Gaderne i det centrale bydistrikt var nærmest mennesketomme, de væsener der havde lusket sig ud, var på ingen måder mennesker og hvis de var, skulle de uden tvivl være på vagt og beskytte sig selv med al deres kraft. Gaderne var fyldt af mordere, tyve og voldtægtsforbrydere og de var ligeglade med alt, så længe de kunne få indfanget det bytte de havde jagtet over længere tid så deres syge lyst kunne blive stillet og de kunne passe sig selv indtil det næste offer blev udpeget. Lyset fra gadelysene faldt på en kvinde der gik gennem gaderne, ganske let påklædt, men det var kun for at tiltrække den person hun ledte efter. En mand der var kendt for at være yderst modbydelig overfor kvinder, men hun var ikke bange og tog det som det kom, i så fald, så ville hun ville hun kæmpe med næb og klør. Som hun spottede hendes offer smilede hun stort over hele ansigtet som han gik direkte imod hende. Som de passerede hinanden kunne hun tydeligt se hvordan manden studerede hende og slikkede sig om læberne som var han et sultent dyr. Hendes krop sitrede som hun nærmest havde lyst til bare at springe på manden med det samme, men hun gjorde det ikke på åben gade, med mindre hun var sikker på der ikke var nogle omkring dem og hun kunne gøre det lydløst ved blot at brække nakken på personen, men det var på ingen måder hendes normale måde at slå ihjel. Hun bed sig i underlæben og forsøgte ihærdigt ikke at springe på manden uden tøven. Lyden af en stemme der råbte noget fik hende til at kaste blikket over sin ene skulder og hun så hvordan manden var på vej mod hende igen. Som de kom tættere på hinanden greb han omkring hende og lænede sig ned og hviskede i hendes øre. Hun trak sig lidt væk og sendte ham et smil som hun greb hans hånd og nærmest trak ham af sted mod en gyde.
 

Som de nåede gyden blev hun igen hevet ind til ham og han kyssede hende på halsen og begyndte at lade sine hænder udforske hendes krop. Som hans ene hånd gled op af hendes lår ville han nå til kniven og trække sig væk. Man kunne se forfærdelsen i hans øjne, nervøsiteten der var begyndt at lamme ham ”Elias Damascus.. Sikke en forførelse” sagde hun og grinede af ham som hun begyndte at gå omkring ham som et rovdyr. Manden trak selv en kniv og kastede den mod hende, men ved at springe til siden afveg hun og for direkte mod ham. Hun havde trukket kniven og stod bag ham, ganske vidst på tær for at kunne nå. Hun lod tungen komme ud, lod den glide over hans hals ”Du skulle og så absolut være så ivrig.. Men” sagde hun og pressede kniven mod hans hals. Han greb i hendes hånd og rev hende over skulderen så hun landede tungt på jorden foran ham. Hurtigt kom hun på benene og forsøgte at få ordentlig vejrtrækning inden hun kastede kniven imod ham og ramte ham i maven. Med et smil så hun hvordan manden sank sammen og hev kniven ud og efterlod et blødende sår ”Du er ikke så klog.. Kniven sørgede for du ikke ville bløde langsomt til døde, men nu har jeg da i det mindste noget underholdning” sagde hun og så mod kniven der var blevet kastet et stykke væk fra ham, samt den kniv han havde kastet efter hende. Hun gik roligt iver og samlede hver kniv op og gik op foran ham og sparkede til ham for at få ham ned at ligge. Et dystert smil spredte sig på hendes læber som manden blev væltet omkuld og hun satte sig på maven af ham og bevidst, satte en finger ned i stiksåret før hun lænede sig ned mod ham. Hun satte begge knive for struben af ham og smilede tilfreds ”Sikke en skam for du så nu ret tiltalende ud..” sagde hun og pressede knivene mod hans hals og hørte manden mumle noget. Kort fjernede hun presset ”Hvad sagde du?” hvæsede hun og afventede hans svar men alt der kom fra ham var en spytklat der blev sendt mod hendes ansigt. Uden tøven stak hun en kniv ind i hver side af hans hals og lænede ned mod ham for at give ham et kys ”God fornøjelse” sagde hun og trak knivene ud og så hvordan blodet sprøjtede ud, sendte små kaskader mod hendes kjole, ansigt og mod jorden. Hun tog den ene kniv og sprættede hans skjorte op og smilede tilfreds før hun begravede kniven i hans bryst og rejste sig, betragtede ham mens han døde.

