☰
Index « Det Centrale Krystalland « Safirien

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.02.2019 00:47

Asith vendte blikket tilbage på Selmy da knægten begyndte at undskylde af alle ting? Mørkelveren så bare endnu mere forvirret ud og for et øjeblik stod han bare og kiggede på ham som om han snakkede et helt andet sprog? Lade være? Asith var ikke engang selv sikker på hvad der havde fået ham til at føle sig så forbandet ubeskyttet og udsat. Det var ikke nødvændigvis Selmy’s berøring, men konteksten af den. Hans ærlige udtryk og hans indirekte kommentar om hvordan han ikke havde noget imod hans selskab. 

Asith sænkede skuldrene en smule besejret. Han havde ikke tænkt sig at gå - han havde bare villet undgå mere af den abstrakte følelse der sad i ham i øjeblikket. Et mere frustreret end irriteret udtryk kom frem på hans ansigt og med blikket opgivende på knægten, kløede han sig nærmest neurotisk i nakken. “Hvad snakker du om? Lad være med at sige undskyld når du ikke har gjort noget...” Mumlede han og forsøgte at bringe lidt hårdhed tilbage til sit udtryk. Han lykkedes ikke og for en stund virkede han nærmest barnligt stum og akavet. Hans røde, knitrende øjne, som så mærkeligt harmløse ud nu til trods for de hårde og dæmoniske farver, landede igen på en-mands sengen. “Du havde vel ikke tænkt dig at vi begge skulle sove der?” Spurgte han så og løftede blikket en smule til Selmy igen. Der var ikke noget bebrejdende i hans blik dog. Nærmere en underlig forsigtighed. “Jeg fylder alt for meget. Du ender op med at falde ud af sengen.” Argumenterede han kort og tog et skridt tilbage for at vurdere gulvpladsen ved siden af sengen. Hans nakke ville ikke sætte pris på den hårde overflade, men han havde sovet værre. I forhold til mange af hans improviserede senge, var trægulvet nok i hans top tyve, Desuden havde de stadig telt underlaget, som han kunne krybe op på.

Asith satte endelig den tomme vinflaske fra sig og nærmere sig deres sager for at begynde at flå telt underlaget ud så han kunne lave et improviseret lagen ud af det.  

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.02.2019 01:24

“Åh... ehm” Lød det forvirret fra ham, og havde nær sluppet endnu ordet undskyld ud, kun fordi han følte at han havde trådt ham over tæerne, siden han blev talt til med en noget mere formanende tone. Der skulle gå et par sekunder før det gik op for Selmy, at Asith trods alt ikke havde gennemskuet ham. Så han droppede alle benægtelserne, der stod klar til at blive brugt, så han kunne redde sit eget skind. Han undrede sig dog noget så kraftigt, over hvad der havde fået Asith til at gå i spåner, og det var med et mistroisk blik, at Selmy rykkede ind på midten og overtog al pladsen i sengen. Han kunne gætte sig til, at i og med Maksym havde forsøgt at kvæle livet ud af Asith, havde han ikke modtaget nok ilt til hjernen i for lang tid.  

“Det må du virkelig selv om. Havde jeg vidst du var så privat, så havde jeg bestilt et værelse til to” Svarede Selmy, fornærmet igen, over Asiths åbenlyse løgn. Han havde set Asith sove, og han krummede sig enten helt sammen som en kat eller lå helt stift liggende på ryggen. Men aldrig havde han lagt mærke til, at han skulle fylde meget, eller sove uroligt. Var det virkelig bedre at ligge der på de hårde træpaneler, end at sove ved siden af ham? Han kunne ikke helt lade være med at tage det personligt, men han endte med at beslutte med sig selv, at han slet ikke havde lyst til at dele plads med Asith, når han havde drukket så meget.

Han vendte sig med ryggen til Asith igen, smed hovedet på hovedpuden, og lyttede til Asith der larmende begyndte at rode med hans oppakning. Han sukkede irritationen ud. “Godnat.... Fra I morgen af er der ikke langt igen... Men vi skal afsted mens dagen stadig er ung, så vi når grænsen mens der er aftenkøligt”. Han trak tæppet over hovedet, for at lukke af fra både lys og larm, og lukkede øjnene.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.02.2019 22:45

Hvis han vidste han havde været privat havde han taget et andet værelse? Hvad? Asith havde antaget, at de simpelthen var blevet indlogeret hvor de var på grund af mangel på andre værelser da festivalen tiltrak en fandens masse gæster. Havde han bevidst bedt om et værelse med en enkelt ensmandseng? Asith vendte sit blik uforstående tilbage til Selmy som han fornærmet lagde sig til at sove. En lettere frustreret udtryk malede sig over hans ansigt og med et ryst på hovedet pakkede han sin egen ukomfortable soveplads ud. Fjollede knægt havde fra starten haft det fint med ideen om at dele om sådan en lille soveplads? Hvad pokker tænkte han på? 

Asith havde stirret op i loftet i over en time. Hans hals var øm og hans ryg var på vej til samme konklusion. Selmy havde sikkert sovet godt og længe allerede, men mørkelveren kunne simpelthen ikke finde ro og han var sikker på, at det ikke var gulvets skyld eller hans træthed, for han havde sovet på mere ubehagelige gulve før og han var så fandens udmattet at der knap var en sammenhængende tanke bag hans skinnende pande-juvel. “Det er din egen skyld...” Mumlede han lavt og rullede med øjnene af sig selv og drejede om på siden, opsat på at falde i søvn på trods af den mærkelige følelse, som stadig hang i ham som en hjemsøgende skabning. “Bare sov..!” Tilføjede han bittert i sin hvisken, som om det ville hjælpe ham i hans færd.

