1 .. 10 11 12 13 14 15 16

Alt det krævede var én fejltagelse

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 26.12.2020 13:07

Fabian burde også godt have set den kommentar komme, men han var alligevel ikke helt forberedt på den, og et grin udbrød fra ham, som han begyndte at le så hele hans ansigt rynkede sig op, med smalle øjne og et kæmpe smil på læberne, og han måtte kigge kortvarigt væk. Nogle gange glemte han, at Aldamar ikke var så genert som da de havde lært hinanden at kende. Han kunne heller ikke ligefrem benægte at Aldamars ædelsten var det dyrebareste. Ikke kun fordi han skulle lave arvinger, som egentlig ikke var Fabians problem, men nu mere fordi de ligesom lidt var en del af hvad Fabian normalvis pillede ved.

Det tog lidt tid, og et par tåre havde alligevel udsprunget fra øjenkrogene på Fabian. ”Det er de dyrebareste ædelsten,” sagde han endelig og nikkede lidt, stadig små grinende. ”Men jeg tror ikke jeg kan købe meget med dem nede på markedspladsen.” Det ville være noget af et syn, og bare tanken om det fik ham til at kvæle et kommende grin, og man kunne se at han blev nødt til det, for ikke at begynde at grine igen.
Hans fingre var dog begyndt at nusse Aldamar lidt i nakken som de stadig lå der og Fabian ikke havde fjernet sine fingre endnu. Han nød at have vægten af Aldamar over sig, også selvom det ikke var meningen at de skulle noget, men bare ligge og hygge lidt. Være sammen.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 26.12.2020 14:43

Med et tilfreds smil kunne hans se skøge knække sammen i latter, skarpt forfulgt af Arysprinsens egen idet at måske nok var kommet en anelse ud af det blå, men samtidig talte for hvor komfortabel han følte sig omkring Fabian. Komfortabel nok til at kaste livslang etikette og traditioner ud af et vindue fra 5 sal, og sikker nok, til at lade ham vide at det ikke kun var sjov når han lige blinkede en ekstra gang, inden hovedet faldt ned imod hans kraveben og han smilede sly.
Maven han lå på hoppede op og ned ved de små latterkramper, men det gjorde det ikke som sådan ubehageligt - og slet ikke nok til at han ville rykke sig nogle steder lige nu; han lå alt for godt til at lade det være en mulighed.

En enkelt hånd rakte hen for at tørre de tårer af latter der også var kommet, væk, og fornøjet kunne han nu lytte imens at et overvejende udtryk fandt plads over det hvidlige ansigt. "Hvor skuffende det end er... må jeg desværre give dig ret - de ville nok nærmere stille spørgsmålstegn til hvor de er kommet fra" grinte han, og trak hånden tilbage, men kun for at sno den ind under hans agne skuldre da han rakte op. Aldamar bukkede sig kortvarigt ned, og kyssede det glatte bryst. "Og så ville jeg da først til at skulle trække i tråde, for at forsvarer dig. Vi må nok holde den på krystaller og..." Aldamar sneg sig en anelse længere op, for at liste et kys hen imod hans hage. "... kys?" sagt næsten spørgende; var det en god nok valuta for skøgen at accepterer? Fordi det var han i hvert fald også værd. Måske endda mere end et, hvis han var lidt sød på en god dag.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 26.12.2020 14:58

Endelig løsnede Fabian sit tag på Aldamar, blot for at lægge armene lidt mere bekvemt omkring den mindre krop. En arm om livet, og en til at køre igennem de mørke krøller, der stadig var lidt uglet efter natten de havde sammen, hvorend lidt de faktisk havde rullet rundt sammen som sådan.
Latteren var også ligeså stille ved at dø ud, og Aldamar fik ikke ligeså meget en hoppe tur oven på ham, nu når maven stoppede med at foretrække sig i latterkrampe.

