at du forelsker dig i en? samt bliver tiltrukket ". Hun spurgte først af ren nysgerrighed, men som hun tænkte over det, så ville hun faktisk oprigtigt gerne vide det.

Hun kunne ikke lade vær med at grine en smule, da det var han spurgte om hun kunne bestemme sig. " Ja, du er min forfærdelige helt ". Hun grinte og smilede drilsk til ham, før hun satte sig lidt bedre til rette og tæt op af ham, for at de begge kunne ha en del mere varme. Normalt havde hun ikke været særlig meget for varme, men efter at ha været alt dette igennem og ha været oppe i bjergene, så var dette, nu det mest behagelige for hende. " Jeg savner faktisk pirat byen.. havets duft og sangene.. samt de dejlige senge ". Hun lukkede sine øjne for en stund og gabte svagt, i det hun så mod Shinji med et smil.

Shinji lyttede interesseret til, hvad hun sagde, men han hævede det ene øjenbryn, da hun stoppede sig selv. Åh nej så let slap hun ikke denne gang. "Samt det?" svarede han spørgende. Nysgerrigheden var tydelig i hans ansigt. Han ville virkelig gerne vide, hvad hun prøvede at sige. "Du kan sige hvad end det er til mig. Jeg kommer ikke ligefrem til at stoppe med at kunne lide dig af den grund" fortsatte han og sendte hende et smil.

Ved hendes spørgsmål om hans drømmekvinde så han lidt tænksom ud. Det her var lidt den oplagte mulighed, men han ville heller ikke gøre det alt for åbenlyst. På den anden side ville han heller ikke gøre det for skjult, for hun havde lidt misset de andre hentydninger, han var kommet med. "Udseende? Hmm altså hun er ikke for høj og med pæne former" begyndte han og flyttede en anelse på sig, inden han fortsatte: "Hun har nok snehvidt, langt hår og pæne gyldne øjne." Han havde fået et lettere drømmende udtryk i ansigtet. "Hvad personligheden angår, der er hun lidt interessant. Hun har gåpåmod, og hun er ikke bange for en udfordring. Til tider tænker hun ikke super langt, men det hører til en del af charmen. Hun har ben i næsen, og hun lader sig ikke sådan lige kue med det samme" sluttede han og så på hende med et svagt smil. Han var ikke helt sikker på, om hun ville opdage det, og hvordan hun overhovedet ville tage det, hvis hun opdagede det? Det fandt han vel egentlig ud af. Det var i al fald for sent at trække sine ord tilbage nu. "Det er en, jeg ville gå til verdens ende for at beskytte."

Shinji kunne ikke lade være med at grine ad hendes ord, og han rettede igen blikket på de gyldne øjne. "Det kan jeg godt leve med" svarede han og lagde armen om hende, da hun lagde sig ind til ham. Han nikkede lidt til hendes ord. "Vi kan sagtens tage tilbage? Det bliver dog lige, når vi har fundet noget tøj. Ingen grund til at friste skæbnen" sagde han og måtte igen grine over ironien.

Hun rødmede svagt og gav et lille grin fra sig, i det hun tøvende svarede " Det blot, det slog mig en smule, at jeg ikke mere.. har noget imod din berøring. ALTSÅ!, ikke fordi jeg havde til at begynde med, men.. jeg har vendet mig til at.. at du rør mig ". Hun rødmede kraftigt over sit ansigt og så flovt væk fra ham. " Det nu ikke fordi jeg bange for du ikke ville kunne lide mig, det blot pinligt at dele ud af sine følelser og tanker Jin ". Hun grinte kort og så mod ham med et drilsk smil, før hun rakte tunge af ham.

Hun lyttede opmærksomt med, da det var han begyndte at snakke om udseende. " Så du er til hvidt hår og gyldne øjne, okay ". Da det var han fortalte om personlighed nikkede hun og sagde " Hun lyder som en... ". Det gik pludselig op for hende, at det han lige havde sagt, var nærmest en nøjagtig beskrivelse af hende. Hun så kort på ham og gav et smil fra sig, før hun prøvede at lade som om, hun ikke forstod hvad han lige havde sagt. * Var det virkelig de ord han havde sagt dengang så?. jegforelsketidig.. jeg.. er.. forelsket i dig. SHINJI ER FORELSKET I MIG! *. Hun sad en smule og så lettere chokeret ud, mens hun blot sad med det blanke blik og så helt væk ud i sine tanker, mens hun blev helt rød i ansigtet.

