Byen var stadig fyldt af folk på trods af klokken var ved at nærme sig den såkaldte spisetid. Nogle tog det ikke så højtideligt og tog som regel noget at spise når der var behov for det og denne kvinde var en af dem. Hun sad inde på en af kroerne, kun lige ankommet tilbage efter at have gået rundt i byen på hendes sædvanlige runde. Ikke fordi hun søgte noget, blot fordi hun havde siddet på kroen hele dagen og der ikke var sket det mindste. Et svagt smil bredte sig på hendes læber som manden bag disken rakte hende en drink ”På husets Avi” sagde han og blinkede kort til hende. Hun hævede glasset som sendte et kækt smil tilbage ”Tak” sagde hun og satte glasset til munden og drak lidt af drinken. Hun rynkede på næsen som hun forsøgte at placere smagen, men hun vidste ikke hvad det var. Som hun mærkede nogle hænder på sin skulder så hun svagt over den ene og spottede en mand ”Beklager.. Jeg er i selskab med manden bag baren” sagde hun og smilede kækt til ham. Dette var en kæmpe løgn, men manden bag disken nikkede blot som bekræftelse på at hendes ord var sande. Det var for det meste den undskyldning hun brugte når hun sad på kroen og ikke havde kunder, eller ikke gad på trods af hendes evige trang til sex.
 

Hun fik hurtigt afsluttet sin drink og så mod manden der stod bag disken ”Jeg går op.. Er der nogle der spørger efter mig.. Send dem til mit værelse, du ved der hvor der hænger de blomster på døren” sagde hun og blinkede kort til ham inden hun rejste sig fra sin plads og gik op af trapperne der ledte til værelserne. Hurtigt fik hun låst op og lukket døren bag sig. Med et suk lænede hun sig op af døren og bed sig i underlæben som hun lod en hånd glide fra hendes lår op over hendes mave, til de fyldige bryster og op i det brune hår, som hun rev elastikken ud af og lod det falde ned over skuldrene. Langsomt gik hun over gulvet, trådte ud af sine sko og satte sig på sin seng. Der havde været virkelig dødt i byen i dag, hvilket var yderst usædvanligt, så hun håbede der var nogle der ville komme og være hendes redning. Hun lod sig falde ned på sengen og stirrede blankt op i loftet og lyttede til folk nedenunder. 

Piraternes by. Et sted for outlaws, tyve, frie sjæle og dem, som ikke var velkomne andre steder.
Det gjaldt også mørkelvere - ihvertfald fald til en vis grad - og for en gangs skyld kunne Zane gå rundt blandt folk uden at måtte dække sig til i sin kappes dybe hætte.

Naturligvis var det stadig risikofyldt, da dusøren på hans race fortsat var ganske klækkelig - og dusørjægere var bestemt også at finde i denne by.

Men okay... skulle det komme til en sådan konfrontation,  ville Zane blot nyde lidt motion. 

Lige nu var målet dog ikke en slåskamp, men derimod et kroværelse sim han kunne slå sig ned i i et par dage, så Zane fandt naturligvis frem til en ganske godt udseende kro... uden at vide hvad der ventede ham af overraskelser.

Da han trådte indenfor, kunne han godt mærke et par nysgerrige, eller måske endda afskyede,  blikke fra noget af det brogede klientel.
Han var dog ligeglad, og gik med faste skridt op til baren, hvor han lagde en pose med krystaller.
"Et værelse... " sagde han, hvorefter krofatter hurtigt fik gaflet pengeposen og udleveret en nøgle med en lille træbrik hvorpå der var malet et nummer.
"Ovenpå, min gode mand!" lød det omme bagfra disken.

Da han trådte op ad trappen og kastede et blik på nøglebrikken, opdagede han til lettere irritation,  at malingen var skaldet så meget af at tallet var umuligt at se.

Fint... så var det da bare at prøve sig frem!