”De er nu også bedst placeret hvor de er lige nu,” kom det også lidt drillende fra Fabian, fordi han ikke helt kunne lade vær. De ædelsten ville ikke være meget værd væk fra Aldamars krop, især fordi de var så fint placeret.

Det så næsten ud som om at Fabian lige tænkte sig ordentlig om, som Aldamar prøvede at nøjes med krystaller og kys. Det krævede dog virkelig ikke meget overtalelse, siden det var hans primære belønning allerede, og han brød sig nu ganske godt om det. Især kyssene. ”Så skal det også være nogle ekstra gode kys,” hviskede han, og lod hånden i håret glide ned til Aldamars kæbe. ”Tror du at du kan opfylde det?” Selvfølgelig kunne han det. Der havde aldrig været noget brok fra Fabians side om at Aldamar ikke levede op til forventningerne. Nok tværtimod.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 27.12.2020 12:26

Halsen strakte sig en anelse idet at en hånd gled ned af kæben, og Aldamar's øjne spærredes en anelse op, da der tilmed blev formuleret en udfordring til ordene. Ekstra gode... om han kunne klare det? Måtte han være fri, det var hvad han betalte ham i, allerede her i forvejen - hvis han ikke gjorde et godt stykke arbejde, havde han aldrig vundet ham over til at starte med. Som i aldrig.
Og det var han alligevel glad for at have, specielt når de lå sådan her, og han med en lill møven bevægede sig hen til ansigtet igen.

For bedre at kunne se ham, hævede overkroppen momentært en anelse, og fyrstesønnen tsk'ede. "Jeg tror ikke på ting - jeg enten ved, eller ikke ved" Aldamar lænede sig ned så deres læber knap nok rørte - kun lige akkurat, og smilede. "Og jeg ved at jeg kan opfylde lige dét ønske" forsatte han skråsikkert, men følte sig også ganske overbevist om lige præcis de ord.
Langsomt trak ansigtet sig dog en anelse tilbage i kølvandet af de ord, i stedet for faktisk at læne sig frem og bevise det. Nej, ikke så hurtigt, omend Aldamar næppe ville modsige sig hvis de var opsøgende. "Men når det bliver en valuta, må man jo være betænkelig med hvornår at de kommer..." hviskede han med et drillende smil, og løftede det ene øjenbryn. Ellers blev det jo udvandet, gjorde det ikke?
En logik han meget vel vidste ikke var helt nødvendig at forholde sig til, men stadigvæk blot en anelse for oplagt til at lade være.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 27.12.2020 14:14

Selvfølgelig var der altid en udfordring i Fabians ord, hvordan kunne han lade vær?. Det var dog absolut en udfordring til at få Aldamar til liiiige at kysse ham igen. Det var dog ikke altid at sådan nogle ting arbejdede med ham.
Han lænede sig op for at møde de læber der kom mod ham, og så... stoppede Aldamar lige inden de ville have skulle ramme mod hinanden. En utilfreds brummen lød fra Fabian, som hans øjne også blev lidt smallere, da Aldamar begyndte at trække sit hoved væk. Hånden der stadig var ved Aldamars hoved, lagde sig mod hans nakke i håb om at stoppe ham fra at trække sig endnu mere væk.

”Men hvad godt er valuta, hvis man ikke også bruger det,” brummede han. ”Og du plejer ikke at have problemer med at smide penge i min retning ellers.” Han prøvede at føre Aldamars hoved tilbage ned så han kunne få et af de længeventede kys endnu engang. Hvis Aldamar ville holde på sine kys, fordi det var blevet valuta, ja, så ville Fabian nok sørge for at det ikke var det mere. Så ville han hellere have kastet krystaller efter sig, selvom kyssene var så meget mere tilfredstillende.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 28.12.2020 19:26