Hun blev dog vækket tilbage til virkeligheden, da det var han tog om hende og sagde, at de godt kunne tage tilbage, efter hun havde fået skaffet noget tøj. Hun havde ikke set Shinji som en kandidat til mage, vis man skulle kalde det, for det.. eftersom de havde haft så naturlig og drillende en kemi, samt han havde vel været lidt for overbeskyttende til at starte ud med, som en storbror der ikke ville ha hans søster, skulle ende i problemer, eller en far ved sin datter.. men nu når hun betragtede ham. Alt han havde sagt, den måde han havde behandlet hende på, hvordan hans væremåde havde ændret sig nær hende. Hun følte sig dum, over ikke at ha set det noget før. Hun så flovt ned og rejste sig forsigtigt, i det hun svarede " V-Vi må hellere se at komme afsted! ". Hun begyndte så småt at gå ud af grotten og begyndte at sætte i fart, med sine skridt. Skønt hendes ben gjorde en smule ondt, samt hun halv frøs, så var solen skam højt på himlen og jorden føltes mindre kølig, end før. Hun turde ikke rigtig se tilbage, eftersom hun var ALT for flov til det, samt hendes ansigt afslørede ALT lige nu. Hendes hjerte bankede der ud af og hun følte sig et kort sekund, næsten helt stak åndet. Var dette virkelig sådan forelskelse føltes som?.

Shinji tog sig selv i at finde hende ganske bedårende, som hun prøvede at forklare sig, og mens hun snakkede, sad han mest bare og så på hende med et let saligt smil. Han opdagede det først, da hun var helt færdig med at tale. "Så noget af det med at rykke grænser må altså have virket" konstaterede han lettere drillende. Han nikkede til hendes næste ord. "Jeg kender følelsen. Jeg havde også ganske svært ved at udtrykke mine følelser og tanker tidligere" svarede han og sendte hende et smil.

Han lyttede til, hvad hun sagde, og da hun stoppede sig selv, gik det op for ham, at hun havde forstået hentydningen. Han sagde ikke noget med det samme, men sad egentlig bare og betragtede hende. Han undertrykte et grin over hendes reaktion, for han ville ikke virke hånende, men hans hjerne fandt det aldeles morsom, at hun rødmede så kraftigt. Han ønskede dog ikke at presse hende til noget som helst, så han lod hende egentlig bare sidde lidt i sine egne tanker. Han var på samme tid ved at dø af nervøsitet indvendigt over, hvad hendes reaktion ville være.

Han havde dog på ingen måde forventet, at Sky ville rejse sig og gå, men han rejste sig selv, greb spyddet med ræven på og satte efter hende. Shura var med det samme på benene, og hun fulgte med Sky ud af grotten. Han indhentede hende dog ved at lunte hende op, og han så lidt bekymret på hende. "Undskyld hvis jeg fik sagt noget forkert. Det var ikke for at presse dig til noget" sagde han, men han stillede sig ikke foran hende. Han ønskede at respektere, at hun ikke havde lyst til at se på ham lige nu.

De gyldne øjne fandt vej til Shinji, men hun kunne ikke rigtig holde blikket, eftersom hun var så pinlig berørt over hele situationen. Hvordan kunne hun ha været så blind!?. Hun så desperat på Shura og gav Shura et blid, der lidt betød, om den kunne holde Shinji en smule tilbage, eftersom hun ikke vidste hvordan hun skulle reager. Et sted indeni, var hun utrolig glad for at få det afvide, men.. men var han forelsket i hende, eller var hun blot hans type!?.. og hvad med hende kvinden? han var forelsket i, hvis navn var A?.. ame.. Ami?... hvad hun nu hed!?. Hun gik med raske skridt og følte pludselig ikke kulden så meget, eftersom det var som om hele hendes krop havde skruet op på blusset, dog følte hun sig stadig snottet samt sløj og en smule feber agtig. 

* Hvad skal jeg sige til ham?!... og tror han nu at jeg er sur på ham?.. jeg kan ikke sige til ham at.. at jeg føler det samme! *. Hun gik i lang tid i sine egne tanker, nærmest kæmpede med dem, indtil der var gået nogle timer og hun ENDELIG kunne se byen fremme for sig. * Fantastisk! *. Hun havde sådan brug for et bad, samt en undskyldning, for at være en smule alene og hvad var bedre, end at leje et værelse og sidde i et dejligt opvarmet kar!. Hun kunne ligefrem forstille sig det dejlige glas af frugt saft, eller rom muligvis.. samt at lægge og sove i en ordentlig seng. Hun begyndte at gå lidt hurtigere, før hun så forsigtigt mod Shinji og sendte ham et blid smil, men ligeså også for at gør det klart, at det var okay at gå op til hende igen. 

* Okay Sky.. blot lad som om alt er normalt. Det stadig Shinji.. der intet der har ændret sig.. *. Hun betragtede ham med et blid blik, som hun stod og ventede på at ham og Shura kom hen til hende, før hun spurgte " Så, er det ikke bedst vi lejer et værelse sammen, eftersom vi ikke kender til byen, samt også for at spare? ". Hun så tøvende på Shinji og kunne ikke helt lade vær med at betragte hans smukke øjne, hvilket fik hende til at se flovt væk. 

