Der var så mange nye sanse indtryk fra dette sted. Mænd der råbte efter hinanden fordi deres rom smagte elendigt, folk der slås og skøgerne der gjorde sit ypperste for at fange mændenes opmærksomhed, nogle lykkedes det for andre gjorde det ikke. Egentlig var det ret sjovt at se på, men det var bestemt ikke et erhverv hun selv ønskede sig. Hun så sig kort omkring, forsøgte at finde et sted, hvor hun måske kunne kaste til måls, uden at komme til at skade nogle mennesker og i så fald, hvis hun gjorde, måtte hun jo så tage det med. Et kækt smil spredte sig på hendes læber som en anden ide kom frem i hendes tanker. Måske skulle hun tjene lidt penge? Så kunne hun i det mindste få både mad og drikke og hvis der var nok, et ordentlig sted at sove. Hun fandt et spot hvor der ikke var ret mange mennesker og hun stillede sig op. Hun havde ingen musik, men kunne svagt antyde musikken inde fra nogle af de kroer der var åbne. Normale folk ville sikkert ikke kunne opfange musikken, men grundet hendes gode hørelse opfangede hun næsten alt. Hvad skulle hun have de mulige fortjenester i? Hun åbnede bæltet hun havde omkring livet og smed den lille læder pung foran hende og trådte et stykke væk inden hun begyndte at danse. Hendes hofter bølgede som bølger der nærmede sig en strand. Hendes krop bevægede sig som en mavedanser, der tog lidt fra ballet med ind over. Hun lukkede øjnene og levede sig ind i musikken. Hun kunne antyde lyden af en lille pige der sagde noget til sin mor, hvilket fik hende til at smile kort. Som musikken i det fjerne stoppede åbnede hun langsomt øjnene og så på de fire mennesker der havde samlet sig foran hende og betragtet hende. De smed begge et lille rav stykke i hendes læder pung inden de gik videre. Smilet spredte sig på hendes læber som hun samlede pungen samt bæltet op og satte det igen fast omkring livet. Med rolige skridt gik hun tættere på havnen og gik og fløjtede. En velkendt stemme der råbte efter hende fik hende til at stoppe og vende sig og hun så overraskende på personen ” Hvilken fryd… Hvad vil du nu? Jeg er stadig ikke interesseret i at være skøge.. Hej hej” sagde hun og himlede med øjnene inden hun fortsatte vejen mod havnen. Manden fulgte efter hende og greb i hendes arm for at stoppe hende ” Slip… med mindre du vil have en kniv boret igennem din ellers så smukke hud” hvæsede hun nærmest og hun så hvordan manden trak sig og sukkende forsvandt ud mellem de mange mennesker.
 

Som hun ankom ved havnen betragtede hun de mange skibe i forsøg på at finde ud af hvilket der ville være bedst at sejle med. Der var mange af dem der var yderst smukke, men der var bestemt også nogle der lige så godt kunne kæntre mod en sten eller blive ødelagt under en storm til søs. Hun bed sig kort i underlæben da hun kom i tanke om hvad der skete med det skib hun sejlede med for nogle år tilbage og sukkede inden hun forsøgte at finde det spot hvor hun havde gemt sværdet samt hendes knive. Når hun var oppe i selve byen havde hun dem ikke på sig ret tit, men det var altid i hendes nærvær. Hun greb om sværdet og de tre knive og gik mod en af de stolper der efterhånden var godt smadret, efter hun havde brugt den til både sine knive men også sværdet. Hun stillede sig til rette godt fire meter fra stolpen og tog knivene i hånden. Kort knækkede hun nakken og lukkede så øjnene og kastede en af hendes knive mod stolpen og da hun hørte et svagt ”plask” spærrede hun øjnene op og sagde nogle ord på elvisk der betød ” Fandens også”. Hun smed både sværd, knive og bæltet fra sig og sukkede inden hun sprang ned i vandet, i ivrigt forsøg på at få kniven tilbage. Efter nogle minutter i forsøg på at finde den gav hun op og fandt sin vej op på land igen. Hun rynkede på næsen og brummede svagt som hun forsøgte at vride tøjet fri for vand. 