Presset imod hans nakke blev mødt af et smil der blot voksede en anelse, og Aldamar var ikke mere modstridende end en hentydning var nok til at stoppe ham imens at han både kunne høre, og fornemme hvordan at lige dét ikke helt faldt i god jord. Det var dog ikke sådan at han fik svaret - fordi kort efter ordene var lydt, vendte presset endnu engang tilbage, og Aldamar's læber ramte med en slugt latter Fabian's egne.
Imod madrassen under dem var det at hænderne knyttedes en anelse i velværen der bølgede gennem kroppen, og Aldamar's øjne lukkede dernæst en anelse i. "Jeg må være blevet nærig, her på mine gamle dage" mumlede han sagligt, og tilføjede endnu et lille kys som en sidste tilføjelse, førhen at hovedet med et dramatisk suk gled ned ved siden af hans, over skulderen.

Hvorfor var det også morgen.
Aldamar mumlede noget ganske usammenhængende om morgentid og aftentid, og drejede halvejs ind mod øret med endnu et suk. "Urgh, hvorfor skal det også være morgen..." der var mange ting han godt kunne vænne sig til om morgenen - Fabian ved siden af ham værende en af dem, hans 'selskab' som en mulighed når det var koldt om natten, en anden - men tidsmanglen der lige nu stoppede ham i at gøre andet end at sukke en anelse melodramatisk, og afholdent sørge for at hænderne ikke vandrede nogle steder hen de ikke skulle, eller måtte være lige nu.
Det var da også bare for uretfærdigt.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 28.12.2020 19:35

Heldigvis havde Aldamar ikke gjort sin trussel til virkelig, og Fabian kunne ikke stoppe smilet som strakte sig, da han mærkede de bløde læber mod sine egne. Et lille lykkelig suk blev slugt af læberne mod hinanden, men det var der trods alt stadig.
”Det håber jeg ikke,” hviskede han lidt leende, og lod sine hænder skiltes så han kunn nusse de bløde krøller, som hovedet fandt vej ned mod hans skulder. Fabian ville helst ikke undvære kyssene. Tanken om at der ville begynde at gå uger mellem det, var ligeså uudholdeligt nu, som det havde været i gå da emnet var blevet bragt op.

Han var dog ikke helt sikker på hvorfor Aldamar pludselig virkede lidt opgivende, inden at han faktisk fik fuldført en sætning, der ikke bare var noget mumlende. ”Fordi det er der vi er i tidscyklussen,” indrømmede han, med kunne ikke lade vær med også selv at føle sig en anelse opgivende om det, velvidende om at han skulle op. ”Vi kan vel stadig nå at spise morgenmad sammen?” spurgte han, ikke helt sikker på om det i det hele taget var passende, eller om Aldamar bare ville have ham ud af huset. Lidt solid morgenmad, ville dog ikke ligefrem skade Fabian. Noget til at holde ham i gang resten af dagen og holde kulden lidt på afstand.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 28.12.2020 19:52

Hvorvidt det var passende eller ej, det kunne han ikke undgå at være en anelse ligeglad med lige i den her situation. Der var ikke meget tøven da han nikkede imod den andens skulder, og han regnede velsagtens også stærkt med at de dækkede op til ham. Manden var trods alt en gæst i huset. Åhh hvor han dog håbede at Fabian ikke havde fjollet omkring med nogen fra staben, hverken dem der var der igår, eller hvis der var kommet nogle senere her i dag. Det ville nemlig gøre det en anelse mere kompliceret at bortforklarer hvilken slags husgæst han var.

En fantastisk en af slagsen, Aldamar sukkede endnu engang over hvor dybt han var havnet i alt det her, og overgav sig samtidig til den bløde nussen i håret, noget som han efterhånden var varmet lige så meget op til som enhver anden - som havde han aldrig ønsket andet af Fabian. Lige nu ville det ideelle virkelig være at kunne blive liggende, virkelig kunne nyde morgenen som de havde foran sig, og så sammen tage til morgenmaden. Men det var desværre ikke et valg som Aldamar ikke følte sig sikker nok i sin position til at tage. "Hvad kan du li' at spise?" Aldamar rullede sig om på siden og samtidig over på en af de størrer overarme Fabian så belejligt var i besiddelse af, så han ikke kom var langt væk fra de blå-grønne øjne, der gradvist blev mere og mere oplyst af morgengryet der sneg sig tættere og tættere på.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 28.12.2020 21:08

