Shinji rystede grinende på hovedet. "Det var ikke sådan ment, men jeg kan godt længes efter menneskeligt selskab en gang imellem. Det er nok muligvis, fordi jeg ikke er et halvdyr." Hans tone var på ingen måde nedladende, mere forklarende, som han prøvede at uddybe sit synspunkt. Han kunne dog ikke helt lade være med at grine ad hendes næste kommentar. Ganske rigtigt var det røget helt over hovedet på hende, hvad han egentlig mente. "Tro mig, når jeg siger, at det bestemt ikke er en flok, du har lyst til at møde." Svarede han denne gang temmelig alvorligt. Hans blik var stadig mildt, men der var en tydelig harme at spore i hans stemme, og det var ganske tydeligt, at han prøvede at passe på hende.

Han tyggede lidt på hendes forslag om at gøre hende mindre kontaktsky. "Er du helt sikker på, at du ønsker, at jeg rykker dem?" Spurgte han med et overrasket ansigtsudtryk. Han havde ikke ligefrem forventet, at hun ville have ham til at skubbe hendes grænser. Han skiftede over i en mere parodierende tone. "Jo tak da." Han kunne ikke helt selv holde et grin tilbage. Hans blik skiftede dog til et mere forundret et, som hun forklarede. "Så du troede, at jeg mente, at et menneske havde din størrelse hjørnetænder?" Igen var han oprigtigt forundret. Han var overbevist om, at han havde gjort det meget klart, at panteren var hans ven og ikke et kæledyr.
Som var den kaldet, trådte Shura nu ind ad døren igen med Shinjis frakke i munden. Den gik hen til ham og dumpede den på hans skød, inden han strøg den engang over hovedet. "Tak. Du er nu fantastisk." Panterens øjne kunne næsten have dræbt, som den kiggede på ham, men den strøg alligevel sit store hoved mod hans overarm. Tæt på var det ret tydeligt, at den var større end normen, og det kunne godt være temmelig skræmmende, så Shinji holdt samtidig et vågent øje med Skylin.

"Du er sgu nok for uskyldig til at kunne imitere en pirat." Svarede Shinji lettere drillende, inden han tog et nyt glas af rommen. Flasken var rasende hurtigt begyndt at blive tom, og han var nok snart nødt til at købe en ny flaske.

Hun nikkede bekræftende. Det var muligvis fordi hun var et halvdyr ja, at hun ikke så det som et problem, kun at være omgivet af dyr?. Hun sukkede en smule og nikkede, i det hun svarede " Okay.. i har forstået ". Hun lænede sig en smule mod sin hånd, hvor albuen havde fundet vej til bordets overflade. Hun ville gerne opleve de forskellige ting, samt måder folk boede på, hvordan de reagerede på ting, hvilke tanker de gik og havde, hvilke liv de havde levet indtil videre.. Der var så meget hun ikke vidste noget omkring endnu, så meget der skulle opdages og udforskes. " Men vis jeg tager den sikreste vej, så havde jeg aldrig mødt dig Jin.. ikke alle pirater er koldblodige mordere.. se blot på dig ". Hun gjorde et håndkast mod ham og så på ham en smule alvorligt også. Hun ville ikke dømme folk ud fra deres ry eller deres erhverv.

Hun kunne pludselig godt se hvor dumt det egentlig havde været, i det han jo havde hentydet til hjørnetænder. " Oh.. nu du siger det.. ". Hun kunne ikke undgå at holde et grin tilbage og rystede på hovedet af sig selv, i det hun grinte og smilede over hele ansigtet. Hun betragtede panteren og Shura med et kærligt blik, mens hun så på dem og hvordan de kommunikerede, samt hvordan de havde dette tætte bånd mellem dem. Hun så på panteren og trådte ud fra stolen, i det hun bukkede respektabelt for panteren og sagde med en blid stemme " Det er mig en ære at møde dem. Shura. Du har opdraget Jin rigtig godt ". Hun satte sig derefter tilbage i stolen. Hun så ikke blot dyr som dyr. De havde personligheder, familier.. hun så dem ligesom hun så mennesker, hvilket også var derfor hun sjældent spiste kød.

Da han svarede, at han ikke kunne se hende imiterer en pirat og at hun ville være alt for uskyldig, smilede hun en smule udfordrende, i det hun svarede" OH så det tror du hva?, din.. din øhm.. ildelugtende prut? ". Hun sad en smule og så tænksom ud, i det hun så mod Jin og begyndte at grine, før hun tog sit glas op og sagde " Skål Jin ". Inden hun rakte det mod hans, for at klirr bunden sammen med hans, vis han ville, før hun tog den sidste tår og tog flasken og hælde det sidste indhold op i sit glas, inden hun tog endnu en tår og satte sig mæt tilbage. " Det var virkelig vidunderligt! ". Hun havde helt glemt alt om det med at rykke grænser, så da det endelig kom, var det vel taget en del ud af kontekst. " Jeg ville ikke ha noget imod, at du opfør dig som du er?. Du skal ikke være en anden i mit selskab, end den du er. Du en god mand Jin ". Hun gav et glad smil fra sig og tog endnu en tår af sit glas. Det var muligvis ved at påvirke hende en lille smule, fordi hun kunne mærke varmen i kroppen fra alkoholen, dog var hendes ord stadig ligeså veltalende og blide, samt beholde den feminine lyse klang.

Shinji hævede et bryn, men han endte med at sukke ad hendes argument. Hun lod virkelig ikke til at forstå det. "Lille søde skat, jeg er et super dårligt eksempel at bruge. Jeg er undtagelsen, der bekræfter reglen. Nej de er nok ikke allesammen en række koldblodige mordere, men du fortjener en langt bedre miljø end det her." Svarede han oprigtigt som de lilla øjne kiggede ind i de guldfarvede. De uskyldige, guldfarvede øjne, der endnu ikke var blevet plettet af dette steds virkelighed. Et suk forlod hans læber.