Shinji gav hende plads, da han hørte Shura brumme svagt, og han trak sig lidt baglæns. Han havde en fornemmelse af, hvad det drejede sig om, men han ville ikke presse på. Hun havde trods alt lige været igennem en meget traumatiserende oplevelse, så han kunne på ingen måde bebrejde hende, at hun havde behov for at få styr på sine tanker. Han holdt sig dog ikke alt for langt væk, og selvom han mest holdt øje med, hvor han gik, havde han stadig opmærksomhed på Sky ud af øjenkrogen.

Shinji havde langsomt fået et tænkende udtryk i ansigtet, som de gik. Havde han været for hurtig? Ville hun afvise ham? Og hvad med Amalia? Han havde vel egentlig stadig følelser for hende, men han var ret sikker på, at hun ikke gengældte dem. Desuden var Skys duft skiftet, og der var slet ikke noget spor af Amalia omkring hende længere. Så vidt hun havde forklaret, betød det, at han var begyndt at se hende som det, der var mest værd for ham. Han kunne stadig dufte andre ting, men duften af, hvad han gik ud fra var hende (han havde ikke oplevet duften andre steder), var langt større end nogle af de andre. Han måtte vel bare give hende tid.

Shinji havde ikke styr på, hvor længe de havde gået, og han havde ikke lagt mærke til, at Sky var stoppet, så han var nær gået ind i hende, fordi han stadig var i sine egne tanker. Dette fik ham dog rusket ud af dem, og han mødte hendes blik, da hun talte til ham. Han tyggede lidt på hendes ord. "Tænker du sikkerhedsmæssigt? Besparelser skal du ikke tænke på. Hvis du gerne vil have dit eget værelse, kan jeg godt forstå det" svarede han med et opmuntrende smil. Han kastede et blik mod byen og hørte sin mave rumle. "Men først. Frokost" konstaterede han og satte spyddet med ræven i jorden. Han havde fundet en kniv frem og skulle lige til at skære kød af den, da han hørte en lyd, der fik ham til at stoppe og med det samme se mod en busk, der puslede. Langsomt rettede han sig op og lagde den frie hånd på sin sabel, da... en hare skød ud fra den og pilede væk. Shinji sukkede lettet og rettede et blik mod Sky. "Undskyld. Jeg er vist stadig lidt paranoid" sagde han med en lidt undskyldende mine, inden han igen vendte tilbage til at skære ræven ud. Han kastede nogle stykker til Shura, inden han tilbød Sky. Om hun tog i mod det eller ej, gav han sig selv til at spise lidt. Det var blevet koldt, men lige nu smagte det fantastisk, fordi han følte sig sulten.

Hun mærkede et blidt puf mod sin ryg og så sig kort bagud, da hun fik øje på Shinji, der næsten var gået direkte ind i hende. Hun vendte sig mod ham og smilede blidt. " Jeg ville føle mig mere sikker, med dig der ". Hun grinte da hun hørte hans mave rumle, dog havde hun selv ikke den helt store appetit, hvilket man også kunne se på, at hun havde tabt sig en del siden de sidst sås, så hun ikke så helt så energisk og frisk ud, som før i starten. Hun så kort mod Shinji, da han gjorde klar til at skulle spise af ræven, i det hun hørte en lyd. Hun så en smule skræmt mod busken og gik hen så hun stod bag Shinji, dog da en hare kom ud af busken, gav hun et lettere suk fra sig. 

Hun så mod Shinji med et lille smil og sagde " Det skam helt iorden.. jeg også lidt paranoid.. ". Hun afslog pænt omkring at få noget af ræven, eftersom hun ikke følte sig sulten. Hun var stadig rigtig bange for at være blevet gravid. Det havde været eneste dag. En tænkte slog hende pludselig. Ada var blevet det hurtigt.. hvad vis.. hvad vis hun slet ikke kunne blive gravid?!. Hun så en smule tænksom ud og spurgte tøvende " Shinji.. vil du nogensinde have børn egentlig? ". Hun så afventende på ham og ventede lidt på et svar.

Shinji nikkede til hendes ord og sendte hende et nyt smil, mens han lod blikket finde de gyldne øjne. "I så fald deler jeg gerne værelse med dig" sagde han og lavede et let parodierende buk mod hende. Det var længe siden, han overhovedet havde tænkt på at lave den form for sjov, men nu da det så ud til, at de ikke som sådan var i fare længere, var han så småt ved at vende tilbage til sit gamle jeg. Det var ikke sikkert, at hun fandt det lige så sjovt, men han prøvede alligevel at lette stemningen en smule.

