Nyssa havde om aften taget afsted på en mission, og havde brugt flere dage på at planlægge sit angreb, på den pågældende person. Hun vidste at manden var yderst glad for glædespiger, og derfor måtte hun forklæde sig som en, for at forføre ham, lige end til muligheden ville være der for et let angreb. Selve mission var enkel et drab, på handelsmanden, som udgøre en trussel, hvilken var hun ligeglad med. For Nyssa skulle manden blot elimineres. Nyssa havde fulgt ham ned til det centrale bydistrikt, lige præcis hvor hun ville ham. I kvarteret befandt der sig skumle type, inklusiv hende selv. Da planen var at forklæde sig som en glædespige, havde Nyssa iført sig nogle elegante klæder, som fremtonede hendes kavalergang og former, det var en lang sort kjole, med en dyb udskæring, og et sleve hvorpå hun kunne drille ham med at fremvise ham hendes slanke lår.

Ligesom så mange andre mænd, tog han også fejl af hende og dømte hende for hendes udsende. Hun smilede blot sødt og uskyldigt til manden. Hvorefter han gjorde præcis som hun forventede han begyndte at ae hende, på hendes arme. Og med det samme vidste Nyssa hvad han følte, han følte sig lettere ophidset. Hun begyndte selv at berører ham på brystet ”Er det noget De lyster, Sir” med et skummelt smil svarede han ”Ja, jeg har et værelse som jeg glædeligt ville dele med Dem” Nyssa kunne mærke hvordan hans ophidselsen steg, og hvor lidt frygt der egentligt var til stede hos manden, hvilket passede hende perfekt. Nyssa havde planer om at de skulle komme hen til værelse hvor hun så derefter kunne gøre en ende på hans liv, på denne måde ville der være mindre oprydning, og planen så ud til at være skudsikker. 

Det centrale bydistrikt var ret øde på denne tid, men alligevel gik der nogle folk rundt, måske ikke de folk man regnede dem for at være, men der var nogle få. Smilet spredte sig på de rosa røde læber som hun hev ned i kjolen, den var ganske vidst en anelse lang, men det var fint, hun skulle blot ligne en lille pige så vidt som muligt. Læderposen blev løsnet og to bånd blev hevet frem som hun satte dem i håret omkring de allerede dannede rottehaler ”Perfekt” mumlede hun for sig selv inde n hun drejede omkring sig inde i den gyde hun befandt sig i. Hun fixede en lille kniv op af læderposen og smilede. Den havde ikke en eneste ridse, ej heller rester af blod var til at se på kniven, men hun tog sig også godt af den. Et dystert smil spredte sig på hendes læber som en mand passerede gyden hun stod i. Kort uglede hun sit hår og børstede lidt af jorden på sit tøj og satte kniven ned i posen igen og gik efter manden. Hun gik rundt som et barn der var forsvundet fra nogen, eller et gadebarn måske, hvilket tit havde virket. Hun så manden stoppede og smilede for sig selv inden hun gik op og prikkede ham i siden ”Undskyld… Sir..” sagde hun med en barnestemme og manden så på hende med store øjne ”Jamen pigebarn… Hvad laver du ude på denne tid.. Og så alene? Hvor er dine forældre?” spurgte han som han havde sat sig på hug foran hende og hold hendes hænder. Hun kunne mærke hans varme hænder sprede varme ud i hende, det var rart, men hun havde egentlig ikke synderligt brug for det. Hun trak kort på skuldrene og bed sig i underlæben ”Jeg ved ikke hvor de er… Jeg har ikke set dem siden” sagde hun og tårer begyndte at trille ned af hendes kinder. Hun sagde altid hun mistede sine forældre til pesten, trods det på ingen måder var sandheden. Manden lod en finger glide over hendes kind for at fjerne tårerne ”Kom.. Så finder vi lidt mad og drikke til dig” sagde han og hev hende med mod en kro.
 