Shinji havde aldrig oplevet nogen opføre sig sådan over for Shura, som Sky gjorde. Han måbede let, da hun rent faktisk bukkede for den, og det tog ham et øjeblik at samle sin hage op igen. Da han endelig vendte tilbage til virkeligheden, havde Shura skiftet plads og plantet sit hoved i skødet på Sky. Shinji kunne ikke lade være med at smile, inden han klappede Sky blidt på skulderen. "Du er hermed godkendt. Det er ny rekord." Grinte han. Han havde aldrig oplevet panteren acceptere nogen så hurtigt.

Skys udbrud fik Shinji til at hæve brynet. Han skålede dog med hende, men han besluttede sig for, at det nok var bedst ikke at bestille mere rom. "Det glæder mig, at du kunne lide maden. Så er pengene ikke helt spildt." Svarede han drillende. Hele hans ansigtsudtryk skiftede, som hun sagde, at han bare skulle være sig selv, og hele ansigtet var nu drillende. "Men hvordan kan du vide, at jeg har været mig hele tiden?" Spurgte han. Han havde virkelig måtte tage sig sammen for ikke at bryde ud i latter, da hun konstaterede, at han var en god mand. Ikke mere at drikke til den dame.

Hun bed mærke i hans hans ord og nikkede, i det hun sukkede svagt. " Okay, jeg forstår ". Det var trosandt en verden som han kendte, så meget bedre end hende, så det ville være dumt for hende, ikke at tag imod hans råd, samt hans advarsler, især når det nu var han gjorde det af hjertets gode. Hun kunne ikke fjerne sit blik fra hans lilla øjne. Hun havde faktisk aldrig nogensinde stødt ind i en, der havde en form for overnaturlig øjenfarve. " Jeg sætter pris på din omtanke og takker for at du ser mig.. på sådan en måde. Det gør mig meget glad ". Hun smilede blidt. Han kendte hende ikke, men alligevel havde han allerede sådan et syn af hende. Et sted indeni, følte hun sig næsten helt varm af hans ord.

Hun satte sig blidt tilbage i stolen, efter at ha præsenteret sig for Shura, samt også at ha hilst på hende, på en respektabel måde, eftersom hun både så hende som Shinji´s mor, men ligeså også hans familie. Hun ville aldrig nogensinde være respektløs overfor dyr, det var nok der hendes største svaghed lå i. Da det var at Shura skiftede plads og plantede sit hoved, i skødet på hende, så hun lettere overrasket på hende, før hun smilede og blidt holde sin hånd hen mod hende, som afventende tegn, på om hun godt måtte ae hende.

Da det var han klappede hende på skulderen, kunne hun ikke lade vær med at smile og sagde " Virkelig? ". Hun følte sig helt beæret, af at være accepteret så hurtigt af Shura. Hun smilede til hende og derefter Shinji. Hun så tænksomt på ham, i det hun trak på skulderne og svarede " jeg kan ikke se en grund til at du skulle opføre dig anderledes blot for sjov`?, så jeg forventer da, at den side jeg har set af dig, er dig.. dog måske en mere mild version måske? ". Hun grinte kort og smilede blidt. " hvordan kan du vide, at jeg fortjener bedre end dette?. Det kan gå begge veje ser du ". Hun grinte og smilede, i det hun lænede sig blidt tilbage i sædet og kiggede på sit tomme glas, før hun strakte sig en lille smule.

Shinji sukkede lettet, da hun proklamerede, at hun forstod. "Tak." Svarede han med et svagt smil. Så behøvede han vist ikke at forklare sig mere lige foreløbig. Han måtte dog kvæle et grin, da han komplet misforstod noget af hendes sætning som noget... helt andet. Det kom mest bag på ham selv, at han rent faktisk havde tænkt i de baner, for indtil nu havde tanken slet ikke strejfet ham. Var det mon rommen, der talte? I så fald skulle han da heller ikke have mere at drikke. "Det var da så lidt. Det er sjældent man møder nogle så... rene." Svarede han stadig med øjnene fæstnet på hendes blik. For en gangs skyld var han rasende tæt på, men det var ligeså meget for at teste hendes grænse en smule. Han gjorde dog ingenting, inden han trak sig og sendte hende et lettere drillende smil.

Shinji havde fuld opmærksomhed på panteren, som Sky rykkede sin hånd mod den. Hun var som sådan ikke utilregnelig, men han havde endnu ikke oplevet, at nogen havde fået lov at røre hende så hurtigt. Han fik dog store øjne, da hun slet ikke rykkede på hovedet, hvilket betød, at Sky godt måtte ae den. Lettere måbende nikkede han til hendes spørgsmål. "Virkelig. Det er første gang, jeg har set hende sådan. Hun plejer ikke sådan at lade folk røre sig efter første møde." Svarede han oprigtigt overrasket. Det var et helt nyt fænomen for ham. Panteren sendte ham dog et blik, men han rystede på hovedet uden at sige noget.

Shinji smilede lidt ved hendes konklusion. Hun var ikke helt ved siden af. Han var dog i tvivl om, hvor ærlig han burde være? Han besluttede sig for at kaste los og bare sejle ud i det! "Altså havde du været et hvert andet fruentimmer, havde jeg nok prøvet at forføre dig fra første øjeblik, så ja. Man kan roligt sige, at du har oplevet mig i en mild version." Svarede han klukkende, men det var samtidig tydeligt, at han var hudløst ærlig lige i øjeblikket. Hvordan hun ville tage det, kunne han så ikke sige. Han tænkte sig lidt om ved hendes spørgsmål. Det var tydeligt, at han ikke havde forberedt et svar på det. "Det er vel bare en følelse, jeg har." Svarede han med et skuldertræk, for det var i bund og grund sandheden.

Hun så undrende på ham, mens han holde sit blik rettet mod hende. Hun smilede blot over ansigtet og tog imod blikket, før hun nævnte helt ud af det blå. " Dine øjne er utrolig smukke. Hvordan kan det være, at de er lilla? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og lukkede kort sine øjne, i det hun smilede, før hun åbnede dem igen og blev mødt af hans drillende smil. Hun rykkede blidt sin hånd mod Shura, dog mest af alt for også at spørge om tilladelse, vis hun ikke fjernede hovedet, eller førte sit mod hendes hånd, ville hun vide, at hun havde fået tilladelse til at røre. Da hun ikke rykkede sig væk fra hende, eller gjorde tegn til at hun ikke måtte, berørte hun blidt Shura, strøg hende med hårene og ikke imod dem. " Tak Shura ". Da Shinji så lettere måbende mod hende, kiggede hun undrende op mod ham, før hun fjernede sin hånd fra Shura og lagde blidt sine hænder i sit skød, dog uden at forstyr Shura.