Da dagen endelig gryede og himlen for længst var blevet lysere, ville Selmy finde sig selv berøvet af noget af pladsen i sengen. Asith havde ikke lagt sig op om hans side, men lå sammenrullet i fodenden med benene hængende over kanten og hans lange hvide hår halvt udbrudt af hans fletning og lå rodet over lagnerne. Det var utroligt hvor lille den lange mørkelver kunne lave sig, men han havde trods alt langt mere højde end havde bredde. Det lignede ikke en behagelig position, men det var åbentbart bedre end gulvet, som han havde konkluderet efter endnu en times forsøg på at falde i søvn inden han endelig immigrerede. Trods hans lettere akavede stilling, sov han tungt og lavede lave mumlende lyde under sit langsomme åndedrag ind imellem.  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.02.2019 23:39

En stribe af sollys skød igennem træskodderne fra vinduet og skinnede Selmy ind i ansigtet, så han vågnede før tid. Han havde hele natten sovet tungt, takket være mjøden og rødvinen, og sengen havde ikke været helt tosset at ligge på, selvom madrassens fyld var stikkende hø. Ak, man fik vel hvad man betalte for. Med øjnene knuget sammen, strakte han sig mageligt, indtil hans fødder ramte noget, der ikke føltes som en sengekant. Forvirringen fik Selmy til at sætte sig op med et sæt, lysvågent. Synet af Asith, der lå på den måde ved fodenden var et bizart syn, og det kunne da umuligt være særlig behageligt. Selmy havde virkelig sovet tungt og godt, så han havde slet ikke mærket til, at han havde lagt sig der. 

Der var noget over stilheden og idyllen ved at se mørkelveren så rolig, at han umuligt kunne få sig selv til at vække ham. Han blev siddende lidt, bare for at kigge på hans sovende ansigt, indtil han var klar til at forlade sengen, snigende. Tæppet han havde sovet med, lade han om Asiths skuldre, før han balancerende på et ben kom i de sorte ridestøvler. 

Han låste op of forlod værelset for en stund, for at gå ned i krostuen, hvor der var enkelte gæster, der fik brød, æg og grød, alt efter hvad der blev bestilt af folk. Det var tilsyneladende krofatterens kone, der stod for maden, men hvor han selv kom ud i køkkenet og blandede sig engang imellem. Selmy stillede sig ved bardisken og ventede på at kunne få lov til at få en bakke med morgenmad op.

“Du var til borgmesterens fest med en ung dame, formoder jeg?” Spurgte ejeren af kroen, noget så nysgerrigt, som han havde modtaget Selmys bestilling. Selmys ansigt blev noget uforstående og en smule chokeret. “Hvad giver dig den ide?” Spurgte Selmy i en advarende tone, der gjorde det tydeligt, at manden skulle holde næsen for sig selv. 

“Beklager meget.” Lød det ikke så beklagende et svar fra manden, som han rakte ham en bakke med morgenmad bestået af grød og brød til to, samt en kande med tevand “Hvis du endelig vil vide det, så fik jeg den ide fra din lyshårede ven”.

Lyshårede ven? Selmy løftede brynet tænksomt, men svarede ikke noget, der kunne bekræfte det overfor den nysgerrige krofatter eller de andre gæsters nysgerrige ører. Det måtte være Asith, der var den blonde ven, lige før han pludselig blev til en rødhåret kvinde. Han betalte ham 6 ravkrystaller for måltidet, og tog imod bakken. Med de andre gæsters blikke efter sig, gik tilbage til værelset ovenpå og låste sig med besvær ind på værelset.  


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.02.2019 00:07
Asith rørte sig ikke ud af stedet da tæppet blev lagt over ham og ej heller lå han med sin loyale daggert imod brystet. Her bag fire vægge af sten var han lidt mindre paranoid end han var ude under den åbne vinterhimmel og havde ikke behovet for at konstant være på vagt. Desuden, ville det være en forfærdelig dårlig beslutning at lægge sig armeret i en seng, som blev delt af en anden. Hvis Selmy fik den idé at vække ham på en uheldig måde eller sparke til ham i søvne, kunne det meget vel være, at Asith hånd var vågnet før han selv. Han skulle så nødig skære sin lille vejfinder i småstykker. 

Først et øjeblik efter virkede han til at lægge mærke til tæppet og rykkede sig mageligt længere rundt om sig selv for at tage del af varmen, som egentligt var kommet fra Selmy. Døren gik og mørkelveren åbnede træt øjnene og bevægede sig ud af stillingen, som mest mindede om et kæledyr i en ejers fodende, for at ligge mere udstrakt over sengen som en normal person. “Ugh... Hvor gik han nu hen...?” Mumlede han træt til sig selv og smed armene om puden inden han lagde kinden derpå med et groggy blik imod døren. Det bekymrede ham ikke nok til at gå ud at kigge efter ham - de havde trods alt et par gøremål inden de kunne tage afsted og Selmy havde trods alt sagt at han helst selv ville stå for byttehandlen af hestene og vognen. Asith var alligevel for træt til at overveje at de ikke havde alverdens tid og ville egentligt gerne bare bruge dagen i sengen, nu han endelig havde muligheden for at ligge i en. I forhold til Selmy’s seng derhjemme var den måske ufin og kradsende, men i forhold til Asiths egen seng, var det en drøm at ligge i, også selvom han for det meste bare havde nydt enden i selskab med knægtens fødder. Måske skulle han ikke være så skeptisk med at sove ved siden af ham - det var nu meget rart at kunne holde på varmen under nattens kølige mørke.

Han satte sig endelig op med et langt stræk og et gab. Hans tynde, bølgende rygsøjle gav adskillige knæk fra sig, sikkert fra at have sovet i en så akavet position. Hans lange hvide manke havde dannet sig selv en glorie af krusede hår, som havde formået at flygte fra hans uglede fletning og hans udtryk var langt fra opmærksomt. Det vil sige, det skiftede så snart Selmy trådte tilbage ind i rummet. Asith havde ikke regnet med at han ville være tilbage allerede og havde langt fra behov for at en alt for nysgerrig kro-arbejdende rengørings-pige skulle tage et kig på hans lilla hud og spidse ører, så inden Selmy formåede at åbne døren helt, lavede Asith et akavet rullefald om bag sengen og ramte gulvet med et bump! Lagnet med med det samme revet med så han kunne smide det om sig.

