Shila stod lidt og nød fornemmelsen af rummet før hun forsigtigt gik i gang med at afklæde sig selv inden hun forsigtigt krøb i seng. Alting omkring hende var umådeligt meget blødere end hun var vant til, og hun kunne ikke lade vær med at forestille sig at det måtte være sådan det var at sove på en sky. Selvom det burde have været svært for hende at sove sådan som hun glædede sig til at skule ud og se Byen med Selmy i morgen, så havde rejsen alligevel taget sit told på hendes energi, og hun ente med hurtigt at falde i søvn.

Shila vågnede med et sæt, ikke helt sikker på hvad der havde vækket hende, hun var ret sikker på at det var hendes drøm men hun kunne ikke huske hvad hun havde drømt. Med øjne der stirrede ud i det mørke ingenting der var rummet savnede hun Selmy, hvis det havde været på deres rejse hertil kunne hun have kravlet ud til ham og have snakket med ham indtil hun faldt til ro, nu kunne hun bare ligge med hendes hjerte i halsen og håbe på at hun havde en mindre ubehagelig drøm når hun endelig faldt i søvn igen.

Da Shila vågnede igen var det til stuepigen der trak gardinerne fra og lod solskin ind i rummet, med det resultat at Shila måtte knibe hendes trætte øjne sammen mod det skarpe lys. Det undrede hende et øjeblik at hun havde sovet så længe, men hun var selvfølgelig ikke vant til at have gardiner, så det var vel naturligt at hun ikke ville vågne før nogen trak fra og lukkede lyset ind.

Shila kravlede fortumlet ud af sengen og fandt efter et minuts kiggen vandfadet som hun brugte til at vaske sig med, hun gjorde sig ekstra umage velvidende at hun skulle bruge dagen sammen med Selmy, ikke nok med at hun helst ville se ordentligt ud foran hans forældre, ville hun også helst at Selmy så hende fra hendes mest attraktive side. Selvom hun ikke kunne gøre så meget andet end at iføre sig en simpel kjole kunne hun ikke lad vær med at sætte sit hård lidt mindre praktisk, i stedet for hendes sædvanlige fletning snoede hun det om til en lav knold i nakken og trak to totter ud til at hænge ned omkring hendes ansigt. Hun glattede sit skørt og ønskede sig et øjeblik at hun havde nogen dekorative pinde at putte i håret, eller en smugle parfume hun kunne have dyppet på halsen.
Shila mindede sig selv om at det ikke kunne nytte noget at tænke sådan, sådanne ting kom jo ikke ligefrem ved tankens kræft, og hun betvivlede da slet ikke at når de var ægtefolk skulle Selmy nok tage sig godt af at give hende den slags luksus. Med en dyb vejrtrækning fok hun sig selv til at åbne døren og forsigtigt træde ud i gangen hvor Selmy ventede på hende. Hun smilte varmt da hun så ham både overrasket og taknemmelig over at han var her.

”Godmorgen”

Shila kunne ikke lade vær med at lade hendes øjne køre en tur over hans krop, han så godt ud, og hun kunne ikke lade vær med at mindes deres godnat kys i går, hvilket fik hende til at rødme og vende blikket mod hans føder. Hun følte sig et øjeblik fjollet som hun kunne se en af de løse totter hår dingle foran hendes øjne, selvom hun havde følt sig ganske godt tilfreds med sit udseende da hun forlod værelset, følte hun sig nu håbløst simpel. Selmy så elegant ud i hans fine tøj, mens hun havde brugt hele sit liv i den samme simple kjole stil som den hun havde på nu. Et øjeblik var hun helt nervøs for om han ville blive ved med at være glad for en kone der kom fra så simple kår, eller om han på et tidspunkt ville fortryde og søge andetstedshen, Måske det var hende selv der aldrig helt ville føle sig hjemme i hans fine livstil, og selvom hun kendte sig selv godt nok til at vide hun ikke søge andetsteds hen for sine ægteskabslige pligter, så kunne hun ikke sige det samme hvis hun endte med at være ulykkelig, måske hun så ville prøve at finde sin glæde et andet sted? Shila skubbede vredt tankerne fra sig, nu måtte hun altså stoppe, først inde på værelset og nu dette aldrig før havde hun været så usikker på sig selv, og bare fordi hun måske var kommet ud lidt dybere end til knæene. Selmy stod trods alt og ventede ude foran hendes dør, for at følge hende ned til morgenmad, så mon ikke hun kunne finde ud af at styre sin vildtløbende hjerne også, nu skulle hun ikke ødelægge deres dag sammen. Hun smilte igen som hun kiggede op på ham, glad nu da hun havde skubbet de ubehagelige tanker fra sig og havde fundet noget godt at fokusere på.

Shila lagde forsigtigt sin hånd på Selmys arm. Hun var ganske uvant med at blive ført rundt men hun havde hørt historier om at det var sådan man gjorde i det finere kredse. Hun følte sig på en eller anden måde vist frem, men hun måtte erkende at hun heller ikke fadt det værende en dårlig følelse, men det kom nok an på hvilken arm man hang på.