" Altså normalt så spørg man også om lov, inden man rør en person, sådan er det i hvert fald i de fleste tilfælde ". Hun gav et lille blid grin fra sig, før hun sendte ham et smil. " Du går jo heller ikke bare hen og krammer eller nusser op i håret, på en helt fremmede person du ikke kender?. Så hvorfor skulle det være anderledes ved dyr?. Jeg vil næsten sige, at nogle dyr, er bedre selskab end mennesker ". Hun smilede til Shura, før hun så smilende mod Shinji.

Da han kalde hende, en fruentimmer?, kunne hun ikke undgå at give en svag klukken af et grin fra sig. " Fruentimmer?. Det første gang jeg høre det ord. Så hvad betyder det og tak.. tænker jeg? ". Hun rynkede en smule på næsen og smilede kært til Shinji. De glansfulde øjne, så på Shinji med et uskyldigt, dog glad skær i dem. Hun kunne ikke lade vær med at smile i hans selskab og hun nikkede blot, til det med at det var en følelse han havde. " Så du har altså været sammen med andre? ". Hun lagde hovedet lidt på skrå og sagde nysgerrigt " Hmm.. gad vide hvordan det egentlig er.. at være sammen med en ". Med dette tænkte hun mere uskyldige tanker, som at kysse eller holde en i hånden, samt en at kunne kalde sig sin.

Shinji så et øjeblik paf ud over at blive spurgt om noget så tilfældigt. Han rettede sig lidt i stolen, som et svagt smil trak over hans læber. "Tak. Jeg synes også dine er pæne. Det er almindeligt for topalis-folk at have lilla øjne." Svarede han med et skuldertræk ved sidste det af sætningen. Han havde altid haft lilla øjne. Det havde også både hans mor og far, så for ham var det ligeså naturligt som blå øjne var ved andre.

Shinji betragtede Sky og panteren med et svagt smil, og han kunne ikke lade være med at beundre hende, at det rent faktisk var lykkedes hende at blive så godt taget i mod på første møde. Han havde godt nok nævnt det, men Shura havde virkelig overrasket ham.
Han lyttede til, hvad hun sagde, og han kunne ikke helt skjule et grin. "Faktisk... er det lidt noget, jeg gør hele tiden. Forstår du, hvorfor jeg har det lidt svært med grænser?" Spurgte han, som hans hænder gled lidt nervøst over bordet. Hun blev åbenbart ikke skræmt væk af hans ærlighed, hvilket var meget heldigt.

"Ja det betyder kvinde, hunkøn e. lign." Han kunne ikke helt skjule, at det morede ham en anelse, at hun ikke kendte til ordet. Hendes næste spørgsmål fik ham dog næsten til at kløjs i resten af sin drink, men han fik dog hurtigt tømt den, så han ikke endte ud i et hosteanfald. "Ja det har jeg. Og det er en oplevelse, du bliver nødt til at udforske selv, for det kan jeg altså ikke beskrive for dig." Svarede han som svar til, at hun havde spurgt om, hvordan det mon var at være sammen med en anden. Han mente det dog ikke på samme måde som hun gjorde, men han gik umiddelbart ud fra, at hun vidste, hvad han mente.

Hun så nysgerrigt på ham, i det han sagde Topalis. " Topalis?, hvad er det for en race ". Hun så undrende på ham og ventede lidt på svar, eftersom hun gerne ville høre mere om det, samt heller ikke kendte til dette folke færd, eller race. Hun var ikke helt dum og naiv, i den form, at hun ikke kendte til at der fandtes forskellige racer, dog var Topalis stadig ret nyt for hende og det var ikke ligefrem noget der ringede en klokke oppe i hendes hoved. Da han fortalte at at det var noget han gjorde ofte ved folk, smilede hun og kunne pludselig forstå ham lidt bedre. " Ah, så det derfor du har lidt svært ved grænser ". Hun grinte kort og smilede blidt fra sig.

Hun så kort ned mod hans hænder og derefter op mod ham igen. Hans ærlighed var blot frisk for hende, samt noget hun satte yderst pris på. Selvfølgelig kunne hun aldrig være sikker på hvem han var, eller hvordan han var.. om det hele var et skuespil, men hun valgte at se ham og dømme ham, ud fra det hun så nu og oplevede samt hørte. Hun nikkede en smule til da han forklarede yderligere, omkring at det betød hunkøn. Det ville hun prøve at huske til næste gang hun hørte det ord, vis hun da nogensinde endte med at høre det igen.

Da det var han så ud til næsten at være ved at få drikken galt i halsen, så hun bekymret på ham, før hun spurgte " Er du okay? ". Da han så fortalte, at det havde han og at det var en oplevelse hun selv skulle udforske, kunne hun ikke undgå at grine en lille smule, i det hun svarede " Selvfølgelig skal jeg selv udforske det, dog.. jeg var blot nysgerrig ". Hun havde aldrig haft chancen for at forelske sig, samt fordi hun hele tiden tilbragte tiden alene eller blandt dyr, så var det så sjældent hun var i en situation hvor netop dette havde været mulig. Hun så en smule tænksom ud, før hun så hen mod vinduet og ud til gaden. Hun anede ikke helt hvad klokken var eller hvornår disse... pirater kom, men hun kunne ikke lade vær med at tænke... om hun skulle følge Shinji´s råd til den tid. " Så.. hvad laver du her egentlig?.. altså har du et hjem eller?, skal du med et skib eller noget ".

