☰
Index « Det Centrale Krystalland « Safirien

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 14.01.2019 14:08
Ikke tale om mad? Asith rullede med øjnene. Han var selv sulten, men han lod det ikke tynge ham som det åbenlyst tyngede Selmy. hvad pokker var hans problem med kappen lige nu. Asith tog et skridt imod ham indtil de stod overfor hinanden og tog hvad end han måtte bære på for at bytte inventar. Han gav Selmy kurven, som han ellers selv havde bevogtet noget så troværdigt indtil nu. "Her. Æd noget." Sagde han og hang den på hans arm. Det var ikke just en buffet af sager, men der var en del spiselige ting, som kunne tage toppen af Selmys humør, deriblandt æblerne, tørrede spiselige svampe og selvfølgelig mælkebøtterne, som Asith tog en enkelt af og kastede ind i gabet. "Der er en kniv i bunden, så pas på fingrene." Instruerede han og gav ham dernæst et flabet little smil. "Og jeg behøver vel ikke fortælle dig hvilke af disse er giftige, vel?" Han antog at Selmy var dygtig nok i sin kunnen til at gå udenom de få giftige planter der var blandt de spiselige - ikke et fantastisk system, men Asith havde selv intet problem med at navigere det.

Da rettede han sig op da lyden af en vogn distraherede ham fra sin prædiken omkring kurvens indhold. "Hnm?" Hans blik vendtes imod lyden og da vognen endelig kom ind i hans synsfelt, vendte han sig om igen og gav Selmys skulder en gestus, som bad ham begynde at gå igen så de ikke så så iøjnefaldende ud. Fandens. Det var ikke den ideelle form for transport for dem, selvom de kunne nyde godt af hvad end de havde på ladet. "Det ser ud til at Kile's tilhængere kan lugte en frisk grav~" Mumlede han mørkt og skulede kort bag sig igen. "Hvad siger du Selmy, skal vi kapre deres vogn og ikke tage fanger?" Hans smil blev bredt og ildevarslende og hans hånd strejfede daggerten, som sad sikkert fast på hans hofte. Selvfølgelig mente han det ikke og det var bekræftet med en lille klukkende latter, som var mere uhyggelig end den var opløftende. Han havde trods alt stadig sin egen stemme. 

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.01.2019 16:41

Selmy gik nær ind i Asith, da han pludselig stod foran ham og begyndte at bytte rundt på deres tasker og ting. Han løftede bare på armene, uden at hjælpe, for han var lidt målløs over hvor hurtigt og alvorligt han havde reageret på at han var sulten. Mon han troede at det ville hjælpe på hans humør, hvis han fik mad? Selmy syntes at han var lidt uviden, angående at tyde mennesker, men han kunne ikke lade være med at smile. Igen var han ved at blive genert, så han slog hurtigt blikket ned i kurven og prøvede at fremstå som sig selv. “Mange tak... Jeg skal prøve at klemme det ned...” Svarede han, og rynkede lidt på næsen, som han puffede mælkebøtterne og de ulækre urter eller giftige svampe væk. Han opdagede, at der var et æble tilbage, som nok var det eneste han egentlig havde lyst til at spise, ud af alt det grønne og kedelige, der lå i kurven. Men tanken om, at Asith havde en sød tand, men ikke kunne få det så ofte, fik Selmy til at gå udenom det. Han tog en bid af en tragtkantarel, men tabte halvdelen ned i kurven, da Asith pludselig puffede til den arm, som han holdt den i.  

Han vendte hovedet rundt, og kunne pludselig både se og høre, en hestevogn komme imod dem. Først blev han glad, men så så han kuttens sorte klædedragt og den kridhvide maske, der symboliserede Kiles tjenere. Han kvalte et chokeret hvin, og begyndte straks at reagere på, at Asith trak ham med. “Nej! Lad som ingenting! Kiles Orden har altså ikke rent mel i posen!” I en hurtig refleks møvede Selmy sin hånd ind mellem Asiths og skaftet på daggerten, så den forblev i hylsteret. Han ønskede ikke at se hverken Asith eller andre komme mere til skade nu. Heller ikke engang et stygt medlem af Ordenen.

På trods af at både Selmy og Asith havde været bekymrede for, om Asith ville blive afsløret, så var det denne gang Selmy der i sin mørke beklædning, sit fabrilske kropssprog og sit humpende ben, der vakte opsigt. Kilepræstevognen nærmede sig dem, som om de havde pisket tempoet op i de sorte heste. 

“I to. Stop” Lød det fra en mørk kvindeelverstemme. Selv vognen standsede, da den nåede op på sidelinje med dem, og kvinden i sort tøj, med sorte bukser og en hvid maske rejste sig. Hun var tårnhøj, af en kvinde at være, og hvis man var skarp, lagde man mærke til hendes ørkenelveraccent og de spidse ører, der stak ud. I hver side af hende, var der to rubinske sabler fæstnet til hendes bælte. Hun var den eneste, lod det til, som var bevæbnet. Den mandlige kusk blev siddende på førersædet, men med masken, uhyggeligt hvilende mod deres retning. Hvem han kiggede på, kunne Selmy ikke se. Forvirret kiggede han tilbage på den kvindelige kilepræst, og bemærkede en tredje figur. Den tredje var en lav mand, som roligt sad i vognen, med en låst kiste mellem sine ben. Højest tænkeligt indeholdt den de skatte, de kunne tvinge fra fattige bondefamilier, hvis de havde lidt arvestykker eller andet godt. Skattene blev byttet for afgrøder, men det var på ingen måder en handel, der var til fordel for andre end Kilespræsterne selv.