Byen det eneste sted hvor folk frygtede Ra indtil videre, Ra havde hørt om en dæmon der havde nogle yderst bruge bar talenter, og hvem ellers ind ham selv ville se om dette var tilfældet, dog havde Ra taget to af hans vagter med for selvom han ikke frygtede nogen eller noget så ville han ikke kunne klare en hær af mænd mod ham alene, så to mand måtte være nok og da byen nærmest var tømt fra mennesker og at det faktisk kun var folk der ikke var menneskelig som var til stede, så vidste han at der skulle meget til før folk begynde på noget overfor ham.

Ra var god til ikke at lade sig blive set og omvendt var han god til at blive set hvis det var det han ville, han havde ikke gået i ret langtid før han hørte et skrig fra en gyde som han placeret, han kiggede kort til den ene side og så en kvinde nærmest side oven på en mand med to knive, han smilede kort inden han gik ned af gyden, hans vagter blev stående for enden af gyden sådan de ikke blev forstyrret, lige ide Ra nåede hen til denne kvinde og hendes offer gjord hun det helt af med ham, og manden lå blot på jorden.

" synd at spilde alt det blod rundt omkring også på dem selv ikke sandt, " sagde han rolig og så ned på den døde mand som hun lige havde taget livet fra, Ra lagde mærke til hvordan hun havde henrettet ham på, en måde der fik ham til at nikke lidt " så det her er noget du gør for at leve eller, spilder du bare dit talent på at alt mulig andet, " sagde han rolig og meget arrogant, Ra frygtede hende ikke selvom hun var god med våben, for Ra selv mesterede våben færdigheder så han var rolig plus hendes magi var låst så det hele ville komme an på færdigheder, hvis hun prøvede på noget.

Hun så skævt op og bemærkede ganske vidst nogle mænd der kom ned af gyden. Hun sukkede, for hun regnede med det var varulven som det plejede, men der var ikke den samme velkendte duft over denne person, samt han havde ikke skulderlangt hår. Kort rynkede hun på næsen som hun atter rettede sit blik mod manden under hende og så det sidste liv ebbe ud af ham. Hun sukkede nærmest tilfreds over hendes arbejde var gjort, og så på manden foran hende da han talte til hende.  Hun trak svagt på skuldrene og så så kort mod manden under hende inden hun så på manden der var ankommet i gyden. Om det var noget hun levede for? Man kunne vel sige det var hendes profession, eftersom det var en af de få måder hun tjente penge på, efter hun var endt på gaden. Manden var arrogant og det fik hende til at himle med øjnene. Hun havde det svært med arrogante folk, da hendes tidligere ejer selv havde været ufatteligt arrogant. 
 

Et øjenbryn blev hævet mod ham som hun grinede ”Man kan sige lidt af begge dele… Bliver betalt for disse mord.. Men jeg har også andre talenter” sagde hun og blinkede kort til ham, hvilket blev efterfulgt af et kækt smil. Hun havde egentlig ikke så mange andre talenter end at kunne dræbe uden så meget som at blinke eller skænke det yderligere tanke.. Så længe hun blev betalt, om det var i mad og drikke, et sted og sove eller penge.. Det var hende lige godt. Hun rejste sig op og rettede på den abnormt korte og afslørende kjole inden hun satte kniven for læberne og slikkede blodet af og betragtede blot manden foran hende.

