Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Völund
Kaldet: Bæstet
Køn: Mand
Alder: 35
Fødselsdag: 5. September
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Guderne kan rende ham. Han følger samme gudekodeks som de andre krigere af mørket, men det er intet personligt for ham. Han er pisse ligeglad med dem.
Erhverv: Mørkets Kriger
Nuværende levested: Obsidianøerne - Hos mørkets hær
Race: Nordfolk

Udseende

Højde: 178 cm
Vægt: 85 kg
Hudfarve: Normal
Hårfarve: Brun
Hårstil: Langt og vildt
Øjenfarve: Brun
Kropsbygning: Muskoløs og meget atletisk
Hverdagstøj: Meget slidt tøj, der typisk kun dækker det absolut nødvendige. Han går aldrig i civilt tøj, og uniformer har han en tendens til, at ødelægge, fordi han slås på så voldsom vis.
Ar, permanente skader, el.lign.: Han har mange, mange ar, især på ryg og bryst.
Særlige kendetegn: Han er et vildt bæst, der går i rag tag tøj, og så er hans høje, dyriske brøl let genkendelige, når han render rundt på slagmarken.

Magi

Magisk evne (1): Forstærkede sanser: Dette gælder alle hans sanser. De virker lidt som ved en ulv, og de er egentlig lidt dukket op efter han drak sin første slurk varulveblod. Han har derved samme lugtesans og høresans som en ulv, hvorimod hans syn er ligesom et menneskes. Ergo, er evnen primært med fokus på lugte- og høre sans.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Kopieringsmagi: Völund optager andres magiske evner i sit eget system, når han rører ved dem. Han kan kun have én magiske evne fra andre, ad gangen, og han kopierer dem kun – de beholder stadig deres evne, han får den bare også. Han beholder den magiske evne, som han kopierer, indtil han vælger at kopiere en ny, men han skal enten have længerevarende øjenkontakt eller kontakt med personens hud.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (3): Mørk Magi: Völund har lært at kontrollere denne magi i løbet af de sidste mange år. Han kan gøre rum mørke og meget af det, der hører til her. Han kan også skabe eksploderende magiske mørke kugler, og han har en smule styr på at skabe en skjold af mørke omkring sig, der holder de fleste, mindre angreb væk, fysiske såvel som mentalt magiske. Det tager dog rigtig meget energi fra ham og hans fokus er ikke super godt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Alt hvad der indebærer at slås, han er et mestertalent med sine to kortsværd og der skal en del til, før han falder i kamp. Desuden kan han godt virke meget skræmmende på de fleste.
Svagheder: Han har et MEGET voldsomt temperament, han kan ikke læse og er egentlig heller ikke særlig intelligent, han følger sin herre til punkt og prikke, han er et monster.
Interesser: At træne, og at forberede sig på det næste drab.
Drømme/ønsker: At vinde flere krige og dræbe flere.
Elsker: At dræbe, vold, druk, hor og at gøre alt dette sammen med andre der har det præcis som han har det.
Hader: Blomster, Lyset, at skulle sidde stille, når folk mener han er svag.
Helhedsindtryk af personlighed: Völund er meget lige til. Han er let at gennemskue, lige til at læse som en bog, bare man bladrer siderne igennem. Han siger alting meget direkte, nogle gange pinligt direkte, fuldstændig uden at pakke dem ind i vat. Han har et virkelig voldsomt temperament, og kunne finde på, at dræbe, blot ved at nogen kigger forkert på ham. De eneste der kan få ham i en fuldstændig civiliseret samtale, er mørkets krigere, da han r som en loyal hund over for dem. Alle andre har en konstant risiko for, at ende i et slagsmål, som han sagtens kunne gå hen at vinde. Han er ikke nogen rar mand, og han udstråler fare, hvor end han går og står. Han er på ingen måder behagelig at være sammen med, faktisk er han virkelig modbydelig og kunne sagtens gå til så ekstreme længder som til, at dræbe små spædbørn, hvis det er det der skal til for at fuldgøre arbejdet.