“Der er stadig nogen heri-” Han skulle lige til at formane hvem end den ubudte gæst var, men han kiggede kort over sengens kant og fik øje på Selmy. Et lettet suk markerede ham og han rettede sig op igen med lagnet halvt om sig som en rodet robe. “Nåh det er dig. Jeg troede du var gået ud.” Hans blik dalede ned på maden og ved synet kvikkede han med det samme op og tipperne på hans spidse ører steg begejstrede til vejrs! 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.02.2019 00:45

Bakken i Selmys hænder klirrede med indholdet, som han fik et chok over lyden af mørkelveren, der panisk rullede i dækning bag sengen. Hans blik stirrede i Asiths retning, indtil han kiggede op og opdagede, at det blot var Selmy, der var vendt tilbage. Selmy sendte ham sit sædvanlige bekymrede blik, selvom han med tiden havde vænnet sig til, at Asith var en mand der konstant var beredt på det værste.  

“Bare rolig. Jeg låste døren udefra inden jeg gik” Svarede han og smilte lidt kækt, som han løftede bakken, så Asith bedre kunne skue, hvad han havde med. Det var et simpelt måltid, men de havde virkelig ikke fået meget at spise hele dagen i går. Han delte derfor Asiths begejstring, og bevægede sig hen til sengen for at sætte sig på kanten og uddele grøden og brødet til Asith. At de for engangs skyld ikke skulle have løse svampe og urter, eller starte et helt bål op, for at kunne få mad, var virkelig skønt. “Lad os skynde os at få spist og få pakket i dag... Bartenderen her ved for meget allerede. Han kan huske samtalen med dig fra i går, og han så mig gå hjem med en rødhåret i går aftes...” Selmy tog skålen op i brysthøjde og spiste lidt hurtigere end hvad der var pænt og høfligt. Den var stadig alt for varm, men hans sult var så dominerende, at han var ligeglad med at få tungen brændt. Han kiggede på Asith, for at gennemskue om Asith overhoved var bekymret. Selmy ville kun bekymre sig, hvis frygten kunne vækkes i ham, da han agerede som hans bodyguard under denne tur.

“Og du skal have brystet tilset engang for alle” Tilføjede han hurtigt, imellem to bidder grød.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 11.02.2019 17:35

Simpelt eller ej, Asith altid været ret nem at imponere med mad, ligegyldigt om det var et indviklet kulinarisk mesterværk eller det tørreste, groveste, gane-opsprættende stykke brød. De sultne var trods alt sjældent kræsne. Mørkelveren tog imod maden med et sultent glimt I øjet og tog en stor bid af brødet, så en luns stak ud af hans mund selvom den var fuld. Imens han ivrigt tyggede, lyttede han til Selmy. I retrospekt havde det nok ikke været en geni-streg at spørge ind til kroejerens viden omkring de finere kredse, men det var ikke mere galt end at de kunne påføre sig et par illusioner og skride ubemærket igen. 

“Hnmm?” Han hældte noget grød I ansigtet ved at vippe det over sin mund of skovle det over kanten med sin ske. Han virkede ubekymret over kro-ejerens spørgsmål, men ikke nok til at arrogant feje det under tæppet. Farmere var stadig en folkegruppe, som han helst ikke ville konfronteres af. De jagede I flok, de sataner.

“Vi holder bare lav profil.” Svarede Asith med munden fuld og bed endnu en luns brød til sig - det var et under at han ikke var bange for at æde sig selv til kvælning. Da Selmy så nævnte at han skulle tilses, tøvede han kort, kiggede på ham og slugte alt hvad han havde I munden så han kunne tale rent igen.

“Vi spilder ikke vores kapital på en healer.” Svarede han med en rysten på hovedet. “Der er ingen grund til det. Desuden kan jeg ikke opretholde en illusion så længe der er nogen der rager mig på et ømt sår… Og jeg stoler bestemt ikke på nogen her til at se mig umaskeret.” Han tog endnu en beslutsom bid og begyndte at skovle resten af grøden ned - upåvirket af varmen. “Desuden har såret det fint.” Tilføjede han for at lette Selmy’s bekymring, skulle der være noget. Han gad bestemt ikke at blive pylret om for noget der næsten var gået I sig selv igen. En skarp, mørk finger glev over hans mund for at samle hvad han havde spildt inden han suttede det af igen - ikke en skefuld måtte gå til spilde.

“Du bør nok forberede dig på at blive maskeret.” Hans blik fandt Selmy igen. “’Ernie’ må forsvinde så snart vi træder ud fra kroen.”      

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 12.02.2019 13:53

“Ja” Svarede Selmy kort og en smule fraværende til forslaget om at holde lav profil. Han var lidt ideløs omkring det at holde lav profil. Selmy havde sjældent behov for at holde lavere profil end han plejede, da han generelt holdt sig udenfor, hvad angik sociale sammenkomster eller de forsamlinger han kunne huske fra sin skoletid. 

Til Selmys fortrydelse kiggede han op fra sin egen grød og kiggede på Asith, der fortærede sin mad på en måde han aldrig havde set noget menneske spise deres mad på, i hvert fald. Det mindede mere om den måde alarmhunden spiste mad på, når den fik gårsdagens rester med ned i madskålen. Selmys afsky blev dog snart til fascination, som det gik op for ham, at det var ret spændende at se på noget andet, end det samme hver dag. Det var ikke spor diskrete øjne han sendte ham, men det var heller ikke noget nyt, at Selmy observerede ham meget.

