Ella tænkte tilbage på deres samtale tidligere og blev med hr Luminos ord mindet om, hvad han før havde fortalt. Mens han tog en bog frem, så hun på Elverroden, der stadig lå på bordet. Hun ville ikke være nødt til at bruge det hele til eliksiren til hendes anden kunde, så mon ikke der kunne blive lidt til overs til hr Luminos? "Jeg har lige det, De skal bruge."
 
Med et lille hop kom Ella ned fra bordet. Hun tog et par rødder fra bunken og inspicerede dem. Eliksiren, som hun tænkte på, var egentlig bare en fortyndet version af en anden. Derfor blev hun enig med sig selv om, at en enkel rod var nok.
 
Det, at hr Luminos tog sin jakke af, påvirkede ikke Ella. Måske ville andre have kastet et ekstra blik i hans retning, men Ella begyndte blot at skære roden i stykker. Hun havde efterhånden set en god portion mænds overkroppe i forskellige afskygninger, og det havde aldrig interesseret hende. Tværtimod var hun til tider blevet utilpas og en enkel gang havde hun været nødt til at se væk. Måske havde dette noget at gøre med, at den specifikke overkrop for nyligt havde været udsat for tortur og ejeren var kommet til hende for at få hjælp.
Ella rystede på hovedet af sig selv. Den slags tanker var ikke velkomne lige nu. Hun prøvede at rette sine tanker mod sit arbejde med kniven, som hun kort efter færdiggjorde. Den nu udskårne rod samlede hun sammen og lagde i en metalskål.
 
Da hr Luminos nævnte skovture og picnics, måtte Ella anstrenge sig for ikke at grine. Heldigvis stod hun med ryggen til ham, så han ville ikke kunne se hendes ansigt. I den korte tid, hun havde været i hans selvskab, havde hun allerede formet et billede af, hvordan han var. Hun havde bestemt ikke forventet dette. Hun stolede ikke nok på sig selv til at sige noget, i frygt for at hendes stemme ville afsløre, hvad hun tænkte.

Ella tilføjede noget væske og lidt tørrede urter til blandingen, samt en anelse honning for smagens skyld. Hun vendte sig om med skålen i hånden og så da frøken Wynnter, der var i færd med at rejse sig. Det så ikke ud til at gå særlig godt. ”Er De sikker på, De er frisk nok til at stå op endnu?” Hendes ansigt så endnu en gang bekymret ud.

Adriel så hvordan frøken Wynnter prøvede, at rejse sig op fra sin stol og spurte hende "Skal de have noget hjælp frøken?"

Adriel læste så videre i bogen og talt til sig selv "det kunne være jeg skulle invitere hende på en picnic i godset baghave nede ved søen" og kiggede så på frøken Rosewood og spurte "lyder det ikke dejligt?" mens han smilte.

Elasha så på dem da de spørger om hun kunne klare det og om det var en god ide. hun smilte som om intet var galt men Morven så skeptisk på hende og stilte sig ved hendes side for at hjælpe hende med at komme op. Elasha holdte fast i morven og pressede sig op at stå. hun gik over til bordet ella stod ved og så på elverroden og lagde en hånd på bordet. den plante havde hun mange af der hjemme så rødderne var ikke svære at finde.

Elasha så på Ella og smilte. "jeg klare mig. jeg kan dog hjælpe dem med at få flere Elverrødder vis det er noget de mangler" med hendes evne kunne hun gi hendes elverrødder nu. hun skulle bare ha lov at røre planten. hun var meget opsat på at hjælpe når de nu havde hjulpet hende. hun hørte ud af krogen hvad Adriel sagde og spekulerede lidt over hvem hende var. der var to piger her inde og mange flere uden for.

Ella fortsatte med eliksiren. Den var ikke så indviklet, så hun behøvede ikke at have en bog fremme med opskriften dertil. I mens hun gjorde dette, lyttede hun til samtalen, som foregik i rummet.
 
Hr Luminos fortsatte med at tale om picnics. Ella stod stadig med ryggen til kunne derfor ikke se, at han kiggede på hende. Hun valgte dog alligevel at spørge ind til det, da frøken Wynnter ikke lod til at have planer om det. ”Må man spørge, hvem De har tænkt Dem at invitere, hr Luminos?” Man kunne svagt høre smilet fra tidligere i hendes stemme. Det var dog falmet en smule, da hun samtidig skulle koncentrere sig om noget andet.
 
Ella hørte skridt bevæge sig over gulvet. Hun stoppede sig arbejde og drejede hovedet i retningen af lyden for at finde ud af, hvem der bevægede sig. Det vidste sig at være frøken Wynnter, som nu også stod ved bordet.

”Har De da sådan nogle i Deres have?” Ella havde noget svært ved at se, hvordan det skulle kunne hjælpe hende på nuværende tidspunkt. Ganske vidst havde hun ikke den fjerneste anelse om, hvor kvinden boede henne, men hun lod ikke til at være i stand til at rejse endnu.

"Ja det må de gerne, jeg havde tænkt mig at invitere min nye veninde" svaret Adriel, Ella. Han kiggede over på Elasha i det hun kom op og stå og tænke hun er da en viljestærk pige, og kiggede derefter ned i sin bog igen mens han ventede.

Elasha kunne mærke eliksiren begyndte at virke bedre og så på elverroden. hun tog den op i hånden og studerede den kort. hun lagde den igen på bordet. ja den kunne hun godt bruge. hun lagde hånden over den og blev helt stiv i ansigtet. planten begyndte at vokse og lave flere rødder. Elasha så op da den havde 5 rødder og en lille blomst øverst oppe. hun smilte forsigtigt da hun ikke vidste hvordan de ville reagere. hun så på Adriel da han talte om en ny veninde. heldige pige. tænkte elasha med et smil på læben.