Den første dør han prøvede var naturligvis den helt forkerte, og ind til Aviaia trådte nu denne mørkelver, klædt i grå og sorte klæder og med to sværd hængende i våbenbæltet.
Hans hvide hår hang løst, og de let glødende, lilla øjne fandt omgående kvinden på sengen.

Zane frøs fast på stedet.
Hvad var denne magi...?

Hun var på sengen, havde næsten allerede opgivet om at skulle få nogle op på værelset. De folk der kom ovenpå gik forbi hendes værelse eller nåede slet ikke til det og havde sikkert en kvinde under armen. Hun sukkede opgivende og vendte sig om på maven og så på sine puder ”Før eller siden skal der nok komme nogen… Så i kan få en flyvetur” sagde hun og fnisede ganske kort for sig selv. Havde folk set eller hørt hende, ville de tro hun var sindssyg, for der var sikkert ikke mange folk der snakkede med sine puder når der ikke var andet at lave på en nat som denne. Hele hendes krop sitrede, hun måtte snart have besøg, ellers måtte hun fedte for manden bag disken, hvilket hun efterhånden havde gjort en del gange og hver gang havde han selv været med på den. Det var sikkert også derfor de havde det forhold til hinanden som de nu havde.
 

Hun lyttede igen til folk nedenunder og hørte der var en der ville have et værelse. Dette bragte et smil frem på hendes læber. Måske havde hun en chance ved denne person. Skridt der nærmede sig fik hende til at vende sig om på ryggen og atter se op i loftet. Hun vendte hovedet og så mod døren som den gik op. En mørkelver? Den var ny.. Hun satte sig op og så mod ham med et kækt smil ”Kom endelig ind… Der er plads nok i sengen” sagde hun og rejste sig op med det kække smil stadig på hendes læber. 

Zane forestillede sig omgående at der nemmest kunne eksistere flyvende puder herinde... ihvertfald noget af tiden.
Den unge kvinde, som befandt sig i værelset udstrålede nærmest sex og tiltrækningskraft. Om hun var skøge eller ej, var irellevant... denne pige fik altid hvad hun ville have. Det var han overbevist om.

Og så var der denne mystiske følelse, som var dukket op inden i ham i samme øjeblik han havde set hende.
Hvad fanden var det...? 
Han havde ingen lyst til at tage blikket fra hende... og ved alle guder, hvor kom dette begær fra!?

Men... Zane var Zane, og han var delvist i stand til at stå imod.

"Heh... jeg er bange for at du ikke ville kunne lide det, jeg ville udsætte dig for... så for både din og min skyld, synes jeg at du skal stoppe den magi, du har brugt på mig. Mine komplimenter for den... men den er vanvittigt farlig." sagde han med et ret farligt smil.
Hvis han gav slip nu, mens han var under denne, ret tydelige, magi... ville det sandsynligvis skabe en helvedes ballade. Om ikke andet så senere...

Mens han stod der og kiggede på den utroligt smukke, unge kvinde, overvejde han kraftigt hvad hun kunne være for en, siden hun havde den form for magt.
For imponerende... det var den ihvertfald.

Hendes blik var fæstnet på elveren der stod på hendes værelse. Det var tydeligt at hendes aura havde påvirket ham, for der vat ikke et sekund hvor han tog øjnene fra hende. Lyden af hans stemme fik hende til at sætte sig op og betragte ham ”Virkelig…” sagde hun som et kækt smil formede sig på de rosa røde læber inden hun rejste sig og gik med langsomme skridt mod elveren ”Så du vil gøre slemme ting.. Det lyder bekendt, som om der er nogle der har sagt det før.. men har været blide som lam, fordi de ikke kunne levere varen” sagde hun og stoppede et stykke fra ham. Om han havde sværdet på sig eller ej var hun ligeglad med, hun passede blot sit såkaldte job.
 