Som de ankom til kroen sukkede hun og så sig omring. Der var alt for mange mennesker til hun kunne slå ham ihjel på stedet.. Så enten var hun nødt til at stikke af igen eller også skulle hun lade som om hun skulle på toilet og så komme tilbage som sit rigtige jeg. Et svagt smil spredte sig på hendes læber som der blev placeret mad foran hende og hurtigt var det væk og hun rejste sig for at tage hans hånd ”Jeg har noget jeg skal vise dig” sagde hun og smilede ”Jeg fandt dem tidligere” sagde hun og gik ud fra kroen og mod en gyde. Hun ledte ham ind i gyden. Han så sig over skulderen mod hende ”Hvad er det for noget?” hun  sendte ham et smil og bed sig i underlæben ”Der er nogle killinger der inde… Men jeg kan ikke lide mørke sir… Vil du ikke nok få dem ud til mig? sagde hun og så hvordan manden fortsatte ind i gyden. Langsomt og med snilde fik hun hevet kniven frem om sneg sig nærmest efter ham i mørket og med et stod hun bag ham. Som manden vendte sig om for at skulle tale til hende fik ham næsten et chok, men nåede ikke at sige et ord inden hun stak kniven i maven på ham og trak den til siden, blot for at gøre hullet større. Som hun trak kniven ud og han faldt til jorden, trådte hun blot nogle skridt tilbage ”Du…” sagde han kort og faldt til jorden og så op på hende ”Styx….” mere sagde han ikke for hun stod helt foran ham og satte sig overskrævs på ham ”Godt gættet” sagde hun og sendte ham et smil som hun lænede sig ned og kort kyssede hans kind før hun satte kniven for halsen og pressede og trak til siden, så hun åbnede halsen på ham. Blodet sprøjtede ud på hendes kjole, samt ansigt og gav hende et endnu mere dystert udseende som blodet blev kastet i små kaskader.

Manden der tydeligvis var fascineret af Nyssa, troede at han fik hende overtalt til at gå med op til hans værelse, som viste sig at befinde sig på en lille kro. Nyssa havde ikke set kroen før, kort studere hun de der befandt sig der. Hun ville nådig alarmere manden. Med hurtige skridt nåede de op til hans værelse. Hun satte sig i sengen og smilede lumsk til ham. Han var nu i hendes hule hånd. Han havde mere travlt med at forsøge at pille hans tøj af end at se på hende. Hendes øjne glødende en anelse ved tanken om at blodet snart ville flyde ud i rummet.

Endelig var han nøgen og hun lød som om hun betragtede hans krop, men i virkeligheden var det blot en illusion for at narre ham. Han trådte tættere på hende og til sidst helt tæt. Han begyndte at kysse hendes arm og derefter op ad hendes arm. Hun begyndte at grine hvorefter han stoppede op og så på hende ”Hva-d-d grine du af?” hun forsatte, alt imens hans opmærksomhed havde været på hende havde hun benyttet sin teleporterings evne til at flytte sin kniv og placere den bag ham. Imens hun grinede lumsk førte hun kniven foran hans hals og med et enkelt snit skar hun halsen over på ham. Hvorefter blodet flod over hende og gulvet. Hun forsatte hendes grin og så hvordan livstegnene forlod ham. Nyssa nød det hvordan hun havde fra starten af havde magten og sådan en mand, en mand som troede at han havde kontrol over situationen.

Nyssa kunne desværre ikke efterlade stedet smurt ind i blod eller ham liggende der. Hun vidste at klanen ville ønske at se ligget som et bevis, og derfor stillede hun sig foran manden lukkede sine øjne og gik ind i dyb fokus. Efter en tid var manden væk, hun havde teleporteret ham hen til klanen. Så kunne de se at hun havde klaret sin mission. Efterfølgende vaskede hun stedet og sig selv. Nu så værelset normalt ud og ingen ville tro at der få øjeblikke siden var sket et mord. Nyssa smilede og gik ud af kroen og igennem gyderne for at komme hjem igen.

Et kækt smil spredte sig på hendes læber som hun så ned på manden og sukkede, før hendes udseende langsomt begyndte at ændre sig til en betydeligt ældre version af hende selv. Hun rejste sig og så sig omkring inden hun greb en af mandens ben og trak ham over jorden, længere ind i mørket, hvor der ikke var nogle der ville have mulighed for at kunne se ham fra gaden. Som han var kommet i sikkerhed rakte hun op efter sløjferne i hendes hår og hev dem ud og rystede hovedet blot for at få hendes hår til at se nogenlunde ud igen. Hun så ned af sig selv og himlede med øjnene som hun så hvor meget blod der var kommet på hendes tøj, samt resten af hende ”For… ” mere sagde hun ikke før hun fik en ide og hun så mod manden. Selv hans tøj var smurt godt ind i blod, så det kunne hun heller ikke tage på uden at ville blive opdaget, med mindre hun holdt sig i skyggerne, eller måske hvis hun igen kom i den anden form, stak folk en løgn om hun var flygtet fra en mand der havde myrdet hendes moder og fader, men ikke nåede hende? Hun tvivlede på folk ville tro på det, men skulle hun give det et forsøg.. Hun sukkede og besluttede sig for at lade være, men denne kjole var alligevel så mørk, så med mindre man virkelig kom tæt på og rørte ved stoffet, så ville man sikkert ikke bemærke det. Hun satte sig på hug foran manden og rev hans skjorte op og lænede sig ned for at tørre ansigtet tør for blod.
 

