Han overvejede stærkt de mange ting han kunne sige. Han endte med at sende hende et meget bredt og flabet smil som svar på hendes kommentar om at det ikke blev i dag. "Nååå... Så får jeg jo ret i at du ikke kan i din nuværende tilstand?" Han grinede drillende til hende. "Men det er jo også okay, vi har jo alle vores begrænsninger." Han blinkede til hende, og på trods af det nok alt sammen kunne lyde som om han udfordrede hende mere så var det faktisk ment som at han var helt okay med det. Han havde hele tiden været okay med ikke at få mere, han kunne bare ikke lade være med at prøve hans held.

Da han kunne høre hendes stemme blev lidt mere tørt valgte han ikke at presse den længere, han smilede derfor bare til hende. "Nå, så ser jeg frem til du en dag savner det." Han vidste selvfølgelig ikke om hun faktisk kom til at savne det igen, men han kunne da håbe at hvis de kom til at bruge mere tid sammen at den så ville vende tilbage til hende. 
Han grinede af at hun kaldte det nemmere, og han gengældte det lille kys hun gav ham. Han lod hende komme ned da hun gjorde an til det, men han hjalp hende dog hele vejen. Han frygtede stadig for at hendes ben lige pludseligt bare kunne give efter.

Han kunne ikke lade være med at grine af hendes ord og han stoppede dog også op med den afstand der var mellem dem da hun placerede hænderne mod hans ribben. Han pressede egentligt kun på til hvad han selv tænkte var okay, og når hun sådan satte hænderne op for at holde afstanden tog han det som et tydeligt tegn på at det var dertil og ikke længere. "Anstændig? Med denne forretning og efter vi havde sex hvem ved hvor længe? Tjo det har du vel." Han grinede. Selvfølgelig havde hun ret til at være anstændig men det virkede nu ret morsomt for ham at sige det efter hvad de havde lavet.

Hun rystede let på hovedet som han spurgte om han havde ret. Hun sukkede lettere irriteret. Hun kunne mærke udfordringen der lå bag hans spørgsmål. ”Nej. Jeg kan godt, det bliver bare ikke i dag. Jeg skal hjem,” lød det fra hende, så han ligesom fik en forklaring på hvorfor det ikke blev den dag. Hun kneb øjnene lidt sammen som han nævnte begrænsninger. ”Som jeg sagde tidligere kan jeg bare tage min sprøjte og så er jeg ikke begrænset,” nær så meget. Lød det fra hende lettere mut over han blev ved med at inddrage hendes sygdom. Udover han nok også bare inddrog den fakta at hun nok var ret øm efter så mange timer.

Hygiea trak på et lille smil, som han undlod at presse hende yderligere, ”Selvfølgelig gør du det,” smågrinte hun lavt. Hvis hun faktisk endte med at give ham et job, så ville han trodsalt have større chance for at støde på hende, mens hun savnede at være lysten.

Hygiea havde ikke noget decideret imod at han hjalp hende hele vejen ned på gulvet, eftersom hun ikke vidste det var fordi han var bekymret for om hendes ben kunne holde. Hun gav ham derfor bare et lille smil. ”Tak,” lød det fra hende.

Hygiea fnøs grinende som han stillede spørgsmålstegn på anstændigheden efter hendes virksomhed og efter deres tidligere aktivitet. ”Tak,” smågrinte hun med en lille rødmen. Hun kunne godt se det komiske i det hele. Så længe han ikke kendte til hendes alkoholproblem og hendes egentlige titel, så ville det da holde ham væk fra at dø af grin. Hendes liv var trodsalt lidt komisk.

Han kunne godt mærke at hun virkeligt trængte til at komme hjem, hvilket vel egentligt også var forståeligt nok tænkte han. Han kiggede dog på hende med et flabet smil som hun endnu engang sagde det ikke blev denne dag. "Okay... Så tager jeg det som min sejr indtil imorgen." Han blinkede til hende drillende, der var jo ingen af dem der havde sagt noget om hvornår, så han valgte flabet at sige det måtte være dagen efter.
Da hun mut bragte hendes sprøjte op kiggede han på hende, hans snak om begrænsninger havde aldrig omhandlet hendes sygdom eller sprøjten men simpelthen blot hendes ømhed og 'kunnen' selvom han vidste den var god nok. "Jeg tænkte nu ikke det var din sygdom der begrænsede dig!" Han grinede lidt.

"Hvordan kan jeg ikke se frem til det? Har trods alt aldrig mødt nogen der kunne følge med mig." Han blinkede til hende, fordi den del var sandt, hun var trods hendes sygdom den første han nogensinde havde været med som ikke var blevet træt efter nogle få timer. Så at han kunne få afløb for så meget som han havde kunnet var fantastisk. "Hvis bare min libido ikke var så høj!" Han grinede lidt.