Elverkvinden trak sit ene sværd og rettede den mod dem “Sig mig hvorfor går I herude langt væk fra alting? Ved I ikke at der er vampyrer og varulve i omegnen?”. Hendes stemme lød mere kommanderende, frem for spørgende, og hun viftede med sværdet i en uvenlig kom her gestus.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 14.01.2019 17:27
Selvfølgelig havde Asith ikke tænkt sig at lave en scene for Kiles orden at se. Han havde fulgt sagen på afstand lige siden de havde begyndt at tage et strammere hold i Dianthos og forårsaget en trykket stemning og bandlyst magi indenfor bymurene. Han kunne sikkert allerede finde sig selv gå imod et hvert forbud de havde indskrevet op til nu. Heldigvis var det en af de få fordele ved at leve i skumringskvarteret - det var i forvejen et fantastisk gemmested for dem, som levede i autoriteternes søgelys. Der var masser af skygge til dem der kunne overleve der, så at sige. Asiths hoverende smil forsvandt dog hurtigt. Spøg til side, så var det et ufatteligt dårligt tidspunkt at skulle lege gæt og grimasser med ordenen. Stadig tappet for blod og energi, Asith vidste at han ikke ville kunne projektere både en menneskeskal og en ny stemme på samme tid, så han måtte vælge sine ord med omhu og virkelig prøve at få sin tykke accent til at forsvinde i den uundgåelige samtale... Og så måtte han sørge for, at der ikke blev gjort for stor skade i tilfældet af at han blev opdaget. Inden de kom tæt nok på til at kunne høre dem, gav Asith Selmy et alvorligt blik. "Hvis min illusion fejler, så er du på deres side, forstået?" Han var ligeglad hvordan han gjorde det, så længe Selmy stod ved, at han ikke havde noget at gøre med ham som mørkelver. Om han var blevet narret af ham eller holdt som gidsel, gjorde ingen forskel - men alligevel ville den mindst inkriminerende løsning dog være bedst. Asith havde ikke rigtig lyst til pludselig at få endnu en grund til retsforfølgelse på sit resume. Med en naturlig bevægelse, drejede han på rimmen om hans hofte, hvor hans daggert hang og sørgede for at det typisk mørkelviske våben var hengemt bag hans lange robes draperede stof.

Asith tvang sin holdning en smule rankere og påtog sig et afslappet udtryk da vognen endelig kom nærmere og sandt som det var sagt, blev de antastet af Kiles maskerede tilhængere. Hans blik vendte sig imod kvinden - ironisk nok en elver - som virkede til at være det sociale overhoved af deres lille troupe. Han stoppede op som der blev sagt og nikkede venligt til den maskerede Kile tilhænger. "Vær hilset, Kile's udvalgte." Svarede han med et et venligt smil, som føltes ufatteligt unaturligt for ham selv. Heldigvis var han ikke en grønskolling når det kom til at ligne en normal civil. Han forsøgte sit allerbedste i at gemme hans accent bag en lokal menneskedialekt. Det lød ikke helt normalt, men det var bedre end hans ellers indkriminerende mørkelvisk. "Det ved vi skam. Vi er gennemrejsende til Medanien. Vi har mistet vores heste i en uheldig udveksling med en bjørn, så vi er desværre lidt mere udsatte nu end før." Forklarede han og det var trods alt næsten sandt. Han tog et par skridt imod hende da hun indirekte bad dem komme tættere på. "I har vel ikke set dem på jeres vej?" Selvfølgelig havde de ikke det, selvom Selmy's hest nok befandt sig i omegnen hvor den var stukket af, men det var ifølge Asith den bedste måde at slippe af med autoriteten: At kede dem til døde med unødvendig snak.   

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.01.2019 19:45

Selmy havde svært ved at gennemskue, hvad der foregik bag de brune øjne, når de alvorligt så mod ham på den måde, samtidigt med den kommando der blev givet ham. Ville han have at han skulle lade Asith i stikken, for at redde sit eget skind? Selmy ville aldrig ofre sig frivilligt, men han ville ikke lade Asith tage et sværd i hjertet for ham, heller. Selvom det ville være ufatteligt ædelt af ham, taget i betragtning af, hvor reserverede de havde været over for hinanden hele vejen igennem. Selmy rystede uforstående på hovedet, og ville have spurgt hvorfor, men som Kiles Ordensmedlemmer nærmede sig, flyttede han blikket og forsøgte at agere neutralt over for dem. 

Han rømmede sig og ville have ført ordet, og skulle til at træde et skridt foran Asith, da en sabelspids pludselig havde peget imod ham. Hurtigt jokkede han et skridt tilbage, i sikkerhed bag det høje menneske han havde fået med sig, men kiggede betuttet frem, som hun fablede om varulve og vampyrer, ligesom farmerfamilien i begyndelsen af ugen, havde advaret dem om. Selv ovenpå den mængde svovleliksir Asith havde brugt, for at beskytte dem fra at blive opsnuset af dyr og farlige, blod-, eller kødædende væsner, så havde de trods alt ikke været så uheldige endnu. Måske folk her på egnen tog fejl af, hvad der gemte sig herude...

Kvindens ansigt kunne ikke tydes bag masken, som Asith talte, så det var ikke til at vide, om hun kunne se eller høre, at hun i virkeligheden havde med en mørkelver at gøre. Hun stod stivfrossent på stedet, stadig med sværdet hængende fremme, men det sænkede sig så, da hun var blevet overbevist af hans blide og venlige måde, at tackle situationen på. Selvfølgelig var Kiles Orden begyndt at blive noget mere fjendtlige over for fremmede, men der havde også været en del modstandsbevægelser allerede, og kilepræster var blevet fundet hængt og brændt alverdens tænkelige steder. “Det beklager jeg” Svarede hun “Er der løse heste, er de sikkert allerede indfanget af bønder. I må nok købe et par nye”. Det var som om, at hun havde antaget at de havde krystallerne til det. Hun havde vel set godt og grundigt på Selmys påklædning og tænkt, at der måske var penge at hente, ved at sænke sværdet og byde dem velkommen.

Manden på kassevognen rykkede endelig på sig, og lænede armen op af siden på vognen for at se nærmere på de stakkels udskud. “I må være udmattede” Han gned lokkende på vognen med en handskebeklædt, sort hånd “Kiles Orden er altid rede på at tilgodese gode mænd som jer. Vi kan give jer et lift et stykke af vejen”. Der var noget slimet og mistænkeligt over måden manden tilbød dem hjælp på. Lidt ligesom når Asith forsøgte at lokke Selmy til at stjæle æbler for ham, men ingen ville aldrig kunne få det til at gyse ned af ryggen på Selmy, som når Asith gjorde det, med sit berømte, djævelske smil.