Hun så sig over skulderen mod udgangen af gyden, men der var ingen der endnu havde fundet dem, hvilket blot var et held for hende. Hun rejste sig igen, rettede på kjolen og tørrede hænderne i et af de steder der ikke var blod på og så på manden med et smil ”Troede mænd var stærkere” sagde hun og sukkede for sig selv inden hun langsomt bevægede sig mod gyden med så da en mand stoppe i åbningen. Hun greb om kniven og så manden der gik mod hende med et smil inden hun hørte en knurren. En.. Varulv. Tankerne fløj gennem hendes hoved som manden kom mod hende og som de stod ansigt til ansigt så han på hende og derefter over på manden bag hende ”Jeg gjorde som du sagde… ” sagde hun og mærkede så grebet omkring hendes hals. Hun greb omkring varulvens håndled og så kort ned da jorden forsvandt under hende ”Cecil.. Jeg.. Gjorde som du.. Sagde” fik hun fremstammet og varulven kastede hende mod væggen som hun ramte og fandt til jorden. Hun hev efter vejret og kæmpede for at komme på sine ben ” Her er noget nyt tøj..” sagde han og smed et par bukser samt en sort skjorte foran hende. Hun så skeptisk op på ham og hev kjolen af, blottede sig for ham og tog det tøj han netop havde smidt foran hende ”her er dine penge.. Vi ses næste gang djævle yngel” sagde han knurrende som han langsomt forsvandt ud af gyderne. Hun tog sig til sine ribben og skulede efter ham og sagde nogle ord for sig selv inden hun sank sammen op af væggen i smerter. 

Nyssa forsatte ned af gaderne, men syntes at hun hørte noget. Hun kunne ikke beslutte sig for hvad det var, men hun forsatte fremad men besluttede sig for at befinde sig i skyggen usynlig for de fleste. Hun listede roligt, og så ned af en gyde hvor en skikkelse, som lød til at være en mand som kastede nogle penge til en anden skikkelse og kaldte den anden noget usædvanligt grimt ord ’djævel yngel’ Nyssa der nemt kunne føle sig som en djævel, ville nu foretrække ikke at blive kaldt det og slet ikke på den måde manden sagde det på.  

Nyssa bevægede sig med rolige skridt hen til skikkelsen, det var ikke ligefrem fordi høflighed eller det der lignede lå til Nyssa. ”Hvorfor finder du, dig i at han taler sådan til dig?” spurgte hun roligt og stillede sig foran kvinden. Umiddelbart var dette et skidt kvarter og derfor antog Nyssa at kvinden her også var hårdfør, ligesom meget begrund af det han havde kaldt hende. 

En beklagelig lyd kom fra hende som hun trykkede på samtlige ribben for at finde ud af, hvilke af dem der beskadiget. Hun hørte godt der var nogen i gyden med hende, men hun var ligeglad, for hvis hun skulle dø, så var det i det mindste et fint sted at gøre det. Som en kvinde kom ud af skyggerne og stillede sig foran hende så hun op og grinede ”Hvorfor? Fordi jeg er hans lille håndlanger… Hans lille pige som han så fint kalder det” sagde hun efterfulgt at opkast imiterende lyde. Hun hadede når Cecil kaldte hende lille pige, for egentlig var hun efterhånden ret gammel, ældre end ham sågar. Hun forsøgte at komme på sine ben og skar tænder. Smerten var næsten uudholdelig, men hun var efterhånden så vandt til det.
 