Det var jo op til Asith selv, hvad han valgte at gøre med sit bryst. Magisk healing var bare... mere effektivt end den saft og kraft som Selmy kunne få ud af plantene. Selmy kunne velsagtens klare lidt ekstra indkøb, inden han fik byttet hestene. Selvom de havde travlt med at stikke af fra Kiles Orden, og snart en garanteret hævngerrig Maksym, så var det ikke ligefrem fordi Selmy glædede sig til at skulle krydse grænsen og lede efter blodroden. Han havde før været noget mere selvsikker på sine egne evner, men nu hvor de var så tæt på, så blev han lidt nervøs ved tanken. Hvad nu hvis han tog fejl?

Selmy spiste også sin mad ret hurtigt, og placerede den tomme skål oveni Asiths på bakken.

“Kan du holde til at maskere mig med dine evner? Eller skal jeg decideret maskere hele mit ansigt?” Spurgte han nysgerrigt, og var ikke bleg for ideen om at prøve at blive en anden igennem magi, så længe det blot var illusion og ikke... en magisk eliksir eller permanent forandring. “Vi har også kilemasken, hvis det er...” Mindede Selmy ham om, som han selv pludselig kom i tanke om, at de havde den døde præsts maske gemt væk i en af taskerne.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 14.02.2019 13:53

Skålene blev stablet og Asith rejste sig for at begynde at svøbe sin nøgne overkrop I hans, efterhånden ret beskadigede, lange robe og dernæst hans mavebælte, som stadig kun havde en enkelt fyldt flaske I sig. Imens han spændte de små bæltespænder, kiggede han på Selmy, som virkede til at have en smule tvivl om hvorvidt de kunne komme ud af byen ubemærket og drog dernæst opmærksomhed på, at Asith jo havde taget et trofæ dengang han fældede præsten. “Ikke en dårlig idé.” Svarede han med et nik. “Men jeg tror det er bedre hvis vi holder os lidt mere civile. Der er måske ikke nogen, som vil antaste dem, men vi bliver helt bestemt lagt mærke til.” Tilføjede han og rettede på sine ærmer inden han begyndte at på-læsse sig deres grej. “Jeg kan sagtens opretholde to illusioner på samme tid. Din bliver bare mere simpel. Jeg ændrer blot din hår- og hudfarve en smule.” Han gav Selmy et selvsikkert nik og genfandt billedet af ‘Olanna’ blandt sine ejendele. Han overværede hende kort inden han foldede papiret sammen og tilføjede det til en af lommerne I hans høje læder-støvler. Hun skulle nok blive nyttig igen på et tidspunkt og Asith havde ikke hadet at bruge hende. Det var vel for det bedste at have både en kvindelig og en mandlig skikkelse at kunne på-mane. Det fik ham til at føle sig en smule mere beredt, så at sige.

“Men vi må forlade kroen som vi kom, for ellers vil ejeren lægge mærke til det. Så snart vi træder udenfor, påfører jeg skallerne.” Han kiggede tilbage på Selmy og afventede at han gjorde sig færdig, så de kunne komme ud af vagten. Det var ikke ideelt at skulle maskere dem begge på samme tid, for det betød at Asith ikke kunne tage for meget afstand til knægten, men det var bedre end alternativet. Maksym havde uden tvivl allerede nævnt både Olanna og manden hun var sammen med til byvagten, så inden af dem kunne se ud som de gjorde til festen. Det var også problematisk at han havde set Asiths rigtige ansigt. Som om han ikke havde nok at tage stilling til med efterlysningen, som Kile’s orden uden tvivl havde sendt ud til denne tid.        

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.02.2019 14:52

“Du har nok ret. Kiles orden har vel heller ikke noget at gøre syd for Medanien” Svarede Selmy tænksomt for sig selv, som hans blik fulgte mørkelveren mens han klædte sig på. Asith så ret så skummel og slidt ud i de ødelagte klæder, men det varede nok ikke længe, før de skulle iføre sig nye, der var bedre egnet til ørkensolens hede, og der forventede Selmy, at kunne skaffe dem noget solidt håndarbejde og nogle gode sandaler for de krystaller de havde skrabet sammen. 

Da Asith endelig var færdig med at klæde sig på, og begyndte at læsse deres ting på sig selv, skyndte Selmy at rejse sig og iføre sig sin også efterhånden slidte rejsekappe og sin taske med hans vigtigste ejendele. Bogen havde naturligvis størst betydning for ham, og det samme gjaldt for de løse papirer, der endnu ikke var syet ind i den endnu. Han lyttede samtidig til Asith, der forklarede at det ikke var noget problem at bruge sine evner på ham også, og Selmy var vild med ideen om at se hvordan han ville have set ud som mørk. “Den er jeg med på” Svarede han “Giv mig en mørk glød, så det ligner jeg er fra Rubinien”.

Som det sidste skjulte Selmy størstedelen af krystallerne i den ene pung, som han ikke lod hænge ved bæltet, men lagde den i stedet i tasken. Den anden havde enkelte ravstykker i, så hvis nogen skulle forsøge at røve dem på den ene eller den anden måde, ville de ikke miste det hele på en gang. Her sydpå rygtedes det, at der var mange skurke og røvere, der levede af at snyde penge fra de rejsende. Selmy forventede dog, at Asith ikke ville lade nogen komme afsted med noget som helst, men man vidste jo aldrig.

Med kort og kompas parat, var Selmy klar til at lede dem videre, og han gik hen og åbnede døren på klem, afventende på at Asith skulle tage form som en anden. “Inden grænsen er der et handelsted, hvor vi kan få hvad vi skal bruge. Det er ikke langt fra landsbyen her”. 

