Hector kunne godt se, at den var ved at være lidt gal med Juno. Han kendte sin ven godt nok til at vide, at Juno skulle have et eller andet at rive i snart, ellers ville han eksplodere.

"Hey," sagde han og puffede til Juno med sin albue. "Hvad med om vi laver vores gamle trick? Jeg distraherer dem, mens du tømmer deres lommer? Jeg har en skide god idé til, hvordan jeg får samlet en god flok. Hvad siger du, chef?"

Juno skævede til Hector med en vrede i blikket, der slet ikke var tilment ham, men en reaktion af pludselig at blive rørt ved, når han var et helt andet sted. Junos følelser overmandede ham nemt, og lige nu var han vred, men han vidste også godt, at han ikke var vred på Hector.

"Klart," svarede han kort for hovedet og smed den halvrøgede cigaret fra sig på jorden, så han kunne stryge begge hænder igennem sit hår, fra panden og tilbage til nakken. Han gjorde det samtidig med at han tog en dyb indånding. Det føltes som om han rystede sine uforklarlige følelser lidt af sig. Hectors idé var god.

"Lad os gøre det," sagde han og denne gang sendte han også Hector et vindende smil. Der var intet som noget fysisk til at få ham i godt humør igen. 

Hector var efterhånden vant til Junos mærkelige humørskift, og han havde lært, at man ikke skulle tage dem alt for personligt, hvilket Hector heller ikke gjorde (det meste af tiden ihvertfald). 

"Okay, følg mig, chef," sagde han og ledte Juno ned ad gaden. Rundt om hjørnet lå en beværtning, der var en sjov blanding af cafe og værtshus. Deer var masser af fyldebøtter her, men den var de rige fyldebøtter. De lå ikke i rendestenen og brækkede sig, men sad i stedet ved de små borde og halvsov eller grinede højt af dårlige vittigheder og de fattiges elendighed--det var ihvertfald hvad Hector forestillede sig. De mæskede sig i frugt, kager, og mad i meget små portioner, men betalte alligevel tredobbelt i forhold til de portioner, man kunne få på Svinet. De havde deres fine hatte og jakker på og sad og viste sig frem, mens et eller andet dødsygt band spillede ligeså dødsygt musik fra en lille, velourbeklædte scene i hjørnet. De rige og fine var ligeså fordrukne som de fattige, men med krystalglas i stedet for ølkrus.

Hector rettede på sit tøj og rettede sig lidt op, inden han gik ind.

"Bare gå med på legen, chef," mumlede han til Juno, før han skubbede glasdøren til stedet op. En varm duft af mad og parfume væltede ud i hovederne på dem, men Hector ledte vejen ind, som om han hørte hjemme.

"Jeg sværger, Jacob," sagde han højt til Juno (Hector var ikke dum nok til at bruge Junos rigtige navn), så de fleste omkring dem kunne høre dem, mens de gik på til baren. "Jeg har haft den mest utrolige dag! Vil du tro det?"

Han ventede ikke på svar fra Juno, men smed et par krystaller ned på disken til bartenderen. "En kande af din bedste vin," sagde han til bartenderen. Det var lidt af en udskrivning, men hvis planen her virkede, ville de få pengene mindst fire gange igen.

"Altså, først vågnede jeg, og vil du tro det? Der var indbrud i mit hus!" sagde han, stadig i den samme høje stemmeføring. Folk omkring dem begyndte at kigge hen. Det var tydeligt, at de var nysgerrige. "Jo, jo, Jacob, du tror mig ikke, men der var en trold i mit køkken! En ordenlig fætter! Mindst to en halv meter høj! Måske mere endda! Hvad laver du her, dit usling! sagde jeg til ham, men han kiggede bare på mig med et dumt udtryk i ansigtet. Kan du så se at komme ud! sagde jeg, og så tog fanden ved bæstet! Han kastede sig efter mig, og han væltede næste Oldemors suppetarin!"

Mens han talte, viftede Hector dramatisk med armene, og han beskrev i detaljer, hvordan han og trolden havde rullet omkring i køkkenet, og så ind gennem dagligstuen og spisestuen. Folk omkring dem blev mere og mere stille, mens de åd hvert eneste ord, hector kom med.

"Hvad skete der så?" råbte en mand et par borde væk, da Hector tog et hurtig pause for at tage en slurk vin. "Hvad gjorde du så af det afhuggede troldehoved?"

"Jo, ser du, det ville jeg jo smide i havnen!" svarede Hector og tørrede sig om munden. "Jeg var kommet hele vejen ned til havnen og jeg havde faktisk smidt det i vandet, da PLUDSELIG!" Hele flokken gjorde et sæt i deres stole, da Hector pludselig sprang op på bardisken og viftede med armene. "Pludselig rejste der sig en søslange fra vandet med en gudommelig smuk havfrue ridende på ryggen!"

Det var så nemt, så nemt. Folk lyttede og gloede på ham, som var de trance, og Juno havde frit spil til at tømme deres lommer, mens de alle var optagede at Hectors løgnhistorie.

Juno skævede smilende til Hector, da han så hvilket sted han havde udset sig. Hvis ikke de havde været her før, så havde de været et sted der lignede, og Juno elskede at tømme lommerne på typen herinde. Han var ikke helt tryg ved at Hector viste sit ansigt frem på den her måde, for det var trods alt rimelig genkendeligt, men så længe de ikke gjorde det alt for ofte var han cool med det, og så snart Hector begyndte på sin historie, faldt Juno langsomt væk fra ham.

Øjeblikket efter havde han hænderne nede i en rigmands lomme. Manden var så slank at Juno næsten var bekymret for ham - han havde vel råd til at æde? Men så var mandens pung i Junos lomme og alle tanker om ham var fuldstændig forsvundet idet han diskret bevægede sig videre til sit næste offer. De fleste var så optagede af Hectors historie at det næsten var for nemt.

Juno selv brød ud i grin ved bestemte dele af fortællingen. Hector havde et talent for at finde på noget nyt og vildt hver gang, og selvom han arbejdede lyttede han også efter. Den her slags historier var langt at foretrække frem for dem der skulle lokke medlidenhed frem. Juno så faktisk på de penge han stjal som en slags betaling for en god forestilling. De rige svin ville sikkert alligevel have betalt mindst lige så meget for at gå i teatret.
Der var langt fra lige så pakket med mennesker som der var på Svinet og det gjorde det sværere at gå diskret rundt eller 'komme til' at støde ind i nogen, men det gjorde kun at adrenalinen pumpede endnu hurtigere rundt i Junos krop og det føltes kun endnu bedre end Svinet gjorde.
Her kunne han også tillade sig at være endnu mere selvretfærdig - en ekstra bonus. 

Det her var den eneste type situation hvor Juno følte sig usynlig, men det var det værd for den mængde krystaller de fik ud af det. Juno var ligefrem nødt til at stoppe fordi han var bange for at krystallerne ville larme for meget i hans jakke, der var blevet utrolig tung på meget kort tid. Alligevel stoppede han ikke endnu - først tog han endnu en pung, som han holdt afslappet i hånden.

Så gik han hen til døren og fik øjenkontakt med Hector, imens han nonchalant kastede med den fyldte pung, et afslappet og selvsikkert smil på hans læber. Manden han havde taget den her pung fra, var så fuld at han ikke ville kunne genkende den som sin egen om Juno så end viftede den foran næsen på ham.

Han sagde ikke noget, men lænede sig op af døren indtil den gled op bag ham og smuttede så ud på et øjeblik. Først i sidste øjeblik sled han sit blik væk fra Hector.
At gå inden ham var mindre suspekt end hvis han bevægede sig op til Hector igen, og han bevægede sig videre, indtil han kom rundt om det nærmeste hjørne til venstre for bygningen. Hvis ikke de havde aftalt et sted, så var det sådan de plejede at mødes op, medmindre de blev forfulgt.

I sit sind talte han ned - Hector havde et minut til at følge efter ham, ellers ville Juno antage det værste og gå derind for at redde ham. Det var et spild af god vin, men med den her slags krystaller ville de fandme selv kunne købe noget.

Hector havde allermest lyst til at stikke af i samme sekund, Juno have forladt stedet, men det bedste ville være, hvis han bare kunne gå derfra, uden at nogen fattede mistanke. Så ville det være betydeligt nemmere at komme igen og lave samme trick. De rige svin ville sikkert ikke engang opdage, at de var blevet bestjålet.

"Mine damer og herrer!" sagde Hector og løftede smilede sine hænder. "I må meget undskylde, men den her vidunderlige vin går simpelthen lige igennem systemet. I tillader vel at jeg træder af på naturens vegne, ikke? Hør her! Jeg giver et glas vin til alle, mens I venter!"

Der blev straks en tumult af mennesker, der ville skynde sig op til baren. De eneste her i byen, der elskede gratis ting mere end de fattige, var de rige. 

"Jeg er straks tilbage!" lovede Hector, men der var ingen, der rigtig hørte efter, hvilket var perfekt. Hector sneg sig ud på herretoilettet, og et kort øjeblik senere havde han sneget sig ud ad vinduet. Juno stod sikkert rundt om hjørnet og ventede. Hector grinede, da han pilede rundt om huset og så Juno. 

"Hvad siger du så, chef?" spurgte han. "Hvor meget fik du?"

Lyden af Hectors hove der ramte brostenene var så bekendt at Juno med et afslappet smil kunne læne sig op af muren. Han stod og kastede med en pose, krystallerne i den raslende, da Hector kom hastende rundt om hjørnet.

"For meget," svarede han med et grin og en rysten på hovedet, imens han kastede posen videre til sin ven. "Jeg kan ikke fatte at de går rundt med så meget på sig. Lige til at nappe. De er sgu vanvittige, sådan nogen rigmænd."

Juno tsk'ede af dem, og lagde en arm om skuldrene på Hector, som han trak med sig. Hans grådighed ville nok aldrig blive tilfredsstillet, og børnene derhjemme aldrig få helt nok tøj til vinteren, men nu havde de i hvert fald til at holde alle i live et par uger endnu, og desuden var det ved at blive farligt at opholde sig længere i det rige kvarter. Deres slags blev mistænksomme hurtigt og Juno havde ikke lyst til at møde nogen vagter. Det var sikrere at stjæle fra dem tættere på deres eget kvarter, også selvom det ikke gav lige så stort et udbytte. 

"En trold i dit køkken, hva?" Juno skiftede med lethed emne til Hectors forestilling. "Det er første gang jeg har hørt dén. Klart min favorit indtil videre, fem ud af fem skide stjerner herfra." Der var et øjebliks tøven og så, med langt mere oprigtighed; "hvis du nogensinde får lyst til at forlade os for en teatertrup, så er jeg på skideren."

"Det sårer mig, at du overhovedet kunne få den tanke, chef," svarede Hector med et frækt grin, og han dunkede Juno på skulderen. Han havde lidt lyst til at gøre det igen, måske endda lidt hårdere, men han gjorde det ikke. Faktiske havde Hector lyst til at røre Juno det meste af tiden, men han gjorde det næsten ikke.

"Skal vi være stive?" spurgte han med et bredt smil. "Der er vist åbnet et nyt sted ovre i østbyen. Der kender de os ikke, så der bliver vi ikke smidt ud."

Hectors grin fik Junos eget til at bryde ud. Selvom satyrens berøring kun varede et øjeblik og Juno først nåede at reagere på det efter hans hånd var væk fra hans skulder, rullede han alligevel med skulderen som for at ryste den hånd, der ikke var der længere, af sig. Det var en reaktion han havde indlært efter en opvækst i hus med en voldelig mand, men han gjorde det med et ubekymret smil.

"Ja, for helvede," svarede han entusiastisk til Hectors spørgsmål. "Østbyen bliver det så." Juno lagde en arm om Hectors skuldre; en slags undskyldning for lige at have rystet hans berøring af sig, og trak ham så tæt ind til sig, at hans åbne jakke hang ned om Hectors ryg også, imens de gik.

Hector blev hurtigt varm med Junos arm og jakke om sig. Faktisk blev hans kinder også ret varme, hvilket han ikke helt forstod, men der var så meget, Hector ikke forstod. Han overlod for det meste de dybere tanker til Juno. Uden at tænke alt for meget over det, lod Hector en arm glide rundt om Juno. Han var en del lavere, så det blev rundt om Junos liv i stedet for hans skuldre.

"Hvad skal vi drikke, chef?" spurgte han, mens de gik. "Øl? Eller noget stærkere. Vi har jo råd til det i aften." Han grinede op til Juno. "Vi har råd til en masse, vi ellers aldrig har råd til."

"Vi starter stille og roligt ud, der er ingen grund til at blive stive på ingen tid," svarede Juno uden behov for at overveje sine ord først.

Så snart de var inde på det nye sted Hector havde udset sig til dem, handlede han også stik modsat sine egne ord og slog hånden i baren, hvor han bestilte to fadøl og fire shots af det stærkeste de havde. Han smilede i hele hovedet, da han havde betalt og stak det ene shot i hånden på Hector.

"Skål for at have råd til at blive stive!"

Hector grinede til Juno og løftede sit glas. "Skål, chef!"

Han lagde hovedet tilbage og bundede den stærke væske i én mundfuld. Den sved og brændte hele vejen ned, og selvom Hectors øjne straks løb i vand, lykkedes det ham ikke at hoste. Han kunne mærke med det samme, hvordan alkoholen steg til hovedet, og hans kinder blev hurtigt meget varme og røde.

Hector satte det lille glas tilbage på disken og tog ølglasset for at skylle efter. Han grinede igen, mens han slikkede ølskummet af sine læber. De fleste af ungerne tilbage i huset ville sikkert ikke genkende ham, hvis de så ham nu; glad og grinende. Hector havde ikke for vane at grine, medmindre han var alene med Juno. De fleste kendte ham som muggen og sur, endda aggressiv, men ikke Juno. Juno havde altid fået love til at se Hector helt uden filter, og han var den eneste, som kunne få Hector til virkelig at grine over hele hovedet. 

"Lort, øjeblik, chef, jeg skal lige..." sagde Hector, da han pludselig kom i tanke om noget. Han greb fat om den lille lædertaske, han altid bar om livet, og rodede rundt i den et øjeblik. Han fandt den lille flaske, han ledte efter, og tog proppen af den, inden han tømte indholdet i én slurk. Det smagte rædselsfuldt, men Hector ville hellere gå uden mad i to uger end at misse sin månedlige slurk af miksturen. Det var kun sket et par gange, at Hector ikke havde haft råd eller mulighed for at tage den, og alle gangene havde det været helvede på jord. Juno havde kun været vidne til én af gangene, og Hector havde været så langt nede, så tæt på afgrundens rand, at Juno vist næsten var blevet mere traumatiseret af det end Hector.

Hector smilede til Juno, mens han puttede den tomme flaske tilbage i sin lædertaske. "Sådan!"

Juno skålede med sin ven og slugte indholdet i glasset så hurtigt som muligt. Alligevel brændte det i halsen på ham, og modsat Hector lykkedes det ham ikke at undgå at hoste lidt. Han slog sig på brystet med et smil og en hovedrysten, og forsøgte at kvæle sin latter ved at tage en tår af sin øl, der smagte som vand i forhold til den alkohol, der vist nok var en favorit blandt mænd, der havde drukket hele sit liv og ikke kunne blive fuld af andet.

Juno fik tårer i øjnene af latter, da han også så hvordan Hector kæmpede med det, og, endnu vigtigere, da han så Hector grine. Det var ikke et sjældent syn som sådan, ikke for ham, og når der gik for længe imellem vidste han også hvordan han kunne få et smil frem på hans læber, men hver gang han hørte Hectors latter kom det som en overraskelse for ham hvor glad det gjorde ham at høre.

Først opfangede han ikke hvad det var Hector skulle og tog bare det næste shotglas i hånden, men så snart det gik op for ham, spredte han sig lidt mere ud på pladsen imellem dem - sørgede for at der ikke ville komme en eller anden stiv skiderik og vælte flasken ud af Hectors hånd eller noget. Hector havde sgu ikke brug for beskyttelse, men der var nogle ting Juno ikke ville risikere.
Så snart Hector havde tømt flasken var Juno også helt afslappet igen og tømte glasset i sin hånd, efter helt at have glemt hvor stærkt det første havde været.
Han brød ud i latter så snart det var tømt og bankede det tomme glas ned i baren, hvorfor han tog sit ølglas igen, lænet op af baren efter støtte. Et øjeblik svimlede det for ham, men sekundet efter havde han nogenlunde styr på sig selv igen.

"Ved du hvad vi mangler?" spurgte Juno Hector, pludselig fuldstændig fokuseret på Hector igen. Om det var alkoholen, eller en af de gange hvor han bare blev helt opslugt af sine egne tanker var ikke til at sige. "Sådan, til banden, slef." Det var som regel en selvfølge - Juno snakkede ikke meget om sig selv, eller om noget som helst andet end banden. "En byvagt i lommen på os. Et bytte for advarsler og et blindt øje og sådan, ikk?"

Hector fulgte trop med det andet shot, og denne gang hostede han, men han skyllede efter med en stor slurk øl for at rense den grimme smag af miksturen ud. Hele rummet blev sløret et øjeblik, men så kom det tilbage igen lige som Juno kiggede ham i øjnene. Hectors kinder blev endnu varmere, men det var kun på grund af sprutten. Ikke andet. Slet ikke.

"Skide god idé, chef!" grinede Hector og vendte sig lidt på barstolen mod Juno. "Hvis vi havde en vagt i lommen er byen jo åben for os. Hvis vi nu kunne få en klemme på en af dem... Et eller andet rigtig beskidt. Men hvad? De går vel allesammen til ludere, så det ville ikke virke..."

Hectors hjerne gik straks i gang med at udtænke, hvordan de kunne bestikke en vagt. 

Foragt gled over Junos ansigt i det øjeblik Hector nævnte prostitution, men forsvandt lige så hurtigt igen. Hector havde trods alt fat i den rigtige ende.

"Vi må bede ungerne om at holde øjnene åbne, se om de kan fange én i noget beskidt, helst ulovligt, gerne med beviser," foreslog Juno så, hans ord væltede så hurtigt ud ham, nærmest hurtigere end han kunne tænke tankerne. Hector var vant til at skulle kunne følge med, så Juno ikke hensyn, heller ikke selvom de begge var påvirkede. 

"Jeg ved sgu ikke om vi har råd til bare at betale én af dem fra det," tilføjede han eftertænksomt, og åbnede munden for at sige noget mere, da en kvinde med udtalte former og et korset til at fremhæve dem, gik tæt forbi dem og hans opmærksomhed straks skiftede fra arbejde til fritid. Han fulgte hendes gang med hele kroppen, drejende rundt på barstolen indtil han sad med ryggen til baren. 

Noget meget bittert og meget grimt svulmede op inden i Hector, da han så hvordan hele Junos opmærksomhed skiftede og flyttede sig. Han hadede, når Juno kiggede på andre end ham, og især når det var personer, der havde noget, Hector ikke havde eller kunne noget, han ikke kunne. Han forsøgte tit at overbevise sig selv om, at det bare var fordi, det var irriterende, at Juno hele tiden afbrød sig selv, og heldigvis lykkedes det for det meste Hector at overbevise sig selv om det. Det var klart for det bedste.

Hector sank den grimme smag, han pludselig havde i munden sammen med det pludselige ønske, om at brække hver en knogle i kvindens krop, og i stedet snuppede han et shot og grinede af Juno. 

"Pas på øjnene ikke ruller ud af hovedet på dig, chef," kommenterede han.

Selvom det bedste kvinden havde at tilbyde ham; hendes røv, var i frit syne og kun bevægede sig væk for hvert sekund han spildte på at se andre steder hen, skævede Juno til Hector, da han blev talt til. Han fnøs af sin vens kommentar, og sendte røven et sidste længselsfuldt blik, inden han vendte sig væk fra den, for at række ud efter sin øl i stedet.

"Er du jaloux eller hvad?" spurgte han og blinkede til sin ven med et selvtilfredst smil. Det var sagt i ren provokation, for romantisk jalousi var det sidste han ville tro Hector følte, når det kom til ham. Platonisk derimod... Det kunne Juno godt forestille sig. Mest fordi han selv følte det, når han af en eller anden grund ikke havde set Hector hele dagen. 

"Pff, som om!" fnøs Hector og rullede med øjnene og skyndte sig og sluge resten af sin øl. Han kunne godt mærke, hvordan sprutten begyndte for alvor at påvirke ham. Der var en hel masse ting, han pludselig have lyst til at sige til Juno, men han tog sig i det. I stedet bundede han sit sidste shot i én slurk og slikkede sig om læberne. 

"Ku' du godt tænke dig sådan én, chef?" spurgte han og nikkede i retning af røven, der dog var forsvundet nu. "Hjemme i huset? Er det sådan én, du drømme om?"

Det var ren selvtortur, men Hector var intet hvis ikke selvdestruktiv. 

Juno grinede af Hectors rul med øjnene og tog selv en tår af sin øl, som han, modsat Hector, tog sig god tid om at tømme. Han havde nået det perfekte punkt af fuldskab, hvor han ikke var helt klar i hovedet eller på benene, men endnu ikke havde kvalme eller mistet selvkontrollen.

Han skulle måske have bekymret sig for hvor fuld Hector var blevet, efter at have overhalet ham på trods af hans mindre størrelse, men han var ikke selv ædru nok til bekymring.

Han vædede sine læber og lod blikket glide over Hectors ansigt, begær rullende over ham som en tidevandsbølge. Forhåbentligt udtrykte han ikke andet end sin indøvede mangel på interesse, indtil han brød ud i latter. Han strøg sine fingre om bag begge sine ører i en søgen efter en smøg, og da han ikke fandt nogen, ledte han i sine inderlommer i stedet, indtil han fandt én.

"Yeah, det ville sgu ikke være dårligt," svarede han med et skævt smil på læberne, og tændte sin cigaret. "Tror du det er noget du kan skaffe mig, eller hvad?" Havde han set ordentligt på Hector, ville han måske have fået en chance for at læse hans tanker igennem hans ansigtsudtryk, men han kunne kun skænke ham et helt kortvarigt blik inden han fysisk mærkede sin krop blive varmere og han blev nødt til at slå blikket væk igen, hans blik denne gang søgende efter røven igen. 

Juno var svær at læse på en normal dag, men nu hvor de begge var fulde, var det næsten umuligt for Hector at læse det blik, Juno sendte ham. Men hvad skulle der også være i det blik? Hector var Junos ven, ikke andet. 

"Ligner jeg en, der kan skaffe den slags?" grinte Hector, mens han vinkede bartenderen over og bestilte en ny øl til sig selv. Hans krop føltes varm og tung, og Hector havde mest lyst til at tage sin trøje af. Han brød sig dog ikke over at vise sin bare overkrop offentligt. Den slags gjorde han kun, når de var hjemme. 

"Der er sgu da ingen damer, der gider glo på sådan en grim, lille lort som mig i mere end et sekund," sagde han og trak på skuldrene, før han tog en slurk af sin nye øl. "Du skal være glad for, du er sådan en flot fyr, chef."

Da bartenderen kom over, holdt Juno to fingre op for også at skaffe sig selv endnu en øl, men så snart deres bestilling var taget, fandt hans opmærksomhed som altid straks tilbage til Hector.

"Der er sgu da masser af små, grimme damer også," svarede Juno grinende og daskede til Hectors overarm med bagsiden af sin hånd. "Der er fandme heller ikke nogen af os der har tid til damer, er der?" Han grinede stadig, men mente det. Hvis ikke man betalte sig fra det - og den slags holdt Juno sig langt fra - så skulle der noget af et tillidsforhold til, inden de damer Juno havde erfaring med, ville risikere graviditet. Og ingen ved deres fulde fem ville stole på en fyr som Juno.