Shinji blev noget mindre overrasket denne gang, over at hun ikke kendte til hans folkefærd. Han havde efterhånden fået et godt indtryk af, at hun havde været temmelig isoleret længe. "Jo altså..." begyndte han, og så fortalte han ellers om øen og om, hvordan folk havde været nødt til at flygte, da vulkanen gik i udbrud, om deres generelle karaktertræk og hudfarve. Det var tydeligt, at han nød at fortælle, men nogle dele af historien gav ham alligevel en skygge over ansigtet, som han tænkte tilbage, og det var tydeligt, at ikke alle minderne var lige rare.
Han nikkede til hendes konstatering og strøg hende en enkelt gang forsigtigt over det vide hår. Mest for at prøve at røre det, men også for at udfordre hende lidt. "Men jeg prøver at respektere dine. Også selvom jeg samtidig prøver at skubbe lidt til dem." Svarede han lettere drillende men samtidig ærligt. Hun havde trods alt selv bedt ham om at prøve at rykke dem bare lidt.

Shinji kunne vel til en hvis grad lave skuespil, men han kunne stadig ikke lyve, så hvis hun rent faktisk stillede ham et direkte ja/nej spørgsmål, ville han have svært ved at krybe udenom. Ikke at han som sådan ikke ville svare på hendes spørgsmål, men hvis hun fik ramt de rigtige knapper, kunne det godt være, at han ikke ville være så villig til at svare. Fordi han ikke bare kunne fortælle en løgn, ville han dog være nødt til at gøre opmærksom på, at han ikke ønskede at svare på spørgsmålet.

Han nikkede til hendes spørgsmål. "Ja jeg har det ganske fint, det går bare ikke at drikke og grine samtidig." Svarede han med et smil. Ved hendes ord om, at hun var nysgerrig, betragtede han hende lidt, inden han gav sig til at svare: "Ja der kan jeg nok ikke rigtig hjælpe dig. Du fortjener at finde den rigtige." Svarede han lettere drømmende. Det var jo det, han selv håbede på med Amalia. Ved hendes sidste spørgsmål svandt hans smil en smule. "Jeg er ikke så stolt af det, men jeg er ikke på noget skib lige nu, så jeg er vel hvad man kalder arbejdsløs." Svarede han lettere flovt. Han ville hjertens gerne ud at sejle igen, men det krævede lige, at han kunne finde et skib at sejle med.

Da han begyndte at fortælle om hans folkefærd, kunne hun ikke lade vær med at sidde og smile, eftersom han virkede ret stolt af det, dog nogle gange kunne hun også høre at alt ikke havde været let for dem, samt for ham. Hun kunne se der var et eller andet der nogle gange kom ind over ham, en form for tristhed måske?, det var i hvert fald det hun ville kalde det. Da han nikkede og strøg hende over det sne hvide hår, så hun kort en smule chokeret på ham, dog mest fordi det var kommet ret bag på hende, at han pludselig ville række ud og rør det. Det var dog ikke første gang, at folk havde rørt hendes hår og sikkert heller ikke sidste gang, eftersom det var så hvidt, som det overhovedet kunne blive. Det var blødt og glat, men havde alligevel en tykkelse over sig, hvilket også var derfor, at når det var vådt, så begyndte det at bølge en lille smule, men når det blev tørt, så lagde det sig glat, fordi det blev for tungt.

" Hvor er du sød Jin ". Hun grinte en smule og smilede blidt til ham. Det var dejlig nok, at han prøvede at hjælpe hende, til ikke at være så sky eller blive overrasket over folks tilnærmelser mod hende, dog ville hun selvfølgelig altid ha grænser, men dette var skam okay. Da han fortalte at han var okay, og at det blot var fordi han var ved at grine, kunne hun ikke lade vær med at sidde og fnise en lille smule, mens hun prøvede at holde et grin tilbage. Da han fortalte om at finde den rigtige, kunne hun ikke lade vær med at smile en lille smule. " Måske.. jeg ved ikke engang hvordan følelsen føles.. og det sjældent jeg har hørt godt om forelskelser, men jeg ville nu gerne prøve det ". Hun gav et lille blid smil fra sig, før hun lyttede til hans tale.

Et smil gled frem og hun rakte blidt sin hånd frem, i det hun lagde den på hans, ved mindre han trak sin tilbage. Hun rødmede ikke, dog kunne man se flovheden hen over det kønne ansigt, i mens de uskyldige øjne betragtede ham med et kærligt blik. " Jeg også arbejdsløs.. og desuden, så om man har arbejde eller ej, så er det ikke det, der gør en til den man er. Du skal ikke skamme dig Jin, mit blik på dig har ikke ændret sig ". Hun trak blidt sin hånd til sig og gav et lille uskyldigt smil fra sig, før hun kiggede rundt. " Så hvor bor du egentlig henne af? ".

Shinji var stadig opmærksom på hendes kropssprog, så da hun så en anelse chokeret ud, blev hans ansigtsudtryk igen bekymrende. "Var det for meget?" Spurgte han med hentydningen til, at han havde strøget hende over håret. Igen ønskede han ikke, at hun skulle føle sig utilpas, så han prøvede rent faktisk at være flink. Hvis folk der kendte ham trådte ind på dette tidspunkt, ville de nok få store øjne, for selvom han stadig drillede, lå det ham så fjernt at bekymre sig om et andet individ på den måde. I al fald åbenlyst. Normalt prøvede han egentlig bare at charmere sig ind på kvinderne, så at han nu havde brugt en god del tid i selskab med en uden overhovedet at prøve på noget ville nok overraske de fleste.

Han hævede et bryn, da hun kaldte ham sød. Sød? Han var ret sikker på, at han aldrig var blevet kaldt det før, men han afholdte sig fra at grine højlydt. Han kunne dog ikke lade være med at smile. "Ja, det er du vist den første, der synes." svarede han med samme drillende tone, han havde haft hidtil, omend samme ærlighed stadig var at finde i stemmen. "Hvad laver du så på en beskidt kro sammen med mig? Du burde da være ude og lede efter kærligheden." Svarede han med et hævet bryn og overraskelse i stemmen. Hvis hun ønskede at prøve at være forelsket, var det her nok det sidste sted, hun skulle lede.