Edward stod inden i hans kahyt, hvor han prøvede og overveje hvem han skulle rekruttere til sit mandskab, der var nogen folk hvilket betød at han personligt kunne se sig omkring efter nærmest alle slags folk, måske var det bedre og bare gå gennem byen hans første styrmand, havde han en ide om, hvem der skulle være, hvilket der sikkert os ville ske. 
Edward satte kursen ned gennem havnen efter og være gået forbi hans skib hørte han en kvinde bande, hvorefter han så hende sprang i efter noget som hun ikke, havde fundet igen. Edward så ned i vandet, og træk derefter sin skjorte af, hvor han så hoppet ned efter den, han var trænet til disse ting, til sidste fandt han et skarpt objekt, som han tog op med sig igen, hvorefter han så ned mod kvinden igen som stod og vride sit tøj så vandet ikke var i det længere han bevægede sig derefter over mod hende med hurtige skridt, hen til hende, hvor han bagefter hilste.

"hej, jeg tror de tabte noget frøken," 
kom det fra Edward, hvorefter han træk kniven op fra sit bælte og holde den ud for hende, "kenway og de er ?"
Han så derefter meget afventene på denne rødhåret skønhed, mens han selv vente på hun tog den ud af hans hånd når hun, havde gjorde det ville han slog hans hænder over kors og studere hende, "så hvad laver de så langt ude fra den mere normale del af verden," 

lød det en smule kækt og flirtende fra Edward af, mens han sende hende et svagt, men dog charmerne smil, mens ha afventet hendes ord, hun kunne vel da snakke ikke. Var de tænker der gik gennem Edwards hoved. Han var ikke sikker på hun overhovedet kunne klare sig på hans skib, derudover så hun ikke ud til lige frem og skyde frygt ud af hendes øjne, eller andre dele, men hun så godt ud ingen tvivl om det. Edward bar som altid en hvideskjorte, og et par bukser, derudover holde han hans skjorte lige nu så han stod i bar overkrop, hvor man kunne ane et par ar og ikke mindste et par tattos, den der sprang mest ud var nok den han, havde på hans ryg af hans eget skibs, mærke en ulv som var gallon-figuren

Endnu et ”plask” fangede hendes opmærksomhed, men hun kunne intet se og trak blot på skuldrene, da hun troede det blot var noget hun havde fantaseret sig til. Hendes blik rettede sig mod havet og hun bed sig kort i underlæben, blot ved tanken om at få muligheden for at komme der ud igen, fri for de dømmende blikke her i byen samt de andre steder hun kom fra tid til anden. Lyden af en mands stemme fik hende ud af den lille drømme verden hun havde været i. De lyseblå øjne rettede sig mod ham og hun sank kort en klump der havde formet sig i hendes hals. Som manden rakte kniven ud mod hende så hun på ham med store øjne og sendte ham et smil ” Hvordan…” sagde hun og rakte ud for at tage imod kniven og smed dem ned til de andre der lagde ved hendes bælte sammen med sværdet. Et skævt smil spredte sig på hendes læber som manden præsenterede sig ”Orphelia.. Er mest kendt som Luna” sagde hun og lod kort en hånd glide gennem sit røde hår. Hun trak kort på skuldrene ”Normale del? Jeg må indrømme, at dette sted finder jeg mere normalt…” sagde hun og så mod den store mængde af folk inden hun igen rettede blikket mod manden et stykke fra hende ”Men nu De spørger.. Jeg træner og dagdrømmer” sagde hun og studerede hurtigt manden og det var næsten først nu det gik op for hende at han ikke havde en skjorte på. Yderst tiltalende. Hun sukkede inden hun bøjede sig ned efter sit bælte med sværdet og så kort på ham inden hun placerede bæltet omkring livet og spændte det fast.
 

