Cassas øregang fanges af en yderst køn sangstemme.. Men det er ikke nok til at distrahere ham synderligt meget..
"For pokker da.." mumler han lavt og irriteret.. skønt sangstemmen smukt passer til melodien, så forstyrrer det hans tænkning i længden!
Han gør er ryk med hovedet for at se hvor lyden kommer fra - men dette skulle han ikke have gjort.. med et forskrækket skrig skvatter han baglæns ned fra klippen.. han når knapt at reagere før han rammer vandets overflade.. - nu var klippen heller ikke højere end 1½ til 2 meter over vandet, så det gik stærkt..
Han får med et gisp kæmpet sig op og bryde det bølgende vandspejl, hvæsende over sin egen dumhed, og forsøger at få trukket kutten af så han kan komme op igen..

Da hun hører skriget, tier hun brat og springer i dækning i håbet om ikke at være blevet set. Plasket får hende dog til forsigtigt at løfte hovedet. Hun ser ud over vandet, ser Cassas kamp. Med et gisp kommer hun på benene. Hun løber ud til kanten af klippen og springer på hovedet ned i vandet. Hun er en dygtig svømmer og er snart henne ved ham. Hun træder vande et øjeblik og forsøger at få et overblik over situationen. Hun bemærker hans fidlen med kappen og kommer hurtigt helt hen til ham, hvor hun giver ham en hånd, så den kommer af ham. Dernæst griber hun om hans arm og skubber ham opad mod overfladen. Kutten flyder mod bunden. Hun tænker ikke en gang, før hun dykker længere ned for at nå den.

da kutten først er røget af, får han kastet hovedet over vandoverfladen og får endelig med et gisp nok vejr i lungerne.
"ÅRH PIS!" snerrer han.. Han ved ikke at han blev hjulpet, det gik så stærkt..og nu er hans kutte væk?! han får kravlet op på klippeblokken igen,hvor han muggent ser ned af sig selv.. den hvide løse skjorte sidder nu klistret ind til hans muskuløse-men alligevel slanke og smalle overkrop..
.. hans blik er dvask og lidt irritabelt at se på ligenu, og han prøver forgæves at vride vand ud af håret

Hun dykker længere og længere ned for at komme ned under kutten.
Da det endelig lykkes hende, lægger hun den om sine skuldre. Hun strækker armene ud over sig og starter turen op igen.
De tre minutter, hun kan holde vejret under vand, er brugt op, og hun udånder. Hun er næsten ved overfladen nu, og hende lunger skriger på luft.
Hun bryder overfladen med en sidste kraftanstrengelse og får lige ansigtet op, så hun kan få vejret. Hun hiver voldsomt efter det et øjeblik uden at ane, hvor fyren er blevet af. Kutten tynger hende, og hun dukker under vandet igen, hvor hun tager den af skuldrene. Hun svømmer baglæns ind mod stranden med kutten i sine hænder. Da hendes hæle rammer sandet, sætter hun af og kaster sig selv op på strandbredden, hvor hun lander med kutten ind over sig. Kun hendes hår og et par enkelte, kridhvide fingre er synlige. Hun orker ikke at flytte sig, og hun ville heller ikke kunne, hvis hun havde villet. Kutten var for tung i våd tilstand, og hun havde ikke vandets opdrift til hjælp. Derfor blev hun blot liggende i sandet og hev efter vejret.

Cassa hører først at han ikke er alene, da noget brutalt forstyrrer det bølgende vandspejl.
Han ser efter det med flygtige øjne, og kan se hvordan noget kæmper sig inde og kaster sig op på strandbredden..

Hastigt kommer han på benene, og laver et elegant, langt hovedspring ud i bølgerne igen..Cassa er også en god svømmer - så længe han ikke har balast på altså..

Hastigt får han bevæget sig ind mod vandkanten, og da han når så langt ind at han kan nå bundet og vandet kun når ham til maven, rejser han sig og løber igennem vandet det sidste stykke..

Han falder ned på knæ ved hendes side, flytter kutten med et bekymret blik.
"Er De kommet noget til?" lyder det så fra ham

Hun hiver stadig lidt efter vejret. Har trodsalt været under vandet længe. Hun ser op på ham frygtsomt et øjeblik. Da hun ser bekymringen i hans blik, slapper hun dog af. Det var i det mindste ikke noget monster, hun har reddet - denne gang. Hun kæmper sig op at sidde og ser lidt forsagt på ham.
"J-jeg har det fint," stammer hun genert, mens en smule af den farve, hun ikke har, vender tilbage i hendes kinder. "D-dem?"