Han sendte hende blot et smil som svar på hendes tak. "Så lidt." svarede han så på hendes andet tak, han kunne ikke lade være med at smile lidt over hendes rødmen, den var nu lidt så kær. "Jeg skulle måske ikke minde dig om de sidste timer?" Han kiggede på hende, det kunne jo godt være hun egentligt fandt det lidt pinligt at have haft sex så længe, og endda være endt med at være så beskidte så de var blevet. Han prikkede derfor også til hendes ene kind.

”Raco, nej,” smågrinede hun som han påstod det skulle være næste dag. Dette skulle ikke blive noget fast, hun havde brug for at koncentrere sig om i hvert fald to af sine liv. Adlen og virksomheden. Det sidste kom nærmest af sig selv næsten hver aften. Hun bed sig lidt i underlæben, som hun åbenbart selv havde drejet hans ord mod hendes sygdom. ”Nå…” lød det tænkende fra hende. Hun var måske en anelse pinligberørt over det.

Hygiea kunne ikke lade være med at grine lidt over at han ikke havde mødt en der kunne følge med ham. Det var synd for ham. ”Så er du da heldig at have mødt mig så jeg kan kopiere din evne,” smågrinede hun. Uden hans evne ville hun aldrig have kunnet følge med og da slet ikke uden sin sprøjte.

Hun rystede endnu engang let på hovedet af ham, ”Det måtte du da gerne,” hun trak let på skuldrene. ”Jeg kunne bare godt se det komiske i det,” forklarede hun.
Endnu engang lod hun hans vest svæve omme bag ham, så hun kunne gribe den, klar til at give ham den på. ”Du skal nok klædes lidt mere på inden vi går,” smågrinte hun og begyndte langsomt at trække vesten op af hans arme.

Han blinkede bare til hende. "Hvad!? Skal du bruge mere tid for at lære at gøre det?" Han var ekstra flabet nu, måske pågrund af hendes grin. Han valgte også at sige det med at lære noget, for at prikke lidt mere til hende. Han smågrinede lidt som hun virkede lidt småflov over at hun havde misforstået hvad han mente. "Din sygdom har jeg da set ikke begrænser dig særligt meget!" Han smilede varmt til hende.

Han nikkede en anelse ivrigt som svar på at det var godt han havde mødt hende, så var der da endeligt nogen der kunne følge med ham. Samtidigt med havde hun jo også sagt at hun var okay med at være intim igen, eftersom hun jo selv havde sagt hun kunne vise hendes evner en anden dag. "Ja det hjælper da på det!" Han smilede glad, hun kunne dog nok ikke helt dække hans lyster som kunne ses lige i det øjeblik.

Han smilede bare til hende. Han nikkede til at han forstod at han godt måtte snakke om det. Selvfølgelig havde han ingen intentioner om at snakke med hende om det udenfor hvor der var andre der kunne høre dem. "Det er jeg glad for... For tror der går noget tid før jeg kan se på dig uden at tænke på al den fantastisk sex." Han grinede lidt, mens han stak armene bagud så han kunne få vesten taget på. Han smilede ned til hende og rystede lidt på hovede med et falsk chokeret ansigtsudtryk. "Nej hvorfor dog det!? Vil du nu ikke dele min overkrop medn offentligheden!?" Han lavede tydeligvis sjov, og i virkeligheden vidste han også at han nok selv var den der havde mest imod det fordi han ikke kunne lide folks blikke på hans ar normalt. Hun havde jo også snakket om at ansætte ham som muligvis danser, og det ville jo naturligt betyde at folk ville kigge på hans krop. 

Hygiea grinede lidt som han var forbavset over at hun havde ’brug for mere tid’. Til gengæld var hun ved at være træt af hans leg – hun var i hvert fald ikke nær så legesyg som ham, endnu. ”Jeg skal da være sikker på alt er genopfrisket,” lød det fra hende, som hun blinkede til ham.
Et fnys undslap Hygiea som han påstod hendes sygdom ikke begrænsede hende særlig meget. ”Din evne dækker det ret godt,” fortalte hun så ærligt og trak lidt på skulderen.
Det var næsten nuttet, sådan som han nikkede ivrigt. Hvad skulle han dog have gjort uden hende? Hun smilede blot tilbage til ham.