Shinji kiggede fra hendes hånd, der lå på hans til hendes ansigt, der var... flovt? Og kærligt? Han kunne virkelig ikke finde ud af, hvad denne pige følte. Hendes ord var dog rare, også selvom hun egentlig ikke sagde noget, han ikke vidste i forvejen. Det var underlig rart, at hun ikke så anderledes på ham. Hvordan forholdte man sig til det? Han var slet ikke vant til så dybe samtaler. Han rømmede sig en gang og lod sit blik finde de gyldne øjne, inden hans frie hånd igen strøg hende en gang over håret. Det var nu behageligt at røre ved. "Tak. Og jeg havde godt bemærket, at du er arbejdsløs. Ellers havde du vel ikke prøvet at stjæle fra mig." Konstaterede han, som han drillende rakte tunge ad hende. Han lod hende trække hånden til sig, og ved hendes spørgsmål, pegede han egentlig bare op. "Jeg har et værelse. Jeg har efterhånden boet her et godt stykke tid."

Da han spurgte om det var for meget, grinte hun og rystede på hovedet og svarede " Nej slet ikke. Vis du gerne vil rør, så rør du bare ". Hun hentydet tydeligt til håret, dog kunne hun godt høre hvor forkert det lød, da ordene kom ud, hvilket fik hende til kort at rødme svagt, før hun gav et grin fra sig, som hun skjulte bag sin hånd, inden hun svarede " Altså håret ". Da han sagde at hun var den første der havde syntes han var sød, så hun undrende på ham, i det hun svarede " behandler du da ikke alle kvinder sådan? ". Hun så undrende på ham. Var hun et særtilfælde?.. var der noget galt med hende, siden han behandlede hende anderledes?, det var i hvertfald det indtryk hun fik.

" Kærlighed er vel lidt overvurderet.. desuden så nyder jeg dit selskab og jeg en rejsende af hjertet.. jeg bryder mig ikke om at være holdt tilbage og jeg ville aldrig byde en person, at forelske sig i mig, for blot at miste mig til verden ". Hun sukkede svagt og tænkte på hvordan det ville ha været, vis hun var vokset lidt mere normalt op måske?. Ville hun ha forelsket sig nu?. Hun var ikke den typiske kvinde, der ønskede børn og hjem. " Jeg ønsker.. jeg ønsker en som kan opleve verden med mig, se de samme stjerner, fra forskellige steder i verden.. opleve hvordan folk lever, samt hvilke racer der findes rundt omkring. Få fortalt om forskellige kulturer.. opleve eventyr og de forskellige dyr, der findes omkring i verden. Smage mad fra alle verdens kanter, samt få sanse indtryk og dufte de forskellige blomster.. klimaer.. folkefærd.. jeg ønsker at opleve alt jeg kan, med åbne øjne.. så det ikke kun det gode jeg vil se, jeg vil se virkeligheden.. uden nogen former for hemmeligheder eller tilbageholdelse ".

Da hans hånd endnu engang berørte hendes hår, grinte hun kort og smilede selvsikkert denne gang, uden at se overrasket ud. Det var næsten, som om hun blidt skubbede lidt mod hans hånd, med sit hoved, for at han bedre kunne mærke. Da han nævnte at han godt havde bemærket hun var arbejdsløs, kunne hun ikke undgå at grine, før hun svarede " Oh virkelig?. Well måske kan jeg få et job på en båd her i nærheden og opleve havet en lille smule. Måske blive en pirat? ". Hun gav et flabet smil fra sig. Da han pegede op, nikkede hun og så kort mod den nøgle, der lå på bordet ved siden af hende. " Så du har også værelse her?. Ah ". Hun nikkede bekræftende og tog kort nøglen op og betragtede den, før hun lagde den blidt ned igen.

Hun rejste sig langsomt op, i det hun forsigtigt trak stolen hen til ved siden af Shinji, før hun lænede sig hoved en smule mod ham og sagde " Du velkommen til at rør ligeså meget du vil.. jeg født med farven, dog siden jeg genopstod, er det som om farven blot er blevet.. hvordan skal jeg forklar det?. Renere.. ellers havde den altid et underskær af.. en gullig tone vel?.. sådan hvid blonde?.. men nu det helt snehvidt. Dog er det arveligt i min familie at ha hvidt hår, grundet vores race.. eller den race jeg var ".

Shinji havde faktisk ikke misforstået, hvad hun mente. Det var først, da hun pointerede det, at han rent faktisk begyndte at grine. "Nå berøringer andre steder er måske forbudt?" Svarede han, som han drillende prikkede hende på skulderen. Hendes spørgsmål fik ham til at grine lidt mere. "Ikke ligefrem. Kvinderne her forventer ikke rigtigt, at man er sød. De er selvfølgelig også ude på helt andre ting." Svarede han temmelig sigende, så der ikke var tvivl om, at han mente seksuelle gerninger. Han var ikke sikker på, hvordan hun ville tage det, men sådan var realiteten altså på disse kanter. Når mændene kom hjem fra togt ville de have sex, og kvinderne her var her kun for det formål (i al fald hvis man spurgte piraterne). Shinji var ikke helt sikker på, at kvinderne følte det samme.

"Med den holdning skal du nok passe fint ind her. Alle her mener at kærlighed er overvurderet, og alle har rejselysten. Nu mangler du bare at have lysten til at plyndre og dræbe uskyldige mennesker." Svarede han drillende. Det var ikke altid pirater dræbte, men det var heller ikke uden grund, at de havde ry for ikke at efterlade overlevende ved nogle togter. Han lyttede interesseret til hendes ønske om at opleve verden, og han tog sig selv i at beundre hendes eventyrlyst. Det var den samme lyst, han havde. Bare ikke ønsket om at dele den med nogen. Eller... der var jo en, men det behøvede hun jo ikke vide. "Det er noble drømme. Virkeligheden kan dog være barsk." Svarede han med et suk, som Bjørn (krofatteren) kom og stillede en flaske rom mere på bordet. "Den er på huset, Shin." Sagde han med et sigende blik til Shinji, der himlede opgivende med øjnene. Shinji skænkede dog umiddelbart op til dem begge. "Bjørn her har en forestilling om, at jeg ønsker at gå i seng med dig, og at jeg prøver at charmere mig ind på dig." Forklarede Shinji hende og demonstrerede den hudløse ærlighed og mangel på tilbageholdenhed, han besad.