Selmy så skeptisk på elverkvinden og de våben hun bar. “Ellers tak. Vi har det fint med bare at være os to” Svarede han, og dirrede efter at komme med en spydig bemærkning, for at lade dem vide, hvilket skidt de havde bragt hans hjemby, da deres ledere kom til magten. Selvfølgelig var han ikke så dum, at udvise sit had, men han var ikke i stand til at føre en så overbevisende rolle, som Asith havde gjort. 

“Roshana” Sagde den mandlige Kile tilbeder pænt til kvinden “...sæt dig ned igen, og lad være med at pege på vores brødre på den måde”. Kvinden adlød ham på stedet, og satte sig ned ved siden af ham, og lagde sine våben fra sig. Trods hendes race, og det faktum at hun var den eneste, der bar våben, så var hun underdanig over for det meget mindre menneske, der sad sammen med hende i vognen. Som om det skulle være mere end rigeligt, til at overbevise dem om, at Kiles Orden intet ondt ville dem, kiggede medlemmerne afventende på dem.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 14.01.2019 20:12
Asith lavede et overbærende træk på skuldrene da det virkede til at de opdigtede heste var tabt for evigt, som om at det var en værre skam, men at det ikke var overraskende. Asiths falske brune øjne bevægede sig dernæst til manden i vognen, som på en ufattelig slesk måde forsøgte at få dem til at hoppe med på ladet og tilslutte sig deres lille karavane. Han havde set blikke som dem før og der kom aldrig noget godt ud af at komme for tæt på de mennesker, som gjorde brug af dem. Faktisk, så ville han ikke tæt på nogen i øjeblikket. Hvem kunne vide hvor skrøbelig hans illusion var og han var ikke sikker på om han kunne opretholde den med en masse fysisk kontakt. Han gav dog manden et venligt smil som om han ikke anede uråd og lod Selmy takke nej - Tak skæbne at knægten ikke var så udmattet at han ville have sagt ja til sådan et lurvet tilbud. Han nikkede enigt og kiggede tilbage imod elverkvinden da hun blev tøjlet af hvad der måske var det ægte overhoved? Så hun var bare musklerne, huh? Asith vurderede hendes maskerede udseende for et øjeblik. Forhåbentligt var hun ikke en af hans egen slags, for så kunne det godt være at hun kunne gennemskue hans falske accent. Han kunne dog ikke forestille sig at Kile's orden ville lade en mørkelver være del af deres obskure mission. Specielt ikke nu hvor elvere generelt blev set skævt til.

Han løftede begge hænder for at vise at han intet havde at skjule og svarede med en påtaget optimisme. "Ah, det gør skam intet! I disse tider bør man nok være forsigtig. Mere forsigtige end vi har været i hvert fald. Vi har dog lært vores lektie." Hans blik gik fra hver især af ordenens tilhængere og gav dem et tilsyneladende taknemfuldt nik. "Som min ven sagde, så er det vældig pænt af jer at tilbyde os et lift, men ellers mange tak. Vi er komfortable til fods, specielt nu hvor vi ved at ordenen våger over dette domæne."     

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.01.2019 20:53

Han var god. Virkelig god. Selmy kunne ikke lade være med at skæve lidt til Asith i øjenkrogen, for at studere hvor menneskelig og høflig han kunne opføre sig. Det var kun ganske lidt, at hans sprog pludselig ville over i det elviske, men det var kun Selmy der bemærkede det, fordi han efterhånden havde vænnet sig til at høre ham snakke og bande i tide og utide. Uanset hvad, måtte det da smigre dem. Men det var naturligvis svært at se, når de hvide hoveder, blegt var rettet imod dem. 

“Må Den Livsgivende, såvel som Portens evige vogter, våge over jer” Lød en højtidelig remse fra Selmy. Normalt var Kile ikke nævneværdig, når man skulle hilse goddag eller farvel, men det skadede vel ikke i denne sags tjeneste. Kile var trods alt ikke Zaladin, men hendes rolle som døden, var noget dyster, i forhold til Livets Moder og Balancens beskytter. Selmy var utålmodig og også desperat efter at få opmærksomheden rettet væk fra dem, så han bukkede hurtigt og begyndte at gå videre, mens han hev Asith i ærmet.

Kusken svingede med tøjlerne, og fik hestene til at skridte i et tempo, der fulgte med de to gåendes hastighed. Kiles Orden var åbenbart ikke færdige med dem endnu. Selmy kunne ikke forestille sig, at de havde set igennem Asiths illusionsmagi, da han nær selv havde formået at få Selmy til at tro på det. Det måtte være deres krystaller eller deres værdier de var ude efter, trods de ingen havde.

Selmy stoppede op efter kun få meter, hvilket også fik vognen til at stoppe op, og han blev meget opmærksom på kniven, der lå nede i kurven, og daggerten i Asiths bælte, som han kunne gribe ud efter, hvis de skulle finde på at sende elveren efter dem.

“Hvad skjuler I i kurven? Og I taskerne?” Blev manden med kisten ved, og han bøjede sig fremover noget mere truende i sin kropsmimik.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 14.01.2019 21:12
Heldigvis for dem, havde Selmy en gloseliste, som passede en smule bedre til alle de religiøse fjolser og det inkluderede i den grad Kile's orden, som fik en fin lykønskning på vejen. Nu måtte de gerne skride igen. Det virkede dog ikke helt som om at de fangede hintet da det blev dem kastet og i stedet kørte de langsomt ved deres side på en afskyggende måde, som fik Asith til at ønske at det rent faktisk var varulve eller vampyrer, som bevægede sig efter dem. Ifølge mørkelveren var begge folkeslag langt nemmere at kommunikere og slippe af med end disse slags folk. Missionærer og hellige krigere, hah! Asith ville allerhelst sende et spytklat i retningen af deres støvler, men han holdt sit afslappede smil fremme til trods for at der ikke var en eneste afslappet muskel i hans krop. 