Hygiea rystede på hovedet af ham med et bredt smil på læberne. ”Din stakkel, hva’?” smågrinte hun som hun fik hevet vesten op.
Hun klukkede lidt som han spurgte om hun ikke ville dele ham med offentligheden. Han vidste jo udmærket godt at hun ikke ville have hun blev fulgt til døren, så at blive set med en halvnøgen mand, som følger hende hvert et skridt, som hun er på vej hjem ville nok ikke gøre at folk kiggede mindre. Bare højdeforskellen på dem ville nok vække rigeligt med opmærksomhed. Hun begyndte langsomt at lukke vesten nedefra. ”Det her er mit – så nej, jeg deler ikke dig med offentligheden,” hun lavede tydeligvis også sjov. Hun hev lidt i spænderne for at være sikker på at de kunne lukkes ordentligt. Mens hun lukkede hans vest, betragtede hun alle de ar han havde. Han havde i sandheden været igennem meget.

Han grinede bare af hvad hun sagde omkring at genopfriske det hele. "Det vil jeg se frem til så! Lyder som en oplevelse der er ventetiden værd!" Han valgte bevidst bare at sige ventetid, istedet for at komme med en eller anden dage igen, da han ikke ville have hende til at blive irriteret over det sjov han lavede. Hendes andre ord om at hans evne dækkede ret godt fik ham til at smile. "Er da glad for at den har været brugbar for dig, du kan bare finde mig hvis du vil kopiere den igen." han smilede bare varmt til hende, han havde ikke noget imod hun tog det igen det var jo en undskyldning for at bruge lidt tid med hende, og det ville han gerne selv hvis sex ikke var involveret selvom han vel havde sit håb.

Han grinede af hende og rystede på hovedet. "Stakkel? Nej det er da perfekt til de ensomme timer." han hentydede selvfølgelig til tankerne og minderne om hvad der var sket. "Det er da fedt med en hemmelighed som den." han smilede så til hende igen. Han kunne ikke lade være med at grine af hende som hun påtalte at det var hendes og han rystede på hovedet af hende. "Nej nej, jeg var kun din hvis du havde gjort mig udmattet jo." Han blinkede til hende, fordi han vidste jo også godt at hun lavede sjov. Han rykkede sig lidt så hun kunne få vesten spændt ordentligt. Han lagde godt mærke til at hun kiggede på hans ar. "Nogen af dem der er særligt interessante?" han spurgte hende nysgerrigt, fordi han ville gerne høre hvis der var nogen af hans ar hun faktisk gerne ville høre om. Selvom der selvfølgelig var mange af dem der ikke var til at huske hvordan han havde fået.

Hygiea kunne ikke lade være med at grine lidt som han nævnte det måtte være ventetiden værd. ”Det kommer det også til at blive,” lød det kækt fra hende, som hun blinkede til ham. Da hun endnu engang blev mindet om hun bare skulle finde ham igen, hvis hun ville kopiere hans evne, smilede hun. ”Tak, det vil jeg huske,” lød det sødt fra hende. Om det bare ville være et puf på hans skulder, eller om de faktisk slog sig ned og snakkede, når den dag kom, det var aldrig til at vide.

Hygiea grinede og så kortvarigt væk fra ham som ufrivillige billeder dukkede op i hendes hoved. ”Det kan jeg forstille mig,” fik hun klemt ud mellem nogle grin. Han måtte selvfølgelig helt selv om hvad han ville bruge sine ensomme timer på. Med farve i kinderne, fra at grine lidt, smilede hun taknemmeligt som han sagde det var fedt med sådan en hemmelighed. Hun satte virkelig pris på at det kunne blive mellem dem. Det ændrede dog ikke at hun stadig ville holde sin egentlige identitet skjult så godt hun kunne.
Hun rynkede kortvarigt på brynene som han nævnte han kun var hendes hvis hun gjorde ham udmattet. Hun ville selv sige at hans ’tomme reserver’ gik under at være udmattet. Hun orkede dog ikke helt at tage det op til diskussion. ”Nå jamen så må du gå nøgen rundt hvis det er det du vil,” lød det grinende fra hende. Hvis han gjorde det ville han nok ikke få lov til at følges med hende hjem ret længe før byvagterne greb ind og førte ham til arresten.
Hun var i den grad blevet opdaget i at betragte hans ar og hun valgte derfor at stoppe midt i sine bevægelser, som hun var i gang med et spænde. Hun så op på ham kortvarigt. Hun var nysgerrig, undskyldende og generelt lille at se på. Hun så så tilbage på sine hænder. Den ene hånd slap spændet, og den anden trak stroppen væk således nogle af arene blev mere synlige. En blid og måske kildende negl kørte langs et ar han havde langs kanten af de svævende ribben. Neglen kørte så op hvor den med sin fingerspids prikkede til hvert af de store runde ar hen over hans kraveben. ”Dem,” lød det lavt fra hende. Egentligt var alle hans ar interessante men hun var næsten overbevist om at hvis hun skulle have dem alle fortalt så ville hun aldrig få lov til at komme hjem og sove.

