Hendes reaktion på hans klask fik ham til at smile bredt. Det at han kunne gøre sådan og få en så behagelig reaktion fra hende var jo fantastisk. Det ville han sørge for at huske til næste gang han havde muligheden for at mødes med hende. Han grinede dog bare med hende og lod hende slippe fri. 

Han blev lidt overrasket af hendes kommentar, og det frække blink. Kort strejfede tanken ham at det kunne være værd at få hukommelsestab, eller lade som om, bare for at få lov til at opleve det de havde gjort igen. "Det er jeg glad for, og i lige måde." Han blinkede tilbage til hende, fordi han ville med glæde også minde hende om hvad de havde lavet hvis hun skulle få brug for at blive mindet om det.
Hendes måde at præsentere rummene på, sammen med at hun sagde at hun var ovebevist om at hun kunne give ordre fik ham til at indse at det ikke var sex hun snakkede om. Han grinede lidt for sig selv før han så valgte at svare hende omkring det. "Nååå, jamen som jeg sagde tidligere jeg er jo tidligere slave og soldat, at følge ordre har været det meste af mit liv." Han grinede lidt, måske derfor han foretrak kvinder han kunne være dominante overfor når det kom til sex, eller også var det bare sådan han var.

Det var begyndt at blive en meget stille gåtur ned af gaden syntes Raco, han var da begyndt at overveje om han skulle sige noget til hende. Heldigvis for ham blev han mødt af et spørgsmål fra hende istedet. Men hvad pokker blev folk mest overrasket over? Det kom vel an på hvordan de mødte ham? "Tror det kommer meget an på hvordan folk møder mig... Men tror det der har overrasket folk mest har enten været mine ar eller min udholdenhed hvis de på nogen måde kom til at opleve det." Han smilede til hende. Han vidste ikke om det virkede som et fyldestgørende svar for hende.

Hygiea kom med lidt besvær op på benene igen og aede sin balle lidt som hun ømmede sig.

Hygiea smilede blidt og klukkede lidt som han sagde i lige måde. Et hukommelsestab for hende ville nok resultere i meget mere adelighed fra hende og at de to andre liv hun levede ville blive udvisket ret så hurtigt. ”Tak,” lød det dog taknemmeligt fra hende. Han vidste jo ikke hendes omgangskreds ikke vidste det var hende der ejede teatret og at hun dermed ikke ville blive informeret om at hun ejede stedet.
Hygiea klukkede, da det var tydeligt at der gik et lys op for ham, om at deres samtale ikke handlede om sex. Hun smilede som han fortalte ordre havde været en stor del af hans liv. ”Og du er sikker på du er okay med at forsætte med at tage imod ordre?” spurgte hun og lagde hovedet let på skrå. Tænkende og undrende satte greb hun sin hage mellem sin tommel og pegefinger.

Svaret gav meget fin mening, for selvfølgelig overraskede det vel også at han havde alle de ar han havde og hans udholdende evne var jo også helt formidabel. Hun nikkede derfor til hans svar, ”Det virker næsten logisk, nu hvor du siger det,” lød det fra hende med et smil. ”Denne vej,” lød det så fra hende, som hun drejede om et hjørne der var tættest på hende.

Han smilede som reaktion på at hun klukkede over hvordan han ikke lige havde forstået hende i første omgang. Altså hvordan skulle hans hjerne kunne skifte fra at snakke om sex og andet pervers og over til at kunne følge med i en seriøs samtale omkring job og hvordan han skulle opføre sig der!? Han var mand forhelvede, og det meste af hans blod var mellem benene på ham lige nu!
Han smilede dog også bare af hendes spørgsmål, selvfølgelig var han okay med det så længe hun ikke begyndte at beordre ham til ting, og udnytte hendes position overfor ham. "Ja, så længe du ikke udnytter din position." Han smilede dog bare fordi han ikke troede det ville kunne komme på tale at hun ville gøre det.

Som hun gjorde tegn til at det gav fin nok mening hvad han havde fortalt hende sendte han hende blot et smil før han så spurgte hende om det samme. "Hvad med dig?" Han ville nok blive meget overrasket over hvad hun kunne sige. Han fulgte hende blot rundt om hjørnet som hun viste vej ned af gaderne. Han stoppede halvt op for at nyse, før han så fulgte med hende igen, han nåede hurtigt op på siden af hende igen, han havde lige strakt hånden ud ved siden af sig som for at give hende et klap i røven, men han lod dog være da de jo trods alt var udenfor. Det havde blot været fristende. "Er der meget langt?" Han var nysgerrig på hvor langt væk hun boede.

