Ra tråde ind af døren og ind i hans kæmpe sove værelse alt var så stort, han havde en pejs med isbjørne tæppe liggende, en kæmpe seng som der nærmest var plads til flere end fire personer, ikke at han havde haft så mange besøg der var ikke den ting der ikke var i rummet, Ra satte sig over i en af de stole der stod ved pejsen, hvor efter han blot sad og kiggede ind i ilden og ventede på at Tia ville komme, ude foran døren stod en vagt som ville tag imod hende, og lukke hende ind og derefter lukke efter hende igen.

Retinentia havde slået et smut forbi sine egne gemakker inden hun bevægede sig op af mod Ra's. Nok mest fordi at hun stadig havde blodpletter på tøjet fra tidligere forhøringer den dag, eller.. morsomheder den dag. Hun havde i hvert fald hygget sig gevaldigt nede i de mørke rum. Men at ankomme med blod ned af både den lille hud og det i forvejen slidte tøj var ikke høfligt.
Tia gik ikke meget op i høflighed, men lige den del lod hun alligevel vinde.
Det andet tøj hun havde var egentlig heller ikke synderligt prestigefyldt eller overdådigt. Faktisk trak hun blot i en ganske enkelt hør kjole, som kun lige var faconsyet og ellers bare ensfarvet i den mørke mosefarve hun normalvis bevægede sig rundt i.
Det var det eneste hun valgte at trække i, da bæltet med forskellige remider ikke blev nødvendigt.

Hun spaserede den vante gang op af trappen og hen til vagten der stod alvorligt foran døren. Tia behøvede ikke engang at åbne munden for at bekendtgøre at hun var kommet, eller at Ra ventede hende. Alle var så velinformeret at alt kørte i olie! Dybt imponerende. Han bankede et par slag i en nok indrøvet rytme, på døren, åbnede den og lod den stå åben indtil Tia selv trådte en. Hun lod blikket glide rundt til de forskellige ting i rummet, der egentlig var ganske nydelige, men stadig blot ting. Retinentia var ikke materiel anlagt overhovedet, men kunne godt nyde synet når det nåede hende.

Ra inviterede ellers ikke normalt folk op i hans gemakker men hun havde fortjent en belønning, og ra var villig til at give hende lige det hun ønskede og mere til, ide en banken lød på hans dør vidste han godt hvem det var, og da døren åbnede og hun gik ind lød der blot en stemme " sæt dem, og ønsker de vand eller liggende står det på bordet " sagde han roligt og gik ud fra hun selv tog noget af drikke og at hun faktisk satte sig ned, Ra var meget bestemt i hans udstråling, og ventede blot på hun skulle sætte sig. " du har gjord et godt stykke arbejde så en belønning er på sin plads så sig mig Tia hvad ønsker du egentlig dig lige her og nu som jeg kan give dig, for du er ikke som mine andre folk, du er mere unik ikke selvvalgt til jobbet men nærmere tvunget hvis man kan sige det, selvom det er mange år siden nu " sagde han og kiggede hende i øjne med hans sorte og dystre som første gang de mødes.
Ra selv sad med et glas whisky i hånden hvor efter han tog en slurk, og kiggede intenst på hende " du må have et begær du mangler en lyst du længtes efter, du kan i dag tale frit som du vil uden det skal have nogen former for konsekvenser, det har du mit ord på".
sagde han roligt men med et udfordrende blik i hans øjne, han vidste meget om sine fol men ting han ikke vidste var hvad de gik med inden i sig selv og længtes efter, for når alt kom til alt skulle de blot gør ham glad, men lige nu måtte hun nærmest selv bestemme hvad hun ville om hun ville rende rundt nøgen foran ham måtte hun det, selvom det måtte hun alligevel under alle omstændigheder, men stadigvæk.
    

Retinentia var nok en af dem der stiltes færrest spørgsmål når hun blev bedt om at gøre ting af Ra. Mest af alt fordi han var den eneste hun helt ærligt respekterede, og det kom sig ganske tydeligt af noget der skete i fortiden, da han sikrede sig at hun ikke blev aflivet af nogle svageligt sindede mennesker, der havde set frygten. Især frygten for hende. Frygt var en herlig størrelse, men når man var i undertal, fik den også ofte skovlen under en med sin irrationelle adfærd.
Tia satte sig derfor ned, hvorefter det ene ben slyngede sig praktisk over det andet, næsten lige så snart hun havde sat sig. Hvilket også var med til at afsløre det lange ben, men det opdagede hun knap nok selv. Hun frøs jo aldrig. Alt imens han talte fik hun skænket et glas vand til sig selv, som hun holdte mellem de lange fingre, afventende. Hun sagde normalvis ikke meget, med mindre hun blev spurgt. Hun halvnikkede dog til bekræftelse om at hun nok egentlig var blevet tvunget lidt til at blive her, men det havde nu egentlig ikke været en generede faktor, da det gik op for hende hvad hun havde her. Massere af muligheder. Det var derfor en let hovedbevægelse med et roligt lille skævt smil på læben.