”Er du kommet for at belære mig eller hvad?” spurgte hun og så på kvinden foran hende og lod sin frie hånd glide gennem det mørke hår før hun rejste sig ordentlig og kom af med noget der mindede om en knurren. Hun så mod liget længere inde i gyden og derefter på kjolen der lagde på jorden, smurt ind i blod ”Det er virkelig ikke hvad du tror…” sagde hun og grinede nærmest opgivende af sig selv. Jo det var sikkert det kvinden troede… Hun havde netop myrdet en mand og dumpet hans lig her i gyden.. Mødt Cecil, manden hun havde fået opgaven af.. Hun havde modtaget tøj og skiftet… Sikkert ikke lige så detaljeret tænkte kvinden foran hende, men hvis hun var klog nok.. Var det ret nemt at gennemskue.

Nyssa smilede skeptisk af den anden, mest af hendes grin. ”Hvorfor så ikke bare dræbe ham” svarede hun lettere flabet igen. Eftersom hun havde forsøgt at være venlig og det ikke fungerede så måtte hun vel sige noget andet.

”Nej” svarede hun roligt, hvorfor skulle hun dog det. Nyssa havde da andre ting at håndtere end at opdrage på andre. Nyssa studerede gyden nærmere efter og fnøs ved synet, ikke fordi det var skrækkeligt men fordi de så af Kile ud til! Det svinede, det hele var så indlysende, hun havde dræbt manden eftersom hendes kjole lå på den blodige jord. Atter måtte hun fnyse over den andens ord, ’det er ikke hvad du tror’ hvad skulle det ellers være end et drab. ”Vil du have hjælp med at få det fjernet?” spurgte hun høfligt, selvom hun stadig lidt udmattet for at fjerne hendes ofre ville hun snart være stræk nok til at gøre det igen.   

Hun så på hende med et hævet øjenbryn ” Held og lykke… Det er ikke fordi jeg ikke har forsøgt!” vrissede hun af kvinden foran hende. Denne kvindes attitude var yderst spændende.. Der var ikke nogen grund til at spille fin og uskyldig overfor hende, for hun havde på fornemmelsen de var mere eller mindre ens på et eller andet plan, som om de havde en connection uden selv at vide det.

Hendes ord om hjælp fik hende til at le ”Det har jeg varulve til… ” sagde hun og så for enden af gyden hvor to varulve kom luntende og så på dem begge. De standsede, snusede til kvinden og knurrede så af dem begge. Hun greb hårdt om hendes kniv og kunne mærke hvordan hendes adrenalin begyndte at pumpe igennem hende, fylde hendes krop med en vidunderlig sitren. Hun så hvordan varulven blottede sine tænder mod dem ”Møg køter… Det er jo ikke mig der skal ædes! Jeres dårlige mad ligger der ovre” hvæsede hun nærmest som en kat der netop var blevet trådt over halen. Langsomt fortrak varulvene sig og forsvandt ind i mørket og begyndte at mæske sig i manden. Knasen og slupren kunne høres og hun så kort mod kvinden ”Inden de er færdige med at spise.. Så skal du og jeg væk… med mindre” et dystert smil spredte sig på hendes læber som hun så mod varulvene i mørket og derefter på kvinden med det selv samme smil.  

Nyssa smilede som om hun morede sig over den anden, men egentlig fandt hun det nærmest sødt at hun havde forsøgt sig på det uden at det var lykkes, ikke så underligt at han var så grov overfor hende. ”Måske skal der bare bedre planlægning til” svarede hun med et lille venligt smil, selvom det lå langt fra hende. Også var der også et eller andet over denne kvinde, som hun fandt tiltrækkende ikke på en seksuel måde, men et dybere plan. Derudover elskede Nyssa alligevel at dræbe nogen, og ofte hvis det ikke lykkedes første gang skulle der blot en bedre strategi til.

Nyssa ansigt der var smilende blev lettere sammenbidt af hendes grin og ord, men ikke destro mindre blev gerningsstedet ryddet, som nok var det bedste for den anden. Nyssa tog det situationen noget rolige og fandt varulvene yderst fascinerende, hvis hun havde alle sine fulde kræfter ville hun elske at lege lidt med disse forvokset hunde, se dem forsøge at fange, åh hvor ville hun elske at teleportere sig frem og tilbage. Selvom dette ikke var muligt for hende uanset om hendes kræfter var tilstrækkeligt opladt eller ej, men derfor fandt hun stadig sceneriet yderst morsomt. ”Medmindre vi skal have det sjovt?” drillede hun, Nyssa var bestemt ikke bleg for at dræbe disse små pus, og med hendes hjælp kunne det med stor sandsynlighed lade sig gøre. 