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 15.02.2019 22:03

En mørk glød? Asith havde ikke regnet med at knægten allerede ville have en preference, men det betød vel bare at han selv havde mindre arbejde at gøre. Mørkelveren gav ham et enkelt, bestemt nik inden han igen pustede en lille smule glødende chakra ud fra sit indre og påførte sig sin skal med det blonde hår og de mørke øjne. Det var virkelig en skam at den skal skulle være den, som kilepræsterne havde forbundet med kapringen, men indtil videre burde der ikke være problemer med at iføre sig den. 

Asith vendte sig på hælen for at følge efter Selmy ud i gangen, hvor han gav ham et kort, indforstået udtryk inden han søgte trappen for at bevæge sig ned. Værelset var betalt, så der var intet mellemliggende imellem kro-ejeren og dem, så det burde være en nem og hurtig flugt fra kroen. Da de kom ned til den opvarmede spisestue hvor de lokale arbejdede deres tømmermænd ind i en ny brandert, gav Asith blot ejeren et smil og et venligt nik som et farvel. De havde ikke tid til kro-ejerens spekulationer, hvis han havde nogen, så Asith sørgede for at producere en lyd bag manden, som om han havde tabt nogle mønter på gulvet! Der var selvfølgelig ingen at finde, men med ædelstens mønter så tynde som de nu var og med gulvbrædder med så store mellemrum, kunne det vel sagtens være de havde forputtet sig.

Asith tøvede ikke med at søge døren, men sørgede for at både han og Selmy ville glide ud af indgangen på omtrent samme tid. Dog gik han forrest for at træde foran ham og holde døren og således blokere det umiddelbare udsyn til landsbyen - eller nærmere landsbyens udsyn til Selmy. For i skyggen, som Asith lagde, kom endnu et lille lysglimt frem inden det for et splitsekund blændede Selmy idet han blev iført sin skal. En varmere, solbrun glød havde dækket ham fra hoved til fingerspids og hans hår, som før var blond var nu en perfekt ravnesort. Hans øjne, som han selvfølgelig ikke selv kunne se, var blevet skænket en intens grøn farve. Asith gav ham et tilfredst spil og trådte til siden så han kunne komme forbi igen.

“Ikke dårligt.” Komplimenterede han sig selv og tog et kig omkring for at forsikre sig selv at ‘forvandlingen’ ikke var blevet spottet. Heldigvis virkede landsbyboerne ganske ligeglade omkring kroens tilkommere. 

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 16.02.2019 23:52

Selmy åbnede døren helt for den efterhånden velkendte skikkelse, som tilhørte Asith. Selvom han havde set ham forvandle sig til den smukke menneskemand nogle gange nu, var han ikke mindre nervøs omkring ham. Han var stadig umådeligt flot at se på, selv i tøj, der var lappet sammen en del gange. Han førte an nedenunder, og så om på menneskemanden som holdt sig lige bag ham, også indstillet på, at de bare skulle forlade stedet med det samme, og helst ikke tale mere med nogen herfra mere. 

Kroejeren havde som sædvanligt nysgerrigheden rettet mod Selmy og Asith, men den blev hurtig afbrudt af Asiths trick, og han vendte sig straks om og begyndte at lede efter sine hårdt tjente krystaller og lede. Som han dukkede op igen, var de to unge herre allerede ude af døren. Selmy havde ingen anelse om hvad Asith foretog sig af lyde og illusioner omkring ham, for Asith var trods alt dygtig til sin ting. 

Først da døren blev lukket bag dem og Asith vendte sig mod ham igen og skærmede ham for resten af byen stoppede han brat op og stod helt stille, som han vidste at det var blevet hans tur nu. Han knugede kortvarigt øjnene i, som lyset blændede ham, og han var overrasket over, at man ikke kunne mærke noget ved at blive påført et magisk dække. Han rakte hånden op for at føle sit nu sorte hår, men lod til at spotte sine mørke hænder i bevægelsen og kiggede forbløffet på dem. “Wow... Du er god, Asith” Indrømmede Selmy lavt. Han ville ønske han kunne se sig ordentligt i et spejl, men han ville sikkert ikke støde på et på deres vej væk fra landsbyen. Ærgrende gik han hen til staldboksene, hvor deres stærke, sortpelsede heste holdt parkeret. “Lad os efterlade Kilevognen her. Den er måske allerede efterlyst”. Før han overhoved ventede på Asiths svar på hans forslag, spændte han sin taske til sadlen og løftede sig op at sidde på den., Han var efterhånden vant til at sidde på en hesteryg, selvom han ikke ligefrem havde flere års erfaring ligesom de fleste andre mænd på hans alder.  


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 18.02.2019 22:52

Et akavet lille smil kom til liv igennem Asiths skal da Selmy roste hans værk. Der var ikke mange ting, som han var stolt over, men hans illusions-kunst var én af dem og han delte så sjældent sine hemmeligheder med andre. Det var efterhånden blevet hverdagskost at Selmy overværede hans trolddom, men komplimenter var der ikke just mange af imellem dem og når der var, svarede Asith enten spydigt eller sarkastisk - Et levn af hans fattige selvopfattelse. For en gangs skyld fejede han den heller ikke af vejen, men i stedet lod sit smil blive en smule bredere og trak på skuldrene, som indirekte at sige ‘det var da ikke noget’. 

Mørkelveren fulgte efter til staldene overfor kroen og gav et kort blik til den nu tomme Kilevogn. Selmy havde ret i at det var bedre at efterlade den for det var kun et spørgsmål om tid hvornår præste ordenen kom til området og de kunne uden tvivl genkende vognen. Det betød dog at de skulle til heste-ryg dem begge og det... var ikke rigtigt noget Asith var særligt god til. Han havde kun reddet få gange og de havde alle været imod hans gode vilje. Han kendte det basiske af ride-kunsten, men det gjorde alle vel. Måske var det mere kemien mellem ham og kreaturene, som ikke var fantastisk og det blev gjort ret klart da han nærmede sig den anden hest, som allerede fnyste irriteret over hans tilstedeværelse. Kunne de forpulede kræ lugte mørkelveren på ham? I virkeligheden var det nok nærmere hans egen nervøsitet, som gjorde hesten lunefuld. Alligevel endte han op med at sadle op, selv om det ikke var et kønt syn. For et øjeblik kunne man frygte af hesten ville vippe ham af grundet utålmodighed. Forsigtigt tog han fat i seletøjet og kiggede ned over sin situation - sadlet.