De blev udspurgt igen og Asith tabte næsten sit smil på jorden, men ved et lykketræf formåede at holde masken. Han vendte blikket imod den sleske personlighed, som vogtede over hvad man kun kunne antage var gruppens 'beskattelser'. "Ah. Svampe og urter... Redskaber til te-brygning og sådan noget." Svarede Asith og fiskede en tørret kantarel op fra kurven som eksempel. "Vi er omrejsende apotekere." Svarede han og lagde kantarellen tilbage i kurven. "Selvom vi i øjeblikket desværre ikke har meget at handle med." Tilføjede han med et undskyldende udtryk. "Men der er jo heller ikke nogen af jer som virker hverken svagelige eller syge, så vores kompetencer har i nok alligevel ikke brug for." Konkluderede han så, gav dem et nik og håbede brændende på at de havde mistet nysgerrigheden for deres skalkeskjul. Det var også kun til dels en løgn, men hvis han blev for sandfærdig kunne det hurtigt blive at de begge var lidt mere interessante end de havde lyst til at være i den givende situation.    

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.01.2019 23:09

Selmy tænkte ikke over, at hans hånd stadig knugede i Asiths ærme, fra da han trak ham med sig videre. Han var meget nervøs, og bekymret for hvad der var ved at udfolde sig for dem. Indtil videre havde de ikke haft en dag i fred, så hvorfor skulle i dag være anderledes? Som Asith fandt på mere, nikkede Selmy i enighed til, at de selvfølgelig var apotekere. Hvad ellers? Hans kiggede nervøst, da Asith trak en svamp op fra kurven. Han vidste der lå én dernede et sted, som han havde taget en bid af. Men heldigvis var det en ganske almindelig, kedelig og tør kantarel. Forhåbentlig mistede de interessen for kurven og dens indhold. 

“Te?” Mandens stemme var tør og han gloede skeptisk på dem igennem hullerne i masken. En pludselig beslutning fik ham til at rejse sig, så selv den kvindelige elver rettede sig op og var på vagt. Hendes blik fulgte kilepræsten, som han hoppede ned og nærmede sig dem truende i sin gang. Han gik hen mod Selmy, der stillede sig frem, så han ikke skulle komme til at røre ved Asiths skal. 

Manden rakte sin hånd ned i kurven for at se nærmere på varerne, men Selmys hånd greb den hårdt i refleks og så vredt på ham. “Hey, hvad bilder du dig ind?” Vrissede han og søgte at finde mandens middelaldrende øjne bag de snævre huller, og han opdagede at blikket inde bag masken blev fornærmet over måden Selmy havde tiltalt ham på. Før manden selv nåede at tænke på at rive armen til sig igen, slap Selmy hurtigt. “Ah beklager meget... Men du må ikke ødelægge varerne. Vi håber på at kunne købe et æsel eller måske nyde den berømte druevin fra Medanien, for denne her” Selmy rodede forsigtigt rundt i kurven og ledte efter den giftige, kridhvide svamp, med en blank hat og gullige lameller. Hvis man ikke kendte til den skade den kunne forvolde ved indtagelse, kunne den faktisk godt se appetitlig ud. Specielt sådan som Selmy holdt den op foran masken og roterede den.

Som antaget vidste præsten ikke noget om hvad der var giftigt eller ikke giftigt, og han tog sig brummende til hagen og kiggede skeptisk og en smule uinteresseret på den. “Så meget kan man ikke få for en padehat...” Svarede han surt “Kan den da noget?”.

“Altså... jo!” Selmy trak sig hurtigt væk og pakkede meget omhyggeligt ned i en stykke stof, der lå i kurven, og behandlede den som om den var meget sjælden og dyrebar. I mellemtiden prøvede han at udtænke hvad en kilepræst dog kunne ønske sig af her-og-nu-evner eller kræfter. Hvis han var præst var han nok ikke interesseret i at blive høj eller beruset, og hvad skulle han bruge superkræfter til, når han havde en bodyguard? Han kiggede kort på Asith for at bede om hjælp, da han ikke var lige så god til skuespil, men pludselig kom det til ham. Som om at Asith var hans store inspirationskilde. “Det kaldes et Engle Kys. Og ved du hvorfor?” Der var noget kæphøjt og hoverende over den måde han belærte ham på, og det lod til at genere præsten, fordi han ikke bare kom til sagen. Men det holdt ham da interesseret.

“Den har mange gode egenskaber, når man spiser den. Den giver for eksempel en flot hud og fyldigere hår over en periode... Når det så aftager, så kan man finde en ny eller købe sig til en. Altså det skal siges at jeg lige har rundet de 40 år, men folk forveksler mig med en på... erh, 25 eller sådan noget”.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 14.01.2019 23:41
Asith trådte instinktivt en smule tilbage da den lurvede præst hoppede af vognen for selv at undersøge deres inventar! Fandens! Han havde håbet at det var en vag nok beskæftigelse til at den kunne endegør enhver nysgerrighed, men det virkede ikke til at være tilfældet. Asiths hånd fandt diskret daggerten bag sin robe, men Selmy trådte ind lige inden præsten kunne nå at komme tæt nok på til at sabotere illusionen. Han lod et lydløst, skælvende suk passere sine læber og lod sine fingre glide væk fra våbnet igen imens Selmy gjorde sit bedste for at føre præsten endnu mere på afveje. Ikke at det tegnede godt for ham siden hans første indskydelse var at tage fat på præsten for at holde hans fingre væk fra varerne. Fra det punkt af bredte løgnen sig som ringe i vandet indtil Selmy forsøgte at bilde Kilepræsen ind af en almindelig, men ret giftig paddehat var et eller andet verdens-vidunder hengemt i nær-egnens skovbunde. 


Asith havde endelig mistet sit smil og stirrede ligeså paf på Selmy, som resten af præsterne sikkert gjorde. Hvad i alverden havde han tænkt sig? At forgive en af præsterne?? Han kunne mærke hvordan han tabte pusten mere og mere jo flere løgne den idiotiske præst blev stukket og så fuldkommen væk ud idet Selmy ledte inspiration til flere fakta omkring den opdigtede fluesvamp. Heldigvis så det ud som om Selmy var i sit lyvende es og stak dem en endelig, dog utrolig, løgn omkring svampens virkning og sin egen alder. 