Fabian havde endnu ikke stødt på nogen i tjenestestaben han faktisk kendte, heldigvis. En eller anden dag kunne det ske, men heldigvis var hans klientel ofte af den lidt lavere ende af samfundslaget. Dem som så ikke egentlig burde have råd til ham, og på det seneste havde han også undgået folk der kunne have nogen som helst form for relation til Aldamar, hvis han kunne slippe afsted med det. Det var ikke sikkert det lykkedes dog, men han tænkte at det nok var bedre for at fremtidssikre, hvad end det var de havde. Han havde ikke behov for at de blev mere hemmelighedsfulde.

Han var hurtig til at fange Aldamar som han begyndte at rulle væk, frusterende at det havde en ende, og kiggede smilende på den anden mand. ”Jeg gætter på at du ikke er et godt nok svar,” sagde han, tydeligvis drillende, for det lød virkelig dumt i de fleste sammenhænge, selvom han nu ganske godt brød sig om Aldamars smag. ”Jeg har aldrig fået en adelig morgenmad,” tilføjede han og kiggede indtrængende på Aldamars øjne inden han forsatte. ”Noget der ligger godt og tungt uden at gå på kompromis med smagen. Æg, kød og nogle grøntsager eller rodfrugter er altid godt,” indrømmede han endelig. Havregrød ville han helst være foruden. Ikke fordi han ikke kunne lide det, men han havde fået det nok år til at han var ved at være lidt træt af det.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 28.12.2020 23:01

De begge håbede vidst på at Fabian ikke bumpede hofter med den forkerte medarbejder, og hvis han eller hun gjorde, kunne man håbe at hans tankemønstre var til at stoppe eller gøre tavse. Aldamar gav ikke bare lige sådan slip på hvad han havde fundet, og da armen greb ham på sin vej væk, blev han tilfreds holdt fast af den. Sådan skulle det også være.
Et lille strejf af en varmere farve skød over ansigtet da svaret Aldamar selv bestemt ikke var godt nok at bruge hvis han skulle sige noget videre, men det var mest af alt givet morgenens hændelser, og det faktum at Aldamar var ganske bevidst om at han ikke ville have sagt nej, hvis det var menuen for morgenen.

I stedet låste han øjne med den anden mand, og fjernede først blikket for tænksomt at kigge en anelse opad - lige erindre sig hvad de plejede at få, for god ordens skyld. Brød og æg var til at overskue. Rodfrugter var han ikke sikker på at køkkenet ville servere så tidligt, men frugter kunne han nok godt anskaffe sig; det var med et lidt bredere smil at han så tilbage på Fabian. "Okay så, adelig morgenmad ala. godt og tungt i kroppen" grinte han fjerlet imod den andens læber, fulgte op med et hurtigt kys. "Du må jo have noget energi til din fridag, der forhåbentlig stadigvæk står på hvile, mmh?" Med de ord tog han sig endelig (godt nok en anelse modvilligt) sammen til faktisk at rulle imod sengekanten, og smække fødderne imod det kolde gulv.
Okay, de skulle op. De skulle ud af sengen inden at de lod timernes muligheder opsluge dem; Aldamar strakte sig langsomt og lyttende i sin siddende position, inden at han ville få rejst sig.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 28.12.2020 23:16

Det havde allerede lidt været menuen for morgenmaden, hvis Fabians kulle være helt ærlig. Smagen sad stadig lidt i munden, til trods for de utallige kys, og det ville nok kun blive fjernet af at rense mund, eller få noget andet at spise til at overdøve sammen. Det var dog også lidt en smag han var ganske bekendt ved, selvom han hårdnakket ville påstå at folk smagte ganske anderledes.