Han så dog lettere bekymret på hende, da hun som sådan ikke så ud til at være sulten. Han havde tidligere bemærket, at hun var blevet noget tyndere, end da han lige havde mødt hende. Ikke at det som sådan gjorde noget for, hvordan han så hende. Han fandt hende alligevel lige skøn, men det bekymrede ham lidt, at hun ikke så ud til at ville spise. Han smilede dog til hende. "Normalt ville jeg gå i mine egne lommer, men siden du ikke har noget andet end min frakke på, vil du så ikke være en skat og lede inderlommerne igennem efter en sammenfoldet lædertaske?" spurgte han med et mildt ansigtsudtryk. Han havde ikke drillet, men han var samtidig tydeligt i bedre humør. For en gangs skyld rødmede han ikke over tanken om, at hun var nøgen. Det var lidt spøjst. Måske fordi han havde tænkt i drillende baner? Han vidste det ikke helt.

Ved hendes spørgsmål så han først lidt overrasket ud, men der gik ikke længe, inden han bare så tænkende ud. "Hmm... jeg har ikke tænkt så meget over det. Jeg er ikke sikker på, jeg ville være en god far? Jeg mener..." han rømmede sig lidt og lavede en gestus mod sit højre håndled. "Jeg er ikke ligefrem det bedste forbillede, er jeg? Jeg ville ikke fortænke nogen i at tøve med at lade mig være far til deres børn" svarede han. Han lød ikke som sådan bitter, men han var bestemt mere seriøs i forhold til for lidt siden. "Hvorfor?"

Hun var glad for at høre, at han gerne ville dele værelse med hende. Hun havde en uro indeni, der kunne beskrives som en form for frygt, en frygt for at vågne op og opdage, at alt dette blot var en drøm og at Shinji ikke var kommet efter hende og måske endda var ligeglad med hende, eftersom de jo havde været fremmede for blot 2 uger siden. De havde tilbragt det der kunne svare til ca 4 dage sammen, men det føltes allerede som om hun havde kendt ham i en evighed. Hun så forsigtigt på ham og bed sig en smule i underlæben og lukkede sine øjne kort. Hun tænkte tilbage på dengang hun havde været med sin far ude og sejle på et skib, hen til en ø, en smuk og frodig ø, hvor han havde mødtes med en mand og hvor hun havde leget kort med nogle af de lokale børn.

Hun gav et lille smil fra sig, da han bukkede, før hun grinte, eftersom han sikkert prøvede at lette humøret blandt dem, med hans parodi på et buk. Hun sad blot lidt i sine egne tanker, mens Shinji spiste sammen med Shura ved hendes side. Hun havde mest af alt blot lyst til at løbe ned til landsbyen og skaffe sig et værelse med det samme og noget tøj og skabe sig en kjole at gå i eller outfit og så blot føle sig god tilpas i et dejligt opvarmet kar. Hun blev dog vækket af sine egne tanker, da Shinji snakkede til hende. " Hm?.. ". Hun så undrende på ham, men det gik dog op for hende, at hun skulle finde noget i hans inderlomme. Hun fandt hurtigt frem til den sammenfoldet lædertaske og rakte ham den blidt, før hun spurgte " Hvad er der i den? ".

Da det var hun spurgte ham om det alvorlige spørgsmål, så hun forsigtigt hen mod ham og nikkede en smule. " Jeg tror du ville være en fantastisk far.. ". Hun gav et blid lille smil fra sig, før hun gav et suk. " Hvad er et godt forbillede da?.. ". Hun lod det hænge lidt i luften, før han spurgte hende hvorfor. " Blot nysgerrig ". Hun grinte kort og smilede forsigtigt, før hun rejste sig, i det hun så afventende mod Shinji, for at gå videre. Hun rettede en smule på den lange grønne frakke og krammede den blidt ind til sig, mens hun stod og halv steppede på stedet, for at holde varmen.

Shinji forsøgte at spise så hurtigt som muligt, for han kunne godt forstå, hvis Sky gerne ville finde noget tøj. Selv var han lidt ivrig efter at komme videre her, for selvom der ikke var fare på færde, var han ikke helt tryg ved at være ude for længe ad gangen. Han savnede sikkerheden ved piratbyen. Da han var færdig, rejste han sig og tog imod tasken, hun rakte ham. "Ikke noget" svarede han og foldede den ud. Så skar han resten af kødet fra ræven og lagde det ned i tasken. "Jeg ved ikke hvor meget forråd, vi kan skaffe i byen, og selvom det ikke ligefrem er det bedste måltid, ville det være dumt ikke at gemme resten. I rask gang tager det ikke forholdsvis lang tid at nå piratbyen, men det ville stadig være dumt at løbe tør for mad på halvvejen" forklarede han og slængede tasken over skulderen, da han var færdig med at pakke den.