Han grinede lidt af at hun var enig med at det ville være ventetiden værd. "Uhadada! Så må du bare huske at forventningerne kun bliver højere jo længere tid der går!" Han blinkede til hende. Han sendte hende blot et smil og et nik som hun sagde tak igen. Han mente det jo, selvfølgelig regnede han ikke med at hun bare ville tage den uden om ikke andet at snakke med ham om det.

"nu forestiller du dig vel ikke hvad jeg nogengange bliver nødsaget til når jeg er alene!?" Han lød helt forarget, men selvfølgelig var det også tydeligt det var i sjov det han sagde. Han var dog glad for at han kunne få hende til at grine, selv hvis det var på hans bekostning. Han kiggede på hende med store øjne som hun sagde han kunne rende nøgen rundt hvis det var det han ønskede. "Det kan jeg jo ikke, byens kvinder ville jo stirre for meget!" Han smilede bare flabet til hende. Han havde jo en hvis form for selvtillid, og trods hans ar var han ret glad for hans krop. 
Han kunne ikke andet end lide den måde hun så op på ham på. Den måde hun gjorde sig selv lille på fik ham næsten til at have lyst til at råbe lidt af hende. Han blev dog stoppet i tankerne af hendes negl der gled langs hans krop. Han sitrede kort og inden hun nåede helt færdig med hendes pillen greb han hendes hånd for lige at stoppe den, og slap den så igen. "De er følsomme... Og jeg ender bare med at blive mere hård hvis du fortsætter..." Han sukkede lidt tungt inden han så begyndte at fortælle historierne omkring de runde ar. Han startede med at pege på det første af arrene. "Da jeg var soldat endte det ret brat, hæren jeg var soldat i blev slået meget hårdt og jeg og andre blev taget til fange. Efter en længere tid med tortur blev jeg solgt som slave, der blev jeg så brændemærket. Da jeg senere blev solgt videre skrabede de det gamle brændemærke af hvilket er der arret kommer fra." Alle arrene var fra det samme. "Den næste er samme historie med at få det skrabet af, det er de alle sammen. Den første var som en slave til blodsport, du ved kamp i en arena? Derefter blev jeg solgt til en gammel gnier der brugte mig som arbejdshest." Han pegede på arrene. "Den tredje er fra da jeg blev solgt til et bordel, undgik heldigvis at blive solgt til de værre kunder." Han pegede så til sidst på den fjerde og sidste af de runde ar. "Den her er fra en sindsyg kælling som købte mig fordi hun ville have en slave der havde været igennem lidt af hvert som hun kunne være ond ved. Det brændemærke fjernede hun selv da jeg købte min frihed." Han håbede det forklarede nok omkring det.

Hun smilede af ham. Han var da håbløs når det gjaldt at se hende igen. Hygiea var bestemt typen der kunne vælge at passere en person hun kendte, strejfe dem uden at sige et ord og have kopieret deres evne på vejen.

Hun smilede bredt som hun prøvede at holde flere grin inde og rystede på hovedet. ”Selvfølgelig ikke,” smågrinede hun. Selvfølgelig var det da det eneste hun kunne få frem i hovedet, når han nævnte ’ensomme timer’. ”Så må du jo dække dig til!” sagde hun drilskt og strammede et af spænderne.

”Av,” peb hun som han greb hendes hånd kortvarigt. Hendes blik var stædigt på hans ar. Det var næsten som at få skæld ud. Det var irriterende og hun følte hun blev irettesat. Der var så meget i hende der skreg og sagde hun skulle prikke videre til hans ar, men hun gjorde det ikke. Som han fortalte om arrene så hun blot på dem, hver i sær. Hun rynkede lidt på brynene som han fortalte han var blevet brændemærket af flere omgange og at de havde prøvet at skrabe det af hver gang han blev solgt igen. Hun afbrød ikke mens han snakkede, spørgsmål kunne komme efterfølgende.
”Du har da også været igennem lidt at hvert,” mumlede hun og var endnu engang fristet til at røre hans ar, men distraherede hænderne ved at forsætte med spænderne.

Han grinede lidt med som hun sagde at det selvfølgelig ikke var det hun havde forestillet sig, det var dog tydeligt at det ikke var sandheden fra den måde hun grinede på. "Er du aldrig blevet lært ikke at lyve!?" Han blinkede til hende. Han smilede som hun foreslog ham at han måtte dække sig selv til. "Har jeg da også tænkt mig medmindre jeg er sammen med dig, eller du ansætter mig til at smide tøjet." han vidste jo stadig ikke helt præcist hvad hun kunne finde på at ansætte ham til.

