Caine trådte ind i kroen iført tøj, der var blevet helt gennemblødt af regnen udenfor. Vandet dryppede fra hans røde hår, og han rystede voldsomt på hovedet, næsten ligesom en hund, der har fået vand i pelsen, for at få det væste vand ud. Regndråberne føg til alle sider, og nogle enkelte dråber ramte åbenbart det nærmeste bord at dømme efter den vrængende stemme, han kunne høre til sin højre side. Men det tog han sig ikke af - han gik bare lige tværs igennem kroen med retning imod et tomt bord.
Tomme borde var der masser af nu på denne tid af natten. Normalt plejede kroen at være næsten helt fyldt op, i hvert fald omkring middagstid, men ikke nu. Der sad ikke mere end fem mennesker spredt ud over fire forskellige borde.
Caine tog plads på den stol, der var nærmest vinduet. Herfra havde han god udsyn til resten af kroen og verden udenfor vinduet, selvom der nu ikke var meget at se. Der var ikke andet end mørke og regn udenfor. Det eneste, han kunne faktisk se når han kiggede ud, var hans eget spejlbillede, der blev reflekteret i vinduet glas.