Han gik hen til hende, og han kunne ikke lade være med at smile af, at hun stod lidt og trippede. Han kunne bestemt ikke fortænke hende i det. "Shura tager ikke med i byen forresten. Jeg tvivler på, at de lokale vil stole på hende, så hun fordufter nok, inden vi når bygrænsen" sagde han med et lille smil. Han lavede en gestus for at indikere, at han var klar til at fortsætte, når hun var.

Som de gik tænkte han lidt over hendes ord. "Tror du virkelig?" spurgte han oprigtigt overrasket. "Det ville være besværligt, tror jeg, for der er tider, hvor jeg ikke ville være meget hjemme" sagde han lidt eftertænksomt, og han bemærkede ikke, at han egentlig mere sagde det til hende, end i forhold til en generel kone. Ved hendes spørgsmål trak han lidt på skuldrene. "Måske en der ikke stjæler og hærger handelsskibe? En der rent faktisk følger loven?" Han så lidt spørgende på hende, for han havde faktisk aldrig tænkt over det som sådan. "Jeg ved det ikke. Det er ikke ligefrem det, jeg normalt tænker over."

Hun nikkede forstående og så kort mod Shura, i det hun sagde " Det forståeligt ". Hun så derefter mod Shinji, da det var han spurgte hende om hun virkelig troede det. " Ja ". Hun lyttede til hans forklaren og sagde " Min far, Ravlin.. han tog også ofte på togt, kan man vel kalde det, eller opdagelse. Han tog engang mig med, til en ø, med frodigt liv.. hvor jeg legede med nogle af de lokale børn, men han var skam heller ikke så ofte hjemme, som min mor ville ha ønsket ". Hun gav et lille grin fra sig og smilede. " Han var ikke direkte den mest lovlydige der fandtes ".

Hun gik en smule tættere på ham og foldede sine arme bag ryggen, mens hun gik side om side med ham og lyttede lidt til det han sagde. " Hm.. det selvfølgelig rigtigt, men så igen.. hvad vis du forelskede dig i en fra landet af og ikke havet.. hvad vis det skib du valgte.. ikke godtog hende... og så skulle du også være væk fra hende, flere uger eller måske måneder af gange ". Hun så afventende på ham og havde vel møntet det mest som en ting mellem dem. Hvad vis de fandt sammen. Hun ville stadig gerne opleve landet, samt han hørte til ved havet. Hun bed sig en smule i underlæben og gav et lille suk fra sig, før hun så mod landbyen, der kom tættere og tættere. Hun begyndte at føle sig flov over hendes beklædning og tog blidt fat i skjorten af Shinji.

Shinji lyttede til hendes fortælling, og han smilede til hende. "Og du klarede dig alligevel ganske godt må man sige" svarede han, og smilet voksede en smule. Der gik et øjeblik, hvor han rent faktisk forestillede sig det, og et drømmende udtryk kunne kort ses på hans ansigt. Det ville være rart. Han var dog ikke sikker på, at Sky ville kunne leve med, at han var væk længe.

Hendes svar fik ham til at se lettere overrasket på hende. Han havde ikke ligefrem forventet det spørgsmål blive stillet. Han lod blikket hvile lidt på de gyldne øjne, mens han så lidt tænkende ud. "Det ville da så sandelig komme an på, om hun ville kunne leve med det eller ej" svarede han lidt eftertænksomt. Han kunne ligeså godt have sagt 'du', for han var ret sikker på, det var derfor, hun udspurgte ham. "Som udgangspunkt ville jeg så vidt muligt prøve at få det til at fungere. Jeg ville savne dig, men jeg ville også være sikker på, at hun var der, når jeg kom hjem" fortsatte han og bemærkede egentlig ikke, at han havde fået talt til hende direkte i stedet for bare at adressere det som et hunkøn. "Hvis hun ikke ville kunne leve med det, ville jeg nok ikke tage afsted. Det ville ikke være rart at skulle vælge, for jeg elsker at være på havet, og jeg føler mig fri der. Ikke at jeg ikke gør det på landjorden, men det er anderledes på havet."

Da han mærkede, hun tog fat i hans skjorte, så han på hende og stoppede med et smil. "Hvis det er, kan jeg gå i forvejen og finde noget tøj til dig? Så kan du blive ved Shura, hvis det er" sagde han og håbede inderligt på, at han havde tolket hendes nervøsitet rigtigt.

