hun hæver et øjenbryn af hans sætning. et offer?! han måtte da være sindssyg. Ikke desto mindre sætter hun sig på hug foran ham, og ser tænksomt på ham.

"Et offer. så vidt jeg kan se er du ikke vampyr. Så hvad med at jeg giver en middag istedet?" siger hun og smiler uskyldigt. hun bryder sig ikke om at han vil slå et andet menneske ihjel, blot for at få styret sin træng til at se blod. Hun sukker, og trækker på skuldrene.

"Det er et tilbud. og det er bedre end at sidde herude... i regnen" Det var faktisk begyndt at dryppe lidt fra himlen, og hun ser afventende på Tetrez...

Tetrez sidder bare og stirre blankt på hende, over hendes tilbud...
"Middag.. jeg spiser ikke noget fysisk... Det burde du vide, Life..." siger han og ser på hende. Jep... Han kan huske hende...
Han stiller sig op ved hendes kommentar om regnen og ser fuldstændigt tomt på hende.
"Du ved stadig hvor mit hjem er... Og der vil jeg stadigvæk være..." forklare han, før hans opmærksomhed bliver drevet væk fra Life, da en kvinde allerede har fået bevæget sig ud af Kroen og et godt stykke væk.
Tetrez får et grumt smil om læben og forsvinder med et... Fuldt af et skrig, som hurtigt bliver kvalt...

//Out

Da han forsvinder ud i mørket, ser hun tomt efter ham. regnen siler nu ned, og hendes tøj og hår klæber til hendes blege hud. Hun sukker, og sætter sig ned på det våde tag, kort før et øverdøvende skrig nærmest springer hendes trommehinder. Vred og forvirret råber hun ud den mørke nat, efter sin bror;

"Og hvordan skulle jeg så vide det?! Du har aldrig været i familien!" tårerne begynder at trille ned af hendes kinder, camoufleret af den stadig stigende regn. Hun føler sig forladt, alene. Hvad skulle hun nu gøre?
Et vrinsk afbryder hendes dystre tanker, og hun får i en sær trancetilstand bevæget sig ned fra taget, og hen i stalden... Lidt efter høres Fallafax's hovslag endnu engang imod den våde jord, hule og dunkende i en flydende rytme...


//out