Shinji kunne ikke lade være med at grine over hendes joke, men han kunne ikke lade være med at spekulere på, om der måske var et gran sandhed i det, hun sagde? Hun kunne sikkert blive en fremragende pirat, hvis hun ønskede. Ikke at han sagde det højt. Han havde ikke ligefrem lyst til at opmuntre hende til det. "Hvis det er tilfældet, håber jeg ikke, vi mødes som rivaler på det åbne hav." Svarede han og hævede glasset som skål til hende. Han nikkede lidt til hendes spørgsmål om værelse, men han kommenterede egentlig ikke på det. Han havde ikke rigtigt noget at tilføje.

Han lyttede interesseret til hendes fortælling om håret, inden han igen lod en hånd glide over det. Han var dog ikke helt sikker på hendes intentioner, men han rettede sig en anelse op, så han kunne se hende lidt bedre i øjnene, inden han kiggede opad mod sit eget hår en enkelt gang, inden han igen så hende i øjnene. "I så fald er du også velkommen til at røre mit." Svarede han med et svagt smil, og han var ret sikker på, at han kun havde hentydet til håret.

Hun kunne ikke undgå at grin en lille smule, da det var at Shinji var så ærlig omkring krofatteren´s forstillinger. " Oh virkelig?. Så det da dumt du har givet mig min egen værelses nøgle, vis det var sådan tanker du havde ". Hun smilede drilsk og kiggede en smule på nøglen, før hun tog sit glas, som han havde skænket op til hende, inden hun tog en tår, før hun stillede glasset fra sig igen. " Hvad angår at dræbe uskyldige... der springer jeg nok fra, men plyndre.. det kommer vel an på måden. Dog uanset hvad, så er jeg også ret sikker på, at jeg ikke fungerer til pirat livet ".

Hun sad en smule og tænkte lidt over hvordan det ville være, at leve som en pirat, dog det med at hun ikke kunne svømme, ville nok blive ret så stort et problem. " jeg har dog også det problem, der hedder.. at jeg ikke har fået lært at svømme.. så jeg ville nødig ende med at drukne mig selv, i første omgang ". Hun grinte en smule for sig selv og så undrende mod ham, da det var han sagde, at han håbede de ikke mødte hinanden som rivaler på det åbne hav så. " Hm?.. hva da. Altså vis jeg mødte dig, så ville jeg ikke prøve at gør dig ondt.. dog.. ville du gør mig ondt, vis det var ". Hun så uskyldigt på ham, afventende på hans svar.

Da det var han berørte hendes hår, smilede en blot blidt, mens hun lod ham gør det, inden han rettede sig op og så hende i øjnene. Hun veg ikke sit blik væk fra hans og lod ham blot stirre så meget han ville, indtil han sagde at hun godt mærke rør hans også. " Virkelig!? ". Hun rakte blidt sin hånd op og berørte hans hår, før hun fandt ud af, at det slet ikke havde samme form for glathed som hendes eget. Hun havde aldrig nogensinde set dreadlocks før, så det var også noget der havde fascineret hende, ved ham. " Så? hvad kalder du den her form for hår.. eller stil? ". Hun var ikke helt dum. Hun kendte til det balase som krøller og bølgede hår, samt opsat hår og at nogle farvede deres hår, samt flettede det, men dette var lige et ekstra skridt, hun ikke var van til. " og hvorfor har du fjer i det? ".

Shinjis ansigtsudtryk blev for alvor nu drillende, som hun drillede tilbage. "Med mindre det var for at lure dig ind i en falsk tryghedsfornemmelse for lettere at kunne overtale dig." Svarede han lettere kryptisk, som han lod en finger glide over hendes hals. Han havde samtidig lænet sig lidt ind mod hende, så hans ansigt var forholdsvis tæt på hendes. Han kunne dog ikke holde masken ret længe, og han begyndte at grine, som han trak sig tilbage. "Ej, jeg driller." Sagde han gennem sit grin og tog endnu en slurk af rommen. Det havde mest været for at se hendes reaktion.

Han nikkede anerkendende til, at han heller ikke kunne forestille sig, at hun var egnet til piratlivet. "Det er mildest talt hårdt. Og ja til tider kræver det, at man kan svømme." Svarede han grinende. Det kunne godt blive et problem, hvis man ikke kunne svømme i al fald. Han kunne ikke lade være med at grine ad hendes spørgsmål, men faktisk var han ikke sikker. Han havde et andet tankemønster, når han var på havet. Det havde alle pirater. Der var venskaber på tværs af rivalskibe, men på havet blev der ingen nåde vist. Han rystede lidt på hovedet. "Med den tanke er det meget godt, du ikke er pirat." Svarede han med et smil.

Han vippede hovedet lidt nedad, da hun rakte ud efter hans hår, så hun bedre kunne nå det. Han lukkede kort øjnene i nydelse. Det var længe siden, nogen havde rørt ved hans hår, og det var altid en rar følelse. Han forbandt det ikke med noget seksuelt, men han havde altid nydt at blive nusset i håret. Han trak lidt på skuldrene ved hendes spørgsmål. "Jeg har ingen anelse om, hvad det hedder. Jeg har bare lært at lave det fra barnsben af. Fjerene er bare pynt." Svarede han og rettede igen hovedet op, så han kunne kigge på hende.

" Så var det en rigtig dårlig strategi du lavede dig, eftersom der kun er en nøgle og jeg hurtigt kan låse dig ude på den anden side ". Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt af sine ord. Hun havde aldrig oplevet så smittende en personlighed og deres kemi passede perfekt sammen, det var i hvert fald hvad hun syntes. Da han lod en finger glide over hendes hals, vendte hun automatisk sin opmærksomhed mod ham og blev mødt af en Shinji, der pludselig var meget tættere på end før, hvilket fik en fin rosen rød farve til at glide op i hendes kinder, samt hun glemte for en kort stund at trække vejret, mens hun så lettere flovt på ham, men ligeså overrasket. Da han så begyndte at grine og trak sig tilbage, var det næsten som om hun var skuffet et kort sekund, inden hun kort kørte sin hånd igennem håret og grinte for at glemme sin flovhed, mens hun havde lukket øjne og smilede til Shinji, inden hun åbnede sine øjne og rakte ud efter sit glas og tog en lettere stor tår.