Ra kiggede på hende og nikkede for hvis der var noget han kunne så var det at se fordele i alt, og man smed ikke blot diamanter på gaden, og selvom Ra ikke kende hende eller vidste så meget om hende, vidste han at han måtte eje hende eller rettere gør hende til en del af hans klan, for skulle man herske over dette land som var man nød til at gør to ting, den ene var at eleminere sine fjender eller rotte sig sammen med dem, og denne kvinde havde nogle talenter han virkelig godt kunne bruge, også var hun køn også så det var bare et plus mere på den konto.

" jeg har et tilbud til dig, hvad siger du til at slutte dig til min klan og det eneste du skal tænke på er at dræbe andre, betaling for du ingen af men du for lov til mange andre ting, ser du jeg er en dæmon der lever efter mine egne regler, og jeg har få mål i livet det ene er at blive leder af dette land, og det er kun et spørgsmål om tid før det sker, så hvad vil du helst være en der er eftersøgt for mord, og faktisk går glib af at blive til noget stort blive vejrsat som noget stort, ser du joiner du min klan for du en familie på nogle områder, du for det du står og mangler du for dit egen gemakker, plus du vil være så meget i sikkerhed for alle der vil dig noget ondt, for når alt kommer til alt er det kun mig der bestemmer hvornår det sker." 
sagde han meget selv sikkert, for en ting han vidste var joinede hun ikke hans klan ville hun nok være den næste på hans liste der måtte lade livet, for Ra kunne ikke have sådan en person rende rundt og ikke være under hans kontrol, det var hun for farlig til.

" mit navn er Ra det er det eneste du burde vide Sonya " sagde han som han gik tættere på hende, Ra frygtede hende ikke men det vil være spild af talent og folk at få hende dræbt, " dit valg " 

Hun så på manden et stykke fra hende og trak kort på skuldrende over hans tilbud om at skulle joine hans klan. Ingen betaling, men alligevel kunne hun blive kendt for at tage livet af folk? Et smil spredte sig på hendes læber ”Så du siger jeg i teorien får hvad jeg mangler? Mhm pas på hvad du siger for du ved ikke hvad jeg inderst inde ønsker mig” sagde hun og blinkede kort til ham. Hun ønskede en del, men der var sikkert ikke meget som denne dæmon kunne gøre ved det, eller måske? Hun kunne måske få denne dæmon overtalt til at nakke Cecil for hende? dog med præmisserne at hun havde muligheden for at se mens det skete, blot for at have mulighed for at håne ham som den køter han var. Igen kom tanken omkring at skulle joine ham, det var yderst tiltalende, men ville han kunne overleve med når hendes ”andet jeg” kom frem og hun i stedet var en lille pige?
 

Som han sagde hendes navn så hun på ham med sammenknebne øjne ”Du.. Kender mit navn?” sagde hun og gik helt op til ham, uden så meget som at vise den mindste smule frygt for denne mand. Hun knugede sine hænder og skar tænder ”Jeg joiner på en betingelse… ” sagde hun og sendte ham et kækt smil og lod kort tungen glide over hendes læber ”Jeg vil ligge i Din seng” sagde hun og blinkede til ham inden hun tog nogle få skridt tilbage, men stadig så han kunne nå hende, hvis han i så fald ønskede.

Ra kunne godt lide den måde hun svarede ham på, men hun skulle passe på med hvad hun ønskede sig for Ra ville ikke tøve med at tage hendes liv hvis hun viste den form for respekt han fortjente, men stadig han kunne lide hendes kæk hed og smilte blot " jeg ved en dæmon som dig nok ikke ønsker, kærlighed hvilket er det eneste jeg ikke kan give dig, så resten er nærmest en mulighed det kommer blot an på hvor langt man ville gå for at opnå det man ønsker mest " sagde han roligt men stadig lidt arrogant, Ra var meget arrogant men det var mest af alt for at folk ville frygte ham, ved at han ikke vidste nogen former for svaghed, det havde hjulpet ham mange gange, men hende her virkede slet ikke til at frygte ham endnu.