"Aaa...Ahah.." Asith lavede et akavet lille grin og kiggede imod præsten i forsøget på at få hans førhenværende stilhed og stirren til at være et tegn på hemmelighedsfuldhed i stedet for mundlammelse. "De er lidt af en hemmelig skønhedskur blandt apotekere." Asith tog fat i løgnen hvor Selmy slap and lavede en gestus imod sit eget, lidt for pæne, falske ansigt. "Vi har begge brugt det i årevis og solgt det til velhavende klienter. Dér fik i os." Svarede han i en påtaget, legende venlighed, som om de havde fanget dem i en uskyldig lille forretningshemmelighed. I guder hvor var det svært at beholde et troværdigt smil - specielt for at opretholde en løgn så ufattelig! Hvis de kom helskindet ud af det her rod skulle Selmy have en lektion i diskretion!  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.01.2019 00:34

At bruge giftige planter mod mennesker var ikke noget Selmy havde gjort før, men en gang skulle vel være den første. Han kunne ikke lide den måde præsten havde opført sig truende og lokkende over for dem på. Havde de hoppet på vognen var de sikkert blevet opdaget, berøvet og meget muligt stukket ned. Det var i hvert fald hvad andre, uskyldige mennesker oplevede, når Kiles Orden kom forbi for at hjælpe dem med forsyninger.  

Selmys løgn var svær at bevare, men da Asith straks bakkede ham op, med sit fejlfrie og ideale ansigt, lod det til at præsten blev overbevist. Men om han havde i sinde at betale dyre domme for en skønhedskur, det var ikke sikkert. Manden slap en tør latter bag masken oven på deres salgstaler. “Som om!” Lød det fra ham, og lige med ét, og et højt løftet spark mod Selmy, der ramte ham i maven og væltede ham bagover, så kurven også væltede ydmygende ud over ham, så indholdet flød over det hele. Præsten samlede hurtigt indpakningen op og trådte baglæns tilbage mod vognen. “Tror I virkelig, jeg er så dum?” Spurgte han højlydt og pakkede svampen ud og kiggede løst på den, og med en hurtig håndbevægelse trak han op i masken og kastede svampen ind i munden “Det er en ganske almindelig champignon”. Præstens grimme, og kedelige menneskeansigt, kunne ellers godt trænge til et Englekys, men desværre for ham, fandtes der ikke sådan en kur mod grimhed.

Selv med en halvvejs mavepuster, kunne Selmy følge med i hvad der skete, og han kæmpede sig op at stå på fire, mens han holdt sig for maven og hostede.

“Ah. Tænkte det nok” Fortsatte præsten, som han tyggede om munden “Det smager også af champignon, Mmh! Himmelsk”. Han fortsatte sine skridt hen til hans kvindelige bøddel, men valgte selv at tage sig af problemet, denne gang, og trak begge hendes våben ud af hendes bælte, og stormede mod Asith, uvidende om, at hans organer snart ville gå ned i protest over giften i hans krop. 


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 15.01.2019 01:14
Præstens latter drænede smilet fra Asiths falske ansigt. Han købte den ikke? Det var ikke et under. Måske havde de stadig mulighed for at redde denne dødssejler på en eller anden måde? Asith skulle til at åbne munden og løfte hænderne i et forsøg på at diplomatisk redde situationen, men det virkede til at Præsten var færdig med at lege pænt og plantede et solidt spark i Selmy's maveregion. Lyden af hans fald imod jorden satte et ubehag igennem mørkelveren, men han rørte sig endnu ikke. Der var stadig en mulighed for at idioten bare tog svampen og forsatte på sin vej med sine kammerater. I stedet gjorde han sikkert den dummeste ting i sit liv og åd svampen uden eftertanke eller indvending fra sine kompaner. Selmy havde indirekte lige forsaget en mands endeligt og snydt ham til at forgifte sig selv og Asith vidste ikke om han burde være forfærdet eller en smule imponeret. Det var i sidste ende ligemeget om svampen ville forsage mandens død eller bare en oplevelse der lænede sig op ad den for hans skæbne var forseglet i det øjeblik han trak hunelverens sabler. Asith tog et par skridt fremad så han stod imellem Selmy og præsten og da vedkommende endelig fór imod ham, trak han sit Kzar Mora stål og sukkede dybt. Sikken ærbødig præst! 

Lyden af stål imod stål skar igennem luften og en gnist fra klingerne fra Asiths første blokering med daggerten oplyste begge deres ansigter for et splitsekund. Det ansigt der kiggede tilbage på præsten var dog ikke længere rørt af det såkaldte engel kys, men i stedet stirrede monstrøse røde øjne på en baggrund af sort tilbage på Kiles budbringer. Et mørkelver fjæs, som aldrig havde følt kærtegn af noget som helst bevinget kreatur. Og i det smalle øjeblik hvor de måtte dele blikke, fortalte Asith præstens om hans fejltrin.

"I skulle ha' passeret os..!"

Med daggerten imod den ene sabel og hans venstre hånd desperat i forsøget på at skubbe armen der holdt det anden klinge væk, måtte Asith ty til et mere ukonventionelt våben og bare håbe på, at masken ikke var særlig tyk! Med et kraftfuldt ryk i kroppen og armeret med sin diamantformede ædelsten i panden, nikkede han Kiletilhængeren en hård skalle for først at berøve ham sit overblik! Dernæst gav slip på hans håndled, velvidende om at han ville være åben et øjeblik, for at hamre sine sylespidse klo-agtige negle ind i præstens hals! 

     
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.01.2019 09:19
Selmy var ikke vant til at slås, men han var nok blevet en anelse overmodig, som han efterhånden vidste, at Asith med sine våben- og kampfærdigheder nok skulle beskytte ham. Dette kunne umuligt være godt for hans krop dog. Asith bar stadig på størstedelen af deres læs, og kunne dårligt bevare sin skal synlig. At Asith nu trådte frem, og var klar til at kaste sig over en bevæbnet og sindssyg Kilepræst, kunne meget vel være Selmys skyld. Selmy dækkede hænderne for ansigtet, for han kunne ikke bære at se en daggert eller en sabel trænge sig igennem nogle af dem, men lyden af bladet fra begge svær, der strejfede lovede godt, og Selmy fik kæmpet sig op på benene bag ham, stadig en smule hivende efter vejret. Han betragtede Asith, som igen var sin oprindelige skikkelse. 

