Det var midt på dagen, ikke fordi man kunne se det i denne del af krystallandet, mørket lå over stedet som altid. Stilheden lå godt over stedet, kun afbrudt af fødder vinden der trak i de små buske ved bjergets fod.
Koda sad her ved siden af en ung mand der lå på jorden. Død var han ikke men vågen var han nu heller ikke og der var 2 småblodige mærker i hans hals. Entelig havde ikke engang gidet at soignere sig selv og sad med lidt blod i bund vigen. Det havde været ugens første måltid og nu nød hun bare mærke at sin styrke kom tilbage i kroppen.
"Så sidder vi her... det var nu hyggeligt... du ser bare, jeg tror ikke det går imellem os, er det okay?" sagde Koda og kiggede ned imod den unge mand. Et dybtsuk undslap hendes løber, her på det sidste havde alt selvskab hun havde haft været de arbejdsgivere hun havde haft, eller sine ofre.
Koda rettede lidt på sin mørke kjole og rettede sig op. Hun havde det lidt som om der gemte sig noget her i mørket. 2 år nu havde hun boet i Tusmørkedalen, og stadig gik mørket hende på.
Få gange havde hun begivet sig til hovedstanden og endda været ude om dagen et par minutter, men det gjorde hende kun mere trist at komme væk eftersom hun aldrig kunne komme hjem.
"Jeg siger i hvert fald tak fordi du gav middag, jeg skal nok klare regningen, du trak aldrig rigtig stolen ud" sagde koda igen lidt for sig selv til den besvimede mand som hun rejste sig op og strak sig.
Hun samlede sit sværd op og spændte det fast til hendes bælte igen.
Koda lagde hurtigt hånden på sværdet og vendte sig om og kiggede ud i mørket, var der noget. Nej. Et suk kom fra hendes læber og hun lod sin hånd falde fra sværdet og hun begyndte at gå langs bjerget, nu ville hun opsøge kroen og nyde lidt varme.

Åh, men hun tog fejl, pigebarnet... for der var skam noget i mørket. Noget som holdt øje med hende, mens hun tømte den uheldige, unge mand for blod.
Grunden til at hun ikke havde opdaget det, var hans talent for at skjule sig i skyggerne - som der jo var rigeligt af i Tusmørkedalen!

Da hun blev færdig med sit måltid og begyndte at bevæge sig videre, fulgte han lydløst efter, mens han overvejede sit næste træk.
Han var blevet hyret til at tage sig pænt af hende jo... 

Det gik hurtigt op for ham at hun var på vej i retning af kroen. Han kendte trods alt denne dal som sin egen bukselomme...

At lade hende komme derned, i relativ sikkerhed blandt de mange gæster, ville komplicere hans opgave - så Zane trak blot på skuldrene, og trådte ud på stien et stykke bag hende.

"En vampyrtøs med humor. Det er næsten forfriskende at se." sagde han højt, for at få hendes opmærksomhed - og måske endda overraske hende.

"Du er eftersøgt, pigebarn... du har virkelig pisset de forkerte folk af. Så nu er spørgsmålet om jeg skal dræbe dig, eller blot give dig en lille lærestreg...?"

Koda fik et chok af at høre en stemme bag sig, hun vendte sig med det samme og trak sit sværd mens hun drejede rundt. Hun betragtede lidt personen der var i mørket nu foran hende.
Så hun var eftersøgt? hvad havde hun nu gjort? eller måske var spørgsmålet mere hvad hun ikke havde gjort.
Det var ret svært at se alt af mørkelveren igennem mørket men Koda kunne nogenlunde se hvordan han så ud.
"Spørgsmålet er mere hvor de har lært deres manere?" svarede Koda lidt irriteret over at være kaldt en tøs, mangel til respekt havde hun ikke mødt længe.
"Siden de nu er så billig at på tage mig som opgave, fandt de så dem på gadehjørnet? Man skulle tro det som de taler" sagde Koda og forberedte sig mentalt på en kontrovers med mørkeleveren. Hun regnede ikke med han ville tage det helt pænt at blive kaldt for billig, eller måske var han det bare og havde det fint med det.
Hvad vej det her ville gå vidste hun ikke, en ting Koda havde lært var ikke at under vurdere modstandere, det havde kostet hende nogle ar.