Hun nød at berør hans hår, samt den måde han nærmest gav sig hen. Hun var så småt begyndt at forstå, at Shinji måske lidt så hende som denne uskyldige pige, samt der var heller ikke noget galt med det, men.. så han hende som værende en lille pige måske?, den måde han drillede men så blot grinte bagefter. Hun nussede ham blidt i håret, før hun tog sin hånd til sig, inden hun sagde " Du nu ret sød, når du opfør dig sådan ". Hun nikkede til det med pynten og svarede " Det klær dig. Jeg ville blot være sikker på, om det var traditionelt eller blot for udseendets skyld ".

Som hun sad og tog nogle tår af flasken, tog hun om den endnu engang, før hun tog endnu en tår. Solen var så småt ved at gå ned, eftersom det ikke havde været så tidligt på dagen, da de stødte ind i hinanden. Solen der så småt var ved at gå ned, fik hende til at tænke på Shinji´s ord, inden hun blidt rejste sig op, men dog endte med at få overbalance og tog forsigtigt ud efter Shinji´s skulder og stolen, før hun fik balancen. Hun havde faktisk aldrig rigtig drukket drukket.. hun havde skam smagt rom, samt vin og mjød, men ikke i så stor omfang som her, samt hun havde alligevel drukket? hele 3-4 glasfulde nu. " Jeg må nok hellere smutte op på værelset, eftersom du jo sagde, at her ikke var sikkert her nede om aftenen ". Hun tog blidt om nøglen og så kort mod Shinji, i det hun smilede og sagde " Tak for måltidet og værelset.. ".

Shinji blev en anelse forvirret, selvom han gjorde sit bedste for at skjule det. Havde hun set skuffet ud? Han kunne ikke helt finde ud af det, så han besluttede sig for at teste hende lidt af. Han lænede sig igen frem mod hende, da han svarede: "Så du ville rent faktisk låse mig ude?" Tonen var igen drillende, og han lod sin hånd køre over hendes hår denne gang. Han trak dog ikke hovedet til sig denne gang mest af nysgerrighed for at se hendes reaktion. Begyndte hun at trække sig, ville han nok rette sig op igen, men lige nu prikkede han lidt til hendes grænser.

En let rødmen kunne anes på hans kindben, da hun konstaterede at han var sød. Det var knap synligt, fordi hans hud var mørk, men det var til at se, hvis man kiggede ordentligt efter. Han var ikke ligefrem vant til at blive kaldt sød, og han var ikke vant til sådan at give efter for andres berøring. "Jeg kan da godt opføre mig anderledes?" Svarede han med et lettere drillende smil. Han så hende som sådan ikke som en lille pige, men han så hende som værende udskyldig. Nærmest som en skrøbelig blomst. Han havde ikke følt sådan en beskyttertrang i... lang tid. Han rystede kort på hovedet ad hendes svar. "Så vidt jeg ved, er det ikke traditionelt for topalisianere. Jeg har gjort det så længe, at det nok bare er blevet vane."

Shinji var hurtig til at række ud efter hende, da hun var ved at vælte. "Woow. Er du okay? Skal jeg følge dig op?" Spurgte han lettere bekymret. Der var dog ingen skjulte bagtanker, hvilket han håbede var tydeligt. Han glemte hurtigt, at det ikke var alle, der kunne holde til at drikke i store mængder. Han følte sig selv lidt beruset efterhånden, men han var temmelig vant til at drikke, så der skulle en del til, før han som sådan ikke kunne holde balancen. Han rejste sig forsigtigt og lagde en hånd på hendes skulder. "Ingen grund til at takke mig. Det så ud som om, du trængte til det." Svarede han med et smil.

Hun sad lidt i sine egne tanker og havde kun nået at sætte glasset ned, før hun så mod Shinji, der pludselig havde lænet sig frem mod hende igen, hvilket fik rødmen til kun at blive kraftigere og umulig at skjule denne gang. Som hans ord lød, kunne hun godt tyde den drillende tone, men et eller andet i hende, fik ordene til at lyde oprigtige og ikke drilske, da hun svarede tilbage " Nej.. det ville jeg ikke ". Hun lød alvorlig, men ikke hård. Hendes stemme var blid og hun fjernede ikke de gule øjne en eneste gang fra hans blik af. Hun lagde mærke til noget der kunne anes som en rødmen, men hun var dog ikke helt sikker?, det kunne jo også blot være alkoholen der havde begyndt at påvirke ham.

Da han sagde at han godt kunne opføre sig anderledes, smilede hun blot og svarede " Du skal skam ikke gør det for min skyld. Jeg kan godt lide dig sådan her ". Hun nikkede bekræftende, til at han sagde, at det var en vane, noget han havde gjort længe og ikke noget der lå til topalisianer, i hvert fald ikke af hvad han vidste. " Så det din helt egen unikke stil?. Fascinerende ".

Da hun var ved at miste overbalance, mærkede hun hurtigt Shinji, der støttede hende, så hun ikke mistede sin balance. " Wauw, tak Jin. jeg tror vist jeg har fået en lille smule for meget at drikke ". Det havde dog også været svært for hende, at blive ved med at udtale ordene så tydeligt og godt, dog fordi det var noget hun havde haft rigtig meget fokus på som barn og teenager, udtalelser, så var det skam ikke så svært for hende, eftersom rummet ikke direkte drejede rundt eller andet i den stil. Hun kunne dog mærke, at alkoholen så småt påvirkede hende. Da han spurgte om hun skulle følges op, rystede hun en smule på hovedet, før hun svarede " nej jeg klare det skam fint her fra. Desuden så skulle jeg jo nødig være her, når alle piraterne kommer ". Man kunne høre lidt støj, så småt væk fra dem. Hun gav Shinji et blidt smil fra sig, før hun sagde " men det var rart at møde dig. Jeg håber at vi kommer til at møde hinanden igen ". Da hun så vendte om, kom hun pludselig i tanke om noget. * Åh nej, min taske!... *. Hun så kort mod vinduet og derefter mod Shinji, i det hun smilede blidt, før hun gik hen til trappen. Der måtte være et vindue oppe på værelset, hvor hun kunne smutte uset ud og få fat i tasken længere nede fra gaden af.
Vis Shinji ikke fulgte hende, eller at han ikke holde hende tilbage ville hun gå hen til trapperne, for at finde sit værelse.