Man kunne se hvordan Fabian ville læne sig ind mod Aldamar, lidt grinende og placere endnu et kys mod Aldamars læber, men det blev stoppet, som Aldamar pointerede at det var en fridag for Fabian. Det havde han ikke engang overvejet. Hovedet gjorde ikke ondt mere, og i sit stille sind, der havde Fabian lidt regnet med at han efter at være blevet sendt væk, skulle ned på gaden igen og finde noget arbejde. Det havde virket logisk.
”Selvfølgelig,” sagde han, udmærket godt klar over at hans tøven og ord havde givet Aldamar nok indikation til at det nok ikke ville være tilfældet.

Selv tog han lige et suk, inden han satte sig op, før han krøb over til kanten, for at rejse sig. Den kolde luft mindede ham lidt for meget om sin lejlighed, og han var hurtig til at hive fat i tøjet fra sidste aften, og hev det på. Han måtte nok skifte til det andet nedenunder, siden der var blevet lagt noget tøj frem, hvis han undgik at støde på nogen. ”Vi ses til morgenmaden?” sagde han endelig og kiggede mod Aldamar, heller ikke helt sikker på hvor lang tid det ville tage Aldamar.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.12.2020 14:52

Aldamar lyttede, og drejede i sin lyttende mine langsomt blikket en anelse over skulderen, idet at pausen trak ud og Fabian ikke svarede så prompte som man kunne have håbet på. Øjnene blev en anelse smallere, og Aldamar åbnede modsigende munden - selvfølgelig? Det kunne han godt gøre bedre. Hvis han skulle tale udenom, ville det ikke være så nemt!
Men inden at han nåede at pointere hvilket dårligt forsøg der skjulte at det nok ikke ville komme til at stå på hvile, jah der fik Fabian moslet sit tøj på og gjorde klar til at møde ham nede ved morgenmaden. Ordene faldt derpå lidt sammen, på spidsen af fyrstesønnens tunge... han holdt dem tilbage (for nu) og lod i stedet et smil favne læberne idet at han rejse sig. "Vi ses til morgenmaden" brummede han, og greb med en fingerkrog fat i mandens bukestrop for at trække ham ind i et farvelkys, førhen at han fik lov til at tage afsted. "Jeg skynder mig" tilføjede han med et lille smi.

Det var dog ikke overraskende, når Aldamar's version af at skynde sig stadigvæk var et ganske mageligt og behageligt tempo at forholde sig til.
Ansigtet blev vasket, håret ordnet, tøjet fundet frem - og taget på, og de sidste detaljer fandt alligevel sin vej til mandens morgenskema, da han fandt den rigtige ring at tage på, og lige sørgede for at kører en klud over sølvsmykket ved hans hals, så det skinnede. Derfor var det først godt 20 minutter fra Fabian havde forladt rummet til at Aldamar selv bevægede sig ud på gangen, for at finde dem nede i køkkenet.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.12.2020 15:11

Det var heldigt for Fabian at emnet blev droppet, for han kunne høre og nærmest mærke hvordan Aldamar havde lyst til at tage det op og være efter ham omkring det. Han ville nok være lidt mere forsigtig om hvad han tog i dag, men slet ikke at arbejde? Det virkede urealistisk. Så skulle han enten sidde og afvise kunder hele dagen på kroen, eller sidde i sin kolde lille lejlighed og stirre på skriftruller. Ingen af dem lød appetitlige.

Han greb lidt mere fast i Aldamar, da han blev hevet hen for at kysse ham og nægtede lige at slippe det et par sekunder mere inden han accepterede det og trak sig væk, med lidt funklende øjne. Det havde været en god start på dagen. ”Jeg ved at der ikke kan sættes en tidsramme på at gøre sig smuk,” kom det drillende, selvom han nu også værdsatte at Aldamar gjorde noget ud af sig selv.