"Undskyld." Han slap hendes hånd med det samme som hun sagde av, det var jo ikke meningen det skulle have gjort ondt. Han var på den ene side ret overrasket over hun ikke rigtigt sagde noget til det han fortalte, og på den anden side var det ret så meget som forventet at hun ikke rigtigt havde noget at sige. Han kiggede ned på hende som hun vendte tilbage til spænderne og sagde at han havde været igennem en del. "Tja, har jeg vel, det meste af det hele hører dog til historien omkring det store tab." Langt de fleste af hans ar havde et eller andet at gøre med det slag de tabte. Selvfølgelig havde han også fået nogle ar på andre tidspunkter end lige der, men de fleste af dem var noget mindre. Han stod så egentligt bare og afventede at hun enten sagde noget, eller blev færdig med hans vest da han lidt følte han havde talt mere end rigeligt for en rum tid.

Hygiea sank hovedet lidt ned mellem skuldrende for sjov. ”N-nej,” lød det fra hende stadig tydeligt at det var i sjov. Kendte man alle hendes liv ville man nok vove at påstå hun generelt var fuld af løgne. Det var jo ikke ligefrem alle der gik med forskellige og ret så separate liv.
Et frækt smil gled over hendes læber, ”Du får mig til at føle mig helt speciel når du siger sådan,” smågrinede hun, ”Og nu må vi lige se hvad du egner dig bedst til,” lød det fra hende mere seriøst endt tidligere. Hvis han nu ikke var nær så smidig eller bare ikke havde en eneste takt og rytme i kroppen, så kunne det godt være hun skulle revurdere om han ville egne sig som danser.

Selvom han undskyldte, gjorde det ikke nogen forskel for hende. Han vidste udmærket at hans greb var stærkt og hvis ikke han havde vidst det inden de mødtes, burde han vide det nu efter så mange gange hvor hun måtte sige av. Kunne han ikke bare have taget sin hånd mellem sin brystkasse og hendes hånd?
Hun nikkede lidt som han nævnte at de fleste af arrene kom fra hæren. ”Hvor lang tid var du hos hende?” spurgte hun så endelig. Hun havde massere af spørgsmål til hvert af hans ar men hun var lidt forvirret over hvor meget hun kunne spørge om, og hvor meget han tillod at snakke om arrene.

Han rystede meget skuffet på hovedet af hende som hun sagde, i sjov dog, at hun ikke var blevet lært at man ikke måtte lyve. "Så må vi til at lære dig det! Vi starter med at du kan få dig en endefuld for at have løjet!" Han lød som en sur gammel mand, men det var dog bare i sjov.
Han kunne ikke lade være med at grine lidt da hun sagde at hun følte sig speciel på grund af det han havde sagt til hende. Det var egentligt nok ret forståeligt. "Det er du da også, du er jo trods alt den eneste jeg har mødt der har gjort mig så lysten blot ved at danse og smide tøjet." Han grinede lidt mere som han mindede hendes dans, han bukkede sig så en lille smule forover som han fik lidt ondt i hans lem som det strammedes endnu mere mod hans bukser. Han nikkede blot til hendes ord om at det jo ikke var sikkert det var det han ville klare sig bedst som, han rettede sig så op igen.

Han blev ret så overrasket over det spørgsmål hun valgte at spørge ham om. Han kiggede på hende og begyndte så at tænke, hvor længe havde han egentligt været der? Han vidste han ikke havde været længe som kampslave... Han begyndte at tænke en del for at finde ud af det og det var nok tydeligt at se. "Jeg tror jeg var hos hende i omtrendt 3 år eller sådan noget." Kom det så fra ham, som han nåede frem til at det nok var så længe han havde brugt der. Han kiggde ned i jorden, hvor han normalt havde intet problem med at kigge på hende, var det som om han nu ikke kunne få sig selv til det. Det var minderne fra hans tid som slave især på bordellet og så med hende den sindsyge der lige fik ham til at opføre sig lidt anderledes og ikke turde se på Gina. 

Hygiea grinede let som han nævnte en endefuld, ”Åh nej dog” lød det bange fra hende, dog tydeligt det var i sjov. Hun afventede egentlig bare at han ville klaske hende i røven, og prøvede at forberede sig selv på det. Hun ville nok alligevel give et mikroskopisk hop fra sig.
Hun smilede stort og følte sig igen smigret, ”Jah, det er sådan noget jeg kan,” pralede hun grinende. Hun undrede sig til gengæld over hvorfor han bukkede sig lidt. Eftersom han rettede sig op kort efter undlod hun at spørge ind til det.

