han rystede på hovedet " du finder mig aldrig igen hvis du først går, tro mig du finder mig ikke det kan godt være du kan lugte dig frem men hvad er der at lugte frem til hvis der ikke nogen lugt er" falco så selvsikkert på hende og smilte " et kys inden du går "

"Maki kan finde dig!" snerrede hun, "du har selv sagt, hun kan mærke dig ... Vi vil finde dig, stol kun trygt på det!" Hun rynkede brynene alvorligt og skulle lige til at åbne øjnene, da hun kom i tanker om, hun bare ville svitse ham, og før Maki havde fået blodet, ville det være dumt. Hun knyttede næverne, så hendes kløer borede sig ind i hendes egen pote.
"Jeg synes, du har fået rigeligt," snerrede hun arrigt og gik ned på alle fire for at gå. Hun var nødt til at mærke sig frem og lugte sig frem, da hun ikke turde åbne øjnene lige nu.

han smiler endnu engang " hvorfor tror du hun kunne det, det var nok fordi jeg lod hende finde mig, for at jeg kunne få dig ikke, du er ikke så klog af en misser at være, men fint hvis du tror hun kan finde mig så held og lykke. falco vidste han havde ret en vampyr kan forsvinde fra omverden og det havde falco gjord mange gange " så du vil ikke gi et kys inden du smutter hvis det nu er sidste gang vi ses"

"Det er ikke sidste gang!" snerrede hun arrigt og slog ud efet ham med en klo, før hun vendte sig igen. Hunv ar dog blevet lidt usikker efter det, han sagde, men hun lod sig ikke mærke med det og viste intet af det. Han kunne ikke bare lade Maki dø, det skulle hun nok sørge for!

han nikker men bliver ramt af hendes hug, det eneste hun vil kunne se er et smil fra hans side, han tager hurtigt fat i hende og kysser hende på munden (?)

Hun hvæser og sprutter som en arrig kat, da han kysser hende, og hun flår sig fri, mens hun knurrer faretruende.
"Du er en idiot!" snerrede hun med et fnys og satte så af og begyndte at løbe, selvom det langt fra var i hendes normale tempo, da hun stadig havde lukkede øjne. Hun følte angst og vrede på lige højde bølge gennem sig, mens hun forsøgte at sætte en kurs.

//out