Hun bed sig i forførende i underlæben og lod sine hænder glide op over hendes sider, op til hendes hår og ned over de fyldige bryster, der blev klemt sammen af kjolen hun bar. Ned til hendes hofter og hun greb fat i kjolen, langsomt hev den op med et kækt smil før hun igen lod den falde ”Men du er måske en af dem? De folk der egentlig ikke kan levere varen og blot spiller hård?” sagde hun udfordrende og fniste kort af ham inden hun vendte omkring og gik tilbage til sengens kant og bukkede sig drillende over sengen. Kort struttede hun med sin bagdel inden hun placerede sig selv i sengen med et tilfreds smil, afventende på elverens næste træk.

Hun decideret udfordrede ham...? En mørkelver, som var ganske kendte for at være modbydeligt sadistiske?
Var hun sindssyg, eller kunne hun bare godt lie smerte?

Ikke nok med at hun skulle udfordre, hun skulle også provokere... og Zane mærkede til sin modvilje hvor godt det virkede på ham.
Måske var det en kombination af den magi, hun havde kastet på ham og så det at hun opførte sig som hun gjorde... men døren blev ihvertfald smækket bag Zane, som nu knappede kappen op, og lod den falde til gulvet.

Han stirrede køligt på kvinden, og hans blik gav ingen grund til at tro at han ikke ville gøre hende fortræd.

Hun strittede med røven...? Kært... men naivt. Troede hun virkelig at et par klap i måsen var, hvad hun ville få ud af dette? Eller måske var det bare endnu en provokation.

"Hvad fanden..." mumlede han, "Hvis du insisterer, så håber jeg at du kan lide den mere intense form for smerte."

Og hvis ikke hun kunne det, så ville han nyde at se smerten i hendes øjne... og måske, måske høre hende bede ham om at stoppe.
Det ville være komisk, netop fordi hun havde været så åfandens provokerende - OG havde brugt magi på ham!!

"Hvor hårdt vil du starte ud?" spurgte han nu, med et lettere provokerende smil.
Han stod stadig på gulvet, nu med armene over kors.
Nok havde hun forbandet ham med et eller andet... men han havde ikke travlt.

Et kækt smil spredte sig på de rosa røde læber som hun nærmest kunne se på elveren, hvor frustreret han var over den underlige kraft hun havde over ham. Hun så hvordan han klappede døren i bag sig, hvordan han knappede kappen op og lod den falde ”Jamen jamen..” sagde hun med et smil på læberne som hun blev stående bukket indover sengen. Hans ord fik hende til at bide sig i den fyldige underlæbe som hun vendte sig mod ham, stadig strittende med røven ”Mhm, dine ord er som sød musik” sagde hun og blinkede til ham.

Hun havde efterhånden prøvet en del, men hun havde hørt at mørkelvere var kendt for at være modbydelige, men det var der også så mange andre racer der var, men endnu havde hun ikke mødt nogle , hvor hun var nødt til at skulle sige stop. Tanken om hvad denne mand ville gøre ved hende tændte hende, men på samme måde fik det hendes hjerte til at pumpe hårdt mod hendes ribben, nærmest i en underlig form for frygt. De ord der undslap ham fik hende til at smile ”Hvor hårdt? Årh kæreste du begynder bare..” sagde hun og bed sig drillende i underlæben som hun så på ham.

// Beklager længden D: //

Rimelig ufatteligt... var hun en siræne? Eller en s- Zane hævede kort det ene øjenbryn.
Selvfølgelig...

Tiltrækningsmagi, et umådeligt yndigt ydre, og en umiddelbar trang til sex, som lang oversteg hans trang til at være sadistisk... hun kunne kun være én ting - og han brød sig ikke om det.
Men okay... det gjorde ham sådan set bare mere villig til at gennemføre det her, og vise hende den form for smerte, som han regnede med hun ikke rigtig havde prøvet før... hvem vidste? Måske ville hun blive så overrasket at hun bad ham stoppe... hvilket han nok ikke havde tænkt sig, nu hvor han havde regnet ud hvad hun var.