Planlægning for at dræbe Cecil.. Den havde hun også forsøgt, endda sammen med nogle af hans egne, men de var blevet revet i stumper og stykker, mens hun blot stod og lod som om hun ikke kendte til det og nærmest stak af. Om han havde nogen som helst ide om det egentlig var hende der havde planlagt det, måske… Det ville forklare grunden til han var sådan overfor hende, på trods af han nærmest var sådan over for alle.. Hun trak kort på skulderen som svar og sukkede ”Om vi så prøvede.. Så har han en flok bag sig… Og vi er kun to” sagde hun. Selv om Cecil så ud til at være alene, var der altid nogle af hans mænd i nærheden, klar til at hoppe frem og forsvare deres alfa.

Et dystert smil spredte sig på hendes læber som hun nikkede mod kvinden foran hende ”Om der skal ligge flere og sove dybt i denne gyde..” sagde hun stille og så mod de smaskende varulve og lod en finger glide over spidsen af hendes kniv. Hvor havde hun lyst til at slagte de to hunde, men så alligevel ikke.. Måske bare sende en lille form for hilsen.. Et hint om hun var pissed off over den behandling Cecil altid gav hende.. Hvis man så bort fra den ene nat han tog hende ind og beskyttede hende grundet hun var blevet overfaldet. Egentlig skyldte hun ham hendes liv.. Men alle de ting hun efterhånden havde taget sig af for ham.. Så gik det lige op.

Det virkede til at den anden flere gange havde forsøgt at gøre oprør mod denne herre af en art. Personen virkede ikke som en rar person, og Nyssa selv var glad ved hendes frihed. Selvom hun var en del af de sorte dæmoner følte hun stadig en vis frihed, hun var trods alt blevet en del af klanen af egen fri vilje, hun var dog usikker på om hun overhovedet kunne blive fritaget igen hvis hun ønskede, men for nu var hun godt tilfreds med sit arbejde. ”Hvis det er dit ønske at han skal dø, så skal du bare have samlet nok” Nyssa vidste ikke hvordan det sidste angreb havde forløbet, men hun var sikker på at hvis nok var med og var lige så vilje stræk som hende, skulle det ikke være noget problem at dræbe en enkelt varulv og dens klan.

”Ja, skal det blive disse to?” spurgte hun roligt med et drillende smil på læben, hvorefter hun selv fandt en lille kastekniv frem. Varulvene så ikke ud til at ane spor om hvad de snakkede om, de havde nok for travlt med at spise det der lå foran dem. Nyssa ventede dog på den andens reaktion, det var trods alt hende der var i ledtog med dem og derfor hende der måtte afgøre hvorvidt de skulle lege med disse dyr eller ej. Men Nyssa var klar, klar til det uventede og det blodige. 

Hun sukkede kort over kvindens kommentar. Det var skam ikke fordi der ikke havde været tilstrækkeligt af folk til det forrige angreb, men Cecil og hans mænd havde ikke vist nogen form for nåde og slagtet alle.. Hvis man da så bort fra Sonya selv. Der var sågar en af hans egne der havde vendt sig mod ham, selv han blev slagtet. Hun rettede blikket mod kvinden og sendte hende et skævt smil ”Vi var halvtreds mod femten ulve eller sådan noget.. Alle bort fra mig blev slagtet” sagde hun og kunne nærmest mærke hvordan arret fra Cecils klo brændte. Hun var ikke død ganske vidst, men hun var bestemt kommet til skade under angrebet, men det var næsten altid dækket af tøj.
 

Hendes øjne faldt på kastekniven og hendes smil blev dystert ”Kunne det jo ligeså godt.. De er alligevel ikke meget værd” sagde hun med et smil på læberne som hun trak sin egen kniv frem og rettede blikket mod de to varulve der stadig var godt i gang med at fortære liget af manden, men det måtte da også snart være væk? Hun holdt sig klar med kniven og når varulvene var færdige ville hun kaste den fluks mod dyrets hoved. Varulvene knurrede dybt som de var blevet færdige med at spise og vendte sig mod de to kvinder, så på dem med blottede tænder og nærmede sig langsomt. Hurtigt sendte hun sin kniv af sted mod den ene, ramte den ved det ene øje og i hast trak hun en ny kniv og forberedte sig på den sprang direkte mod hende. Hun var klar, koste hvad det koste vil.