Shinji blev noget overrasket over, at hun lød så alvorlig. Han havde ikke ligefrem forventet at spørgsmålet ville blive taget seriøst, og et forvirret udtryk kunne et øjeblik ses i de lilla øjne. Han kunne ikke helt finde ud af, om han lige havde fået en invitation eller ej. På den anden side havde han stadig ingen intentioner om at have sex med hende. Det var spøjst, men det var faktisk slet ikke faldet ham ind at prøve på at charmere sig ind. Og var det lykkedes alligevel? Han havde absolut ingen anelse. Var han så vant til at aflæse kvinder, at han havde overanalyseret de signaler, hun sendte? Det var muligt, men han var på ingen måde sikker i sin sag.

Hendes svar kom egentlig ikke bag på ham. Han havde ikke ligefrem regnet med, at hun syntes, han skulle opføre sig anderledes. "I så fald skal jeg da gøre mit bedste for at være sød." Svarede han med et smil. Var det sådan man var sød? Han havde jo egentlig bare givet hende mad og snakket med hende. Han trak lidt på skuldrene ad hendes svar. "Der er faktisk ikke så mange andre, der har spurgt ind til det. Men jeg er da glad for at nogen finder det fascinerende." Han sendte hende igen et smil.

Shinji kunne ikke lade være med at grine, da hun konstaterede, at hun muligvis havde drukket for meget. "Det tror jeg på. Undskyld, hvis jeg har hældt for meget på dig." Han så en anelse bekymret på hende. Hun så ikke ud til at være helt sikker på sine fødder. "Det er jo præcis derfor, jeg gerne vil følge dig op? Så du ikke bliver voldtaget af en flok liderlige handyr." Ordene røg ud af ham, inden han egentlig nåede at tænke sig om, og i sit stille sind forbandede han sin ærlighed langt væk. På nogle punkter skulle han da virkelig lære at holde sin mund. Han var gået i stå midt i en bevægelse, men han rettede sig nu op, så han bare stod og stod. "Det var også hyggeligt at møde dig, Sky." Svarede han med et smil. Han var stadig ikke helt tryg ved at lade hende gå op selv, så han fulgte efter hende det meste af vejen. Han støttede hende dog ikke, men han ville være sikker på, at hun ikke skvattede ned ad trappen eller noget.

Hun kunne ikke lade vær med at grine, i det hun svarede " Det jo ikke fordi du tvang mig til at drikke det, eller hælde det ned i munden af mig. Jeg valgte selv at drikke til dette punkt ". Hun kunne ikke lade vær med kort at himle med sine øjne, dog på en sød måde, som at hun prøvede at drille ham lidt, i det hun svarede " jeg tror NÆPPE, at jeg bliver overfaldet op af trapperne, eller de få skridt der er hen til værelses døren ". Hun kunne ikke lade vær med at grine, i det hun smilede til Shinji og begyndte så småt at gå hen mod trappen. Hun gav et kort buk med hovedet mod Shura, samt vinkede til Bjørn, inden hun gik hen til trapperne og op af dem. Hun kunne nærmest føle Shinji´s blik, dog fik det hende blot til at smile i stedet for at være bekymret.

Da hun stod oppe på gangen, så hun kort ned på sit værelses nummer, inden hun kiggede rundt på de mange døre. Hun kunne ikke lade vær med kort at tænke over, hvilket værelse der mon var Shinji´s, samt hvilke ting han måtte ha på sit værelse, hvilket blot mindede hende endnu engang om hendes ting. Hun fandt frem til sin dør og så sig kort over skulderen, inden hun åbnede døren og lukkede den blidt efter sig. Døren blev dog ikke låst, eftersom hun ikke lige havde tænkt på dette. Hun havde dog taget nøglen med sig indenfor. Hun kunne se hvordan solen så småt var ved at gå ned og himlens farver havde forvandlet sig til smukke siluetter af orange og pink, blandet med hvid og blålig skær. Forsigtigt gik hun hen til vinduet, før hun åbnede det og kiggede ned mod gaden.

Hun kunne også bare gå ned af trapperne og ud af døren?, men så igen.. nu når det var så sent. Hun kunne høre mågerne kvidre lystigt, samt folk der snakkede på afstand fra kroen. Der kom nok snart nogle og skulle ha sig noget at drikke eller overnatte. Blidt satte hun de bare fødder op på kanten af vinduets karm, før hun så ned mod stenene. Hun tog blidt om sit hår og tog et af snorene om sin arm, før hun forsigtigt bandt det om det lange snehvide hår, så det sad i en hestehale, inden hun bandt det stramt, før hun lukkede sine øjne og fokuserede sin energi. Hun tog sig en dyb indånding, i det hun hoppede ud af vinduet. I det hun hoppede, flagrede kjolen med hende, samt hestehalen løftede sig blidt, inden de sølvgrå vinger spredte sig ud, før hun dalede lettere hurtigt ned til jorden, dog ikke så hårdt, som hun ville ha gjort uden sine vinger. Hun faldt ned på bagdelen, da hun ramte jorden med sine ben, før hun kiggede op mod vinduet og derefter trak sine vinger langsomt ind. " Auch.. ". Hun rejste sig vaklende op og tog sig en smule til sin bagdel, før hun børstede lidt snavs af, inden hun begyndte at sætte i løb hen af mod havnen hvor hendes taske befandt sig.