Mørket havde ligget tungt over Elverly siden Den Fjerde Plages begyndelse. Dyrelivet blandt Lindeskovens ellers så frodige træer var sparsomt, og Skovelveren havde søgt mod deres bebyggelser i træerne, hvor de forsøgte så vidt som muligt at få forrådene til at række. 
Flere rapporterer fra Grænselandet omkring Elverly, et området Toorah Nattefrost havde fået tildelt af Lyset efter Slaget om Hovedstaden, var dog begyndt at fortælle om store, blodtørstige ulve, som var kommet nordfra og var begyndt at hærge området. Senest havde de tilintetgjort en satyrlandsby i Lindeskoven og flere vidnesbyrd bekræftede, at ulvene nu havde krydset Sølvflodens frosne vand.

Det var tid til at gøre noget.
Med skarpe øjne og vant til at bevæge sig i natten, drog en flok af Skovelvere ledsaget af enkelte mennesker fra Grænselandet mod skovens østlige side for at gøre ende på ulvetruslen. Det var en stille nat og frosten fik jorden under deres fødder til at knase. Askeskyen, som dækkede for himlen, gav ingen mulighed for at benytte stjerner og måne til hjælp for at finde vej.
De var netop nået til en af broerne over Sølvfloden, da et hyl lød gennem natten. Længere borte svarede flere ulve igen og lederen af den lille gruppe vendte sig om med et grumt ansigtsudtryk. "Som Vogtere af skoven gør vi sjældent skade på Avanyas skabninger" sagde han på elvisk. "Men disse ulve kommer ikke fra Avanya. Hvis de tilhører nogen gud, er det Zaladin.." dæmongudens navn blev udtalt med dryppende had og omkring lederen begyndte krigerne at klargøre deres våben. Ulveblod ville blive spildt i nat. 

Din karakter behøver ikke være en del af jagtgruppen for at deltage i plottråden. Du er dog velkommen til at tage rollen som elver eller menneske i gruppen. Det er op til deltagerne i tråden hvad der videre sker med elvere, mennesker og ulve.

Elasha havde valgt at hjælpe gruppen med at jage ulvene, hun var god til bue og pil så hun havde en pil klar på buen. hun gik roligt med flokken af mennesker og elver, hun lyttede til hvad der blev sagt på elvisk og sank en klumb. hun nikkede og hørte hylet. hun mærkede hvordan kuldegysningerne kom igennem hendes krop. Elasha så rundt omkring dem for at finde ud af hvor ulvene var. hun kunne bruge sin evne til at hjælpe elverne med at bruge sin plante voksning til at lave slyngplanter og prøve at forsinke ulvene så de ikke kom ind i elverly.
Elasha havde sin chakra klar til at lave slyngplanter men også klar med sin våbenfærdighed til at skyde pile af. hun håbede lidt hun ville blive sendt højt op for at være klar til at skyde mod ulvene vis de kom tættere på. Zaladins skabninger, det lød som noget man kun så i mareridt.

Vareulven sneg sig ned på alle fire langs skovbunden, mørket var dens allierede og i aften skulle den smage elver, oh hvor den så frem til at sætte tænderne i en. Sammen med resten af dens lille gruppe, ville de slå så mange af skovelskerne ihjel som de kunne slippe afsted med. Med en ulvs kløgt, holdt den sig til skyggerne, dens skridt langsomme, dens sanser opmærksomme, den ville ikke være den som blev skudt bagfra af de kujoner men være den som sprang på sit bytte. Den var i færd med at kravle op i et træ, da den fik færden på noget, den smagte på det kort, blod? Ikke hvem som helst men af dens egne og noget andet, noget der smagte forfærdeligt, noget der ikke var blevet vasket i evigheder. Vareulve knorede af vrede over dette og lod sig blive drevet af dens kraftige duftesans. Som den nærmede sig duften, kunne den også høre noget, lyden af noget der var i færd med fortære sit bytte men det var jo umuligt, for intet var over en vareulv tænkte for sig selv. Den sneg sig ind på lyden, det kom fra en lille skov åbning men det den så, var ikke hvad den havde forventet.
 En af dens flok medlemmer var der, nede på skovbunden mens over den var der et andet væsen , horn ved dens hoved, bred og næsten intet pels, dens ansigt lignede en tyr, en gal en af slagsen for denne havde rester i munden, der kom fra dens døde flok medlem og den fik øje på vareulven. Raseri voksede op i den, hvor vover den! Vareulven rejste sig op for at gøre klar til springe.

Bæstet var igang med at fortære den store ulv den havde fået nedslaget da den havde hørt noget nærme sig den og rigtig nok, endnu af de store ulve var dukket op. Bæstet samlede begge sine våben op, hammer i højre hånd, økse i venstre mens den rejste sig langsomt op. Dens røde øjne var fikset på endnu en af de store ulve "Tid til at løbe" den knækkede nakken den ene vej, "Tid til at skrige" den knækkede nakken den anden vej, "Tid til at dø."

Elasha lyttede til hvad der blev sagt og hørte et hyl længere fremme. hun satte pilen på plads i buen og strakte den frem. hun sigtede rundt og kunne i det fjerne se noget lysene der var rettet mod dem. det mindede gevaldigt om øjne. hun hev buen tilbage og gik frem af med rolige skridt for ikke at få det til at gå galt. hylet lød igen og pludselig kom en skikkelse ud af skoven. det var en af de store ulve. hun mærkede hvordan hun rystede. hun var bange. en elver bag hende så hende ryste, elveren gik over til hende og hviskede roligt. "træk vejret, tag sigte og fyr. det værste der kan ske er at du slår den ihjel" elveren holdte hånden på hendes skuldre. Elasha så mod monsteret og trak vejret dybt og sigtede mod dens krop der bevægede sig mod dem, hun fyrede pilen af, den ramte dyrets hals. den faldt om og prøvede at komme op igen men en elver var hurtig og farede mod den og dolkede den i hjertet før den nåede op og til angreb igen. Elasha så på elveren og takkede selvfølgelig for støtten. hun følte sig bedre nu. men nu kom en folk af de store ulve.