Hendes tøj var godt gennemblødt, men gudskelov havde hun været klog nok til ikke at have hvidt på, dog var det ret normalt at se hende i en hvid skjorte, men den hun havde på denne dag var grønlig og hendes bukser var mørke.  Hun sendte ham kort et smil ”Hvad med Dem selv? Piratbyen virker ikke oplagt for en mand af din kaliber” sagde hun og hentød til hans yderst tiltalende udseende. Jo måske hørte han til her, måske var han sågar pirat? Hun krydsede nærmest fingre for han var pirat, måske kunne han endda tage hende med sig? 

Edward, havde ikke opdaget at han stod uden hans skjorte og måske var lidt for tæt på hende, siden han ikke, havde tøj på men det var ikke noget han rigtig gik særlig meget op i med, mindre han kæmpede. 

"Luna, lyder os meget mere enkelt, tror jeg holder mig til det, men hyggeligt, jeg leder personligt efter et par folk der ved, hvordan man kan tjene på et skib, og som kan klare sig selv." Lød det kækt fra Edward, hvorefter han studeret hendes bevægelser."Kunne sige det samme om dig, du minder ikke om en der ville være i en pirat by, såå yeah, men kan jeg hjælpe med noget," lød det kækt fra Edward af, hvorefter han flirt svagt med hende i hans stemme, "men du er jo lige som en sol når man har behov for det, måske kan vi få noget ud af dette her møde, hvis du da selv har nogen ting du måske kan tilbyde, og så kan jeg overveje det." 
Lød det kækt fra Edward af, hvorefter han træk hans skjorte på igen, ganske svagt, mens hans øjne stadig holde øje med hende og denne kønne kvinde, hvo han så kunne måske få et nyt bekendtskab ud af det her i det mindste. 

Edward smilede svagt til hende, hvorefter han så sig omkring igen, "Luna, du bliver nok nød til og blive bedre til og holde styre på dine knive, den var meget dybt nede såå, den ku være gået længere ned, måske burde jeg og få noget for det." Lød det kækt og en smule charmerne fra Edward mens han lod hans arme folde sig over hans brystkasse igen. 
//sorry at det ikke er så kreativt < 3//

Hun så på ham med et skævt smil inden hun nikkede kort. Det var endnu en til samlingen der foretrak hendes mellemnavn frem for Orphelia. Egentlig var hun selv fuldkommen ligeglad med hvad hun blev kaldt, eftersom hun var vandt til lidt af hvert. Hans ord om han ledte efter folk der kunne joine på hans skib, fik hendes øjne til at lyse op som var hun et barn på juleaften. Kort rettede hun sig op og rettede kort på tøjet og smilede kækt ”Du er ikke den første der siger det til mig..” sagde hun og trak kort på skuldrene. Om han kunne gøre noget? Hun kunne jo ikke bare sige – ANSÆT MIG!!! Det ville måske virke lettere skummelt, som om hun var desperat. Det var hun ganske vidst, men man kom længst med gode manere, på trods af det ikke var noget hun mestrede ret godt. De næste ord der kom fra ham bragte et smil på hendes læber ”Jeg kan kæmpe med sværd bedre end..” sagde hun og viftede med kniven som han netop havde været i vandet for at hente ”End med dem her” sagde hun og trak kort på skulderen. Om hun havde andet at tilbyde? Hun havde sikkert en del ” Jeg kan holde mænd under kontrol… Jeg er ret god til at drikke… Takker min forrige Kaptain for det.” sagde hun og så op mod himmelen og sendte et kys der mod. Som han trak skjorten på igen, åndede hun nærmest lettet op, ikke at hun ikke kunne lide synet, men det var ret distraherende.
 

Hun bed sig kort i underlæben. Han havde ret, hun skulle måske få lidt bedre styr på de knive. Svagt blussede hendes kinder op som hun hørte han nærmest forlangte at få noget for det ” Ravstykkerne i læderpungen? En følgesvend? En kvinde der ikke er bange for at sætte mænd på plads med på skibet?” sagde hun og sendte ham et kækt smil tilbage.

Edward kunne ikke lade vær med og le det var nu sødt til en, hvis grad men indtil hun, havde noget og kunne tilbyde ham, ville han nok ikke bare lade hende komme ind omkring det.