Cassa smiler med et lettet suk.
"Gudskelov.." han lader en hånd glide hen over sin kind for at flytte nogle af de gennemblødte, silkebløde lokker som så provokerende nu klistre sig til siderne af hans ansigt.. ja generelt ser han bare ret gennemblødt ud..
"Der skete vist heller ikke noget for mit vedkomne.. andet end en gevaldig forskrækkelse.." han ryster opgivende på hovedet af sin egen klodsethed.. TYPISK Cassa!

Han rejser sig dog så op, rækker en slank, let feminin hånd ned mod Chinaza.
"Vil De op at stå?" spørger han hende, og bekræfter derved at den fremrakte hånd er et venligt tilbud om lidt hjælp..

Hvis de bevæger sig længere ind på land, vil Cassa kunne tænde et bål så de kan få varmen igen efter turen i de kolde bølger

Hun tøver, men rækker ham så sin hånd og lader sig hjælpe op. Hun trækker selv noget af håret væk fra ansigtet. Der er sand overalt i det, og hele ryggen af den slidte kjole er dækket af sand. Hun sukkede let. Hun havde netop dagen før vasket kjolen; nu lugtede den af tang igen! Forsigtigt forsøgte hun at børste sandet væk, men det klæbede sig bare til hendes hånd i stedet. Irriteret børstede hun hænderne mod hinanden. Det måtte hun tage sig af senere.
Hun kom i det samme i tanker om hans kutte og så mod den.
"Jeg er ked af, jeg trak den op lige her," sagde hun beklagende, "det var bare det letteste ... Jeg håber, De kan få sandet af den igen." Hun løfter trist sine grå øjne mod ham.

Cassa smiler med sit evigt rolige og blide smil.
"Det skal De såmænd ikke tænke på. Jeg er blot glad for at De hentede den op. kutten i sig selv betyder intet for mig.. men jeg har nogle daggerter spændt på indersiden, som jeg ikke ville bryde mig om at miste,." han gør et let lille buk for hende som en tak, hvilket er tydeligt at fornemme på ham.

Han retter dernæst en hånd ind mod en plet længere inde på sandet, hvor der er frit og rent og fint sand..
Med en kort koncentration, får han en helt hvid flamme til at blusse op. flammen er hvid, og så alligevel lysere en hvid.. dens skær er så ren og klar at det ikke kan beskrives med ord, og dens varme er så blid mod huden, men stadig lunende og varm..

Cassa går nogle skridt hen mod ilden, men standser så op og ser på Chinaza.
"De burde sætte Dem og få tørret Deres tøj. Ellers bliver De bare syg.." siger han med endnu en bekymring i stemmen..
Han rækker en arm frem mod kutten, som så løftes op i den rene og skære luft..
Med en enkelt løs håndbevægelse, får han lagt kappen ind en lille meter fra ilden, inden han så nærmer sig den endnu engang

Hun synker og slår blikket ned, da han bukker for hende.
Da flammen opstår af intet, føler hun et stik af længsel i hjertet.
Hvad mon Kyoshiro laver lige nu? tænker hun, men slår så tanken hen, da Cassa taler.
"Jeg er mere hårdfør, end jeg ser ud. Jeg er vant til at lufttørre ... Men jeg er selvfølgelig heller ikke vant til at gå i vandet på denne tid af dagen." Hun tøver et øjeblik, men går så med ham derhen.
Hun sætter sig tavst ved ilden og trækker benene op til brystet. Meget omhyggeligt lægger hun den forrevne kjole ned over benene, ned til fødderne, hvorpå hun vrider sit lange hår, så vandet pladsker fra det. Hun ser på ham ud af øjenkrogen og forsøger at finde ud af mere om ham.
Han ser fin ud ... Jeg håber, han også opfører sig sådan ... Ikke flere legesyge psykopater lige nu. tænker hun bekymret og bidder sig let i læben.

((frys))

han smiler bare venligt.
"Det klogeste er nu altid bare at blive tør hurtigst muligt. Som De selv påpeger, er badning på denne tid ikke ligefrem det sundeste for imunforsvaret." han holder en lille pause.
"Så hellere være på den sikre side." han nikker let.. Selv er Cassa ikke spor hårdfør overfor ting som dette.. Ja, han skal helst blive tør og varm igen så hurtigt som muligt!

Egentlig ville hav have haft taget sin skjorte af, hvis han havde været alene.. Men Cassa er et anstændigt menneske, og når der er en kvinde til stede, så er manerene fremme og han gør hvad han kan for ikke at støde folk.
Han sætter sig i skrædderstilling foran ilden, forsøger at vride vand ud af det sorte hår endnu engang