"Alright... hvis du siger det, dæmon." sagde han køligt, mens han gik hen imod hende.
Han afskyede dæmoner... det var oftest de værste skabninger der kunne slæbe sig rundt på to ben, og de fleste af dem blev alt for tussegamle.
Svære at slippe af med, lidt ligesom kakerlakker...

Da Zane nåede hen til hende, rakte han ud for at gribe hende i armen.
Hvis dette lykkedes, ville han smække hende op ad væggen, så hun stod med ryggen imod den, og med et køligt udtryk i øjnene sige:
"Luk øjnene, og træk vejret dybt."

Nu havde hun bedt om det... så skulle hun så sandelig også få det.



//Det går sgi nok xD Mit blev vist heller ikke verdens længste.

Hendes krop sitrede og hun kunne mærke hvordan hendes hjerte spændt hoppede inde i hendes bryst. Hun så over skulderen og betragtede ham som han kom tættere på. Hans ord fik det kort til at løbe ned af hendes ryg, nærmest som om hun vidste hvad der ventede hende, men på sin vis glædede hun sig. Det kunne jo være han blot var en der havde alt sammen i munden og der ikke var noget bag det, dog havde hun ikke et sekund tvivl over denne elver. Hans fremtoning, hans måde at tale til hende på samt hans blik. Hungrende og nærmest fyldt af had som han havde kaldt hende dæmon.
 

Som han greb hende i armen blev hun hevet op på sine fødder og smækket op af væggen. Hun kunne næsten allerede lide hvor dette førte hen, for allerede nu, var hun ikke i tvivl om at denne elver ikke var en der blot pralede. Hun så på ham med et smil og lod tungen glide ud for at fugte læberne ”Som De ønsker” sagde hun med et kækt smil på læberne og lukkede øjnene. Hver eneste af hendes vejrtrækning var dybe og man kunne se hvordan hun ventede på hans næste træk.

Ganske som han havde regnet med, fulgte hun med og lod sig placere op ad væggen - omend en anelse hårdhændet. Det ville folk da i hvert fald sige hvis de havde set det.

Det var dog intet i forhold til det næste der skulle ske.

Zane var ude af stand til at tage blikket fra hende lige nu, og han vidste at det var hendes magi.
Var hun sindssyg...? At bruge den slags på en mørkelver??
Naivt eller sindssygt... for han kendte mange, som ville være værre end han havde tænkt sig.

Den kønne dæmon gjorde som han sagde, og overraskede ham en anelse mere med sine ord.
Han måtte sande at det tiltrak ham... og ikke kun på grund af hendes forbandede magi.

Så da hun lukkede øjnene og trak vejret roligt, smilede han køligt.
Nu ville hun finde ud af at han ikke var typen, der gav en i måsen og kaldte det sadisme... neej, han var noget anderledes.
Og det her ville være en langt mere intens oplevelse for hende...

Han ventede et par øjeblikke, indtil hendes krop lod til at slappe en smule mere af på grund af vejrtrækningen - og så, da hun åndede ud og dermed gjorde maven flad og blød, knyttede han næven og hamrede den dybt ind i hende (Hvis ikke hun gjorde noget).
Målet for slaget var den øvre del af hendes mave, lige over navlen - noget han havde en del erfaring med efterhånden!

Hun havde det underligt, som om hun kunne fornemme der snart ville ske noget, men alligevel ikke. Hendes krop sitrede og hun kunne mærke hvordan hjertet hamrede mod hendes ribben. Tanken om hvad denne elver havde tænkt sig at gøre ved hende fik lysten til at stige i hende, gav hende lyst til at åbne øjnene, blot for at se hvad han kunne finde på, hvad han ville gøre ved hende, hvis hun rent faktisk gjorde det. Det var anstrengende for hende ikke at kunne se ham, se hvordan hadet nærmest lyste ud af ham, som han sikkert ville begyndte at straffe hende for blot at være en dæmon.
 