 "Når men lad os se på det på denne måde, hvis du stadig mener du har det rigtig der skal til, kan du komme forbi havene imorgen, men jeg advare dig, der er mange der nok vil være en del af mit crew, du kunne os tag hen og lede efter et andet skib, men indtil det, vil jeg se dig inden på kroen eller der nede ved skibene,"

 lød det kækt men en smule flabet fra Edward, hvorefter han bevægede sig væk fra kvinden, og lod nogen sidste ord flyde ud af hans mund. Men du må lære og ha styre på dine knive inden," der var en lille kæk bemærkning til det, mens han bevægede sig fra hende og ind på den nærmeste kro, hvor han ville bestille en øl og en flaske whisky. 

Folk der var gode til deres job og, ville gøre alt var meget svære og finde disse dage, måske var det bare sådan når man ikke havde taget en side i nu.

Hun så på ham med et skævt smil. Der var ikke nogen tvivl om dette ville være en af hendes bedste muligheder for at komme ud på havet igen, men hun vidste også hun skulle lære at styre knivene og hun havde tænkt sig at træne resten af dagen samt natten, hvis det var det der krævede. Hun så på ham og nikkede kort ” Jeg ved der sikkert vil komme mange.. Hvilket er forståeligt” sagde hun med et kækt smil og hentød til han bestemt ikke var en af de mænd der var grimme at se på, tvært i mod. Kort trak hun på skuldrene. Hun havde ikke tænkt sig at finde et nyt skib, ikke på vilkår, for det var ikke hver dag man fandt et skib, der havde en ung kaptajn som ham ”Kroen…” mumlede hun stille for sig selv og så efter ham som han begyndte at gå. Hun kunne sådan set godt følge med, for hun trængte efterhånden selv til noget at drikke, om det var rom, øl, whiskey eller hvad end de havde, hun var ligeglad da hun efterhånden drak alt der var procenter i.
 

Et svagt grin kom fra hende da han kommenterede på hendes knive endnu engang. Hun vidste godt hun skulle træne det hvilket også var derfor hun havde stået nede ved vandet og kastet til måls. Hun sukkede svagt og så efter ham som han forsvandt ind på kroen. Måske havde han ret i hun bare skulle finde et andet skib? Måske skulle hun slet ikke være pirat men måske tage imod tilbuddet fra manden tidligere? Hun bed sig i underlæben og så ned af sig selv og knyttede næverne. Han skulle IKKE bestemme om hun skulle finde et andet skib, for hun var stædig som et æsel og hun havde tænkt sig at gøre alt for at joine ham. Men et kækt smil på læberne gik hun mod den samme kro og bestilte en flaske whiskey og satte sig ved et bord et stykke fra manden. Uden så meget som at overveje et glas satte hun flasken for munden og tog en stor tår og satte den på bordet foran sig. Nogle mænd skulede på hende og en satte sig overfor hende ”Brug for hjælp til at tømme flasken?” sagde han og blinkede kort til hende hvorefter han rakte ud efter flasken, men hurtigt rejste hun sig og greb omkring flasken med den ene hånd og satte en kniv for struben af manden med den anden som hun lænede sig ind over bordet. Kort kneb hun øjnene sammen ” Hvis du nyder dit liv slipper du min flaske og skrider… ” sagde hun ud mellem de sammenbidte tænder. Manden grinede blot af hende og hun sukkede som hun pressede kniven hårdere mod struben ”I mænd skal lære at forstår når man skal lade en kvinde drukne sine sorger…” hvæsede hun nærmest som hun nærmest hev flasken til sig og sparkede til bordet så manden tog mere afstand ”Skrid så inden jeg fortryder jeg lod dig gå” sagde hun og tog endnu en tår af sin whiskey. Hun satte kniven tilbage i sit bælte og satte sig som manden gik tilbage til de andre.

Edward smilede svagt til hende, efter hun havde talte, måske var der noget, hun kunne bidrage med han tog ikke bare hvem som helst med de skulle vise de, havde en plads blandt hans besætning. Edward havde fået sat sig ned og spillet kort med en anden kaptajn, mens han spillede hørte han dog et kæmpe råb eller noget der mindet om det, hvilket fik ham til og se op.