Zane lyttede fornøjet til hendes ord, mens han målte hende med sine mystiske, let glødende øjne. De gav ham et overnaturligt udseende, som var svært at sætte fingeren på hvad var - men okay, der var også en ganske god sandsynlighed for at han var den eneste, med lige præcis denne evne.

Da hun var færdig med at tale, trådte han lidt tættere på, og afslørede sit udseende:
Klædt i en mørkegrå skjorte, sort lædervest, mørke bukser og lettere slidte læderstvler, og med sit lange, hvide hår hængende løst, var Zane en ganske flot, men på sin vis frygtindgydende, mand.

Ihvertfald for de fleste.

Og så var der jo også lige detaljen med de to langsværd, som han i hans bælte...

"Du har da lidt af en kæft, hva' tøs? Du forventer måske at jeg taler til dig som om du er en adelig...?" lød det fra ham, med humor i stemmen.

"Det er måske en anelse naivt... eller også er du bare alt, alt for sikker på dig selv og dine evner."

Zane smilede køligt og lagde roligt den ene hånd på sit ene sværdskæfte.
"Ved du hvad... hvis du nu bare lader mig snuppe dit ene øre så siger vi at det er det, så undgår du ydmygelsen af at blive besejret i kamp, for derefter at indgå i en af mine små, sadistiske lege. Aftale?"

Kodea brød sig just ikke om tanken at skulle mangle sit ene øre, så hun rykkede lidt på næsen over det forslag, han havde da ret i han var sadistisk. Han så just ikke grim ud, men sjælen var vidst noget helt andet, sendt at så grim en person havde en pæn indpakning
"Blot fordi deres mor aldrig gav dem en ordentlig opdragelse betyder det ikke at jeg er naiv, men sig mig var det før eller efter hun forlod dem at de begyndte at blive sadistisk" svarede Koda med et smil på læben
Var denne person så flabet kunne hun vel være det samme.
Dog tænkte hun lidt over hvor god at han måtte være til at bruge de 2 sværd på samme tid eller om det bare var for blær, dog regnede hun med han var trænet i dem.

"Hvad med vi siger, de blot vender om? Jeg tænker blot på deres sikkerhed" svarede Kodea endnu engang, og sparkede begge sine sko af sine fødder som hun altid gjorde før hun skulle i kamp, hun nød kort den kølige jord imod sine tær og stod roligt.

Siden at manden var så selvsikker var Kodea lidt bange for at det her måske betød et par skader, men forhåbentlig fik han flere end hende. Kode needed kort som hun bød ham op til dans, hvilket mannok kunne komme til at kalde det der næsten var uundgåeligt.

Oho! Hun var jo fyrig, denne lille vampyr!
Zane smilede bredt ad hendes ord, og rystede på hovedet. Det var lige før han lo...
"Sadistisk? Åh ja, men det med øret var nu et mildt forsøg på at skåne dig fra netop min sadisme. Ser du, kunne jeg bevise overfor dem der hyrede mig, at du har fået din straf... så ville den jo ikke være længere end det, vel? Men hvis du virkelig insisterer på at danse med mig, så bliv ikke overrasket hvis jeg vælger at være... sadistisk bagefter." sagde han og greb løst og roligt fat i begge sværdskæfter, mens han roligt indtog en stilling med den ene fod lidt længere fremme end den anden, og overkroppen ganske let bøjet forover.

"Kom da, tøs... jeg håber du har både modet og udholdenheden til det her!"
Og med de ord, bukkede han let for hende, samtidig med at han trak det ene sværd.

Det her skulle nok blive interessant... og med lidt held, ville han kunne have lidt sjov bagefter også.
Nu havde han jo sådan set forsømt det i flere uger...

"så det var på grund af dejes sadisme deres mor forlod dem, tænker de må være lidt ensom, brug for et kram?" sagde Koda med så venlig stemme nu kunne lade sig gøre i denne situation

Koda rettede sit sværd op, det var gammelt og slidt, det så tydeligvis sløve ud og havde flere steder en stump metal manglede fra bladet, det kunne nok ordnes, men det havde hun ikke gjort.
Koda satte sin ene fod foran den anden, gav et hårdt skub med sit bagerste ben mens hun fremmanede is under sine fødder og gled hurtigt direkte imod sin modstander, hendes sværd var planet solidt efter at give et slag imod sin modstanders højre side. Det lille øjeblik det tog Kodea at glide imod sin modstander blev hendes værd dækket i et tyndt hårdt lag is der gjorde bladet skarpt igen.