Synet af, hvordan hans hovedoffer og de to andre præster skar rædselsgrimasser ved synet af mørkelveren foran dem, skar lidt i Selmys samvittighed. Han havde selv set på Asith med selv samme skræmte udtryk, op til flere gange endda. Og med den nye viden han havde om Asith, efter at have set hans egen skræddersyede skal, vidste han, at Asith ikke brød sig om det. At være et vellignende menneske havde ikke været nok for ham. Han ville være et smukt menneske. I dette makabre øjeblik svor han på, at behandle Asith lidt mere værdigt.

Som præsten blev holdt oppe i halsen af Asith skarpe kløer, begyndte manden a skumme ud af blodigt ud af munden, selv i sin begyndende besvimelse. Våbnene i hans hænder dumpede til jorden, og Selmy greb straks et af dem, for at virke mere truende. Sværdet var tungt og var ikke spor komfortabelt at holde, for en som allerhøjest slæbte på stakke af tunge bøger til dagligt, men det var nu et flot rubinsk design, med belagt guld og mønstrede graveringer.

”Forlad vognen, og glem hvad I har set!” Han behøvede ikke engang at vifte med det tunge sabelsværd, for at få den høje kvinde eller den passive kusk til at stige af.

Så endte de alligevel med at kapre vognen… gik det op for Selmy. Han var overrasket over at de gav vognen fra sig så let. Måske frygtede de, at han også kunne forvandle sig til monstrøst væsen?


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 15.01.2019 16:28
Asiths røde øjne omfattede kortvarigt den døende Kilepræst og fråden, som stod ud af munden på ham. Det var ikke en værdig død at lade en giftig svamp ødelægge ham indefra, også selvom han var et menneskesvin af værste skuffe. Med et ryk i hånden dykkede hans kløer endnu dybere ind i præstens hals og sørgede for at han ville bløde ud inden giften ville få overtaget. Et sprøjt af blod ramte hans bryst og ansigt, men var ikke værdiget så meget som et blink. I stedet kiggede han intenst på præsten som om han skyldte ham det. På en måde ville han også hellere overføre skylden til hans allerede både figurativt og bogstaveligt blodige hænder, så Selmy bevarede noget af sin uskyld. Han havde trods alt et mere normalt liv at vende tilbage til og Asith havde allerede smagt blod langt før de mødtes. 

Han lod manden dumpe ned foran sig og samlede den ene efterladne sabel op som Selmy havde ladet ligge samt mandens maske og gik imod vognen med raske skridt, selvsikker i det faktum at den korte blodsudgydelse og Selmy kommando havde nok magt over de resterende præster til at få dem af vejen. Han kunne mærke sine fingre summe bag det dryppende blod og om begge våben og for en kort bemærkning skulede hans røde øjne nærmest sultent imod en af de andre Kiletilhængere. Han burde gøre jobbet færdigt, tænkte han til sig selv. Han burde ikke efterlade vidner som havde set godt på hans ansigt og vidste hvor de kom fra og hvor de var på vej hen, men der var noget over hans følgesvends tilstedeværelse, som holdt ham tilbage. Hans blik blev da mere afslappet og ligegyldigt og i sig selv lod de præsterne vide, at de var færdige med dem. Et skam... Selmy skulle bare ha' ladet præsten gennemrode kurven, men der var intet at ændre på nu. Glem hvad i har set? Hvis det bare var så ligetil. Så snart de var ude at syne, ville Ordenens første mål være at rapportere dem til deres overordnede. Heldigvis havde Selmy været hætteklædt.

Asith stoppede op ved vognen og lagde blikket afventende på Selmy. Han havde ved gud ikke tænkt sig at vende ryggen til gruppen før de begge var parate til at køre. Hans blik faldt på den tabte kurv og dens indhold. Urtekniven deri specifikt. "Efterlad urtekniven." Sagde han da til Selmy. De skulle ikke snydes for en chance for at overleve. "Der er trods alt varulve og vampyrer omkring." Hans blik faldt imod den kvindelige præst. Ironisk, ikke? Det var dog svært at nyde ironien og endnu sværere at stå bag en påtvunget barmhjertighed.       

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.01.2019 18:21

Både kusken og den tidligere frygtløse elverkriger, efterlod vognen som den var, med afgrøder, vand og kisten med deres værdier, og stillede sig ud på græsset, et godt stykke fra stien, for ikke at stå i vejen for dem, når de to rejsende skulle bestige vognen. Deres blikke var rettet mod Asith, som han gjorde det af med deres svorne broder. Selvom han havde gjort hans død hurtigere, så han ikke skulle lide meget længere, så var det hele hans skyld. Asith var synderen. Hverken Kile præsten selv, der havde puttet fluesvampen i munden, eller Selmy, der kom op med den fejlagtige flugtplan. Som Asith selv tidligere havde nævnt for Selmy, så ville en mørkelver få skylden, selvom morderen stod lige ved siden af. 

Stivfrossent stod Selmy med begge ben plantet solidt i jorden. Han kiggede forsigtigt ved sin side, hvor han kunne se det blødende lig i øjenkrogen. Det var umuligt for ham at se på det direkte. Som han gjorde det, søgte hans venstre hånd op til sit bryst, hvor han kunne mærke halskæden, med det religiøse sol og stjerne ikon, under de mange lag af tøj. Den vejede meget tungt om hans nakke, lige pludselig... 

Med ét rykkede han på sig, og begyndte at samle kurven med de spiselige og uspiselige svampe op, og skulle endda til at tage kniven med, indtil Asith kaldte hen til ham, at han skulle lade den ligge. Tøvende lod han den ligge, men så forstod han at de skulle bruge noget at overleve på. Han samlede alt andet op, og hastede hen til vognen og dumpede det op i kassen, sammen med de andre varer. Han hev fat i en ud af flere sække med kartofler, og trak den ud og lod den dumpe til jorden. En del af kartoflerne røg dog ud af sækken, fordi Selmy var klodset. Hans hænder skælvede, meget muligt fordi det var gået op for ham, hvor stor en forbrydelse han havde begået. Selv med hætten trukket over hovedet, følte han sig ikke sikker på at han havde været ukendelig. Og han var også meget bekymret for Asith, som han havde ødelagt alt for. Han skænkede ikke kartoflerne en tanke, men undersøgte en flaske med vand, som han smed ned på jorden sammen med sækken.