"Jeg har mange lyster, Ra. Men lyster er sådan en underlig størrelse, for mange sætter følelserne i spil." Det var generelt meget overordnet. Lige meget hvad man ønskede at gøre, kom der stort set altid en botnak og satte følelser ind i spillet. Hun havde stadig kvalme over den sidste mand der forsøgte at overbevise hende om at de var skabt for hinanden. At kærligheden var ægte. Sludder og vrøvl. Tia føler ikke den slags, og hun har heller ikke trangen til at forstå den.
"Kender du en, som kan tilfredsstille, uden at følelser involvere sig? Jeg er helt ærligt ved at være træt af folk med ejerfornemmelse og patetiske forestillinger om kærlighed og andet pis de har opfuldet i deres følelsesdruk." Han havde bedt hende tale frit fra leveren, og det gjorde hun. Helt ned til sine uhøflige vendinger.

Ra lyttede til de ord hun havde at sige, for første gang havde han faktisk lyttede til en kvindens problemer, og på ham lød det som om hun faktisk var irriteret overfor at man ikke bare kunne gøre hvad man ville uden det skulle have en konsekvens, dog kunne han ikke lade være med at smile over hendes udtagelser, at hun kalde ham Ra og ikke herre det var noget nyt men det gjord ikke noget lige nu, for han havde sagt at hun blot kunne tale som hun ville til ham, og det kan man på den måde også godt se hun gjorde, han slikkede sig kort om læben imens han så på hende.
" Tia kom her over og sæt dig "
blev der sagt kort imens han fulgte hende med blikket, han vidste ikke om hun faktisk ville gøre det eller om hun ville sætte spørgsmålstegn på hans sætning, for som sagt vidste han ikke hvordan hun var, men han vidste han hun tydelige vis havde en problem med mænd der blot ville binde sig til hende, han kunne en måde godt forstå hende for Ra selv havde selvfølgelig heller ikke nogen hustrue ved sin side, men på den anden side så ville det også være mærkeligt for hvem skulle det være, en som ham eller en som slet ikke var ham, det vidste han ikke men han tænkte heller ikke på det, han nød blot det liv han havde fået.

" kom og sæt dig her, og bare rolig bider ikke " sagde han roligt og gav tegn på hun skulle komme hen og sætte sig på ham, mest af alt for at se om hun gjord det, men også for at vise hende noget hun åbenbart længtes efter, troede han ifølge ham selv men han kunne selvfølgelig tage fejl det måtte tiden vise.

Retinentia talte ikke op til folk, som var de mere værd end hende selv. Hun vidste godt at Ra var herren over dette sted, at det var ham der styrede det hele. Det hindrede hende dog ikke i at tiltale ham ved fornavn. De sjældne gange hun overhovedet brugte folks navn. Det var oftere at hun ikke gjorde, til den længde at folk blev i tvivl om hvorvidt hun overhovedet vidste hvad personen hun talte til hed. Det var i hvert fald sket før, med forvirrede blikke, som mente de hun havde en dårlig hukommelse.

Tia løftede skeptisk et øjenbryn af ham, fra den tilbagelænede tilstand i stolen. Kom over og sætte sig.. Hun forstod helt ærligt ikke hvorfor. Var det for at behandle hende som et uregerligt barn med alt for høje og urealistiske ønsker til livet. Stadig skeptisk, trods han kaldte en gang mere, fik hun rejst sig og gået nærmere. Der gik en god rum til hvor hun blot kiggede på ham - uden nogen anelse om hvad han havde i tankerne at gøre.. Generelt var det en mærkelig opførsel, men hun havde desideret altid haft svært ved at læse hvad filan hans tanker var. Hun tog en dyb indånding inden hun en smule modvilligt satte sig og kigede på ham. "Okay.. Hvorfor skal jeg sidde på dit skød?" som altid direkte, og hun var vitterligt ikke indforstået med hvorfor han valgte at hun netop skulle gøre dette. Men hun fandt nok ud af det om ganske kort tid.

Ra flugte hvert et skridt hun tog over til ham og lagde godt mærke til at det ikke bare var noget hun gjord med det samme, men på den anden side så ville han nok heller ikke selv have gjord det, for hvem beder en anden om at sætte sig på en ens skød bare sådan, men i dette tilfælde gjord Ra, for når alt kom til alt så gjord han lige hvad der passede ham, ingen over kun folk under Ra ifølge ham selv.