“Eh... God hest...” Mumlede han skeptisk og stirrede imod dyret baghoved, som om det kunne finde på numre hvert øjeblik det skulle være. Han kiggede forsigtigt imod Selmy og nikkede. “Godt det samme. Jeg er træt af farmere.” Svarede han og skævede til den nærmeste høtyv, som stod lænet op af en af stald-dørene. “Lad os komme afsted.” Han nikkede og gav hesten det mest usle og forsigtige dask i siderne med hans hæle for at få den til at bevæge sig ud af stalden.  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 19.02.2019 18:35

Som Selmy kom op at sidde på sin hest spejdede han rundt på de få forbipasserende mennesker, der var på vej hen til det lille marked, og de enkelte mennesker, der var i færd med at rydde op efter festivalen. Nu med sit mørke hår og hud var han ikke nær så i øjenfaldende blandt mennesker og elvere, men Asith i sin skal fik stadig folk til at dreje sig om, når de gik forbi ham. Selmy kunne godt forstå det, men han kunne ikke lide tanken om hvad nogen måske havde i tankerne, når de beundrede ham. Selmy kiggede om på Asith og bemærkede, at han var unødvendigt meget forsigtig og virkede utilpas, som han nærmede sig hesten og fik sat sig op. Han havde respekt for dyret, det var altid noget. Hesten lod også til at være udspekuleret og kunne velsagtens plotte at smide ham af. 

“Farmere er der nu overalt. Undtagen lige i Dianthos” Lo Selmy en smule og han satte også hesten i gang i en rask og galant trav mod sydporten. De ville komme til at passere borgmesterens hus, men det ville ikke blive noget problem, da de begge var uigenkendelige. Ved porten stod der to vagter, som muligvis allerede havde hørt om at de skulle være på vagt efter en mørkelver med formskiftningsevner. Deres blikke scannede dem hurtigt, men Selmy gav dem blot et høfligt nik, og fik dem begge sikkert igennem. Han forblev stille indtil han var sikker på, at de var helt alene på stien mod ørkenlandskabet, og ikke så langt fra dem, kunne man ane borgmesterens hus, og endnu længere mod horizonten, kunne man ane moseområdet, hvor Maksym havde sagt han boede. Nervøsiteten begyndte at melde sig igen. Det var stadig tvivlen, hvorvidt Selmy ville være i stand til at finde roden til dem, der plagede ham, denne gang stærkere end før. Han begyndte at bilde sig selv ind, at han måske kunne have husket forkert i forhold til hvornår blodroden var i sæson...

“Vi skal være heldige hvis vi finder blodrødderne med det samme... De er et sjældent fund, selvom de lever godt i en sandet vinterbund” Mindede han sig selv om, men han kiggede også på Asith, for at sikre sig at han fik beskeden. Han havde fået det til at lyde som om det var let at finde, men alt han vidste om blodrødder var noget han havde fået af vide af Sidonius Kiefer, når han spurgte ind til de farligste planter, han kendte til. Som barn havde blodrodens kraft virket uhyggelig nok, men han havde bidt mest mærke i historierne om de kødædende planter, der kunne spise store dyr og endda snappe efter mennesker i dybet af Amazonitskovene. 

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 21.02.2019 23:25
Selmy havde ret i, at de nok ikke havde set det sidste til en farmer, men det var ikke farmerne i sig selv, som fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Asith. Nej en enkelt farmer med sine dårlige ben og gamle ryg var der ikke noget at være bange for. Det var farmere i grupper, som fik mørkelveren til at gyse. Deres flokmentalitet og måden hvorpå en vred hob kunne blive samlet i løbet af ingen tid og de rustne hø-tyve, som agerede improviserede våben. Asith væmmede sig diskret og rystede på hovedet imens han med forsigtighed dirigerede sin ganger efter Selmy's i en beskeden fart. 

Landbyhusene tyndede ud omkring dem og naturen opslugte den ejede jord, som lå hengemt i områdets udkant. Deriblandt borgmesteren og Maksym, som sikkert havde travlt med at dulme sine forfærdelige tømmermænd. Medaniens lille, landlige handels-centrum var nok ikke et sted, som Asith nok burde holde sig en god afstand til. I hvert fald i et par år med den undtagelse, som var gennemrejsen når de engang skulle vende snuden hjemad. 

Asiths blik havde været låst imod horisonten, som stod hakket imod himlen på grund af de tætte skovområber. For en kort stund virkede det som om at han slet ikke lyttede til Selmy, men så vendte han blikket for at kigge på ham. "Jeg regner ikke med at det bliver en smal sag." Svarede han og trak på skuldrene inden hans holdning slappede en smule mere af igen - han havde knapt lagt mærke til hvor spændt hele hans krop havde været siden de gik udenfor kroens fordør. "Desuden kommer der til at være ekstra fokus på landevejen imellem Dianthos og landsbyen efter vores lille 'eskapade' med præsterne. Måske er det for det bedste at vi ikke skynder os med at vende blikket imod nord igen." Ikke at han gerne ville vanrøgte sin stakkels forretning mere end han behøvede, men han vidste af erfaring at det var diskretionen værd når man for alt i verden var nødt til at holde lav profil. "Ved du om der er nogle kolonier eller byer omkring området hvor roden gror?" Spurgte han så. Hvis deres søgen kom til at være meget langvarig, måtte de hellere udvikle en plan imens de rejste.