han fulgte hende med blikket som han sagde hendes navn, og så hun gik helt hen til ham hvor efter hun lod sin tunge glide hen over læberne på ham, han tog sin pege finger og kørte den hen over hvor hun havde slikket, hvor efter han selv slikkede på fingeren imens hans blik var fast på hende, og en ting der var godt var at man ikke kunne læse Ra's blik på grund af hans helt sorte øjne, der nærmest borede sig igennem en hver anden person, han nikkede kort hvor efter han hev med en hurtig og hård bevægelse fat i hende, og trak hende helt ind til sig hvor efter hans blik blot var fast i hendes.
" Dit navn ja jeg kender til så mange ting at du nærmest ikke tør tænke så langt " sagde han hvor efter han kort kørte blikket ned af hende og op igen op til hendes ansigt.

" Min seng !!!! " 

Godt nok var Ra en mand der havde prøvet det meste, men at hun kun vil joine hans klan hvis hun fik lov til at ligge i hans seng, den var ny men han kunne lide det på en eller anden måde, grebet om hende blev mere fast og hårdt hvor efter han åbnede munden " velkommen til De sorte dæmoner " sagde han og slap grebet om hende, og kalde en af vagterne hen til dem, " nå ja en ting du skal bær dette symbol, som viser at du er en af os og at du adlyder min mindste behandling udenset hvad det er " sagde han og blinkede til hende, hvor efter en af vagter kom frem med et varme jern hvor klanens symbol var på, hvor efter han, hev op i trøjen på hende og placerede varme jernet på hendes ribben.

Hun så op på manden foran hende og smilede kort til ham over hans ord. Nej det var ikke just kærlighed hun søgte, men blot forståelse. Folk der vidste hvor twisted hendes tanker var, hvordan hun havde et sygt forhold til blod og elskede at se folk lide på grund af hendes syge lyster for at slå ihjel. Hun smilede ganske kort til ham ”Så hvor langt ville du selv gå Ra?” spurgte hun og lagde kort hovedet på skrå. Hun var ikke specielt bange for denne mand, ikke så meget som hun måske burde, for hun havde hørt rygter om ham, hørt hvordan han var kold for at slå andre væsener ihjel også hvis det var han egne. Som han tog fingeren over læberne smilede hun ganske kort. Hun nærmest betragtede de sorte øje, for hun havde ikke set noget lignende. Ganske vidst borede de sig direkte igennem hendes sjæl og efterlod en underlig fornemmelse ved hende, men det var noget hun kunne lide på en eller anden måde. Som han hev hende ind til sig kom der et overraskende klynk fra hende og hun så op mod ham. Hans ord fik hende til at bide sig i underlæben ”Mhm… Hvad hvis mine tanker går ret langt?” sagde hun og sendte ham et blink inden hun grinede over hans ord. Han var tydeligvis ikke vandt til at en kvinde ville denne seng med ham, men hun var ligeglad og turde tage chancen. Grebet blev mere fast og hun mærkede hvordan hendes hjerte hamrede af sted.
 

Han bød hende velkommen og hun smilede blot til ham. Som en af hans vagter kom mod dem med det glødende jern, sank hun en klump. Hun kunne næsten allerede mørke hvordan det varme jern ville efterlade et mærke, hvordan det ville brænde ind i hendes hud og efterlade et tydeligt mærke. Hun så på ham og lod ham trods nervøsitet løfte op i hendes trøje så han kunne komme til. Inden det glohede jern blev presset mod hendes hud tog hun en dyb vejrtrækning og placerede begge hænder for hendes mund, da hun vidste dette sikkert ville være noget der ville få hende til at skrige i smerter. Hun lukkede øjnene og ganske rigtigt afgav hun noget der mindede om at skrig, men dog var det halv kvalt af hendes hænder. Smerten var ubeskrivelig og hun kunne mærke hvordan hendes ben begyndte at svigte hende, men hun forsøgte at blive stående.

