Shila var godt tilfreds med at de bare så ydersiden af templet i dag, det var ikke fordi hun ikke glædede sig til at de skulle giftes, men mens de stod der og kiggede på templet, mes alverdens rigmandsbørn strøg forbi dem, gik det op for hende at hun skulle giftes til en mand af langt højere status end sig selv. Hun så ikke sig selv som værende dårligt opdraget, og hvis hun selv skulle sige det havde hun ret pæne bord manérer, men hun var bare ikke sikker på det var tilstrækkeligt hos hendes nye svigerfamilie og deres omgangskreds.

”Det lyder dejligt”

Desperat efter at komme væk fra hendes tanker om ikke at føle sig god nok, accepterede Shila Selmys tilbud uden kny, om end det nok ville være den eneste gang det skete. Hun havde ikke ligefrem lyst til at han skulle bruge for mange penge på hende, ideen havde jo trods alt været at hun skulle tage til hovedstaden for at arbejde, og i stedet rendte hun nu rundt og var næsten forlovet med en velanset mand.
Et øjeblik efter gik det dog op for hende hvad hun lige havde sagt ja til, og hun begyndte hurtigt at trække i land igen. ”men bare en praktisk kjole, ikke?” Stammede hun sig hastigt igennem mens hun usikker kiggede på ham. ”Jeg har jo ikke noget at bruge en fin kjole til” Mumle-stammede hun videre, tydeligt i gang med en omgang nervøs plapren, mens hun blev ved med at kigge mellem sine sko, og Selmys ansigt. 

På trods af Shilas tidligere rebelske væremåde, var hun endt med at blive rimelig konfliktsky, og ofte gav hun sig ved det mindste tegn på at nogen havde en anden holdning end hende. Som helt lille havde hun haft den samme simpelhed, hun var godt tilfreds så længe folk omkring hende var det. Derfor trak hun sig også hurtigt, hvis Selmy synes hun skulle have en fin kjole så var det en fin kjole hun fik, også selvom hun selv synes det var lidt overdrevent. ’

”Hvis du synes det ville være mere praktisk” Mumlede hun medgivende, og smilte svagt til ham. Hun havde ikke tænkt sig at gøre noget stort ud af det, og hun kunne jo bare holde sig til at bruge hendes mere simple kjole når de ikke skulle noget fint. Det ville sikkert også være sjovt at eje så fin en kjole, prøvede hun at opmuntre sig selv, hun skulle vel også til at vende sig til det hvis de skulle giftes.

Shila nikkede fraværende da de nåede boderne, travlt optaget af at kigge på alt hvad der var sat frem rundt omkring. Selvom hun ihærdigt prøvede at få det hele med, blev hendes øjne gang på gang draget til en glaspusterbod hvor der stod en smukt udformet vase, i hvidfarvet glas. Shila havde kun set farvet glas få gange, og aldrig på en vase, faktisk havde hun aldrig set en glasvase før, så det var et ganske fascinerende fænomen. Hun gav et overrasket, men glædesfyldt lille gisp fra sig ved synet af den bløde kurve af den kugleformede vase.

”Åh se Selmy, jeg har aldrig set glas på den måde” Det var en underdrivelse at sige at Shila var betaget af alle de fine glasting, alt for lave fade til høje liljevaser, i alverdens farver og udformninger. Uden helt at være klar over det to Shila et skridt hen mod den lille bod hun fandt så fascinerende. Ved siden af glasboden var der en der solgte delikate træudskæringer af dyr, og hun blev pludseligt forvirret over hvad hun fandt mest fascinerende, de glimtende glas, eller de detaljerede dyrefigurer. 

Shila der var så optaget af alt der foregik omkring hende, og de mange spændende indtryk havde på ingen måde lagt mærke til at Selmy ikke havde været lige i hælene på hende. I stedet lod hun sig bare villigt føre af Selmy, hun havde trods alt ingen ide om hvor de var på vej hen eller hvordan de skulle komme derhen. Ikke desto mindre var hun meget fascineret af alle menneskerne, og den måde de smøg sig rundt mellem hinanden, det lignede næstene n usynlig dans, som de undgik at støde ind i hinanden uden tilsyneladende at kommunikere på nogen måde
Havde Shila nu været lidt mere årvågen havde hun nok set alle de børn og folk der var endnu være klædt end hun var, og tiggerne der sad i krogene, eller de hjemløse drankere der lå og sov morgenens brandert ud i en tilfældig port, men sådan så Shila ikke markedet denne dag, hun så kun den fascinerende menneskemængde.
Shila følte næsten at hun var i et eventyr sådan som hun var omgivet af glaskunst, og fine stoffer, meter lange vævninger med blonder, og ruller i de mest overdådige farver hun kunne forestille sig. Realiteten var det det hverken var blonde ri den bedste kvalitet eller særligt overdådige farver sit inde i byen, men for en landpige som Shila der var den støvede kongeblå farve så tæt på overflod hun nogensinde havde været, og var hun dukket op med stof i de farver på landet var hun blevet behandlet som silkehandler blev behandlet i byen, så hun var ganske fascineret.

//Beklager Blue. Jeg føler ikke rigtig noget for vores plot mere. Jeg bliver nødt til at afslutte tråden :c