Hun nikkede og svarede " Ja, det gjorde jeg ". Hun blev en smule trist ved tanken om da hendes far´s ven kom og afslørede at hendes far var død. Hun sukkede en smule og så forsigtigt mod Shinji, i det hun lyttede til hvad han sagde. Da han kom til at sige, at han ville savne hende, så hun lettere flovt på ham og kunne ikke undgå at se en smule væk, med en svag rødmen over sine kinder, inden hun tog fat i hans skjorte. Hun kunne aldrig nogensinde lade ham vælge mellem hende og havet... det ville hun aldrig byde en hun elskede. Hun nikkede forsigtigt og svarede " I såfald, så ville det passe bedst, med en der også er væk længere tid af gangen og man så kunne mødes op engang imellem, eller måske finde en der også havde et hjerte for havet selv ". Hun så kort ned. Hun kunne ikke svømme, dog var hun villig til at lære det og også at se hans verden. For Shinji.

Hun nikkede ivrigt da det var han stoppede op og spurgte, om han skulle gå i forvejen og finde noget tøj til hende, inden. Hun så kort mod Shura og derefter mod Shinji med et smil, inden hun satte sig til rette og sagde " Pas på dig selv og kom snart tilbage ". Hun så derefter mod Shura og gjorde plads til at hun kunne lægge sig ved hendes side, eller med hendes hoved, på benene, vis hun havde lyst.

Da Shinji var gået, så hun forsigtigt mod Shura, i det hun sukkede dybt og svarede " Hvad har jeg dog rodet mig ud i.. Shinji burde finde en der er pirat også. En med samme kærlighed for vandet og dets bølger.. sådan så han ikke burde mærke følelsen af at mangle noget ". Hun tog sig kort til brystet. Hun huskede tydeligt smerten i sit hjerte, hver gang hendes far var væk fra hende. Hun fik lidt våde øjne, dog begyndte hun ikke at græde. " Jeg kunne aldrig bede ham om, at give op på havet.. ". Hun sukkede svagt og bed sig tænkende i underlæben.. før hun støttede med sine arme bag sig og kiggede op mod den smukke himmel. 

Shinji betragtede Sky med et svagt smil, mens hun talte. Han nikkede lidt og så ud til at tygge på ordene. "Jeg ville da heller aldrig forvente, at hun bare sad på sin flade røv og ventede på, jeg kom hjem. Det ville da være umenneskelig kedeligt" svarede han med et hævet bryn. Han kom i tanke om, at han havde lovet hende at lære hende at svømme og kæmpe med våben. Det måtte dog vente, til de kom tilbage til piraternes by. Han vidste dog også at forhold om bord på et skib kunne blive... kompliceret, og han var ærligt ikke klar over, om Amalia ville acceptere det. Han sukkede let over sine egne tanker. Hun ville ikke blive let at overtale, og han vidste, at hun ikke ville nøjes med hans ord.

Shinji kunne ikke lade være med at grine, da han så hendes iver efter at blive. Han kunne sagtens forstå det dog. Han ville nok heller ikke selv have det så godt med at gå nøgen rundt i en by. Han gav hende dog et vurderende elevatorblik, men det var mest for at vurdere hendes størrelse, så han ikke kom tilbage med noget, der slet ikke passede. Han nikkede til hendes ord. "Jeg skal gøre mit bedste" svarede han og blinkede til hende med det ene øje, inden han vendte rundt og gik mod byen. Det var efterhånden aften, og han ville gerne nå tilbage igen, inden det blev alt for koldt, så han gik i et rimelig tjept tempo.

Mens han gik, tænkte Shinji meget over samtalen med Sky, men han var samtidig sikker på, at han lige nu ikke havde lyst til at være sammen med nogen anden. Ikke engang hvis han prøvede at tvinge Amalia frem i sit sind, kunne han få sig til at vælge hende. Han vidste dog ikke, om Sky overhovedet ville have ham, men han håbede. Han ville dog give hende den tid, hun havde brug for og så vidt muligt ikke presse hende.

Der var gået tæt på en halv time, da Shinji kom tilbage igen. I favnen havde han et sæt tøj i neutrale grønne og brune farver. Der var et par bukser, en trøje, et par solide støvler, en rejsekappe med hætte og undertøj. Han var gået efter noget mere praktisk, fordi de havde en længere rejse mod piraternes by efterfølgende. Han nåede stedet, hvor Sky og Shura sad, og han rakte med det samme tøjet til hende. "Nu håber jeg virkelig, det passer" sagde han lettere bekymret. Han havde ikke ligefrem lyst til at gå tilbage og bytte det. Han havde dog med vilje ladet det være lidt løst, fordi hun havde tabt sig, så hvis hun tog på igen, ville han ikke risikere, at det endte med at sidde for stramt. Uden at sige mere trådte han væk fra hende, vendte ryggen til og satte sig i skrædderstilling for at vente på, at hun fik klædt om.