Nyssa lyttede roligt til hendes ord, det lød til at være et noget svære opgave en først antaget. Men det ville stadig ikke være umuligt ifølge Nyssa. Nu kendte hun hellere ikke til denne Cecil eller hvad hans navn var. ”Måske blot ikke skal benyttes ulve imod en ulv” svarede hun opmuntrende. Denne Cecil var også en varulv, og hvis det var hans tidligere medlemmer af klanen, kendte han med stor sandsynlighed de forskellige styrker og svagheder. Hvorimod var det fremmede og folk han ikke kunne se ville de have over hånden i angrebet. Men Nyssa lod den ligge der, den kunne de tage en anden dag. Hvis de viste sig at deres veje ville krydse igen, som hun havde på fornemmelsen at de ville.

Nyssa begyndte lystigt at lege med kastekniven som hun ventede på hendes bekræftelse. ”Så lad os lege lidt” svarede hun drillende. ”Jeg tager den til højre” sagde hun fattet, som ulven var blevet færdige med at spise deres såkaldte mad og begyndte at bevæge sig imod dem. Hvorefter hun kastede kniven efter ulvens ben. Den skulle ikke dø endnu, den skulle lide, bare lidt. Ulven gav et lille piven fra sig, men det så ikke ud til at den så ville overgive sig. Den sprang imod Nyssa, hun smilede blot og nærmest grinede som da den sprang imod hende. Hun havde allerede en plan. Hendes kræfter var stærke nok igen, så idet ulven sprang imod hende var hun væk. Nyssa havde teleporteres sig bag ulven, og hurtigt og let havde hun fik hun armen om dens hals og hev ulven op ad så den nærmest kun stod på to ben. Hvor efter hun førte en ny kniv lige over den strube. Da hun mærkede blodet flyde over hendes arm grinte hun lettere højlydt. 

Hun hævede et øjenbryn mod kvinden foran hende. ulve mod ulv? Sikkert en god ide, eller vampyrer? Hun var selv fyldt af en del ideer, men hun havde ikke selv forsøgt at få alle hans ulve til at vende sig mod ham, men det var også fordi hun vidste at de fleste var tro mod ham og vampyrer ikke ville i nærheden af ham. Hun trak kort på skuldrene ”Muligt… Men jeg kender ikke nok af hans forrige ulve til at kunne danne et tæskehold” sagde hun og lignede en der nærmest talte. Hun kom frem til hun kendte godt ti ulve, der førhen havde arbejdet under ham, men af en eller andet grund var sluppet levende fra at smutte fra klanen.
 

Som kniven ramte den ene varulv i øjet og den kom med et beklageligt hyl inden den sprang direkte mod hende, stillede hun sig klar, afventede nærmest varulven skulle springe på hende, men den ville alligevel ikke have en chance. Varulven sprang på hende og nedlagde hende med et bump og uden tøven greb hun i ulvens overkæbe og underkæbe. Hun holdt fast og langsomt begyndte hun at rive overkæben op af mens underlæben blev revet ned. Ulven klynkede, hylede og forsøgte ihærdigt at komme fri fra hendes greb. Med snilde fik hun trukket sine ben op under ulven og med et sparkede hun den af sig og mod en væg. Ulven klynkede som den ramte væggen og kom til sig selv. Hendes ene kniv sad stadig i det ene øje og hun greb igen om den resterende kniv hun havde på sig ”Kom så…” sagde hun fnysende inden hun sprang mod ulven og lod kniven ramme ind i siden af halsen. Man kunne høre hvordan den begyndte at gurgle i sit eget blod og hun trak så kniven ud. Kaskader af blodet ramte hende i ansigtet og et dystert smil spredte sig på hendes læber. Blikket var rettet mod den anden kvinde og hun så hvordan hendes kniv gled ovr varulvens strube.

Nyssa så faktisk fortrøstningsfuld ud, eftersom hun ofte havde en plan for tingene. ”En dag, så skal det nok komme” svarede hun roligt. Ikke at hun kendte til den slags had og hævn, men hun havde selv overværet mange hævnagtige udfordringer og vidste at tålmodighed og tiden var det vigtigste at have på hånden i sådan situation. Nyssa var stålfast på at hvis den anden samlede de rigtig ind, ville hun vinde kampen.