 Han så, og studeret den kvinde, han havde fisket kniven op fra, han kunne ikke lade være med og smile da han så, hvordan en mand prøvet og smiger, sig ind på hende, hvor han bagefter fik en kniv presset mod hans hals.

 Han overhørte os hende, måske havde han været lidt for slem ved hende, måske skulle han være lidt mere sød, lige meget hvad han havde prøvet på måske, havde han skræmt hende væk men, hvis det var sandt var hun ikke engang tæt på og være parat til og arbejde med ham og hans besætning eller andre pirater for den sags skyld.

 Kort efter blev han færdig, med korte spillet og rejst sig og gik forbi hende, "hvis de stadig vil med miss Luna, kan de møde på kajen imorgen, hvis det ikke passer dem har vi ikke mere og sige, du kan komme på en prøve hver der, kl 06,30 for morgen af, hvis du ikke er der præcis når de ikke det, og yeah tale med ham der sidder ved et bord en meget mager mand, sort øje, billy vil vise dem ombord, hvis de kommer til tiden." Med de ord lod han en et stykke papir faldened på hendes bord, "miste den ikke." Lød det kækt men dybt seriøst, fra Edward.

Hun knækkede kort nakken og så mod manden der netop havde forsøgt at tage hendes alkohol fra hende, hvis øjne kunne slå ihjel var manden død mindst tusinde gange. Lysten til at kyle en kniv direkte i ansigtet på ham var fristende, men hun havde alligevel en smule selvkontrol på trods af hun var kommet op i det røde felt. Edward havde ikke så meget af skylden, men alle de spydige kommentarer havde været med til at gøre hende lettere grumpy. Hun satte sig til rette på stolen hun sad på før og sukkede som hun satte flasken for munden og stirrede ned i bordet. Hun havde sikkert ikke gjort et særlig godt indtryk på Edward og han havde måske ret i hun bare skulle.. Hun så han rejste sig og kom i hendes retning. Som han talte trak hun flasken nogle centimeter fra læberne og skævede til ham. Hun nikkede kort og så mod ham ” Miste den? Så skal jeg være død hvis jeg gør det” sagde hun og blinkede kort til ham inden hun så efter ham som han forsvandt. Hun havde været en kæmpe kraft idiot og det vidste hun godt og inderst inde håbede hun, at der kunne gøres om på det i morgen. Som hun efterhånden havde tømt flasken og timerne havde tikket af sted og det var ved at være sent besluttede hun sig for at leje et værelse, så hun kunne få lidt søvn inden i morgen.
 

Hun sprang op af sengen omkrig klokken seks og fik ret hurtigt trukket tøjet på, spændt bæltet og rodet det røde hår igennem før hun gik ned mod havnen som der var aftalt. Hun tabte nærmest kæben da hun så hvor mange der allerede var dukket op ”Sig det er løgn…” vrissede hun og himlede med øjnene. Det blev sikkert hendes tur før eller siden og hun trippede nærmest over tanken. Som tiden nærmede sig 6:30 var hun ved at være utålmodig på trods af det var der det hele startede. Hun så omkring sig i forsøg på at spotte manden fra i går og smilede skævt for sig selv som hun kun lige akkurat kunne spotte ham.

Edward regnet ikke med denne kvinde, Ophelia eller Luna som han kalde hende, ville dukke op hun skulle ha lærte og passe bedre på hendes knive og stadig kunne finde ud af og bruge det. Han forsætte derfor ned til hans skib og regnet ikke med han ville se hende igen, hvis alt gik som det skulle kunne han lette anker, inden klokken blev for mange han skulle jo aflevere nogen vare, eller noget der mindet om det.

Manden som havde fået besked mod og tag imod folk var kommet der ned, der var jo Sindsyg mange som ville med, men ingen af dem virket til og være de rigtige for rollen. Han sukkede, mens han gik omkring på hans skib, da Ophelia endelig ville komme op til manden, hvis hun gjorde, ville en mand skrive ting ned mens han talte.
"Næste, skynde dem vi har ikke hele dagen." Lød det ganske koldt fra den gamle mand, da han endelig så op ville han se Ophelia stå der, mens Edward ville stå inde i hans kahytten og bare vente på et svar, om hvem der kunne tag med,
"Navn, færdigheder, og har de været på et skib før Miss."