Turen ned til værelset var heldigvis overraskende nem. Ikke mange var vågnet endnu fordi det stadig var tidligt, og endnu færre var begyndt at vække dem der boede her. Chance var lidt med ham. Da han kom ind på værelset, sørgerede han alligevel også for at ordne sig lidt. Ansigtet vasket, og han gurglede også lidt for at få resterne af smagen af Aldamar ud af munden, inden han trak i det andet tøj han var blevet givet.
Derfor var det heller ikke særlig lang tid han endte med at vente på Aldamar, som han selv fandt mod køkkenet og spisesalen, alt efter hvor han blev sat til at spise morgenmad.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.12.2020 15:50

En tidsramme kunne ganske rigtigt nok ikke sættes, og alligevel følte Aldamar at han i hvert fald nogenlunde holdt sig inden for en unævnt tidsramme, da han kom ned og fik hvisket at Fabian heldigvis ikke havde været her meget lang tid før ham. Næsten som var det timet; Aldamar smilede for sig selv idet at han nok så fraværende nikkede til hvad der blev oplæst at de ville få serveret, øjne en anelse studerende (og dermed også distraheret) over Fabian siddende i det nye sæt tøj som tjeneste staben havde fundet frem til ham. Det sad selvfølgelig ganske godt, og ligesom de andre få men fantastiske gange Fabian havde klædt sig efter en anden standard, slog det Aldamar hvor objektivt køn han var.
Med en lille vinken af hånden blev menuen på boller, frugt og noget mere sødt godkendt - "Det lyder godt, Silje", og Aldamar fik endelig vristet sig ud af deres spørgsmål og fik i stedet sat sig foran den anden mand.

To dampende varme kopper af the blev ikke længe efter placeret på bordet, og Aldamar greb den ene's hank for at trække den nærmere, og derefter få fat i mælken som en kølende tilføjelse. "Så, Fabian... jeg går ud fra at du har sovet godt?" sagt ganske neutralt, og det var nok kun glimtet i de mørke øjne, der vidnede om at det mere var et spørgsmål for synets skyld, end for spørgsmålets skyld.
Men dog, han håbede stadigvæk at manden havde sovet godt trods han ikke havde sovet det sted han burde sove - Aldamar's fingre greb en af sølvskeerne for med en dæmpet klirren at røre rundt i porcelænskoppen.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.12.2020 16:07

Nu når de begge to var oppe og faktisk klædt på, så kunne Fabian også lidt bedre værdsætte hvor meget Aldamar egentlig gjorde ud af sig selv om morgenen. Han var virkelig køn. Måske ikke til alles smag, men det var nok mere grundet i at alle ikke ligefrem brød sig om mænd der gik så meget op i udseendet. Fabian havde dog næsten fået nok i den anden lejer hvor mændene ikke tog sig af sig selv.

Han gav dårlig tjenestepigen opmærksomhed som hun læste op, da han var ganske sikker på at han nok skulle kunne lide det hele der blev serveret.
Koppen med te der blev serveret, var han også hurtig til at tage op i hænderne. Varmen var behagelig, efter den lidt kølige tur herned, selvom pejsen allerede var tændt op for, når nu de vidste at der ville være gæster. ”Ganske godt,” sagde han, hans egne øjne funklede lidt i lyset og morskab, fordi de vidste hvis begge to godt at han havde sovet fantastisk. ”Hvad med dig? Det må altid være behageligt at sove i egen seng.” For Fabian havde ikke sovet i sin egen seng, selvom han efterhånden ville mene at Aldamars seng næsten var mere hans, end den han teknisk set havde derhjemme, som han prøvede at undgå at sove i.
Han tog en tog af den varme te, inden han satte den ned igen. Han havde ikke noget umiddelbart behov for at hælde noget i lige nu, og ville så vidt som muligt bare nyde at han nu havde fået lov til at spise to måltider i Aldamars hjem, uden at skulle skjule sig selv.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 31.12.2020 15:28