I en bue udenom vognen og klatrede han op til førersædet og greb i tøjlerne og sendte hestene afsted med forhastende armbevægelser. Ikke helt i galop, men i trav, satte de hurtigt afsted, så de kunne skynde sig væk fra gerningsstedet, før andre vogne skulle komme præsterne til undsætning.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 15.01.2019 19:08
Utroligt hvor hurtigt man kunne gøre en fjende af sig selv... For kun få minutter siden havde der kun været skidt og støv til at plette ham, men nu var han malet af blodet fra en Kiletilhænger. Det var på sådanne tidspunkter, hvor Asith var allermest i krig med sig selv, for han kunne mærke sit ophav klamre til sig som et væld af kolde hænder der gratulerede ham for at udgyde blod og samtidig kunne han mærke sin mave vende sig. Det var ligemeget om det var flere hundrede år siden hans sidste drab - der kunne aldrig gå lang nok tid imellem dem. Fornemmelsen forsvandt ikke bare med årene og hans hænder syntes aldrig at blive rene, ligemeget hvor meget han skrubbede med stive børster.

Han tvang blikket væk fra den kvindelige præst og klatrede op i vognen efter Selmy var færdig med at efterlade dem noget at overleve på. Ifølge Asith var kniven mere end rigeligt som en hengiven gestus, men han indvendede ikke. En tung stilhed herskede over ham og blev hængende da hestene blev sat igang og vognen bumlede afsted hen over landevejen. De røde øjne forblev på præsterne i vejkanten og deres udblødte broder inden han vendte sig og bevægede sig op for at sætte sig bag ved Selmy i ladet. Hans daggert blev sat tilbage i bæltet da det ikke var den, som var tilsmurt, men nærmere Asiths egne fingre, som havde været brugt som et improviseret våben. Sablen med henkastet med ligegyldighed i et af vognens hjørner.

"...." Asith tog en dyb indånding og lagde blikket ned på sine blodige hænder og robe. Typisk... Men for en gangs skyld var det ikke hans eget blod. Efter et par øjeblikke hvor han ikke vidste hvad han skulle gøre af sine hænder, besluttede han sig for, at hans robe allerede var beskidt i forvejen og tørrede dem af deri så han kunne komme videre med at skille sig af med alt det tingel tangel, som hang fra hans person. Imens han gjorde det, lagde han mærke til den voksende stilhed og skævede til Selmy i føresædet. "Nu er du vel ikke på vej i chok?" Spurgte han med en stemme der ikke var spor spøgefuld. Det var trods alt ikke helt unormalt at gå i chok efter sådan en oplevelse. Han bevægede sig hen for at sætte sig ved siden af ham for at vurdere om det var tilfældet. Hvis det var, burde han VIRKELIG ikke køre nogen form for vogn.  

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.01.2019 19:50

Selmy sad alene længe nok, til måske, lige så stille at gå ind i en choktilstand, hvor han bare frakoblede hovedet fra virkeligheden, og ikke tænkte på noget bestemt. Han stirrede blankt ud for sig, og ville muligvis kunne køre dem den gale retning, hvis ikke det var fordi hestene fulgte stien af sig selv. 

Først da Asiths stemme pludselig trængte igennem hans bobbel, blinkede han et par gange med øjnene for at vågne op og kiggede sig nænsomt til sin side. “H..va..?” Lød det forvirret fra ham, og pludselig sad Asith oppe ved siden af ham. Ordene genlød i hans hoved lidt efter. I chok? Nej...

Selmy trak forsigtigt hætten ned og kiggede op på ham. “... Undskyld” Sagde han lavt og rakte ham fraværende tøjlerne, så han kunne tage over. Hvad han præcist undskyldte for, vidste han ikke engang selv. En undskyldning for nær at få ham dræbt ville måske være en start... Det var utroligt at mørkelveren ikke allerede var begyndt at kritisere ham for hans fejlagtige forsøg på at komme udenom dem på, ved at lokke præsten til at forgifte sig selv og ved, igen bare at stå og se på. Utroligt at Asith overhoved fulgtes med ham endnu. Det var nok kun et spørgsmål om tid, før det gik op for Asith, at han risikerede for meget, ved at være sammen med ham. Lige nu ville han ikke vide hvad han skulle gøre af sig selv, hvis ikke han var der for ham. Han var øm i maven igen. Sparket havde selvfølgelig skadet ham, men Selmys samvittighed plagede ham endnu mere og fik det til at spænde i maven. Han krummede sig lidt sammen i sin siddende stilling og stak hænderne ind under kappen, for at vikle armene om tæt om sig. Beskyttende og trøstende.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 15.01.2019 21:30
Asith tog tøjlerne i sine blodige hænder og lagde blikket imod landevejen foran dem, som forlængede sig uforandret igennem landskabet. Selmy's fraværende undskyldning gjorde det klart at han ikke var okay efter hvad der lige var sket og Asith kunne ikke sige at det overraskede ham. Han huskede måske ikke den første blodsudgydelse han havde set, men han huskede sit første drab og det ville for evigt sidde ved ham. Heldigvis var det uvist om svampen ville have gjort det af med præsten, hvilket efterlod Asith med nådestødet på sin samvittighed. Han fortrød dog ikke at have gjort ham ondt. Han fortrød kun at det var kommet så vidt og at han ikke kunne have efterladt gerningen vidneløst, men med Selmy med sig som moralsk anker, var der ikke så meget andet han kunne have gjort. Desuden var han ingen morder - han klamrede sig stadig til den overbevisning til trods for at det hverken var hans første eller sidste gang. Hans blik gled til siden for at overvære Selmy i sin sammenklemte position under sin kappe. Hyperventilerede han? Det lod ikke til det. For en stund overværede han ham ud af sin øjenkrog og hans hengemte attitude for at se efter tegn på det unormale. Det virkede dog som om, at Selmy trods alt var hærdet nok til ikke at gå i komplet ned af oplevelsen. 