For hver eneste vejrtrækning begyndte hun at slappe mere af. Hun var nærmest drifted til en anden verden. Stilheden mellem dem var ulidelig og hun havde det stadig svært med ikke at måtte se. Hun bed sig kort i underlæben som hun tog en indånding, men da hun pustede ud… Luften forlod hende hurtigere end forventet og hun faldt nærmest mod jorden, hvis han i så fald ikke holdt hende oppe. I et ivrigt forsøg på at få luft hev hun efter vejret. Hun åbnede øjnene og så mod ham. Hvis øjne kunne dræbe ville denne mand være død. Hun skar tænder og fik langsomt kontrol over hendes vejrtrækning.

Det var en udsøgt fornemmelse da hans næve ramte hendes mave. Ligesom det jo altid var, når han fandt på at gøre netop dette - måske lige med den undtagelse at han følte mere begær for hende, end han havde gjort ved nogen af de andre han havde gjort dette ved.

Så meget for at have en evne, som fik folk til at føle sig tiltrukket af en.

Det dybe slag sendte kvinden i knæ, og han slap hende så hun kunne krumme sig sammen..
Slaget havde tydeligvis overrasket hende - og med det blik hun sendte ham, som sikkert kunne skrælle huden af enhver, hvis altså øjne kunne dræbe... ja så var han ret overbevist om at hun havde forventet lidt klap bagi, eller måske bare at han var lidt hårdhændet mod hendes bryster.

For det var vel normalen, ikke?

"Overrasket over at det var maven jeg gik efter...?" spurgte han mens han lagde armene over kors, og lænede sig op ad væggen med den ene skulder, mens han fortsat så ned på hende.

Han kunne stadig ikke kigge væk... fandens også. Men okay!

"Det burde ikke være helt så overraskende. På kvinder især, er det en smuk kropsdel, som jeg finder ganske tiltrækkende. Og desuden er det et svagt punkt, ikke sandt? Så lad mig høre... nu hvor du har regnet ud hvad jeg vil gøre ved dig... har du så fortrudt dit overmod?"
Hans stemme var rolig, men samtidig lettere triumferende.
Hun havde virket så selvsikker - og det der havde mødt hende, så ud til at være mere end hvad hun kunne klare.

"Fortryder du din magi nu?"

Hun mærkede hvordan luften fuldkommen forlod hende, hvordan hendes krop sank sammen som han gav slip på hende og lod hende falde. Hun rystede og havde en inderlig lyst til at råbe efter hjælp, men inderst inde havde hun også lyst til at se hvad han kunne finde på, om slaget mod hendes mave var det værste han kunne udsætte hende for, hvilket hun ikke var i tvivl om at det ikke var.. For han havde sikkert endnu flere tanker med hende. Hans ord skar gennem hende som en kniv og hun så op mod ham med sammenknebne øjne ”Er det… Det eneste du vil… Slå mig.. I gulvet?” spurgte hun som hun forsøgt at få en ordentlig vejrtrækning. Det var tydeligt at han stadig ikke kunne få blikket fra hende, hvilket var derfor hun stadig var spydig og turde give igen, ganske vidst på trods af hun før eller siden ville få yderligere smerte sendt igennem hendes krop.

Den smukke kropsdel? Hun kunne finde andre ting ved kvinder der var yderst smukke, men hver sin smag.  Som han fortsatte skar hun svagt tænder. Jo, maven var en svagt punkt og der skulle ikke ret meget til før de fleste mistede pusten og faldt på knæ. Om hun havde fortrudt, overhovedet ikke, hvilket sikkert også var tydeligt efter den forrige kommentar han havde slynget af sted. Hun kæmpede for at komme på sine ben og så på ham med et hævet øjenbryn ”Hvordan kan jeg fortryde min magi, når det får mænd til at gøre ting ved mig? Om det er vold.. Eller sex” sagde hun og sendte ham et kækt smil. Hun var spydig og det ville sikkert i sidste ende, være skyld i at hun mistede livet.