Det var i sandhed en lidt bizar situation for dem, men Aldamar ville dog vurdere at det ikke gik helt katastrofalt, når han sådan lod blikket betragte dem udefra og observerede at det hele var nok så almindeligt. Arya manglede, men han var også nok så sikker på at hun ville komme senere på dagen - han kunne ikke helt mindes om hun havde sit eget lille program for dagen, men det ville ikke være overraskende.
Aldamar løftede te kruset til læberne, og bagved det, smilede han en anelse bredere - fyrstesønnen nikkede kort og bekræftende. Han havde haft en helt fin nat. Ganske god, og overraskende indholdsrig, Aldamar's tanker skubbede aftenens og morgenens billeder en anelse længere væk, og han grinte fornøjet, ganske lavmælt. "Det har sine fordele, og man er trods alt blevet nok så vant til den" Aldamar's blik gled fra Fabian og over til det mad der endelig blev sat på bordet, og han rakte ud efter nogle af bollerne der var blevet bagt.

Kurven blev derefter strakt frem imod skøgen, og Aldamar åbnede på ny munden imens at han tilbød en bolle. "Hvad er dine planer så for resten af dagen, når vi er færdige her? Jeg mener ikke vi får besøg før senere på dagen, så vi burde..." Aldamar kiggede kortvarigt imod en af tjenerne der var på vej ud, som nikkede bekræftende, og fyrstesønnen kiggede mere tilfreds tilbage på Fabian. "... have lidt tid inden det er" der var selvfølgelig ting han kunne vise ham i huset, men måske han havde et forslag til noget specifikt.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 31.12.2020 15:49

Fabians hånd fandt bollekurven, som den blev rakt frem, og fik fat i en af bollerne. Der virkede til at være lidt tyngde i det trods alt og han lagde den på tallerkenen, inden han rakte ud efter noget han kunne supplere op med af de andre ting der var på bordet. Det var kun de to af dem, så Fabian havde sine tvivl om at han faktisk kunne opføre sig helt forkert, hvis han bare.... lige lod vær med at lave visse bemærkninger.

Hans fod strakte sig lidt under bordet, og puffede sig mod Aldamars under den, med et sigende smil på læberne. ”Jeg burde have nok fritid til at få et par timer til at gå her, hvis du ønsker,” sagde han, venskabeligt, og hvis man ikke vidste bedre, så virkede det som om at det var alt det var. En invitation til faktisk at være sammen med Aldamar uden at gemme sig, var dog ikke en han havde tænkt sig at gå imod, især når han ikke ønskede at han arbejdede. Det var nok også grunden til at han ikke nævnte noget om hvad planerne havde været, for det vidste de begge to vidst godt. Nogle gange kunne det betale sig at opsøge Fabians selskab, bare så han ikke gik ud på gaden og var dum endnu engang.

Han havde fået fat i noget kød der også var blevet sat på bordet, og begyndte derefter at tygge lidt på sin bolle. Virkelig ikke værst. Der var dog ikke ligeså meget hast i hans spisning, som der havde været aftenen forinden, da han havde fået mad der.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 31.12.2020 16:07

For Arysprinsen tog det ikke lang tid at finde det pålæg man ville have, og af ren vane smurte han en bolle, førhen at han med et kort kig opad tilfreds kunne hører hvordan at Fabian ville blive, i hvert fald bare i nogle timer. Nu hvor at han alligevel var her, var det et spørgsmål om at drage nytte af situationen, fordi det var virkelig sjældent at det ikke havde været muligt at pakke ham ind eller pakke ham væk fra det mere offentlige øje. Så et par timer mere med en mere velklædt og sundere mand? Det var ikke noget Aldamar sagde nej til.
Foden puffede en anelse drillende tilbage, og han nikkede - "Så er det en aftale" Det plejede ikke at være et problem at underholde sig selv; Aldamar's blik blev en anelse mere fjernt idet at han overvejede hvad der kunne være spændende for dem at lave.