At blive brændt bare sådan uden nogen former for at forberede sig ville gøre de fleste svage, og nogen nærmest besvimer men ikke denne dæmon nej hun fik blot vaklene ben, og det var nok til at Ra greb en og med det samme løftede han hende op i hans arme hvor efter han kiggede på hende, " jeg ville slå ihjel selv min egen slags, og det værste er at det gælder alle dæmoner, og levende mennesker " sagde han hvor efter han begynde roligt at gå med hende i hans arme, normalt var Ra ikke sådan over for første tilkommende men han gjord en undtagelse ved hende, hun var ikke som de andre og det var det som gjord hende unik, Ra forsatte med at svare på hendes ord, imens han gik med hende i armene " hvis du vil gå rigtig langt så håber jeg virkelig du er klar til at gå rigtig langt, for jeg er ikke bare hvem som helst " sagde han og rettede blikket lige ud og et lille smil kunne anses på hans læber som han gik med hende ud af gyden, da de kom ud af gyden stoppede han op og kiggede på hende igen.

" klar til at gå igen " sagde han roligt og placerede hende på jorden og håbede hendes fødder var klar til at støtte imod igen, en af Ra folk dukkede op ud af den blå luft hvor efter han bukkede til hans herre, " Herre er du klar til at vende hjem " blev der sagt fra manden hvor efter Ra kiggede på Sonya  og derefter på manden " ja jeg tror vi er klar nu ikke Sonya " afventede han hende, hvor efter han rakte hans hånd frem imod hende, sådan hun kunne tag den for denne vagt som Ra havde foran sig havde evne telepation, som gjord at han kunne telepatere Ra og hende hjem til palæet, så hvis hun selv var klar kunne hun tag hans hånd. 

" og når ja du er min nu så mit navn er for det meste Herre når du blevet hidkladt " smilede han inden han lagde hans hånd på han vagts skulder som ville være klar til at telepotere dem hjem til palæet, hvor banden holde til.



/// hvis du acceptere dette opretter jeg en ny tråd til dig på Ra palæ, evt blot svar og derefter ser vi på det <3

Hun skar tænder, forsøgte at bide smerten i sig, men da mærkede hun hvordan manden greb omkring hende og tog hende i sine arme. Hun var ikke klar på dette, hvilket fik hendes kinder til at bluse svagt op, men alligevel lagde hun armene omkring nakken på ham og så på ham som han talte. Ordene der kom fra hans mund, fik et dystert smil frem på hendes læber ”Det tænkte jeg nok” sagde hun og blinkede kort til ham. Hun så sig kort omkring da de begyndte at gå, stadig med hende i armene. Hun syntes det var underligt, for denne mand virkede bestemt ikke som en der var sådan her normalt, samlede unge damer op i hans arme, men var hun måske en undtagelse? Hans ord fik hende til at rette blikket mod ham ”Jeg er ikke bange for en udfordring” sagde hun og bed sig kort i underlæben som hun også blinkede til ham. Hvad end han havde i tankerne med de ord der netop var undsluppet ham, vidste hun ikke, men de var tiltalende.

Som de nåede enden af gyden og han talte nikkede hun kort. Da hun mærkede jorden under sine fødder fik hun sig rejst i fulde højde, men hun kunne mærke hendes ben stadig var lidt gele agtige. Hun så mod den mand der nærmest kom ud fra den blå luft og så på ham med et hævet øjenbryn. Herre? Var dette endnu en af Ra’s slaver? Hun smilede kækt og så mod Ra og tog imod hans hånd ”Jeg tror vi er klar ja” sagde hun og nikkede kort. Hans ord fik et lumsk smil frem på hendes læber ” Jeg får helt forkerte tanker… Men skal nok huske det” sagde hun og blinkede til ham og afventede at de ville forsvinde fra dette sted.

// tråden afsluttes, da Ra og Sonya teleporterer til hans fæstning hvor denne tråds efterfølger finder sted! :)//