Eftersom det tog noget tid uden et svar valgt hun at se op på ham. Heldigvis stod han bare og tænkte. Hun gav ham et lille skævt smil, for at vise hun gerne ventede på at han var færdig med at tænke. ”Hvor lang tid siden er det du købte dig fri?” spurgte hun så. Tre år til at sparre sammen til at købe sig selv fri var ret så hurtigt, syntes hun. Måske han havde penge før det? Og hvordan bar han sig ad med at gemme pengene for sin tidligere ejer? Spørgsmålene var uendelige og det var bare et af de fire slavemærker. Da hun nåede det sidste spænde, hentede hendes evne hans lille kappe, tids nok til hun fik spændt det sidste spænde, så hun kunne tage imod den lille kappe. ”Hvis du bukker dig en gang kan du få denne her på,” lød det fra hende, som hun holdt kappen mellem begge sine hænder. Hvis han valgte at bukke sig ville hun trække den nedover hans hoved, så den kunne hvile som den havde gjort tidligere.

Hendes kommentar fik ham til at grine kort. "Pas nu på!" for når hun svarede ham sådan så skulle hun da ikke få lov til at slippe før end hans hånd havde mødtes med hendes røv igen. Han lod hende dog vente lidt med det.
Han var glad for at se hende smile så bredt og stort over at få at vide hvor absolut utroligt erotisk hun havde været, selvom det jo nok stadig var tydeligt på den måde hans lem ikke ligefrem var blevet mindre af at få taget tøj på. "Ja, det er lige godt både godt og skidt du kan det... Jeg frygter jo næsten for min mentale stabilitet hvis jeg skulle arbejde med dig!" Han blinkede bare til hende, da det var sagt i sjov.
Han tænkte det nu var tid til at give hende den endefuld han havde lovet. "Så hvad var det? En endefuld vi kom fra?" Han greb hende om livet med hans arm og løftede hende op for at få hende ned at ligge henover stolen. Hvis det lykkedes ham ville han give hendes røv tre klask, kun den tredje ville dog have været hård nok til at efterlade et rødt mærke på bar hud.

Han var glad for at hun ikke sagde noget mens han tænkte og han sendte hende derfor også bare et smil da han havde svaret. Det næste spørgsmål kunne han heldigvis svare hende på med det samme hun stillede det. "Jeg har været en 'fri' mand i 5 år nu." hans tone omkring ordet 'fri' indikerede nok at han stadig følte sig fanget på en hvis måde. Han kiggede på hende en smule skeptisk som hun bad ham om at bukke sig fordi hvorfor fanden skulle han bukke sig for hende? Følte hun nu hun kunne bede ham om den slags bare fordi han var tidligere slave!? Hans ansigt blødede dog op da det gik op for ham hvad hun ville. "Ohhh ja... Ja selvfølgelig!" Han bukkede sig hastigt forover så hans hår stod frem foran ham og nærmest piskede gennem luften. Lidt vand blev endda kastet af fra efter badet. Han lod hende så bare give ham den lille kappe på, som mest af alt var der for at dække hans skuldre.

Hygeia smilede bredt da han nævnte sin mentale stabilitet. ”Så må vi sørge for nogen tilser dig,” grinede hun og blinkede til ham. Hvem han skulle tilses af og hvordan han skulle tilses valgte hun selvfølgelig ikke at nævne.
”Åh nej,” grinede hun som han samlede hende op. Da hun så de nærmede sig stolen frygtede hun for sine baller og valgte at glide ud af hans greb. Eftersom der var længere ned til jorden end hun regnede med, vaklede hendes ben og hun væltede bagover så hun landede på sin mås og albuer. Hun kneb øjnene sammen i smerte og satte sig op for instinktivt at se på hudafskrabningerne på albuerne. Hun glemte bare lidt at hendes skjorte dækkede for albuerne ”Av…” lød det lavt fra hende eftersom det stadig gjorde lidt ondt. Det ville i den grad være retfærdigt at kalde hende en klodsmajor.

Hun kneb øjnene lidt sammen af den måde han sagde fri. ”Og hvad skal det betyde?” spurgte hun nysgerrigt. Det virkede i hvert fald ikke som om han mente han havde været helt fri i de år, eller måske var det bare fortiden der blev ved med at holde fast i ham?
Hygiea kunne tydeligt se at han var lidt misfornøjet over at hun spurgte ham om at bukke sig, det var dog som om der gik et lys op for ham, da han opdagede det var hans kappe hun snakkede om. Hun smilede lidt af ham og trak det hen over hans hoved. ”Så er vi klar til at gå!” lød det glad fra hende som hun rettede lidt på hvordan kappen lå. ”Skal vi?” spurgte hun og lagde an til at gå ud af døren.