”Tak, det er lidt uvandt”

Mumlede Shila lettere genert, hun var slet ikke vant til sådan at blive lagt mærke til, normalt var hun jo bare en skygge der bragte øl rundt.  Selmys opmærksomhed var dog ganske velkommen, og Shila måtte indrømme at hun trods hun aldrig havde tvivlet på sin femininitet, så følte hun sig lidt mere som en smuk pige i hans selskab.
Det store morgenbord var overvældende for hende, hun så sjældent så meget mad, og det var helt mærkeligt at se det bragt frem om morgenen, hun kunne umuligt forestille sig at nogen kunne spise bare halvdelen af det. På samme tid følte hun sig lettere intemideret af Dr. Kiefer, bare hun nu ikke kvajede sig helt ekstremt allerede.

Selvom Shila måtte indrømme over for sig selv at det var ganske overvældende alt sammen, så var hun også nødt til at vende sig til det. Hun mindede sig selv om at dette nok ville blive hendes liv nu. Hun satte sig forsigtigt på den stol Selmy holdt ud for hende, og kiggede nysgerrig rundt på den store overflod af mad. Alligevel kunne hun knap forestille sig at de kunne spise sig igennem den store mængde mad.
Da Ceelia trådte ind i lokalet var Shila noget overvældet af at se en pige med håret langt, det var sjældent noget man så på landet, udover til de store fester, og det havde slet ikke faldet Shila ind at hun kunne bære håret løst, der var hun alligevel så vant til at sætte året op af praktiske årsager. Hun ville spørger Selmy om det, men nåede ikke at sige noget før hans far begyndte at bede bordbøn. Da bønnen var sagt og der var skænket grød op besluttede hun sig for at hun godt kunne spørger ham om det. I et forsøg på ikke at lade Ceecia høre lænede hun sig lidt over mod ham og sagde lavmelt:

”Er det normalt at bære håret løst til hverdag? Det virker da noget upraktisk, hvad hvis man skal lave noget?”

Shila spiste forsigtigt en skefuld grød, men trods alt det nye fandt hun at hendes appetit stadig var intakt, og at hun var sulten. Hun havde ellers ikke lagt mærke til det midt i alle sanseindtrykkende.

Shila var meget forundret over at hun kunne bære håret løs, og det kunne da også tydeligt ses i hendes ansigtsudtryk sådan som hun kiggede lettere forvirret på Selmy. Hun ville selvfølgelig ikke se for anderledes ud i hans nærhver, men bare tanken om at gå med håret løst var lidt mærkelig. Hun kunne heller ikke se deres gåtur som værende ikke at lave noget, om end det ikke var noget fysisk, var det da bestemt at lave noget. Hun kiggede lidt ned på sin mad usikker på om hvordan hun overhoved ville spise uden at få mad i håret.

”Altså du behøves ikke at gro skæg for min skyld hvis du ikke vil!”

Shila pillede lidt nervøst ved en tåt hår, hun kunne ikke forestille sig at have alt hendes hår nede, det havde hun kun når hun gik i bad, eller hvis hun sov, og det føltes noget så intimt at håbe det nede så hele verden kunne se det sådan. Men hvis det var på den måde hun kunne passe ind med selmys familie så måtte hun jo venne sig til det.

”men jeg ved jo slet ikke hvordan jeg skal sætte det hvis jeg har det langt”

Måske hun kunne tage det ned inden de gik ud? og hun kunne heller ikke se for sig at Selmy skulle ha skæg, men det problem var hurtigt løst ved at tage et kig på hans far. Det var vel nogle mærkelige skikke de havde i storbyen, eller måske var det Selmys tro?
Hvis hun skulle have håret nede blev hun i hvert fald nødt til at lære at sætte det på en hel ny måde, for hun kunne jo ikke bare have det løst, så ville det jo være i vejen hele tiden.

Shila nåede kan nok at opfange hvad der skete før at Salem havde afbrudt den nærtstående søskendekamp, det var ikke fordi hun var specielt langsomt opfattende, men hun var bare sjældent vant til så tydelige tegn på affektion. Hun endte bare med at smile lidt til Selmy, stadig usikker på hele den nye hår skæg skik, det var ikke fordi hun ikke brød sig om skæg, tværtimod kunne hun vældigt godt lide skæg, men det var bare sjovt at forestille sig at han skulle gøre sådan noget for hende.

”Burde jeg så tage mig hår ned for vores gåtur?”

Hun ville nødigt gøre Selmy flov, og hvis det var sådan at gifte kvinder gik med håret oppe så kunne folk hurtigt drage konklusioner hvis hun havde håret oppe, og nogen af dem var måske ikke af den bedste slags.
Det tog hende ikke længe at færdiggøre sin grød, og selvom hun da havde spist det alts ammen, følte hun sig dog også helt utrolig mæt, hun var faktisk næsten sikker på at hun ikke behøvede at spise før til aften igen.

