Mumlede han tungt, sukkede og fjernede atter hånden fra sit ansigt inden han samlede begge hænder og lage dem under hovedet.
Hvis hun skulle forstå det skulle hun vel kende hele hans historie.. Eller så meget af den til han fyldt 14.. Hvorfor ikke..?
"Fint du får bare hele historien.."
Tilføjede han kort, skulle lige samle sig inden han kunne snakke videre. Det var en irriterende historie.
"Altså jeg blev født for 1252 år siden i et lille hus i udkanten af en landsby. Min mor var som sagt menneske på det tidspunkt og min far har så været en dæmon. Da jeg fyldt 4 blev hun angrebet af en vampyr og endte selv sådan. Hun nægtede vist at drikke blod og ved et uheld endte med at angribe mig og redede mig ved selv at transformere mig til en.. Halv vampyr-agtig skabning. Som lille var jeg ufattelig uregerlig og havde for vane at slå små dyr ihjel for den sjove del i jagt, du fatter det nok ikke, men det var ikke i ond hensigt.
Omkring 13års alderen begyndte jeg at søge væk fra vores lille idyl selvom jeg havde fået strengt besked på at lade være. Jeg tror jeg var en smule ensom med kun at havde min mor.
Tættere ved landsbyen fandt jeg en del børn på min egen alder, men turde trosalt ikke snakke med dem. Jeg havde jo ikke set dem før. Til sidst opdagede en lille pige mig og blabla du kender historien med venskab.
Hendes forældre endte med at finde ud af det og valgte så at udslette 'ondskaben' som så var en enlig vampyr, der boede i udkanten af deres lille, stinkende, lorteby. Så jeg vil sige at det var min skyld at det skete.."
Krystallandet