"Hvisse dele af mig er jeg da sikker på du selv kan tilse!" Han blinkede til hende, de var nok begge to klar over hvad han snakkede om, men det var der jo næppe nogen grund til at sige højt tænkte han. Han gav hende derfor også et blink tilbage med det ene øje.
Det morede ham den måde hun grinede på og 'frygtede' for sig selv på. Da hun så pludseligt gled ud af hans greb, som han jo ikke havde holdt alt for stramt omkring hende, kunne han godt høre hun var ved at komme til skade. Han var lige ved at grine en smule af hende, men han satte sig på hug foran hende for at give hende en hånd. Han rakte sin hånd frem for at hjælpe hende op hvis hun ville tage imod den. At hjælpe hende op var dog ikke hans plan, men det ville hun jo nok finde ud af hvis hun tog fast i hånden.

Han kiggede på hende, og førte sin hånd ned som om han præsenterede hans krop. "Alle de her ar, den her arm, det her hoved... Jeg tror aldrig jeg bliver rigtigt fri, slet ikke når jeg stadig mangler penge for at kunne leve normalt og ikke længere blive smidt i arresten uden grund." Han havde dog ikke nogen anelse om, om det var til at forstå for hende. De havde jo haft meget forskellige liv, så måske hun følte han var langt mere fri end hun selv var. Han lod hende justere på hans kappe da hun havde givet ham den på, og han kiggede mod døren da hun sagde de var klar til at gå og om de skulle. "Ja det er vi vel..." Han lød næsten misfornøjet ved tanken om at gå allerede. "Ja.. Lad os." Han fulgte med hende over til døren hvor han så lige kiggede tilbage på rodet de havde efterladt.

Hun smilede som han mente hun sagtens kunne tilse noget af ham. Selvfølgelig kunne hun da det. Hun blinkede tilbage til ham.
Da han rakte en hånd frem til hende, kneb hun øjnene sammen et øjeblik før hun greb om hans håndryg. Hun ville ikke have sin hånd klemt endnu engang. Hun begyndte så langsomt at hive sig selv frem, således hun kunne komme op og stå.

Hygiea smilede med tynde læber som han forklarede hvordan han nok aldrig blev fri. Han lod i hvert fald sin fortid hænge fast i ham. ”Du ville nok have godt af et hukommelsestab,” tillod hun sig at sige forsigtigt. Hvis han virkede til at være enig og smilede til hende ville hun smile skævt tilbage til ham og klukke lidt. Hun kunne godt forstå at han havde været igennem en masse og det havde sat sine spor på ham både fysisk og psykisk. Hygiea kunne ikke sige hun havde været igennem det samme, men hun prøvede så meget som muligt at lægge sin sygdom bag sig, eftersom den prægede så meget af hendes ungdom. Det var dog svært at glemme den når man havde brug for medicin for at kunne holde sig selv i live.

Hun kunne se han virkede lidt mut over at skulle forlade teatret. Hun stillede sig kortvarigt på tær for at ae hans skæggede kæbe. ”Du må bare overbevise mig om du kan tage imod ordre,” blinkede hun til ham. Hun vidste hendes kommentar kunne misforstås, eftersom hun snakkede om at han stadig stod i mulighed til at kunne få et arbejde under hende, hvilket krævede han ville tage imod hendes ordre. Hun vendte sig så mod døren og lod sin evne svinge døren op. Evnen samlede derefter en lyseslukker op som bevægede sig over til hvert et lys som den slukkede de levende lys. Da de kom ud på den lange gang, begyndte hun blot at gå i forvejen og lod sin evne lukke hver en dør, som hun passerede. Da de nærmede sig døren som han havde listet ind af tidligere, lod hun en kappe svæve over mod hende. Den var lang, mørk og forret med blød hvis bjørnepels. Hun lukkede den tæt om sig og sørgede for hendes hals var dækket godt til før hun hev hætten hen over hovedet. Selvom det var sommer og klokken nærmede sig syv om morgenen var det alligevel til fare for hendes lunger og hun måtte varme sig, således luften ikke blev for kold. I en inderlomme fandt hun så et bundt nøgler frem og fandt en lang nøgle i det. Hun tog ned i håndtaget og åbnede døren for dem. Når de kom ud, ville hun lukke døren efter dem og bruge nøglen fire steder før hun gemte nøglen væk igen. Hun sukkede før hun så op mod ham og nikkede i retningen af en gade de skulle gå ned af.