Shila lod sig føre med af Selmy, Hun måtte vel tage hans ord for at det ikke gjorde ham noget  at hun havde håret oppe, men på den anden side så kunne hun vel lige så godt vende sig til de nye skikke hun skulle til at lære. Det var først da de stod ude på gårdspladsen hun helt have besluttet sig, men hun stoppede forsigtigt op, hun kunne vel bare tage hårnålene ud og bruge dem til at holde hendes hår væk fra ansigtet.

”Vent Selmy”

Forsigtigt pillede hun hårnålene ud af håret, og placerede dem mellem hendes læber til at holde dem mens hun langsomt flettede hendes hår op, og hurtigt redte det igennem med hænderne, for at få det til at se så ordentligt ud som overhoved muligt. Hendes pandehår fjernede hun effektivt fra hendes ansigt og fastgjorde det bag på hendes hoved, med de mange hårnåle, inden hun tøvende kiggede på Selmy igen.

”Ser jeg ordentligt ud?”

Det føltes lidt fjollede at have sit hår nede, og det kildede mærkeligt på hendes nakke, men det var også ganske befriende ikke at have en enorm hårvægt hængende på hendes hoved, og langsomt gøre hendes hovedbund mere og mere øm.

Shila lyste op af Selmys ord, det var altid rart at blive komplimenteret, særligt når det var af en men holdt ekstra meget af. Dog forbavsede det Shila en smule da Selmy trådte tættere på, det var jo ikke fordi han ikke var affektioneret, men hun forstod også at det betød meget for både Selmy og hans familie at de ikke var alt for kærlige i offentligheden inden de var blevet gift. Deres nærhed kombineret med Selmys smigrende ord før, fik da også Shila til at rødme, som hun så ofte gjorde i Selmys nærvær.

Selmys meget brætte skift i væremåde, var ikke uforklarlig, men den fangede alligevel Shila på det forkerte ben, og hun fulgte bare stumt med som han greb hendes hånd og førte hende afsted mod templet, hun var alligevel godt tilfreds med at holde hans hånd, så længe hun var tæt på Selmy var hun egentligt rimelig godt tilfreds.

Shila var travlt beskæftiget med at kigge på alle de ekstravagante bygninger, hun havde aldrig set noget lignende og hun fandt det meget fascinerende, så hun lagde dårligt mærke til at Selmy var tavs. Til gengæld blev hun helt tomatrød i hoved da han nævnte at de skulle giftes i templet. Det var en umådelig fin bygning, og hun følte sig slet ikke fin nok til at blive gift inde i den, når alt kom til alt, var hun jo bare en simpel bondepige. Desuden havde de sjældent snakket meget om deres forestående bryllup, så det var helt mærkeligt at høre ham så åbenlyst snakke om det som om det allerede var sikkert, hendes forældre skulle vel først lige sige ja før hans far synes om ideen.
Shila ville nødigt sige noget, men hun kunne lige forestille sig hvor mange mennesker der kunne presse sig sammen i den store bygning. Hvor Shila kom fra var det at blive viet en mere privat affære, hovedsageligt fordi ægteskab ofte blev indgået af praktiske årsager, og ikke så meget kærlighed, så hun var lettere utryg ved ideen om at skulle afgive sit ægteskabsløfte foran en masse mennesker, noget der tydeligt kunne ses som hendes ansigt snørede sig sammen i nervøsitet. 

”Er det ikke lidt stort for et bryllup?” Mumlede hun nervøs, i tvivl om hun nu ville fornærme ham, men hun ville helt klart foretrække at deres bryllup ikke blev holdt i alt offentlighed.

Shila kiggede skeptisk på templet, hun var bestemt ikke sikker på det var en god ide at gøre så meget ud af et bryllup, det gav sikkert uheld, men hvis det var det Selmy ville, så kunne hun jo dårligt nægte ham det. Det var vel også lidt bare et spørgsmål om at hun måtte lære at håndtere sine nerver, hun skule i hvert fald ikke risikere at noget gik galt bare på grund af en stor bygning, selvom det var angstprovokerende.

”Det tror jeg ville være en god ide, men vi er vel næppe klædt ordentligt på til at besøge et helligt sted?”

Shila kom trods alt fra en lille landsby, og der havde man sit bedste tøj på hvis man besøgte nogen religion, men hvad der talte som værende passende tøj til at besøge hellige steder på landet, kunne nok dårligt gå for det samme sådan et fint sted. Shila ville næsten væde sin hat, hvis hun havde haft en, på at de fleste tjenestepiger i den her bydel havde bedre tøj end hun havde, så hun kunne vel dårligt vise sig i et tempel.
Selvom Shila egentligt ikke interesserede sig for religion på den måde at hun var troende, så synes hun det var spændene at høre om andres religion, og se deres bygninger, så længe hun ikek skulle være en del af religionen. Taget i betragtning hvor vigtig Selmys religion var for ham selv og hans familie, så synes hun også det var vigtigt at give et godt indtryk i forhold til religionen, hun vidste jo det var noget der betød noget for hendes kommende mand. Som en hver anden hustru, eller kommende hustru, ville Shila jo gøre alt for at støtte Selmy, og engagtigere sig i det han fandt vigtigt, at hun så inderst inde ikke troede på det var vel ikke så vigtigt.