"Dine ribben..." Startede Asith med en alt for rolig stemme. "Gør nogle af dem ondt?" Det kunne sagtens være at knægten havde formået at bøje et enkelt af dem fra sparket. Han vendte sig halvt for at tage et kig på vognens inventar, som teknisk set var blevet lavet til tyvegods. I guder, det tegnede ikke godt for Asiths resume. "Tjek din overkrop for uregelmæssigheder." tilføjede han og kiggede fremad. Det sidste de havde brug for var indre blødninger.. også selvom chancen var lille at få det fra et spark af menneskelig styrke.  

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.01.2019 21:55

“Jeg har det altså fint” Svarede Selmy og kiggede på på Asith, der begyndte at kigge om i vognen, måske for at se om de havde forbindinger eller noget. Han ville ikke have, at han begyndte at rode rundt deromme, så han tog en hånd ud og holdt fat i hans ærme. “En mavepuster. Det er alt” Han forsøgte at smile, men det virkede ufatteligt påtvunget, så det blev i stedet en ugidelig forvrængelse i ansigtet. Han sukkede tungt og hårdt, som om at alt kunne være lige meget. 

Selvom han havde slået det fast med stor sikkerhed, at der ikke var sket ham noget, lod han den ene hånd køre op under sin bluse, for at mærke efter. Alt var fint... Men han kunne ikke lade være med at bemærke hvor tydelige de føltes. Han havde altid været lidt hvalpet og blød i det, men de sidste ture, og især denne havde taget på hans energidepoter. Han bevægede sig alt for meget, i forhold til hvad han indtog af føde, og det var trods han syntes at han gik og spiste godt hele tiden.

Vognen, der gyngede kunne sagtens lulle ham i søvn, hvis blot han havde noget ordentligt at læne sig op af. Med et overvejende og søgende blik gloede han på Asiths skulder. Han kunne ikke forestille sig, at han ville være særlig blød at læne sig op ad... Men han havde nu lyst. “Måske burde jeg gå om og se, om der er noget spændende i kisten” Spurgte Selmy helt roligt, men med et udmattet stemmebånd “Måske er du en rig mand, uden at vide det endnu”. 

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 15.01.2019 22:52
Han havde det fint huh? Asith troede ikke på ham, men gad heller ikke at sværme om knægten som en anden alf. I stedet måtte han lægge en indre slagplan for hvad de måtte gøre som deres næste skridt. Måske havde de mistet deres problemer med transport, men samtidig havde de fået en del andre problemer på nakken. Vognen vil være efterlyst så snart præsterne kom tilbage til civilisationen og ligeså ville inventaret og dens to førere, så de kunne ikke holde fast på vognen for evigt. Våbnene var et problem ligeså. De var for dyrebare at smide væk, men for mistænksomme at sælge. Måske skulle han bare tage dem med tilbage til Dianthos og finde en kunde på Hellebarden. Han mente bestemt at der var nogle våbensmuglere i hans kontakter - ikke at han nød deres selskab betydeligt.

Asith vågnede lidt op fra hans grublen da Selmy nævnte kisten som var på slæb og hvordan Asith kunne være en rig mand lige pludselig. Hah! Han rynkede på næsen og smed blikket fremad igen. "Med mit held er der en jærv med rabies deri." Han lænede sig en smule fremad med albuerne imod sine lår og lavede et irritabelt suk. "Det er sikkert en masse lysestager og billedrammer fra familier uden skattepenge. Ubrugelige ting til nedsmeltning og enkefruers bryllupsringe." Han lavede en ugidelig grimasse og kiggede halvt bag sig. "Og grøntsager... Hvordan pokker skal vi komme af med alt det hittegods?" Mumlede han, nok mest til sig selv. De kunne selvfølgelig bare smide det ud på vejen, men det havde han trods alt ikke hjertet til - plus så ville han ikke udeblive hvad der kunne være en god profit. De måtte udtænke en plan så de kunne efterlade alt det overflødige gods med penge på lommen og kun bærende det mest nødvændige. Det var aldrig praktisk at have en masse lort på slæb - specielt ikke nu hvor de måtte gå endnu mere stille med døren takket være Selmy's stunt.  

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 16.01.2019 08:32
Jærv med rabies? Asith havde en livlig fantasi, men det fik Selmy til at humme en lavmælt latter, som han dog måtte holde igen med, for ikke at få ondt i maven. Det ville være skammeligt for hans vedkommende, at udvise alt for meget svaghed, nu hvor Asith havde været stærk oven på bjørneangrebet. Men de fysiske skader var trods alt hans mindste problem nu, for hvordan skulle han nogensinde lære at leve med et drab på samvittigheden? Hans andre synder han havde begået denne uge, såsom beruselse, tyveri og begær, kunne han i det mindste bede sig fra… men efter drabet på Kilepræsten havde han ikke helt styr på, hvordan han kunne finde Isaris tilgivelse. Han måtte tale med sin præst, som kendte ham og hans familie godt… Men hans far ville uden tvivl blive rasende og skuffet over ham, men siden han var hans eneste søn, ville han nok ikke slå hånden af ham, eller tvinge ham til at tjene templet i stedet. 

Hans blik flakkede, som han havde kigget fraværende på Asith, som åbenbart snakkede til ham i troen om, at han lyttede og kunne tage del i hans bekymringer om lasten. Hans hoved var fyldt med alt muligt andet, som var vigtigere for ham. Selmy kradsede sig tænksom i håret ”Vi gemmer det vi selv kan bruge, og resten bytter vi os fra…  Vi skal have tøj, og bytte hestene ud med nogle andre, der kan klare syden bedre… og medicin og andet nødvendigt”. Han slog ligegyldigt hånden ud i luften, for at vise, at han var ret så ligeglad med et hele. I hvert fald lige nu. 

0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: jack, Blæksprutten
Lige nu: 2 | I dag: 12