Krystallandet
Nichols 11.05.2009 22:04
Han leder fortvivlet i sin Rygsæk efter sin træfløjte som han var sikker på skulle være der, fandt den! han sætter den for munden og mærker sin frygt langsomt forsvinde,han ser ned mod væsnet som nu stirre på Nakumu med et vredt blik, hendes frygt var åbenbart større end hans når væsnet var der og tiltrak den åbenbart. Han kunne enten slippe af med den ved at lade den anribe Nakumu, men hun havde jo intet med det at gøre da hun jo kun havde hjålpet Sølvdjalen, han tænkte hurtigt og løb ned mod hende og stoppede foran hende og Sølvdjalen, ''rolig jeg er her'' han kom til syne og så intenst på væsnet som så på ham igen, den stod foran ham kun en hånds bredte væk, fløjten kom op for hans mund og han blæste stille den samme melodi som hans mor engang sang for ham.
Væsnet rakte sin hånd igennem hans højre side, det føltes for ham som en tyr der stangede med al kræft i hans rigben,han holdte kort pause og bed smerten i sig og forsatte sin melodi.
Væsnet lod si forsvinde i et lysklimt (muligt at se) og Kanismo røg ned på knæ og holdte hårdt om siden hvor væsnet havde brækket hans rigben.
''du vil tro jeg er tosset...'' kommer det stønnede i smerte, dog griner han over det.
Sølvdjalen ser til og falder i søvn til melodien og lager sig ikke provokerer af lyset.