Han blik var rettet på hende ide hun satte sig på skødet af ham, han kiggede på hende og smilede kort til hende, et smil der vidste tilfredshed, " du snakker og følelser som var de ting du aldrig har oplevet, men du snakker om jeg kender en der kan tilfredsstille dig, uden at blande følelser end i det, er det virkelig det du længtes allermest efter lige nu eller er det noget helt andet. " sagde han roligt og placerede den ene af hans hænder på hendes ryg, imens han blik var fast i hendes, " måske du bare ikke har været sammen med den helt rigtige endnu, eller måske er du bare for blind til at se når personen virkelig er der for øjne af dig " sagde han meget roligt, normalt ville Ra måske bare have befalet hende til at smide tøjet men på den anden side var hun ikke hans sex slave, men ikke meget vigtig person i klanen for ham en person der tager noget af presset fra Ra's skulder, så han ville stadig ikke risikere at hun forlod hans klan, for så vidste han at han måtte slå hende ihjel, og det vidste hun også for man forlade ikke Dead Shadows i live.

Hans ro var på mange måder forstyrrende for hende. Retinentia elskede at være den der havde magten, og styrede præcis hvordan den foran hende blev behandlet. Det var selve konseptet med at være torturkyndig. Man havde styrringen. Men med Ra' havde hun den aldrig. Den ældre dæmon var stærkere, mere erfaren og langt mere selvsikker omkring sig selv, på et stadige Retinentia ikke var nået. Hendes alder var en underlegende faktor - og selvfølgelig at han var herren i huset. Ham der bestemte tingenes gang, og selvom hun ikke betvivlede at han gav hende en værdig for klanen, var hun alligevel ikke uerstattelig.

Hun lyttede neutralt til hans ord. Følelser var en sær ting for hende - hun havde aldrig rigtig haft ideen om hvad de var godt for. Primitive følelser, som rent urmæssigt var indbygget i kroppen forstod hun, men de var aldrig værdiget så højt hos et normalt fungerende menneske. "Du ved godt, at jeg ikke forstår mig på menneskelige følelser. Instinkt er mere min kop te" svarede hun kort, men valgte derefter at være stille så han kunne tale færdig. Hun løftede roligt et øjenbryn. "Måske.." Retinentia flyttede stilling fra at sidde siddelæns til at have et ben på hver side af ham, og dermed sidde med fronten rettet mod ham. Hun så ind i de kuldsorte øjne, afslappet og stålfast, som hun altid var. "Ingen følelser - kun instinkt" Hun drejede hovedet let, tog fat om kjolens rug stof og løftede den over hovedet. "Kan du opfylde det?" tilføjede hun som hun rystede håret på plads, som lagde sig ned af den nøgne ryg. Pupillerne udvidede sig let i de giftgrønne øjne, af spændingen der fulgte. Hans svar var alt afgørende for hvad der skete. I realiteten vidste hun at han var stærk nok til at gøre præcis hvad han ville, også hvad angik hende - men hun ville ikke gøre det nemt for ham hvis han insisterede på at blande menneskelige sårbarheder ind over.

Tia var en helt speciel dæmon som havde hendes helt egen unikke måde at være på, og blot det at hun blot var en dæmon der aldrig havde haft med følelser at gør, det betød meget i forhold til den opgave hun havde taget sig i Dead shadows, Ra selv havde heller aldrig sådan rigtig haft følelser før, det lå mere til mennesker at have de følelser for dæmoner var følelser nok mere sjældent at man havde følelser for en anden, så dette nu her mellem ham og hende var blot både en udfordring for ham, og en måde at vise hans dominans overfor hende og ja selvfølgelig give hende det hun længtes efter, han lyttede lige så vel til hendes ord som hun lyttede til hans.

" menneskelige følelser er også kun for de svage, din instinkt må vi heller sætte på en prøve " sagde han roligt og meget kontrollerende, hun kunne ligeså godt vende sig til at han havde kontrollen, og ide hun placerede hendes ben på hver side af ham kiggede han blot ned på bene hvor efter hans blik blev begravet i hendes " spændende " noget han blot at sige inden hun hev kjolen af sig selv, endnu overrasket moment dukkede op oppe i hovedet, men han valgte ikke at sige det dog kunne han ikke lade være med at være en smule flabet " troede jeg skulle gør mere for at få tøjet af dig ". smilede han kort inden han lyttede til hendes sidste ord om han kunne opfylde det, han kiggede på hendes krop som var den en gode, "du skulle bare vide " sagde han og kørte hans hånd på hendes nøgne krop først fra siden af hende op forbi hendes bryst, og så op til hendes hals hvor efter han tog hånden om til hendes nakke, og pressede hendes hoved ned imod hans, hvor han lod deres læber mødes meget intenst.