Hun trak på skuldrene som han nævnte hun ikke skulle udnytte sin position, ”Jeg gør mit bedste for ikke a gøre det. Så sig endelig til hvis jeg kommer til det,” delte hun med et smil. Hun var egentligt ikke sikker på om hun udnyttede sin position eller ej, men hun mente selv hun var ret meget på ligefod med alle der arbejdede under hende. Det kunne dog tænkes at Raco havde en anden holdning, og det ville hun med glæde tilpasse sig til hvis det hele kunne fungere.

Hun trak på et skævt smil som hun tænkte og så ned på brostenene foran sig, som hun gik. Hun skulle ikke falde. ”Det går an på hvornår man møder mig, tror jeg” forklarede hun stadig tænkende. De tre liv havde tre vidt forskellige ting de reagerede på. En lille stund tænkte hun før hun fortalte hvad folk blev mest overrasket over ved hende. Hun så lige frem for sig, ”Jeg tror det er kombinationen af at jeg er så syg og danser professionelt,” fortalte hun før hun måtte rette lidt på det, ”Eh… Altså ikke professionelt som det du har set i dag… I går… Ja…” hun lød måske en anelse forvirret, men forhåbentlig forstod han at det var anstændig dans på højt plan. Hun så op på ham som hun rettede sig selv. Hendes søde, blå, dådyr øjne glimtede lidt i det tidlige morgenlys.
Hun så sig over skulderen og sænkede farten lidt, som han pludselig forsvandt fra hendes side for at nyse. Efter hans nys så hun lige frem for sig, og så derfor ikke han overvejede at klappe hende i røven. Hun smilede blidt som han kom op på siden af hende igen. ”Du burde få noget imod din allergi,” smågrinte hun, uden rigtig at tænkte over prisen på medicin måske ikke ligefrem var noget han havde i krystaller – endnu.
Hun spidsede munden, og lod den køre lidt fra side til side mens hun tænkte, og så lige frem for sig. ”Nej der er lige et par gadehjørner endnu,” delte hun mens hun tænkte over hvor hun skulle ryste ham af henne.

Han smilede og nikkede blot til at han nok skulle sige til hvis hun kom til at udnytte hendes position. Grunden til at han ikke sagde noget og bare nikkede var at han faktisk ikke var helt sikker på han ville kunne. Hans tid som slave, var noget han hadede, men alligevel havde det jo sat sine spor på hans personlighed og det satte også en meget lav standard for at udnytte andre.

Han nikkede bare lidt fra side til side, for at indikere at ja selvfølgelig kom det jo an på hvordan og hvornår man mødte med hende. Hvad Raco havde fundet mest overraskende var nok ikke det samme som andre ville finde overraskende. "Det giver også mening... Hvor ofte danser du sådan for folk?" Raco kendte ikke meget til dans, og hans spørgsmål var derfor både på hvor ofte hun dansede på den måde hun selv snakkede om, og på den måde hun havde gjort for ham. Han kunne ikke modstå det, og da hun kiggede sådan op på ham med hendes øjne, prikkede han hende på næsen med hans pegefinger.

Han rystede opgivende på hovedet af hende over at sige han skulle finde noget medicin, selv hvis der var noget medicin der fungerede så¨havde han bestemt ikke råd til det så meget kunne han da garantere hende for. "Og du tror jeg har råd til den slags?" Han grinede lidt.
Han smiled og nikkede bare som hun sagde at der kun var et par gadehjørner endnu. Hvis det betød at de kun skulle dreje to gange mere før end de var på den vej som hun boede på, så var det nok bedst at han lod hende gå alene efter de havde drejet næste gang. "Ikke at jeg er meget for det, men så er det vel bedst du går selv efter næste hjørne?" Han havde jo en hvis respekt for at hun ikke ville have ham med op nær hendes hjem. Han forstod det jo også godt, sådan som han så ud.