Selvom Nyssa var i gang med sin egen kamp mod den anden ulv, forsøgte hun alligevel at holde øje med Sonya. Det var jo spændende at se hvordan en anden tog udfordringen op, og hvordan hun måske kunne lære et trick eller to. Hun smilede stolt som de begge var færdige og hvor de igen stod alene i gyden ”Lad os få ryddet op” sagde Nyssa, en anelse drillende. Nyssa vidste præcis hvor hen hun skulle teleportere dem. Hun lukkede sine øjne og løftede sine hænder imod de to døde ulve hvorefter hun lænede sit hoved tilbage og med et så var begge ulve væk. Nyssa havde sendt den til en skov hvor hun engang havde befærdet sig for at dræbe et eller andet dyr, som klanen fandt irriterende eller hvad de nu syntes. ”Så” sagde hun selvtilfreds. Nyssa kunne godt mærke at denne aften havde hun brugt sine evner ekstra meget og hun følte sig også noget afkræftet. Det var ikke nu der skulle komme en flok banditter eller lignede så ville hun have det svært. ”Skal vi gå ud og fejre det?” spurgte hun tilfreds med et smil på læben over deres bedrift. 

Kvindens kommentar om det nok skulle komme før eller siden fik hende næsten til at grine. Ja på en måde håbede hun at Cecil ville bukke under og langt om længe kradse af. Hun havde ganske vidst ikke alverdens kræfter overfor varulven og selv hvis hun prøvede ville hun blive slagtet på stedet.
 

Indsmurt i blod sukkede hun nærmest af nydelse og så på kvinden der også havde færdiggjort arbejdet. Det var næsten kunst, sådan som de var begge var smurt ind i blod og de døde ulve der lagde for deres fødder. Ikke et eneste sekund af skyld skød gennem hende, eftersom ulvene havde fortjent dette, eller det var sådan set Cecil der havde fortjent det, men dette var vel blot en langsom måde at udrydde hans klan på? Nyssas ord fik hende til at smile ”Tror det er en god ide inden der kommer andre forbi” sagde hun og så hvordan kvinden lukkede øjnene og ulvene ud af ingenting forsvandt. Hvad var dette? En form for heksekunstner? Et selvtilfreds smil spredte sig på hendes læber som Nyssa igen vendte tilbage til hende. hendes forslag fik et smil frem på hendes læber ”Lyder som en god plan” sagde hun og tænkte kort over hvor de skulle begive sig hen ”Noget ønske?” spurgte hun og greb i den kjole der var på jorden og tørrede sit ansigt, så der nærmest ikke var spor tilbage af blod. 

Ligesom Sonya nød hun synet over deres beskidte arbejde, det så pragtfuldt ud lige end til hun fik det til at forsvinde. Om de fortjente døden eller ej var ikke til at vide, Nyssa var ligeglad de havde irriteret hende og det var en god nok grund til at dræbe for hendes skyld. Hun nikkede med et næsten et lille grin på læben, selvom det kunne være sjovt at dræbe flere, skulle man hellere ikke bide over mere end man kunne spise. Og for nu havde hun stillet sine dyster lyster.

”Måske vi skulle finde et sted vi kunne bade os først?” spurgte hun med et lille smil, eftersom Nyssa stadig var dækket ind i lidt blod, og hun trods det kendte hun jo et værelse hvor de let som ingenting kunne både gå i bad og få fat i noget tøj, det var jo blot at teleportere det og efter badet ville hun være i stand til at gøre det igen. Nyssa var ret sikker på at Sonya brugte nogenlunde samme str. Som hende. ”Jeg kender et sted hvor vi både kan blive frisket op og få noget mere festligt tøj på” sagde hun med et lille smil. Nyssa gik derefter i gang med at gå, de skulle uanset hvad væk fra denne gyde og heldigvis lå dette værelse ikke langt væk. Det blot til højre lidt længere også til venstre også ville de befinde sig der. Hvor Nyssa tidligere havde dræbt denne handelsmand, men det ville Sonya ikke kunne se, det var også ligegyldigt det var bare vigtigt at alle andre ikke kunne se det.  