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 22.02.2019 20:05

“Godt..” Svarede Selmy lettet og følte sig med det samme mere rolig, og tvivlen blev midlertidigt hengemt bag andre tanker, som han lagde mærke til landskabernes skønhed her på sydsiden af landsbymurerne. Vinen var stadig kølig, men der ville nok ikke gå lang tid, før de ville begynde at kunne mærke en betydelig forskel. Solen skulle varme noget så nådesløst, selv ved grænselandet. 

Selmy travede lidt ned i fart med hesten, så han kunne følge Asith side om side og blive underholdt af hans snakken, hvad end det var til ham selv eller Selmy. “Du blev ellers noget forfærdet dengang jeg sagde hvor lang tid det ville tage at komme til Rubinien. Du har måske ikke så travlt mere?” Svarede Selmy og smilte som om han tog del i æren af denne pludselige ændring ved Asith. Selv brød han sig ikke om at skulle være væk alt for længe. Han havde aldrig været så længe væk, og allerede da han stødte på Asith for første gang, var han på vej hjem efter en længere tur. Han bekymrede sig om hvordan han mor havde det, og også hans far og søster, selvom de som regel havde en stærk psyke. Han delte dog ikke bekymringen med Asith, da han ikke ville brokke sig over at skulle blive væk i længere tid. “Altså... Rødderne vokser lidt uheldigt langt væk fra det hele... Men Sarghos er nok det nærmeste og sikreste valg...” Han tog sit kort frem og kiggede “Min farfar... altså jeg ved ikke om det passer. Men han påstod at blodrødderne var blevet plantet med ørkenelvernes magi omkring Thal’Elor, for at forhindre datidens rejsende og sultende mennesker i at nå helskindet frem, før de fik bygget den underjordiske by færdigt. Så jeg går ud fra at det er det nærmeste...”. Han kiggede op fra sit kort og så spørgende hen på Asith “I mørkelvere har et semi neutralt forhold til ørkenelvere, ikke sandt? Måske kan du få os ind”. Selmys smil blev pludselig bredere og hans øjne helt forventningsfulde. Thal’Elor var ikke noget menneskers øjne var berettiget til at bevidne, men hvis Asiths evner kunne tilføje et par spidsede ører på Selmy og dermed få ham ind, så kunne han blive et af de eneste mennesker, der havde set og følt på den elviske arkitektur og oplevet hvordan et magisk fungerende samfund så ud. Måske ville faren ved at smugle sig ind i elverbyen være næsten ligeså farlig som turen til Kzar Mora, men med Asith ved sin side, ville det nok blive Selmys eneste og bedste chance på at komme ind. 

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 25.02.2019 14:08

Asith krummede sig en smule defensivt sammen da Selmy nævnte hans attitude da turens længde først blev nævnt. Kort så han ufornøjet ud og skulle måske lige til at stikke ham en verbal flad, men den kom aldrig. I stedet var han akavet stille i et par sekunder inden han svarede og genvandt en smule rank ryg. “På det tidspunkt havde jeg jo lidt regnet med at jeg var nødt til at være din fangevogter under hele forløbet.” Mumlede han småsurt og lod sit falske, brune blik glide hen på Selmy igen da han fortsatte med at snakke om rødderne og deres placering. Sarghos, huh? Asith skulle tænke lidt hårdt for at placere stedet i hans mentale kort, for han havde ærligt talt ikke megen erfaring med noget som helst syd for Medanien. Han havde aldrig taget derned på egen hånd og ej heller da han stadig levede i Kzar Mora. Varmen og sandet var aldrig rigtigt noget som havde lydt tiltalende for ham. Til hans viden var det dog heldigvis et neutralt område, så måske kunne han slippe for at være forklædt under deres ophold? Kilepræsternes efterlysning kunne sikkert stadig nå området dog. 

“....” Asith trak en smule på skuldrene over Selmy’s spørgsmål. “Semi-neutralt.” Repeterede han tankefuldt med et lettere skeptisk udtryk. Han troede alt helt på andres tolerance overfor hans egen slags. “Jeg er ret sikker på, at vores ry stadig er i den lave ende af spektrummet. Ifølge de fleste andre elvere er vi nogle barbarer og blodtørstige sataner.” Han pausede kort og vippede hovedet en smule til siden. “De har nok ret.” Tilføjede han med lethed, som om det var en ret objektiv sandhed. Sådan var deres kultur desværre bare. Hans mening om sin eget ophav var ikke meget anderledes end de fleste andres, men han var ikke enig i at de alle skulle kategoriseres under de samme flag. Han var ret sikker på, at han ikke var den eneste af sin slags, som havde afsky for samfundet de kom fra. “Jeg er dog ret sikker på, at vi ikke er direkte banlyst og hvis vi er, er der råd for det.” Han virkede ikke bekymret om at komme ind overhovedet, men hans evner havde trods alt den fordel af at han kunne foregive at være fra hvilken som helst demografi som han havde lyst til - ørkenelvere inkluderet. 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 25.02.2019 18:30

Han var fristet til at lade Asith vide, at han var for rar og blid til at holde nogen som helst til fange, uden at de havde gjort ham noget først. Men indtil videre havde han kun oplevet Asith behandle ham med venlighed. Alle andre havde kun oplevet den falske Asith gennem en skal, og havde kun været brikker, der skulle rykkes lidt rundt med. Selmy undrede sig over, om det mon også var sådan hjemme ved Asith, men han kunne nu ikke forestille sig et helt liv, uden nogle bekendtskaber af den ene eller den anden slags. Stadig fornøjet kiggede han på ham, mens hesten fulgte stien, der førte dem ligeud. 

