Smile, kiggede forundrende på kvinden foran ham, et eller anden havde sat gang i hendes hjerte slags som tydelig genlød i hans øre. Dunk, dunk, dunk, Smile kunne næsten tælle hvert slags, hvis han ville. ”Måske, har du et forslag?” sagde Smile kort. Selv havde han ikke de store ideer men han var altid frisk på opleve nye ting med ny lege kammerat. Smile var ikke meget for ideen om at kede sig, men han kunne jo tage hende med til sit studio og male hende? ”Hvis du har lyst, bor jeg ikke så langt herfra, jeg kunne male et portræt af dem?” ikke fordi det ville tag længe, og der ville være tid nok til andre ting ved siden af.

Sonya trak på skuldrene. Der var så mange ideer, men den der dukkede op, gang efter gang var, at finde et nyt offer. Svagt bed hun sig i underlæben " Vi kunne altid finde nogle andre at mishandle " sagde hun med et kækt, lettere uskyldigt smil på læberne, ikke det virkede nu hvor hun var smurt ind i blod. Hans foreslag fik et bredt smil frem på hendes læber " Portræt... Af mig?" sagde hun og bed sig i læben. Hun vidste slet ikle hvad hun skulle sige. Kort stod hun og overvejede det og nikkede så " Viser du vej? Så følger jeg efter hjem til dig" sagde hun med at smil. Hun glædede sig til at se hvad der ville komme ud af det, specielt fordi der ikke var nogle der havde lavet et portræt af hende endnu.

Hun overraskede ham en smule, normalt skulle der mange flere overtalelsesevner til før at folk gik frivillig med ham.

”Jamen, hvorfor ikke? Jeg kan godt lidt indfange en særlig slags skønhed,” sagde Smile kort, han gav signal med hånden til at hun kunne går med ham, der var trods alt kun et par blokke til det tomme hus som han havde indtaget som bolig. ”Vi må nok går ind af bagdøren, i teknisk forstand er det ikke mening at der bor nogen i huset, men denne by tager sig lidt af at jeg bruger stedet,” sagde Smile som han gik et par mere fremme foran Sonya.

Han havde var i bund og grund ligeglad, hvis stedet havde tilhørt andre, for han boede der nu, hvor huset havde været tomt i lang tid.   

Sonya smilede kækt til ham inden hun fulgte ham. Dette var et underligt møde... Tilfældigt og nu var hun på vej med ham hjem? Ikke just fordi hun havde forkerte tanker, hvis det var en hver anden, måske, men det var som om at de forstod hinanden på et eller andet punkt. Hun hævede et øjenbryn over hans kommentar med bagdøren, men fik da et lettere dystert smil på læberne over følgende ord ”Aaah.. På den måde” sagde hun og fulgte ham stadig. Hun boede selv hos Ra, men luskede da af og til væk, bare fordi hun vidste hun ville få en eller anden form for straf når hun kom tilbage.

//lukket fordi vi er små dumpap der glemmer tråde //