Der var selvfølgelig steder han kunne vise Fabian rundt, men de kunne måske også tage ud på en ridetur i det gode vejr, og så vende tilbage inden frokost... bevares, naturen udenfor Dianthos var ikke ligefrem et spændende form for landskab, men det var en god tur, og kunne være et godt afbræk. Han havde trods alt set ham ride på deres vej til Fredskilde, så han vidste at han godt kunne.
Aldamar's fod skubbede endnu engang til Fabian, og han fokuserede på ham igen. "Er der noget bestemt du vil lave, eller skal jeg være værten der kommer med forslag?" kom det med et morende lille glimt, og han tog endnu en bid af bollen.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 31.12.2020 16:18

Det summede lidt i Fabians krop, for selvom han godt vidste at de nok ikke kunne lave nogle af de ting de plejede, så var det ikke ofte at de bare brugte noget tid sammen hvor de bare var... sammen. Det var nok i sidste ende ofte Fabians skyld, fordi han altid lagde op til det når han nu engang var sammen med Aldamar og de lavede andre ting. Måske lidt en arbejdsskade.

Under bordet forsatte hans fod lidt med at drille Aldamar, med at puffe i den og fange den, mens han over bordets overflade, så mere interesseret ud i sin morgenmad. For selvom han ikke spiste hurtigt, så fik den hurtig ben og gå på, og han rakte snart ud efter endnu en bolle. Et solidt morgenmåltid var vigtigt.
”Jeg vil gerne se hvordan det ser ud når du er en god vært,” sagde han drillende, åbne overfor hvad Aldamar havde lyst til. ”Og hvad man laver, når man er sammen med Arys prinsen.” Hans øjne kiggede rundt efter han havde sagt det, men der havde ikke lige været nogen tjenestefolk der kunne stille spørgsmålstegn ved de ord. Tjenestefolk sladrede jo så frygteligt. ”Har du noget i tankerne?” spurgte han til sidst. Det var lidt som om at de brød en uskreven regel ved at han var her og faktisk indgik i Aldamars hverdag på denne her måde.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 04.01.2021 19:41

En lille kluklatter forlod Aldamar ved de ord, da hvad man almindeligvis ville lave sammen med Aldamar, nok ikke var hvad Fabian kunne håbe på at nyde. Han ville uden tvivl kede sig til hvad end det var for en lille fin forsamling af fine mænd og kvinder han skulle mødes med her senere, og selvom Aldamar selv nød spillet der kørte rundt i de højere lag (han nød det på meget specifikke punkter, slet ikke dem alle), jah så ville det jo næsten være tortur - for dem begge - at hive ham ind til det.
Så Aldamar endte med den første idé han var endt på, og rankede sig en anelse, med et 'hemmelighedsfuldt' smil omkring de smallere læber. "Jeg har en idé du måske står til at bryde dig om.." grinte han, og spiste endnu en bud, inden at det blev sat væk til fordel for te.

Over den dampende varme kop var det at Aldamar's blik gled sidelæns ud imod vinduerne bagved Fabian, hvor at morgensolens stråler stille og roligt varmede dagen op for dem. "Lad os tage på tur. Jeg har nok godt af den friske luft jeg rent faktisk kan få om morgenen, især hvis jeg skal være optaget herinde senere, så..." blikket gled tilbage imod Fabian. "... måske jeg kunne lokke dig med udenfor bymuren, i nogle timer?" sagt med høflighed hvis man var en der observerede dem fra væggene af rummet, men med et lidt for tilfreds glimt i de mørke øjne, til at det kun var et høfligt forslag at tilbyde gæsten.
Nej, det var primært for hans egen skyld at han ville have dem en smule udenbys - men det vidste Fabian velsagtens. Han havde trods alt oplevet Aldamar uden for bygrænsens genkendelighed en gang før. Det kunne godt være at de ikke havde flere timer på den her dag, men de havde i hvert fald et par.

1 10 11 12 13 14 15 16

1 1 0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Venus , Mong
Lige nu: 2 | I dag: 10

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Alt det krævede var én fejltagelse

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Gæst