"Slå dig i gulvet...? Åh nej da. Det er en barbarisk tanke, synes du ikke? Næh, jeg har ikke tænkt mig at tæve dig som om jeg var en eller anden fuld nordboer..." sagde han så, køligt, men med et ganske let smil.
Han gjorde intet for at forhindre hende i at komme på benene igen, for hvorfor skulle han...? Nu havde hun jo fanget ham i sin magi, og det næste hun sagde fik ham til lynhurtigt at indse, at et enkelt slag i maven ikke havde fået hende på andre tanker.

"Interessant..." sagde han stille, før han rettede sig op så han ikke længere lænede ryggen imod væggen.

Han så stadig direkte på hende takket være magien. Det var en uheldig form for magi for ham, netop fordi hans sadistiske trang kunne være overvældende i sig selv.
Havde han vidst det her ville ske, var han muligvis gået langt uden om denne kro... men på den anden side...

Zane smilede let og gik lidt tættere på hende, før han med et lettere intenst blik mod hendes øjne sagde:

"Så det dræberblik du sendte mig lige før... det har ingen reel betydning? For jeg kan godt afsløre at jeg har tænkt mig at slå dig igen... og igen... og kun i maven. Det er dét, eller du stopper den forhekselse, du har kastet på mig."
Der var ingen løgn eller bluff at spore i hans blik. Det var tydeligt at det var præcist hvad han havde tænkt sig at gøre - g hvad der måske var mere skræmmende var, at der ingen skam var i hans blik over denne underlige lyst.

Hun så på ham og skar tænder. Denne elver var ikke til at hugge og stikke igennem og hun vidste at han før eller siden bare hev hende op, gjorde hende klar til han kunne sende endnu et slag direkte mod hendes mave og fortsætte om og om igen. Ganske vidst kunne hun mærke hvordan lysten til at sende en lussing fluks mod ham steg, men på samme tid var følelsen af frygt i hende, for hvis hun sendte en lussing mod ham… Hvad ville han så ikke gøre ved hende, for disse slag hun fik nu var i så fald rigeligt! Hans kommentar om det var interessant fik hende til at gyse. Han var jo syg i hovedet, men på en måde tiltrak det hende.
 

Hendes magi fungerede stadig, for han havde ikke en eneste gang flyttet blikket fra hende, hvilket både var noget der tændte hende, men også skræmte hende, for hans tanker var dystre og han havde blot tænkt sig at skade hende. Som han kom tættere på bed hun sig svagt i tungen, knyttede sine hænder og forsøgte virkelig ihærdigt på ikke han slå ham eller sende en spytklat mod hans ellers attraktive ansigt. Som han atter talte så hun på ham stadig i forsøg på ikke at gøre noget dumt, hvilket bare ville gøre det værre for hende selv Min forhekselse… Sødt.  Jeg har ikke kastet noget på dig elver.. Det er af fri vilje du ser på mig..” sagde hun og sendte ham et kækt smil. Dette var selvfølgelig den største omgang bullshit, men hun gav ikke op.

Ingen forhekselse...? Var dette mon sandt? Hvis det var, betød det at han var blevet ramt af en passiv evne - for Zane vidste at der var en form for magi med i spillet her.
Men hvis det var en passiv evne... så betød det at hun ikke havde gjort det frivilligt. Og så var der jo ingen grund til at være gal på hende, vel?

"Virkelig...?" lød det roligt fra ham, mens et smil bredte sig langsomt på hans ansigt.
Så satte han sig på hug foran hende, og lagde roligt to fingre om hendes hage så han kunne få hende til at se ham i øjnene (Med mindre hun allerede gjorde dette).

Hans blik var ganske intenst, men med en pludselig, tydelig kontrol i sig.
Interessen var vakt i de svagt lysende, lilla øjne, og han smilede stadig.

