Krystallandet
Helli 21.12.2020 22:09
Et drillende smil, der trods alt næsten virkede til at gemme noget bag sig, brød frem på den blonde mands læber, og han kiggede med funklende øjne på Aldamar, men sagde dog ikke. Det var jo ikke godt at vide, hvad han gik og lavede uden Aldamar. Nok ikke så interessant som fyrstesønnen måske kunne tænke sig, og Fabian gjorde alligevel sit for ikke få blandet sig for meget ind i adelen i disse dage. Det ville blot komplicere ting yderligere, så når han en sjælden gang imellem blev hevet med det, så var han også mere tilbøjelig til at skifte sit udseende bare en anelse.Øjnene dansede over nattehimlen, men som han begyndte at mærke et brændende blik ved sin side, fangede hans øjne i stedet for Aldamar, og han kunne mærke sig selv føle sig draget ind i Aldamars nærvær, og han smilede lidt. Han vidste ikke hvad Aldamar tænkte i det øjeblik, men han kunne mærke sit eget hjerte slå lidt hårdere i brystkassen, og uden at tænke på konsekvenserne lænede han sig ned, det var lidt den idealle scene.
Hvis Aldamar lod ham, så ville han kysse ham blidt og længselsfuldt. Der var ingen travlhed, bare et øjeblik hvor han kunne nyde Aldamar, den kølige luft og stjernerne og månen der skinnede den på dem, som om det faktisk havde været en perfekt dag. Sidst de havde været under stjernehimlen på denne her måde, havde været i Lillekilde. En sommer der virkede næsten så fjern lige nu.