Den porcelæns hvide krop lagde sig blidt tilbage mod græsset, før de gyldne øjne så op mod den klare blå himmel, der så småt var ved at skifte nuancer, alt efter solnedgangen stod på. Den grønne jakke havde spredt sig en smule og trukket sig en smule tilbage, hvor så Skylin havde rettet den til, så hun ikke var blottet forneden. Hun sukkede tungt og strakte sin ene arm op af mod himlen og sagde med et tungt hjerte og en blid lys stemme " Shura.. er det muligt at forelske sig ved første blik ". Hun bed sig en smule i underlæben og lukkede øjnene, i det hun tænkte tilbage på da hun mødte Shinji. Hvorfor ham ud af alle de havde gået forbi hende?.. hvorfor havde hun valgt ham som mål. Han var ikke ligefrem den letteste at ha valgt, men ligeså også da hun stak af fra ham. Hun kunne blot ha slået sine vinger ud, vis hun ikke ville fanges, eller ha stjålet fra ham senere hen.. hvorfor gjorde hun det ikke?.

Hun tænkte på da han berørte hendes hår for første gang, eller kind.. hvordan han ville se hende i øjnene, eller rødmede engang imellem foran hende. Hvordan han havde set mod hende, da han havde stået og bundet sit hår op... den måde han havde taget hendes hånd, da han reddet hende. Han havde gået hele den lange tur, for at redde hende. Hun mærkede sit hjerte banke hurtigere, i det hun lukkede sine øjne og mærkede en tåre glide ned af sin kind. " Jeg elsker ham... ". Sandheden gjorde forfærdelig ondt, eftersom hun ikke helt vidste hvorfor, men tanken om at være væk fra ham, gjorde forfærdelig ondt.. men ligeså tanken om at være en del af hans verden. Han var så moden og mandig, samt så flirtende og fri. Han hørte til på havet og hun ville måske aldrig nogensinde passe ind der?. Hun strøg tåren væk, i det hun syntes at høre en der kom gående, satte hun sig dog hurtigt op og fik øje på Shinji. Hun vinkede til ham med et smil over sine læber, i det hun så mod Shura med et lille smil, før hun rejste sig op og så mod tøjet. " Det ser ganske fint ud ". Da det var han rakte hende det, tog hun imod det og vendte sig med ryggen til ham, som han også gjorde. Hun så forsigtigt rundt, før hun begyndte at klæde om, indtil hun var iført i tøjet han gav hende. Det sad lidt løst, hist og her, men det var skam et godt materiale, samt det så skam også rigtig sødt ud til hende, skønt hun kunne se en smule yngre ud, iført det lidt for store tøj.

Trøjen blev ved med at glide ned af den ene side af skulderen og afsløre den, men hun lod den blot hænge, efter 3 gang, at den gled ned. " Så? er du klar til at gå? ". Skoene strammede en lille smule, men ikke noget der gjorde for meget. Hun iførte sig dem og gik lidt rundt, før hun drejede rundt om sig selv og smilede. " Tak Shinji ". Hun begyndte derefter at gå så småt, mens det lange sne hvide hår, flagrede blidt med vindens retning, mens de gik hen til landsbyen, hvor de nåede til nattens fald. Hun så kort op mod natte himlen og de få stjerner man kunne tyde, før hun så hen af mod Shinji og stoppede op foran en kro, hvor der var bygget værelser til.

Panteren kiggede lidt på hende med sine gule øjne, inden den svagt brummede og kørte sit hoved kælent over Skys bryst. Det var ikke sikkert, Sky kendte signalerne, men Shura prøvede at fortælle, at hun ikke skulle være så nervøs.

Shinji nåede hverken at se tåren eller høre hendes ord, så han smilede bare, da hun sagde, at det så fint ud.
Han ventede tålmodigt på, at hun skulle få tøjet på, og da hun snakkede til ham, tog han det som, at han kunne vende sig om. Han tog sig selv i at kigge lidt for meget på hende, så han skyndte sig at nikke til hendes spørgsmål. "Det er jeg" svarede han med et smil. Han gik de få skridt over til hende, da han så, hendes trøje blive ved med at falde ned. Roligt hev han den op over skulderen igen. Så tog han en af de lædersnører, der sad om hans venstre håndled og bandt om en del af trøjens skulder, så den blev lidt strammere. Det gjorde, at den ikke ville glide ned over skulderen. Han trak lidt på skulderen til hendes svar. "Ingen grund til at takke mig. Det var det mindste, jeg kunne gøre" svarede han med et smil.