"Jeg tror måske at du og jeg kan få det ganske sjovt... for at være helt ærlig, så tiltrækker du mig enormt meget." sagde han, vel vidende at det var en slags kompliment.
"Men for at jeg kan afgøre hvad jeg skal gøre med dig, må du gøre en lille ting for mig - som du ganske sikkert finder lige så underligt som det jeg lige har udsat dig for. Du skal nemlig vise mig din sikkert ganske nydelige, silkebløde bare mave... lad mig se hvor tiltrækkende den egentlig er..."
hans stemme var kun lige akkurat over en hvisken, men blikket var stadig intenst - og hvis det ikke havde været tydeligt tidligere, burde det nu stå meget klart at hans lille fetish for den kvindelige midtersektion, ikke var noget han skammede sig over.

Det var ikke en løgn, for hun kunne ikke just kalde hendes passive evne en forhekselse, da det blot var noget der skete. Hun var ikke selv herre over denne evne, hun kunne intet gøre på trods af det til tider var til hendes egen fordel at den fungerede, men denne gang… Var det ikke just en fordel at den var blevet brugt på denne elver foran hende, for der var ikke nogen tvivl om at han nød det han udsatte hende for. Som han satte sig på hug foran hende og satte to fingre under hendes hage så hun kunne se ham i øjnene, gøs hun. Smilet på hans læber var en klar indikator for hende, han var på ingen måder færdig med hende, om det var den ene eller anden måde.

Ordene der kom fra hans mund fik hende til at skære tænder. Hun havde ikke lyst til at ligge flere stykker brænde på der allerede var tændt inden i ham, for hun vidste at der kom mere. Ganske vidst var det ikke en fornærmelse han sendte ud, men et kompliment om hun faktisk tiltrak ham, hvilket fik et kækt smil frem på hendes læber ”Det er det jeg gør ved mænd” sagde hun og bed sig kort i underlæben. Det var jo ikke en løgn, for det var de færreste mænd der holdt tilbage overfor hende. Hun lyttede til hvert ord der kom fra ham og bed sig igen i underlæben. Hun skulle op og stå, vise ham maven og sikkert modtage endnu et slag som sendte hende ned på knæ igen, men hans øjne var så intense at det fik hende til at skære tænder inden hun fik sig selv op og stå og hun fik maven blottet. Svagt fik hendes læber trukket sig i et forsigtigt smil som hun betragtede elveren og nærmest ventede på en ny knytnæve blev sendt mod hendes mave.

"En interessant evne at have... praktisk i visse tilfælde, kan jeg forestille mig. Men i andre... ja... " sagde han og smilede ganske let.

Hun var nervøs, det var meget tydeligt. Nervøs for at han ville slå hende i maven igen, som han havde lovet... vant til smerte og hård sex som hun tydeligvis var, så var dette ret sikkert en tand eller to for meget for hende.

Sådan havde det været for alle han havde udsat for det.
Indtil videre.

Da hun rejste sig op og blottede maven for ham, blev han dog en anelse overrasket. 
Hun kunne have forsøgt at stikke af, eller måske skrige og kalde på dem som befandt sig i krostuen neden under... men i stedet havde hun føjet ham, og blottet et af sine mest sårbare punkter.

Zane nikkede ganske let, og lod blikket glide over den silkeblød hud... 
Hun var ikke muskuløs, men blød og sårbar som de fleste andre kvinder...
Det så umiddelbart ikke ud som om hun rigtig havde mavemuskler at stå imod med - hvilket naturligvis bare gjorde ham mere interesseret. 

"Ganske pæn..." sagde han og lod så fingrene på højre hånd glide let hen overden hendes bare mave.
"Nogle har for mange muskler, andre er bare uheldige og har en mave som ligner ingenting... men du er ganske tiltrækkende." Sagde han roligt.

