Som kæderne blev løst op faldt Ouro til jorden og man skulle tro han var udslået. At dødens greb var om ham. Men nej. Ouro rejste sig stille. Selv med alle hans skader var han nu ligeglad. Han blødte kraftigt og gulvet under ham blev hurtigt rødt hvorend han var. En hvæsende lyd kom rislende fra ham og hver åndedrag han tog lod blot mere og mere blod flyde. Han løftede sig og som han pludseligt var højere end både Daniel og Herren så Oruo næsten trist på den stakkels bondemand der ville ende sådan her. Ouro greb om hans hals og løftede ham op i hans hovedhøjde. Ouro nikkede sin hals til siden og greb derefter sine fingre under halsbåndet og begyndte at rive. Han risede det næsten ikke han slap det igen og tog et fast greb om Daniels en arm. Ouro smed manden i gulvet og rev bare til indtil Ouro bed ind i hans arm og da hans hugtænder fik revet et stykke med ud så Ouro apatisk på manden og slog derefter kødstykket i ansigtet på manden.
"Æd!" brølede Ouro som han greb fat i mandens kæbe og tvang den åben. Ouro skubbede mandens eget kød i munden på ham og ned i hans hals. Godt nok prøvede Daniel at spytte det ud, men Ouro lagde sin hale spids over hans mund og løftede så manden i sit hoved.

Smerten lummerede over Ouros hoved men Ouro brugte alligevel manden som en rangle og kunne da høre et knæk fra mandens nakke. Ouro kunne se mærke fra mandens næse kom der stadig luft, men en lammelse fra nakke og ned undrede ikke Ouro. Dog var Ouro absolut ikke færdig med den her spadser. Herren havde sagt dræb, men havde ikke sagt at Ouro ikke måtte tage hævn først.
Ouro kastede da manden hen af gulvet hvorefter sprang frem selv og bed fast. Han rev mandens arm og med hans hånd der ikke var skadet og for hvert flænset stykke kød slog Ouro sine hugtænder i hans bryst så blod stille flød fra mandens lille ubetydelige krop. "Hævn." hviskede Ouro til manden i hans øre. "Død." hviskede han så. "Test.". Ouros blik var koldt som han blot bed hans nakke i to og så som mandens liv forlod hans øjne. Ouro nød alt imens nakke klumpen som han havde i munden...

"Herre...?" sagde han så bare ud i det blå mens han udmattet og udpustet så på sine sår. Han kørte en hånd over de røde steder. Han vidste ikke selv hvad hans skulle gøre.