Hendes styrke lå i at udnytte den glatte overfladen lige under hendes fødder til at obserbere sin modstanderes sorte og bruge momentet det gav imod dem. Så jo mere hun kunne få sin modstander til at slå til jk mere styrke kunne hun lægge i sine slag.

"Hah! De fleste mørkelvermødre ville klappe i deres små hænder af bare lykke, hvis sønnike skar et par mennesker op her og der!" sagde han og morede sig egentlig gevaldigt.
Da hun tog sine sko af, var det med stor sansynlighed på grund af en eller anden form for evne, så Zane var forberedt på magi - alligevel måtte han lade sig overraske af hendes kreative angreb.

Det gik stærkt - men han var selv hurtig, og det lykkedes ham at snurre rundt uden for hendes angrebs rækkevidde, og give hendes klinge et let klask med hans egen.

"Is? Jamen tøs dog... du aner slet ikke hvem du har med at gøre, vel? Åh... nej, måske skulle jeg gøre noget for faktisk at blive berømt først, det er sandt..."

Han smilede over hele hovedet.
Det var alt for længe siden han havde rørt sig på denne måde!

"Smart trick med isen på klingen!" sagde han, før han i endnu et spin satte over imod hende.
Denne gang trak han det andet sværd, og sendte to hurtige slag imod hendes krop - med sværdenes flade sider.
Ingen grund til at dræbe hende... so far.

Koda fik et smil på læben og mærkede hvordan hun fik lyst til at sætte tænderne i denne mørkelver, blot det at få lov til at kæmpe satte gang i sulten.
"Det skulle de måske, tænker det nok er lidt op ad bakke for dem" svarede Koda på sin modstanders kommentar om berømmelse, men mere bed hun ikke i det.

Koda så godt slaget komme og satte sin klinge imod det første salg og brugte kraften i slaget til at glide bagud på isen så angreb nummer 2 ikke kom nær hende.
"Jeg takker dem for komplimentet" svarede Koda og nejede igen nu hvor hun var gledet et stykke fra ham.

Men mere pause fik han ikke før Koda satte imod ham igen, denne gang med sværdet vandret ved sin side klar til at stikke ind imod sin modstanderes mave. Det ville være nemt at blokkere men det var bestemt også meningen. Hvis hendes modstandet ville blokkere vil isen fra hendes værd omslutte hans og Koda vil prøve at trække det ud af hånden på ham.

Det gjorde dog også hende åben for angreb og han havde jo 2 sværd, så Koda fremmanede et lag is inde på hunden ved det sted hun var mest åben for angreb ved hendes træk.

"Åh, vi får se... og komplimenter tilfalder kun dem, som fortjener det, ikke sandt?"

Zane smilede næsten kækt da hun angreb ham igen. Hendes kampstil med dat skøjte rundt på denne måde var ganske interessant, og ville helt klart virke mod de fleste modstandere.

De fleste.

Han parrerede stødet, og fnøs da hans klinge blev indhyldet i is.
Pigen forsøgte at fravriste ham sværdet, men før hun kunne nå at komme ordentligt i gang med dette, sendte Zane en bølge af magisk kraft ned i jorden omkring dem.

Der lød et hæst brøl, og en shockbølge af lilla flammer skød ud fra der hvor de stod.
Det tog kun et sekund eller to, men heden var så intens at det ville svide bar hud - og omgående smelte næsten enhver form for is, med mindre det var uhyre stærkt, magisk is.

Da den flammende shockbølge forsvandt øjeblikket efter, hamrede Zane sit frie sværdskæfte ind mod Koda's blottede side.