Han var glad for at hun kunne se det sjove, og også smile af det han sagde. Så han håbede blot at hun var klar på det næste han gjorde. Da hun begyndte at trække sig selv op med hans hånd og hans arm, gav han hende en ret kraftig hjælp og forsøgte simpelthen at få hende hevet fremover, og placerede sit knæ under hende så han kunne få hende ned at ligge på maven henover hans knæ, eller lår, og smilede så flabet til hende. "Du troede vel ikke du slap bare ved at være klodset?" Han smilede frækt og flabet til hende, før han igen forsøgte at give hende de tre klask.

Han kunne ikke helt være uenig i hende med at et hukommelsestab kunne gøre ham godt, hvis det kunne hjælpe på hans mareridt eller hans skræk for bestemte ting der kunne gøre at han begyndte at opføre sig ret så anderledes. "Du har måske ret." Han tænkte så lidt mere. "Men nej så ville jeg jo glemme dig, og vores eskapade!" Han smilede til hende flabet denne gang, han havde levet med det andet så længe at han nok var blevet for vant til ikke at føle sig fri. Derfor ville han hellere have den følelse end han ville glemme hvor godt hun havde føltes, og hvor meget han havde nydt og hygget sig med hende.

Han blev meget overrasket som hun aede hans kæbe ret så pludseligt. Han kiggede ned på hende, og var lige ved at grine af hende fordi han egentligt misforstod hvad hun mente. "Hvis du vil give mig ordre må du vise du kan!" Han grinede lidt mere, før han så tænkende ud. Han kom til at tænke på om han måske faktisk havde misforstået hende, men han sagde dog ikke noget i håbet om at hun ville rette på ham hvis det var nødvendigt. 
Han fulgte blot med hende ud mod døren til gaden som han var kommet ind ad, han havde ikke mere end det tøj han gik og stod i så han afventede blot at hun blev klar da hun trak kappen på. Han havde holdt øje med de ting der fløj rundt omkring dem hvilket var en ret så underlig oplevelse at se på. Han fulgte hende ned ad gaden, han fulgte hende blot tæt. Hun havde jo sagt at det først var nær hendes hjem de skulle skilles så for nu forblev han ved siden af hende.

Hygiea spærrede øjnene op, som hun pludselig blev revet fremad så hun lå henover Racos lår. Det forholdsvis lille sammen stød fik hende dog til at hoste en enkelt gang. Hun smilede dog af hans kommentar om at hun ikke slap bare fordi hun var klodset. Hvert et klask fik hende til at stønne en enkelt gang, og det sidste lidt højere, og med en lille efterfølgende piven. ”Så det nok!” smågrinte hun, selv om hun mente det ret seriøst. Det gik simpelthen ikke at hun kom hjem og var gul og blå. Familien ville stille alt for mange spørgsmål.

Hun smilede lidt til ham som han fortalte hun måske havde ret. Hun klukkede så da han fortalte han ville glemme hende og deres eskapade. ”Så skal jeg nok sørge for at minde dig om den,” fortalte hun og blinkede frækt til ham. Selvfølgelig, hvis han fik hukommelsestab og de mødtes igen, ville hun nok ikke kunne bide sig sikker på om det var skuespil eller faktisk var et realistisk hukommelsestab. Hun regnede dog ikke med at deres lille aktivitet afgjorde at han ikke ville af med de skrækkelige minder. Selvom han ikke havde en helt særlig plads i hendes hjerte, ønskede hun stadig at han kom af med de værste af minderne, også selvom de måske havde gjort ham til den han var i dag.

Hun rystede på hovedet af ham med et stort smil, og lod sine arme ’vise’ lokalerne til virksomheden. ”Det er jeg overbevist om jeg kan,” forhåbentligt var det nok til at rette ham ind på det rigtige spor. De snakkede altså om arbejdsopgaver og ikke noget seksuelt.

De gik nu mod gaden som hun havde henvist til at de skulle gå ned af, og hun holdt generelt blikket lavt. Hendes hætte omsluttede det meste af hendes ansigt og skjulte hendes identitet så godt som muligt. De blå øjne skævede op, som de drejede ned af gaden. Hun var efterhånden blevet vant til at skulle se sig for når hun gik rundt, men eftersom det var tidlig morgen, virkede det ikke til at der var mange skumle typer på gaderne. Kortvarigt så hun op på ham, fra under sin hætte. ”Hvad bliver folk altid overrasket over når de lærer dig at kende?” spurgte hun nysgerrigt. Hun vidste ikke om hun allerede havde fået det fortalt og vidste om det men hun syntes alligevel det ville være interessant at vide. Det eneste hun som sådan var blevet overrasket over, var hans pollen allergi.