Baggrundshistorie

Barndom: Ingen ville tro på ham, hvis han fortalte, at hans barndom frem til ti års alderen, var ret normal. Han ville for den sags skyld heller aldrig selv kunne huske det, så for ham er det ganske irrelevant. Völund voksede op på en gård i nærheden af Jormund i Norden. Han havde flere brødre og søstre og levede et liv i fred og fordragelighed.
Indtil en gruppe af infamøse banditter satte ild til gården, dræbte hele hans familie. Selv blev han så gal, at han sprang på den første og bedste og satte tænderne i manden, fordi han ikke havde noget andet våben. Det ændrede en del på alting, for manden han bed var varulv, og Völund fik varulvens blod i halsen, hvor det endte i maven på ham og gjorde ham komplet gal i hovedet. Banditterne følte en trang for, at tage sig af den nu sindssyge knægt, der kun havde lyst til mere blod fra den store varulv. De vedblev med, at fodre drengen med det i mere end fem år, til han ikke kunne huske hvem han var. De kaldte ham Bæstet, men han huskede alligevel altid sit rigtige navn, der sad så godt fast i hans sind, at det aldrig skulle forsvinde. I en alder af 15 stoppede de med, at fodre ham varulveblodet, og han blev en rigtig del af deres lille trup.

Fortid frem til nu: Völund var nu en rigtig mand. Han var ganske vist et bæst af en mand og havde ikke rigtig sans og samling til at gøre meget andet end at vente på næste gang han skulle gå på mordtogt, men han kunne beskytte sig selv nu. Han var stærk og han var meget hurtig. Han var en god tilføjelse til gruppen af banditter, mente lederen, der også var varulven, og således blev han sammen med dem i to år mere, hvor han stadig fik af varulvens blod. Dette gjorde ham mere eller mindre docil i alle andre situationer end krig og strid, og han var ganske nem at holde styr på. Han var deres bæst, deres es når de havde brug for allermest kaos. De elskede ham ikke, men de fandt ham meget brugbar og var faktisk til tider også afhængige af ham. Men selv hans kampgejst var ikke nok, da gruppen valgte at de sagtens kunne dræbe en sending af lysets krigere. De blev slagtet, mejet ned for fode. Faktisk var kun Völund levende bagefter. Varulven var døende, et resultat fra en pil der havde boret sig tværs gennem hans hals, og mens han døde med et krampagtigt tag i bæstets arm, og en gurglende rallen, stod Völund tilbage, meget forvirret. Han havde flere sår på kroppen og en enkelt pil i skulderen, men det var tilsyneladende ikke noget, han kunne opfatte. Han var for langt væk i chok og sin dyreagtige tilstand.
De tog ham med, holdt ham fanget i flere dage, til de kom til hovedstaden, hvor det var meningen, at han skulle i fængsel. Men her blev han fundet af en pirat der fandt ham yderst interessant. Han blev taget væk fra sit bur og smidt ind i et nyt, for derefter at blive sat til salg på et slavemarked i piratbyen. Selv her, kunne han ikke rigtig fatte hvad der foregik, for samtidig med, at han var docil, var der opstået nye symptomer. En ekstrem trang til varulveblodet var dukket op og det gav ham en hovedpine så voldsom, at han tit bankede sit hoved mod ting i afmagt.
Men det ændrede ikke på, at nogle folk fra mørkets hær – højerestående befalingsmænd – så dette bæst og tænkte, at de nu nok ville kunne bruge ham til et eller andet. Han blev købt og sat i disciplinær træning. Disciplin fungerede bare ikke særlig godt for ham, men i det mindste blev han mere klar i hovedet, som hans afhængighed af varulveblodet forsvandt. Han var dog for længst knækket. Han var et monster, og det var mørkets tjenere helt og holdent klare over. De brugte det til deres fordel og lovede ham alt det han gerne ville have, bare han ville arbejde i deres hær for det. For Völund var det en fin eksistens. Han tog imod tilbuddet og blev en af mørkets krigere. Dette har han været siden, og selv den dag i dag, har han ikke rørt det ulækre varulveblod. Han er ikke en mand. Han er et monster, et bæst, og desuden; Så er ære kun for døde mænd. Völund kunne dermed både være en død mand, eftersom at han ikke er en mand længere, eller bare æreløs. Skrupler har han i hvert fald ingen af.
Værste minde: han kan knap nok huske det, men hans værste minde var, da han så sin familie blive dræbt og så, da han tabte sit eget sind, da han første gang smagte varulvens blod.
Bedste minde: Her ville han nok have sagt sin barndom, men den er meget tilskygget, og derfor mener han, at hvert et drab han har begået, er hans bedste minde.
Barndomshjem: Jormund

Familie: Völund havde en far, en mor og fem søskende, hvor to var drenge og tre var piger. De er alle sammen døde og han kan ikke huske navnene på dem.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel