Keeran grinede af hendes spørgsmål, trak sig ud af hende og lagde sig ned ved siden af hende i sengen. "Mindst lige så godt for mig, som det var for dig," svarede han og lagde en arm om hende for at trække hende ind til sig.
Hans hjerte hamrede af sted i brystet på ham og det blev kun hurtigere, da han fik øjenkontakt med Charlene. Han kunne alt for nemt fortabe sig i hendes store, grønne øjne.

"Så.." begyndte han tøvende, og løftede en hånd for at stryge en lok af hendes hår væk fra hendes ansigt. "Hvor længe må jeg blive?" Han brød sig ikke om at være nødt til at stille spørgsmålet. Han var glad for at være her og han kunne nærmest ikke slide sit blik væk fra Charlenes smukke ansigt. 

// afsluttet grundet inaktivitet