//sorry det korte svar nyxx < 3//

Egentlig havde hun ikke lyst til at være her, ikke efter alle fornærmelserne, den dårlige nat og det humør hun var i, men alligevel havde hun trodset alle ting og stillet sig i kø til få muligheden til at komme ud på havet igen, om det ville give pote? Det havde hun ikke nogen ide om, men tiden måtte vise det. Som køen langsomt blev mindre og mindre, kunne hun mærke hvordan hjertet i hendes bryst hamrede, hvordan hun havde en lyst til at sige fuck it og så finde et andet skib, men så alligevel… Der var noget der trak hende her ned, om det var ham eller tanken om at komme på havet var i og for sig ligegyldigt, for nu stod hun i køen og der var ikke ret lang tid til det var hendes tur til at stå overfor kaptajnen. Hvis hendes hjerte hamrede ret meget hårdere ville det ende med at flyve ud af hendes brystkasse.
 
Hun så på manden som det blev hendes tur og sukkede. En gammel gnaven mand var den der skulle tage imod, hvilket fik hende til at slappe mere af. Mandens spørgsmål fik et smil frem på hendes læber Orphelia Luna Silver… Jeg kan kæmpe med sværd og delvist kaste med knive.. Jeg er god til at underholde, lave fis og ballade, men alligevel forholde mig professionelt til mit arbejde.. Jeg har sejlet med Amaraina.. Et skib der desværre kæntrede under en storm.. ” sagde hun og så mod manden med et skævt smil.
 

// No worries <3 //

"Well det ser ud til dine papirer er iorden, på den måde, de for 5 procent af udbyttet til og starte med, som de fleste andre for af dem der gør noget, ellers må de få hvad end de selv finder, de må os gerne beholde en lille genstand fra en skat af,  hvid kaptajen mener de har fortjente mere vil han gi besked, derudover skal de ikke ha et parti ikke i nu, da kaptajen ikke holder med mørket eller lyset, det er hvis alt, hvis de stadig vil med skal de underskrive dette papir hvor, de tag alt skade der sker på dem er deres egen ansvar osv, og efter det kan de gå ombord, og henvende dem foran kaptajens kahytte." Da det var sagt greb manden papiret fra hende, når hun, havde skrevet og peget op på skibet. "Der er det, nu er resten af ansvaret dit eget."

Edward gik da hun var kommet på ud på skibets dæk, "sæt sejlene gør klar til afgang, LUNA OP I UDKIGS POSTEN OG GØRE KLAR VI SÆTTE SEJLE ALLE SAMMEN.!" Kort derefter ville skibet begynde med og bevæge sig og sejle ud af havnen hvor Edward stod ved roret.

//kort i know// :i

Hun hørte slet ikke efter længere, stod blot og ventede på hun kunne få lov til at komme ombord, sætte sejl og blot forsvinde fra landjorden i noget tid og nyde tiden ude på havet. Hun prøvede også at spotte Edward, kaptajnen der havde fået hendes indre til at koge, men alligevel havde hun mødt op, for hun kunne lige så godt forsøge og det skadede vel ikke? Hun vågnede fra sin lille drømme verden og tog imod papiret og skrev under. Som papiret blev revet ud af hendes hånd kom et skævt smil frem på hendes læber og hun kunne mærke hvordan hendes hjerte galopperede af sted. Hun var hundrede procent klar.
 
Hun stillede sig foran kaptajnens kahyt og afventede ordre. Som ordren blev råbt til mandskabet nikkede hun blot og begyndte at klatre op af rebstigen til udkigsposten. Det var uden tvivl en af de opgaver hun bedst kunne lide, også selv om det meste omkring dem var hav. Det var smukt og specielt ved sol opgang og sol nedgang.
 

//No worries, ved du kæmper <3 //

//Emnet er afsluttet, da vi har aftalte emnets slutning//