"Syn?,, Damia løfter sit øjenbryn, ikke helt tilfreds med det kort fattet svar. Dog bliver det mere seriøst, da han røber, at disse såkaldte 'syn' han har, har evnen til at gøre ham fortræd. Om det så er fysisk eller psykisk er uvist, og hun går ikke ud fra, at han var i en tilstand, hvor han ville forklarer sig. Fyren så hel lamslået ud, og det hjalp ikke på humøret. Damia kan kun, se hjælpeløst til.
Det sviger i hendes hjerte, da hun ser ham fælde en tåre. Så forsvandt han...
"..." Damia ser sig forvirret omkring
"Kanismo,, hvisker hun, og er i starten for oprørt til at ligge mærke til sølvdjalen.
"Oh...,, udbryder hun, da hun nær er ved at falde over ham. Tøvende rækker hun hænderne ud og sætter sig ned. DEt var som at famle i blinde. Forsigtigt ligger hun en hånd på hans krop. "Kanismo,, kalder hun bedende. Hvis blot hun kunne se...

- Avatar og profil billede lavet af mig