Hygiea grinede som han prikkede hende på næsen. ”Hvad skulle det til for?” grinede hun. Han spørgsmål chokerede hende lidt. ”Øh…” Hun rystede lidt på hovedet, mens hun rynkede på brynene tænkende, ”Jeg danser meget sjældent i teatret… Tror det var tredje gang? Altså som fremvisning!” delte hun. Hun rynkede lidt på brynene igen som hun tænkte. ”Jeg har danset professionelt siden 2011. Jeg har ikke helt styr på hvor ofte jeg optræder, men det sker et par gange om året, med lidt større shows,” delte hun og så op mod ham med et smil. Hun havde ikke lyst til at nævne at det oftest var i krystalpaladset, for så ville han nok få snerten af adelighed. Hun så ned på sine fødder, som hun førte sig videre hen over brostenene tænkende. ”Jeg træner hver dag,” sagde hun lavt, eftersom det ikke var noget der var blevet spurgt om. Hun følte lidt at det gjorde en forskel i hvor professionel hun kunne tillade sig at kalde sig.

”Oh… Beklager,” hun bed sig nervøst lidt i læben, som hun havde glemt penge, havde en indflydelse på muligheden for at få medicin. Det var trodsalt en meget stor del af hendes hverdag, og forældrene betalte det meste, og ville nok gøre det indtil de gik bort. ”Hvis du møder op i morgen klokken fire ved teatret, kan det være vi kan ændre på det?” tilbød hun og skævede op mod ham med et smil. Det burde være tids nok til at hun kunne finde ud af hvor han ville passe bedst ind, hvis han da passede ind.
Da Raco selv nævnte at de nok skulle gå hver deres vej inden længe nikkede hun. ”Jep,” hun så op langs gaden og så den bygning hun ville tage en smutvej rundt om. Blot for at være sikker på at han ikke fulgte hende alligevel. Hun pegede så mod hjørnet som lå ca 200 meter væk, ”Jeg drejer der,” lød det fra hende, før hun tog armen ned og så op mod ham igen.

Han trak bare på skuldrende af hende spørgsmål. "Havde lyst når du sådan kiggede på den måde." Han smilede og grinede så også lidt til hende omkring det. Han kunne godt høre på hendes svar at det vidst ikke var den type dans han havde modtaget hun snakkede om. Han lyttede til hendes forklaring om at hun havde gjort det i ni år og at det kun skete en sjældent gang imellem når der skete noget større. Han nikkede også bare som svar. "Okay." Han smilede indtil hun så fortalte at hun trænede hver dag og han grinede så lidt før han kommenterede på det. "Sig til, så kan jeg komme forbi og se på, og så kan du låne min evne og træne lidt mere." Han var faktisk nysgerrig hvad hendes andet dans var for noget hvilket var derfor han sagde han gerne ville se på. 

Han sendte hende blot et smil og rystede på hovedet for at fortælle hende at det var okay at hun ikke lige havde tænkt over at han ikke havde penge til den slags. "Du er vant til pengene, så det er forståeligt du ikke tænker over hvordan det er for mig." Han smilede bare og mente det ærligt. Folk som ham vidste jo heller ikke hvad man skulle gøre hvis man havde mange penge. Han nikkede blot indtil det gik op for ham hvad hun sagde. "Klokken fire? Er du overhovedet oppe så tidligt!?" Han kiggede undrende på hende.

Da hun pegede hen på et hjørne nikkede han bare til at det var der hun drejede. "Så følger jeg dertil, og ikke længere." Han skulle nu nok holde hvad han lovede, uanset om det var noget han havde lyst til eller ej.

Så snart han forklarede at det var måden hun kiggede på ham på, trak hun blikket væk fra ham og så ned på brostenene igen lettere forlegen.
Da han kommenterede på at hun trænede hver dag, så hun op på ham med lidt store øjne. Overrasket, ja og nej. Han havde jo set hende danse tidligere og måske håbede han på at kunne få det samme ud af det? Eller måske var han oprigtigt nysgerrig på den anden slags dans hun dyrkede? ”Tak. Jeg skal nok sige til,” lød det dog taknemmeligt fra hende, med et bredt smil som rakte sig fra det ene øre til det andet.

Han virkede til at tage det okay, med at hun ikke havde tænkt over indtægt og mangel på samme. Hun så derfor op på ham med et lille skævt smil, ”Det ændre ikke på det… Beklager,” lød det fra hende med en lille bekymret panderynke.
Hygiea grinede højt da han spurgte om hun var oppe så tidligt. ”Klokken fire om eftermiddagen selvfølgelig!” grinede hun. Hun var overbevist om at så snart hun kom hjem og fik kopieret sin moders evne, skulle hun have en masse søvn – og sikkert også en sprøjte oveni.