Det var fascinerende, gyden der var smurt ind i blod samt dem… De ellers meget uskyldige kvinder, smurt ind i blod fra top til tå, hvilket blot bragte et dystert smil frem på hendes læber. Sådan som varulvene blot var blevet bumpet et eller andet sted og nu ikke var til deres besvær. Som Nyssa begyndte at tale nikkede hun ” Lyder som en god plan.. ” om badet var sammen med hende eller efter hende var hun sådan set ligeglad med, for det skulle da ikke være første gang hun havde badet sammen med en anden kvinde og blev sikkert heller ikke den sidste. Hun så på hende med et smil og fulgte blot efter. Hun stolede blindt på denne kvinde, men hvorfor skulle hun andet? Hun havde netop været med til at slagte to af Cecils køtere, hvilket i fremtiden blot ville gøre det nemmere at komme tæt på ham og få ham nedlagt en gang for alle.
 

”Så… Du minder skræmmende meget som mig, altså i den forstand at du også kan lide både blod og at dræbe” sagde hun med et kækt smil på læberne. At se hvordan folk langsomt mistede livet havde altid fascineret hende og fået hendes hjerte til at pumpe som en i… Næsten så det kunne flyve ud gennem hendes ribben og det havde gjort det selv samme for kort tid siden.

Nyssa smilede som hun bekræftede hende i at det var en god plan, før de ville gøre byen usikker. Hun elskede den plan, hvem vidste måske flere skulle lade livet i nat. Nyssa smilede og følte præcis det samme som Sonya ”Ja. Vi danner et godt par” svarede hun med et lettere stolt smil over læberne, ofte blev Nyssa mødt af mænd. Ikke at hun noget imod dem, det var bare så rart endelig at have en kvinde der elskede blod og dræb lige så meget, som hun selv gjorde.

Med hastige skridt nærmede de sig værelset. Eftersom hun aldrig havde gået igennem kroen med ud af vinduet ville det blot vække opsigt, hvis folk genkendte hende at hun igen gik igennem. Derfor gik hun hen til vinduet og smilede kort til Sonya ” Vi er nød til at gå denne vej ” hun sikkert hurtigt regne ud hvad der var sket i rummet, men det gjorde hende intet, de havde jo selv lige lavet et pragtfuldt maleri. Nyssa bevægede sig ind i det lille værelse, hvorefter hun smed sin kjole af hun stod nu nøgen i rummet, det generede hende ikke at hun var nøgen foran en anden kvinde, selvom Nyssa aldrig seksuelt havde været sammen med en, var det ikke første gang hun var gået i bad med en anden kvindelig person. Nyssa fik derefter gjort badet klar og satte sig roligt ned i karet ”Du skal være velkommen til at deltage” sagde hun med et lille smil. Faktisk var hun lidt spændt på hendes reaktion, om hvor afslappet hun var med sin krop, det var trods alt meget forskelligt og især reaktion på hendes krop, det var altid rart med komplimenter om de så var sagte eller i øjne var det ligegyldigt det bekræftede hende blot i at hun var en køn kvinde.   

Som Nyssa talte fik det et smil frem på hendes læber. Hun havde ret, de var bestemt et godt par og de kunne sikkert finde mange folk eller flere varulve de kunne slå ihjel sammen, men for nu... Ikke nogle drab. Som de kom til værelset og de stoppede ved et vindue, så hun nærmest skeptisk på hende med sendte hende så et smil. Et eller andet sted kunne hun godt forstå det, for hvis der var nogle der så dem, så ville det sikkert ende ud i massemord. Hun så efter Nyssa som hun kravlede gennem vinduet og ind på værelset, kort efter fulgte hun selv efter og så sig omkring. Der var stadig en snert af blod, hun kunne svagt antyde duften der hang i rummet, hvilket blot fik hendes læber til at krølle sig i et kækt smil. 

Blikket som før gled rundt i rummet, blot for at orientere sig om udveje og rummets helhed, faldt nu på Nyssa som smed kjolen, ikke just noget hun havde regnet med, men det gjorde hende nu intet, men alligevel dannede der sig en klump i hendes hals "T.. Tak" sagde hun og var næsten tømt for ord som hun så efter Nyssa da hun gjorde badet klar. Hun lod selv sin egen kjole falde til jorden under hende og trådte ud af den og gik til kanten af karet med et smil. med et smil trådte hun op, lod det varme vand kærtegne hendes hud før hun lod sig glide under. Det var rart.. Og at hun sad her sammen med Nyssa, gjorde det på en måde blot mere rart.