Shinji strøg kort Shura over hovedet, inden de gik, for hun vendte sig for at sætte kursen mod en lille skov i nærheden. "Hvis vi ikke er herude i morgen middag senest, er der sket os noget" sagde han, og Shura kørte sit hoved over hans lår med en lav brummen, hvorefter hun sendte ham et sigende blik med de gule øjne, inden hun vendte og luntede afsted. Shinji kløede sig lidt flovt i nakken, inden han vendte sig om og luntede op på siden af Sky. Han nævnte dog intet om, at Shura havde sladret, mens de gik. Han syntes, Sky selv skulle have lov at få styr på tingene først.

Da de nåede kroen, var det blevet mørkt. Shinji åbnede døren for Sky og lavede en gestus mod åbningen. Der var ikke mange mennesker derinde, men det var heller ikke ligefrem en stor by. Shinji var fulgt med Sky ind, og han satte med det samme kursen mod krofatter. "Et værelse med to senge og et badekar med varmt vand" sagde han og begynde at rode i sin ene bukselomme efter krystaller. Han kastede et blik mod Sky, inden han fortsatte: "Og noget mad i form af frugt og grønt." Han havde set, at hun nok ikke var den, der var allermest vild med kød, så han prøvede at tage hensyn. Krofatter skulle lige til at komme med en kommentar, men Shinji havde set mandens ansigtsudtryk og hans blik, fik manden til at tie i stedet. Shinji fik udleveret en nøgle. "Det tager lidt tid at forberede maden. Skal jeg komme op med det?" spurgte krofatter, og Shinji nikkede blot. Krofatter fortsatte dog: "Det tager også noget tid at klargøre et bad, fordi vandet skal varmes op." Shinji nikkede igen og vendte sig for at gå over til Sky. Han præsenterede sin arm for hende, inden han lavede en gestus mod åbningen til tilbygningen, hvor værelserne var.

Hun nussede blidt Shura på hovedet og sukkede svagt, før hun lod sine øjne søge hen mod horizonten, af bakker, ned mod landsbyen, der lå nær dem. Små træer stod hist og her, i nærheden, ikke langt fra, i dannelse af en god størrelse af skov. Hun fik øje på Shinji og rejste sig og tog imod tøjet. Da hun havde fået det på og trøjen gled en smule ned af hendes skulder, så hun lettere flovt på Shinji, da han kom hen og tog fat i læder snøren om sit håndled og bandt rundt om en del af trøjen, så den blev strammere og ikke kunne falde ned. Hun så kort på snøren og berørte den blidt, før hun smilede varmt, ved tanken om Shinji havde båret den.

De gyldne øjne, så blidt mod Shura, da de stoppede op og Shinji fortalte hende, at der var sket dem noget, vis de ikke var tilbage inden morgen middag senest. Hendes blik fulgte panteren der så småt blev mindre og mindre at se, før Shinji stod ved hendes side. Forsigtigt rakte hun ud efter hans hånd og fangede den, i et blidt tag, vis han ikke tog sin hånd til sig, før hun gik med ham ind til byen.

Da de nåede kroen, var mørket allerede så småt faldet på, dog halvmånen gjorde at himlen bar et smukt oplyst mørke blåt skær, med stjerner hist og her. Da han åbnede døren for hende, trådte hun indenfor og så kort om sig, før hun slap ham, vis han havde taget imod hendes hånd. Hun trådte indenfor og lod blikket glide nysgerrigt rundt, inden hun satte kursen mod krofatteren, med Shinji. Da han sagde, at han ville ha to senge, rødmede hun svagt. Hun havde inderst inde håbet lidt, at han måske ville bestille til en seng faktisk. Da han så mod hende, så hun lettere overrasket på ham, da han bad om frugt og grønt. * Hvordan.. *. Hun kunne mærke sit hjerte banke svagt hurtigere, eftersom hun slet ikke havde regnet med at han lagde mærke til netop dette. " Og en flaske rom ". Hun gav et lille blid smil fra sig. og så kort mod krofatteren og derefter Shinji og hævede brynet en smule. Hun valgte dog at undlade at spørge ind til netop dette, før hun så småt begyndte at følge Shinji.

Hun tog imod hans arm og fulgtes med ham hen til hvor værelserne var. Da de endelig kom til deres værelse, så hun kort på sengene, før hun gav et lille suk fra sig, inden hun gik hen til sengen og skulle lige til at lægge sig, men stoppede sig selv. Hun ville helst ikke lægge sig i den.. ikke før hun havde fået et bad. Hun sukkede tungt og kiggede kort ud af vinduet og derefter mod Shinji og vendte sig forsigtigt rundt, før hun spurgte " Er du okay.. egentlig? ". Hun havde syntes der var noget over ham.. men måske det blot var hende. " Dengang vi løb, der var et tidspunkt, hvor det lød som om du var i smerte... du forstrakte vel intet? ". Hun havde gået i en tåge af sine egne tanker så lang tid, men det slog hende endelig, at hun slet ikke havde været opmærksom på Shinji, ikke før nu..