Hun smilede lidt og så op mod ham igen. ”Tak,”
Da de nåede hjørnet, stoppede hun op og vendte sig mod ham. ”Tusind tak for dit selskab,” klukkede hun. Når de havde sagt deres farvel vinkede hun og drejede om på hælen for at begynde at tage hjem. Hun nåede dog kun at gå nogle menter, ”Lad være med at bryde ind en anden gang!” lød det højt fra hende, tydeligt at hun var glad.
Som hun nåede lidt ned af gaden drejede hun om et hjørne og han ville ikke længere kunne se hende. Hun sukkede så højlydt og lagde sine armen over kors mens hun gik. Hun spejdede efter butikker som måske ville have åbent. Som bageren lige der! Hun købte noget nybagt brød og begav sig så rundt om et hjørne igen. Det ville altså ikke vare længe før hun passerede den gade hun lige havde sat ham af ved. Med brødet i favnen gjorde hun sit bedste for ikke at se ned af gaden om han stod der – han måtte vel være taget hje… Et sted hen, ikke?

"Det vil jeg også se frem til. " Hans 'også' var selvfølgelig til at det ikke var det første han havde sagt at han ville se frem til. Han havde jo trods alt sagt det om mere end en enkelt ting som havde været med hende at gøre. Han gengældte det brede smil, muligvis bare fordi hendes smil smittede af på ham.

"Din beklagelse er jeg glad for, men tænk ikke for meget over det!" Han smilede bredt, fordi det var pænt af hende at beklage, men det var dog ikke noget hun egentligt behøvede at tænke over. Da hun så grinede af hans spørgsmål lagde han bare hovedet lidt på skrå indtil der kom en forklaring omkring hvad klokken fire hun snakkede om. "Nåååå, tænkte også lige det andet var tidligt." Han smilede bredt igen.

Han kiggede på hende og nikkede bare til hende. Da hun så sagde tak for hans selskab var han lige ved at grine. "Det var da så lidt, og i lige måde, føler nu det er mig der bør takke mest på trods af at kun du blev mæt." Han blinkede til hende ved det sidste og smilede bare skævt til hende. Hun skulle nok forstå hvad han mente når han sagde sådan. Han råbte tilbage til hende da hun sagde han ikke skulle bryde ind næste gang. "Så hold din bagdør åben for mig næste gang!" Om der var andre der hørte hvad de råbte vidste han ikke.
Han stod lidt og tænkte da hun gik, han vidste ikke helt hvor han skulle gå hen på det her tidspunkt. Han stod i sine egne tanker, og skulle også lige rette på hans bukser så de sad ordentligt, og så skulle han ellers til at vende sig om som han så hende krydse gaden længere oppe. Han lagde mærke til at hun gik med noget i hænderne. Han vinkede til hende. Efter at have vinket vendte han sig om og gik tilbage ud mod den ydre del af byen.

Hygiea smilede bredt til ham, som han nævnte det var en ekstra ting han ville se frem til. Selvfølgelig gjorde han det, for han vidste jo ikke hvad for en dans hun ville byde ham på. Han vidste nok heller ikke at der var chance for hun ville byde ham med op til at danse.
”Fint,” sukkede hun og lod sine ben fører sig tættere på sit hjem. Hun forsatte blot med at grine, som han endelig forstod hvad tid på dagen hun havde ment.

Hun klukkede lidt af måden han takkede på. Mad simpelthen. De havde været ude og spise fra sent op aftenen til klokken 7 om morgenen, det var nok ikke en undskyldning Albert ville købe, når hun trådte ind derhjemme, ”Tak for mad i hvert fald,” smågrinede hun så.
Da han råbte tilbage til hende at hun skulle holde bagdøren åben næste gang smilede hun for sig selv som hun forsatte og vinkede til ham, uden at vende sig om.

Stadig med hætten trukket henover hovedet gik hun over gaden. Hun havde til sin frygt skimtet at han stadig stod på det hjørne hun havde forladt ham ved. Hun lod blot som om hun ikke havde set han stadig stod der og forsatte lidt. Da hun var ude af syne fra gaden, fandt hun en lille blindgyde som hun gik lidt ned af inden hun satte brøddet mellem benene, således hun havde begge hænder fri. Hun trak hurtigt sin kappe af og vendte den på vrangen og lukkede den til igen. Hun samlede så brøddet op fra mellem benene og begyndte at gå tilbage til gaden, for at forsætte ud hjem. Det varede ikke længere før hun drejede om et hjørne igen og kort efter kunne dreje op til sine forældres trappe op til huset. Hun sukkede, klisterede et falskt smil om læberne, fandt en nøgle frem og låste sig ind.