Juno fulgte ham dovent med blikket, imens den ældre fyr forsvandt ned under vandet. Han lagde sig selv til rette, med en arm hvilende på kanten af karret, gulvet køligt under hans hud, men som en god kontrast til det varme vand. Han lod også sin kind hvile imod sin arm, imens han med døsige øjne holdt øje med Pax. På trods af hvor længe han var under, nåede Juno ikke at bekymre sig - det sidste sted Pax kunne finde på at skade sig selv på, burde være foran ham. Ellers ville det være Juno, der gjorde yderligere skade på ham.
Selv da Pax kom op igen, blev Juno siddende, hvor han sad, snart afslappet nok til at falde i søvn hvor han var. Hans blik blev dog straks opmærksomt igen, da Pax begyndte at tale. "Tak," mumlede han og skubbede til Pax's ben med sit. "Jeg - det var heller ikke - du ved, det ikke var sådan ment. At det ikke havde noget med dig at gøre. Jeg kunne bare ikke..." Junos ord forsvandt ind i sig selv, og Junos blik faldt ned i vandet, inden han langsomt så op igen.
"Hun vidste lige hvad hun skulle sige. Jeg er glad for at du ikke - er enig med hende." Junos blik gled over Pax's ansigt, inden han lavmælt tilføjede; "Ramte det hun sagde om dig, lige så hårdt?"