Man måtte sige den lilla ild kom bag på Koda, hun mistede sit moment og forsvar og før hun vidste af det fik hun et slag i siden og knækkede halvt forover, men fik trukket sig lidt væk fra sin modstander. Smerten i siden var kun overgået af smerten fra hendes fødder der var blevet mindre brændt.
Det var jo lige hvad der manglede, sidst hun havde kæmpet imod en der besad evner med ild var hun endt i en uge i en torturstol, og det virkede bestemt til at hendes modstander havde samme planer. Men Koda lod sig ikke slå ud af et enkelt slag i maven, hun rettedesig op og satte sit sværd på plads i skaden.
"overraskende, men det vil ikke lykkes dem igen" sagde Koda roligt mens hun trak en nål ud af sit ærme, den var vel de 15 centimeter land og godt spidst ude for enden.
Koda stillede den ene fod foran den anden og holdt nålen foran sig plejende imod sin modstander. Smerten i foden var der stadig, men Koda brugte sin evne til at ligge et lille lag is under foden, ikke nok til at glide rundt men nok til det kølede og dulmende smerten.
"De kommer til at fortryde, de ikke brugte den åbning til at afslutte det" sagde Koda roligt og afventede sin modstander. Hendes fejl havde nok været hun havde indledt og ladet ham være på forsvar, men det var hendes modstander der ville hende til livs, så nu ventede hun på ham.
Koda havde en plan, og om den virkede vides ikke eller ej, men sagde var at kampen ville snart være færdig, indten ville hun ligge på jorden eller ville hendes modstander, men der ville ikke gå lang tid.
"De får chancen til at gå nu, ellers vil den her nål paralyzere flere af deres nerver og gøre de skal gå i flere timer uden at kunne bruge flere af deres lemmer" sagde Koda.
det lød måske dumt, præcisionen der skulle til at ramme never med en nål under kamp var næsten umulig da ens modstander hele tiden var i bevægelse, men Koda skulle nok sørger for at det ville gå som en leg.

Det var sjovt som hun var så selvsikker - grænsende til det arrogante.
Måske troede hun virkelig at hun havde en chance, og det var da også sandt at hun havde interessante evner med sværdet og sin magiske kunnen.

Men Zane var overbevist om at hun ingen chance havde.
Nok var det hykleri at han, ligesom hun, mente at han havde alle chancer... men denne kamp var afgjort i det øjeblik hun bragte afstand imellem dem, og trak sin nål.

Zane ville have leet af nålen, men han var overbevist om at tøsen kunne finde ud af at bruge den - og gøre præcist som hun lige havde sagt at hun ville.

"Desværre, tøsepige, er dine truende ord ganske tomme. For du vil aldrig nogensinde få chancen for at bruge den nål imod mig... så læg dig ned, og tag din straf for at modsætte dig mig, okay?" sagde han med et koldt smil - og så lyste hans lilla øjne kraftigere op.

Magien flød igennem ham som en flod, og han kanaliserede den ud imod hende.

Der lød et hæst brøl, og en kaskade af knitrende, lilla flammer dannedes i luften omkring dem - og så fløj de alle som én imod vampyrpigen.

Koda lukkede kort øjne imens hendes modstander talte, hun lyttede ikke rigtigt efter da det sikkert bare var ævl, men hun var sikker på der ville komme et angreb lige bagefter.
Knaldet lød fra hendes modstanders evne og med et åbnede Kodea øjne, hendes evne var klar. Ilden over dem som der var meget af bevægede sig langsomt for hendes syn trods hendes modstander ville se det som normalt.
Ilden kom langsom nærmere og Kodea bevægede sig med en elegant bevægelse et par skridt nærmere sin modstander mens hun undgik ilden.
Det var legende let for Koda at se hvordan ilden bevægede sig ud hvor hun opfattede tid til at bevæge sig langsommere.
"For let, hvad med flere af dem?" sagde Koda og måtte koncentrere sig lidt om ikke at tale for hurtigt.
Roligt gik Koda bare sin modstander nærmere, uden at virke på nogen måde bekymret over den ild modstanderen besad.
"jeg kan og vil undgå alle deres angreb, og når de er så dum at være inden for min række vide vil de fortryde det" sagde Koda og fremmanede en pig af is som fløj imod hendes modstanders største åbning, og hver gang han ville bevæge sig ville der komme en ny flyvende igen med sigte efter det mest åbne sted. Det ville gentage sig 4 gange mens Koda bevægede sig tættere på.

//lukker tråden, den er forældet