Den ene hånd flyttede sig fra dørkarmen da svimmelheden forsvandt , og blev kort holdt op i et nærmest overgivende udtryk, da halvkatten hvæste af ham. Han skulle nok holde afstand. Hånden flyttede sig ned til ansigtet og han gned det med et suk, mens han nikkede til Enzels ord. Det var besværligt. Han havde det okay med at Enzel ikke gav ham det hele. Og han følte også det alligevel ikke ville være det hele, når han havde Nicola. Enzel ville jo altid vælge Nicola over Phillippe. Det kunne godt være de var noget forskelligt for Enzel, men Nicola virkede alligevel til at være det mere end Philly. Nok endnu mere nu. 
 " Du får det til at lyde som om, jeg har sagt jeg ikke vil have noget med dig at gøre... " Brynene var rynket og han flyttede hånden væk fra ansigtet, så han kunne se på Enzel med et lidt uforstående blik. Da han så tåren der sneg sig ned over Enzels kind, rakte han hånden frem, for at tørre den væk, men han stoppede sig selv. Hånden lukkede sig sammen, og kom langsomt ned af hænge langs siden.
 " Jeg holder af dig, Enzel.. Utroligt meget, endda. Jeg.. " Phillippe skar en grimasse og sukkede. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Han kunne ikke give Enzel det han ville have, var der virkelig ikke noget der kunne være et tilfredsstillende alternativ?

 Man skulle nærmest tro at Phillippes bryn ikke længere kendte til meget andet end at være rynket, så ofte de havde gjort det inde for ganske kort tid. Enzels ord fik endnu en gang brynene til at rynke sig, og hovedet tippede en anelse på skrå. Havde de ikke allerede gjort det klart, at de var forskellige? De næste ord der kom, fik Phillippe til at vippe hovedet lidt bagover med et lavt suk i overgivelse. Lige godt hvad han sagde, var det ikke godt nok. Det var som at stå og diskutere med Nicola igen. Mon det var en kattedyrs ting?
 " Det var jo ikke det jeg mente... " Man kunne næsten høre at Phillippe var ved at give op. Han lænede hovedet mod den hånd der stadig lå på dørkarmen, og han lukkede øjnene lidt. Han var for træt til det her. Inden han kunne nå at få vendt tankerne og fundet ud af hvad han skulle sige begyndte Enzel at gå.

 " Enzel! " Impulsivt åbnede Phillippe døren nok op til han kunne træde ud, og gribe fat om det spinkle håndled. Han så ned på ham med et bedende glimt i øjnene. Som de stod der - nøgen menneske mand, og fuldt påklædt halvkat - var forskellen mellem den næsten smertefuld. Ja, næsten tragikomisk. Phillippe holdt blikket mod Enzels mens han snakkede.
 " ... Undskyld.. Hvis du føler jeg har ført dig bag lyset.. " han slap grebet om Enzels håndled, og trådte et skridt bagud for at give halvkatten noget afstand, inden han køre hånden gennem håret.
 " Jeg er blevet utroligt glad for dig, Enzel... Jeg kan ikke forklare det. Jeg forstår det ikke. Men du er.. speciel.. Du har taget en plads i mit hjerte jeg ikke var klar over var der.. " Hånden der havde gnedet ansigtet mens han snakkede, faldt ned langs siden og han trak lidt på skuldrene, et tegn på han ikke vidste hvad han ellers skulle sige. 

 Phillippe åbnede munden for at svare Enzel, men endte med at lukke den igen. Hvordan var det anderledes? Han slog blikket ud til siden inden han endte med at trække på skuldrene. Han kunne ikke forklare det, selv hvis han vidste. Han troede det var kærlighed han havde for Nicola, men hvordan var det forskelligt fra hvordan han havde det for Enzel? Selv hvis han vidste hvad han skulle sige, ville han ikke risikere at komme til at afsløre ham og Nicolas forhold. 

 " Og.. hvis jeg ikke gør? " spørgsmålet var mumlende, og første gang i et stykke tid, mærkede han frygten for hvad Enzel kunne finde på. Selvom det var noget tid siden deres lille.. konfrontation på kroen, stod minderne stadig klart for snedkerens indre, som var det han oplevede for ganske få timer forinden. Han ønskede ikke det skulle være ham. Han følte sig rimelig sikker i, at Enzel ikke ville gøre ham noget, men hvordan stemningen mellem dem pludselig var blevet en hel anden, gjorde han alligevel en smule usikker. 
 Phillippe kløede sig lidt i nakken og skævede mod Enzel. Selvom han satte spørgsmålstegn ved konsekvenserne, endte han alligevel med at nikke. Han skulle i hvert fald nok prøve at finde ud af noget. Han vidste heller ikke længere hvordan han havde det med Nicola, så der var nok for tankerne at tage sig af.

 Phillippe var ikke dum, selvom man nok kunne argumenterer for at det var hans egen dumhed der havde bragt ham i den situation han stod i. Snedkeren vidste hvad bordelejeren var i stand til. Hvad han kunne gøre. Og derfor ønskede Phillippe ikke at komme på hans dårlige side. Det var jo derfor han ikke havde kunne afvise ham helt. Hvad ville Enzel ikke gøre hvis Phillippe sagde der var en anden han havde følelser for? 
 Enzels svar gjorde ikke Phillippe specielt meget mere rolig. Han kunne ikke gennemskue vikle skjulte tanker der lå bag dem. Det var fyldte mest i hans tanker var dog hvordan Enzel så på det hele. Phillippes bryn rynkede sig lidt uforstående, mens han så på halvkatten. Selvom de ikke ville leve lykkeligt til deres dages ende - noget Phillippe ikke regnede med nogensinde ville ske - mente han da ikke de havde spildt tiden. De havde da haft nogle gode øjeblikke sammen. Nydt hinanden til det yderste. 
 " Det ved jeg nu ikke.. " Phillippe lænede blidt hovedet lidt mod Enzels kærtegn.
 " Jeg synes ikke vi har spildt tiden.. " Ordene blev mumlet ud, mens det trætte blik blev mod Enzels, som hånden fra hans kind forsvandt igen. 

 Phillippe gjorde ikke andet end at følge bordelejeren blev blikket, da han gik mod døren og forlod det lille værksted. Det gippede kort i snedkeren krop da døren smækkede. Hvorfor skulle det hele også være så besværligt? Det var meget nemmere da han bare hoppede fra flirt til flirt... Phillippe lukkede øjnene med et suk og gned ansigtet lidt. Kunne Enzel ikke bare være glad for det de havde?