Ra kunne tillade sig hvad som helst i dette palæ, en lysten til at være sammen med ham var en del han på ingen måde ville styre, og især ikke overfor hende.

Tia satte sit hoved på skrå. Hun kunne godt høre kontrollen i hans stemme, og den indikerede tydeligt at han bestemte. Han var herren i huset, det var ham der bestemte hvad der skete, og hvad der ikke måtte foregå. Men at udfordre den kontrol, var hun ikke bange for. Hun gik aldrig over stregen, men hvad hun gjorde nu, var sådan set ganske set at udfodre hans kontrol og magt ved at tage noget af den selv. Måden hun sad på, gjorde at hun var en smule over ham, det var hende der havde taget kjolen af. Hende der havde bestemt sig for at det var sådan hun ville have det - omend hun ikke kunne tvinge ham, og kontrollen fra hendes side for ikke at tale om magten i det, sluttede fra hendes side af ved dette punkt.

At blive domineret kunne være grænseoverskridende, specielt for en dæmon som satte dominans højt i sin hverdag og ikke mindst arbejde. Men der var også noget spændende ved det. Læben løftede sig i et skævt smil "Vend dig nu ikke til det, Herre" svarede hun drilsk tilbage, som hun rettede ryggen for at give ham adgang til sin krop. Adgang til hænderne som gled over den lyselilla hud. Retinentia fulgte hans greb og lod deres læber møde hinanden. Det var intenst, men den dyriske og ivrige fra hendes sidde, kom hurtigt til udtryk, Hun lænede sig hen imod ham, indgående fuldt ud i selve akten, nærmest utålmodig efter at komme videre. Fingerne greb fat i hans skjorte, som hun ivrigt tog fat i, og med mindre hun blev stoppet, ville hun ødelægge den for at få den af ham.

Hendes udtryk var dyrisk lidt ligesom hans når han først slog sig løst, nærmest som en vampyr der hungrede efter blod, Ra var ikke typen der blot lod en hver kvinde få hvad de ville have, men lige nu og her ville han hende nok ligeså meget som hun vil ham, han mærkede hendes kys var meget intenst og hungrede efter mere og det kunne ikke gå for hurtigt, han mærkede hvordan hendes hænder greb fat om hans skjorte, og han vidste at hvis han ikke selv tog den af ville der nok ikke være så meget skjorte tilbage at have på, men det i sig selv var en del af den vildskab dette kunne medføre så vil hun have skjorten af så måtte den flænses af, og for at gør det bare lidt nemmere for hende, trak han kyssede af intensitet tilbage og kiggede hende dybt i øjne, også mest for at kunne svare hende kort på det hun havde sagt til ham, " du ved det er det her du længtes efter " sagde han roligt men stadig meget selv sikkert.

Ra begynde igen at kærtegne hendes krop, ved at fører hånden fra hendes hals af og ned over hendes bryster, og ned til kanten af hendes g-streng eller hvad hun havde på, hvor han roligt kørte hånden ind under kanten af dem hvor efter han flåaede dem af hende sådan de nærmest gik i stykker, jo mindre tøj hun havde på jo bedre for en ting var sikkert han skulle nok give hende det hun længtes efter, og lige ekstra til hvis hun lod sig selv tillade det.

Selvtilliden hos ham fejlede i hvert fald ingen ting. Og hvorfor skulle den? Han var mægtig, han var stærk, autoritetsstærk af helvedes til, og den farlighed og magt ham emmede af var nok til at gøre mange vilde i varmen. Retinentia var ikke anderledens, og hvis nogen skulle opfylde hendes dyriske behov og lyster, var det en så mægtig som ham. Ingen tvivl.
De lange fingre flåede skjorten af ham, med stærke ryk indtil hans torso var frit for hende.
Retinentia bemærkede næppe at hendes undertøj blev revet af voldsomt, selvom huden brændte af varme hvor hans hænder løb over hendes krop.
Grådigt gav hun sig til at nappe og småbide ned af hans hals, mens hendes hænder krassede sig ned af hans brystkasse til de nåede kanten af hans bukser.
Hun havde absolut ingen problemer med at tillade ham at tilfredsstille hende - faktisk var det det hun håbede allermest på at han var i stand til at gøre. Nemlig at fuldføre hendes standard af lyst og længsler. Tia betvivlede ikke at han var i stand til det, men man skulle altid lade det komme an på en prøve.
Retinentia lænede sig lidt tilbage, som hun fik spændt hans bukser op og så på ham med hungrende øjne i en let mørkere farve end normalt, grundet den voksende lyst der sprang igennem hele hendes krop. "Hold dig ikke tilbage - jeg kan håndtere det voldsomme" hendes stemme var en smule mørkere end normalt, dybt påvirket af hvad hun satte sin krop op til at den skulle - det hun ville gøre.

Inaktiv/afsluttet