“Jeg tror at orkere og dæmoner ligger under jer... Jeg mener mørkelvere... på den liste” Rettede han hurtigt, da det var klart for alle og enhver, at Asith var en afviger, og at Selmy ville gøre det klart for ham, at han ikke anså ham for at være én af dem “Det er i hvert fald min oplevelse fra min opvækst. Hvis jeg ikke faldt i søvn som lille, så ville en ork komme og æde mig, ifølge min mor... Det hjalp aldrig på det, men det holdt mine øjne lukkede og min krop helt stille, indtil jeg faldt i søvn af udmattelse. Det er sjældent at man hører nogen true med mørkelvere på den måde”. Historien var vel ment som en form for opmuntring, men man kunne ikke rigtig løbe fra sandheden. Mennesker havde trods alt stadig gode grunde til at ønske mørkelvere døde. En hel skov af historieskriftruller, endda med ægte beretninger om Isari, fortalte mange historier om, hvordan mørkelver var født i ondskab og dyrkede Zaladin, og bekrigede skovelverne, som jo var på lysets side sammen med mennesket...  Derfor ville hans familie heller ikke acceptere Asith som ven af huset. Måske ville der være en lille chance, hvis blot han tilbedte Isari, men... Selmy kunne ikke se scenariet for sig. 

“Med vores held, finder vi det nok heller ikke.” Selmy vendte straks blikket ned på kortet igen, som var blevet tegnet af munkene i et af templerne, og derfor ikke ville kunne lede dem på vej. Så de ville blive nødt til at satse på Sarghos, selvom det ville betyde, at det ville blive nødt til at rejse langt, frem og tilbage, hvis ikke de kunne finde rødderne med det samme, og det ville også betyde, at de ville blive nødt til at rejse på højlys dag, mens solen varmede allerkraftigst... Selmy sukkede træt ved tanken og pakkede kortet i tasken igen.  


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 25.02.2019 23:15

Deres held? Asith vidste ikke om det var godt eller dårligt. På den ene side havde de stødt på både bjørne og Kileelvere, men på den anden side havde de sluppet afsted kun med skrækken begge gange. Selv deres stunt med Maksym var lykkedes uden at der blev taget for meget skade. Jo, Asiths hals gjorde ondt og mærkerne dunkede stadig under hans illusion, men alt taget i betragtning, kunne man fristes til at tro at held var en rigtig ting - hvad der så vare mere foruroligende var, at held, hvis det fandtes, en dag ville slippe op og Asith vidste at han selv havde fristet skæbnen lidt for mange gange allerede. Måske red han på Selmy’s uopbrugte held? Eller måske overtænkte han det for meget. 

“Mhn...” Han mumlede nogle få ord til sig selv, som om han skulle vedtage noget med sit indre råd inden han videregav det til Selmy. “Hvis vi kan gøre os nyttige under vores ophold i Sarghos, kan det være vi kan samle lidt informationer vedrørende roden. Måske kan vi inskrænke vores søgen en smule.” De var trods alt et ret privat samfund, som nok ikke fik mange gennemrejsende og specielt ikke folk med medicinsk og alkymistisk kunnen. Der var altid plads til apotekere og frivillige i byer trods alt.

Asith vendte kort hovedet bagud for at se hvor langt væk landsbyen var efterhånden og dernæst foran sig. De virkede til at være ret alene på den støvede landevej, så Asith drog et suk og hans illusion raslede af ham og dovent blev hængende i luften inden den blev til røg. Selmy’s gjorde det samme og for en gangs skyld kunne han ænse et fysisk fodspor fra Asiths magi: Røgen, som hans illusioner blev til, lugtede let af brændende plantemasse. Som salvie røgelse, som vise koner ville fordrive onde ånder med måske?

“Såh? Hvor er vores næste stop? Vi bør nok gøre noget ved vores påklædning inden vi når for langt sydpå.” Han skævede til sine støvler, som bestemt ikke var ment til andet end det kølige klima, som lige nu herskede i Dianthos området. Bare ideen om at trave igennem sand i dem fik ham til at svede!   


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 26.02.2019 20:45

Selmy så lidt mere dystert på tingene. Han ville ikke betragte dem som værende særlig heldige. Hvad der blot var som et par skrammer for Asith, var hårde kvæstelser for ham. Hvis blot han havde haft den samme psyke som hans far eller søster, så havde han lettere kunnet håndtere modstanden på rejsen, og han kunne bidrage mere, så Asith ikke skulle ordne det hele for ham. 

Stadig med blikket rettet kedsommeligt ned på hesten og jorden under dem, lyttede han til Asith, der lod til at tænke et eller andet igennem. Han gøs lidt ved tanken om, at de skulle færdes rundt i Rubinien så længe, denne gang et sted hvor ingen af dem var kendt med området eller beboernes skikke. Det meste han vidste om Rubinien var, at folk havde matematikken i orden der, for siden de ikke kunne gro så mange afgrøder, så var handel liv eller død for dem. Han nikkede godkendende, men stadig en smule skeptisk, hvilket ikke var svært for ham at skjule på hans mimik. ”Hvis de kan finde nogen nytte i to udlændinge” Mumlede han meget lavt.

Han så op på Asith igen, som han spurgte ind til hvad de så skulle gøre med påklædningen. Til dette havde Selmy en nogenlunde genarbejdet plan, som nok skulle virke for dem. “Vi køber det hele samlet, når vi alligevel bytter hestene. De ejendele, som vi ikke kommer til at bruge, såsom vores varme tøj, graver vi bare ned et sted, hvor vi let kan finde det igen på hjemturen. Så kan vi bære mere vand og mad i stedet.” Han scannede Asith med blikket, og kunne ikke ligefrem se, om der var nogle af Asiths ejendele, som han ville komme til at savne forfærdelig meget. Måske skulle det hele bare graves ned, måske på nær teltet og hans bog. Primært Selmys ejendele.  


0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: jack, Blæksprutten
Lige nu: 2 | I dag: 12