Så rejste han sig hurtigt greb hende blidt om nakken med den ene hånd, mens han knyttede den anden og lagde den imod hendes blottede mave - men uden at slå.
Alt imens han så hende i øjnene, så tør på at de næsten havde pande mod pande...
"Vil du gerne have at jeg lader din mave være, dæmon...? Nu er din chance for at tale, for om lidt gør jeg Hvad end jeg har lyst til..."
Hans stemme var både intens og tydeligt interesseret i hele situationen - og det afspejlede meget tydeligt i hans øjne.

Hans ord fik det til at løbe koldt ned af hendes ryg. Hvert ord var sandt, til tider var evnen uden tvivl en fordel for hende, men i situationer som denne… Knapt så god at have den. Hun holdt blikket på ham, forsøgte at forberede sig selv på at hånden ville hamre hende endnu engang i maven, få hende til at miste alt luft og sende hende ned på knæ igen.
 
Hun vidste hun kunne havde forsøgt at flygte eller skrige efter hjælp, men hvad godt ville der være i det? Denne elver ville sikkert ville kunne fange hende og så ville det hele sikkert blive meget værre. Hun bed sig kort i underlæben, fastholdt blikket på ham som lod fingrene glide over den bløde hud. Hun kunne mærke hvordan det nærmest sitrede i hendes indre, hvordan hun lyttede til hans ord. Komplimenter? Det virkede ikke som om det var det han gjorde mest i, men hun tog det til sig uden tvivl. Nervøst smilede hun til ham, uden at sige noget. Hun havde det underligt med det her, men gjorde alligevel hvad denne mand ville have, blot for hun ikke skulle ende ud i at blive banket til plukfisk.
 

Grebet omkring hendes nakke og satte en knyttet hånd mod hendes mave lukkede hun øjnene ganske kort, men bemærkede så han ikke slog hende denne gang. Hun så på ham, få centimeter fra hendes ansigt og bed sig så i underlæben. Hans ord løs som en trussel, men på trods af det var hans stemme alligevel intens og hans øjne lyste nærmest af lyst. Hun bed sig kort i underlæben, samlede mod til at tale ”Hvad ville du ellers… Det virker som om… Det er det du har lyst.. Til” sagde hun og bed sig i underlæben inden hun holdt blikket fast på ham.

Det at han gjorde denne dæmon tydeligt nervøs, var næsten lige så godt som følelsen af hans næve imod hendes bare mave.
Også selvom hun forsøgte at skjule sin nervøsitet med kække smil og blikke.

Åh, hun tiltrak ham... og på en måde irriterede det ham, at en dæmon havde en sådan virkning på ham - både på grund af magi, men også fordi hun ganske simpelt var en tiltrækkende tøs.
På den anden side havde han tænkt sig at gribe chancen for at nyde det her til fulde - også selvom hun ikke gjorde.

"Naturligvis har jeg lyst til det. Hårdt, blidt, midt imellem... " sagde han roligt, og ganske intenst, mens han langsomt pressede næven lidt ind i hendes mave. I takt med at han talte, færte han ansigtet tættere på hendes.
"...solar plexus, lige over navlen, lige under... siderne... der er meget mere at lege med, end de fleste tror..." han hviskede nu, og deres læber var milimeter fra hinanden...

Så slap han hande og trådte væk, mens han smilede ganske tilfreds med situationen.

"Tag kjolen af..." sagde han så, og tilføjede med et let grin:
"Dog er jeg ikke helt uden nåde... enten er du nøgen, eller også ifører du dig noget andet end kjolen. Noget som du tror jeg vil kunne lide, nu hvor du tydeligt ved hvad min 'stil' er. Skulle du fejle i det dog... vil du naturligvis blive straffet."

Ligegyldigt hvad hun valgte, havde han tænkt sig at få en oplevelse ud af denne lettere mærkelige situation - man måtte jo pleje sine psykopatiske skavanker, ikke?.
Tænk engang... held i uheld, var det ikke sådan man sagde det...? 

"Og hvem ved..." lød det så fra ham, mens han lagde armene over kors og fortsat betragtede hende.
"Måske ender du selv med at få noget ud af alt dette."