Turen fra oasen til Sarghos havde ikke været særlig lang, men den føltes længere, når man stadig gik med op til flere sår efter pile i kroppen. Der var ikke noget som Nagendra kunne rense sårene ikke dække dem til, så der var efterhånden også kommet sand i dem. Tydeligvis nogle sår der skulle tjekkes ud, inden der gik infektion i. Heldigvis var han klar over det.
Han afleverede Nagar-familien ved deres store hus. Der blev ikke udvekslet mange ord mellem dem, da Nagendra jo blot var en vagt. Ikke helt nede i bunden af fødekæden, men det var ikke noget prestigefuldt erhverv. Dette gjorde dog ikke halvelefanten noget. Nej, han var stolt af sit job!

Han tog pengene og lagde dem ned i sin pung, og nu måtte han hellere komme hen til den healer. Han kunne da heller ikke lade vær med at tænke over hvad der var sket med denne Isabella de havde fulgtes med. Hun havde ikke set for godt ud sidst han så hende, og det ville da være ærgerligt hvis der skete noget med hende.
Han kiggede sig lidt fra side til side, for at orientere sig i byen. Hvor mon den nærmeste healer lå, så han kunne få hjælp. Det var selvfølgelig også noget nemmere at orientere sig når man var så høj som Nagendra var.

Bella havde de sidste stykke af vejen begyndt at halte mere. En blanding af lettere størknet blod, sand og smerte var ikke gået så pænt sammen på turen. Hun måtte snart finde en healer der kunne heale hende, men hun havde ingen kendskab til Sarghos ud over de få handelspartnere hun havde her. Hun håbede på at Nagendra bare ville gå til en healer og at hun derfor kunne følge efter ham. Han ville jo ikke ligefrem forsvinde i mængden og hans udsyn til byen var klart bedre.
Hun ville efterlade ham i stilhed, men noget måtte jo siges, ellers glemte han sikkert bare at hun stod der. "Så burde vi få fundet en healer til dine sår?" hun lød mere blød i tonen end under kampen, for hun prøvede ihærdigt at sikre sig at han ikke ville pointere det med hendes ben, for så ville hun ikke virke svag i nogens øjne.

Hun begyndte bare at gå lige ud på gaden og håbede på at hvis hun haltede forkert ville han rette hende.

Nagendra havde ganske vidst glemt at Bella stod der. Hun var jo på højde med så mange andre her i Sarghos, så derfor fik han også lidt af et chok da han hørte en stemme der var forbeholdt ham. Han vendte sig om og så ned på Isabella som hun begyndte at gå i en tilfældig retning.
"Undskyld mig frøken Rouge," sagde han dybt. "Men jeg tror ikke at der er nogen healer den vej, vi bliver nødt til at gå ind mod den centrale bydel. Måske markedspladsen." Han vidste ikke præcist hvor de skulle gå hen, men Isabella gik i hvert fald den forkerte vej, så meget var han rimelig sikker på. Selvom han var lidt forvirret over hvorfor hun havde sagt vi, men der var vel en grund til at hunv ille med. Måske var hun blevet ramt hårdere af banditterne end han umiddelbart havde set.
Han begyndte så ligeså stille gå i modsatte retning af Isabellas retning, men langsomt nok til at kvinden kunne følge med ham hvis det var.

Kunne det virkelig passe. Den store mand der ellers virkede elegant og ret så intelligent havde glemt at hun var stationeret under ham. Hun bevægede sig let videre men som Nagendra rettede på hendes fejltrin vendte hun rundt på sin hæld og kiggede på mod retningen han vandrede af. "Okay. Så mens vi går tænker jeg at vi kunne finde ud af noget med at du kunne arbejde hos mig?" hun spurgte ham let og sikrede sig at hendes stemme ikke var for grov eller kedelig, men i stedet fyldt med ting man kunne kalde "glæde" og "følelse" for hvis hun virkede mere menneskelig var chancen nok bedre.
"Arbejdet kunne også være permanent istedet for disse midlertidige og ustabile jobs du må tage. Hvad synes du om den tanke". Hun håbede at han ville svare hurtigt så hun havde gjort noget af værdi mens hun var fanget i dette varme helvede kendt som Rubinien.

Som hun begyndte at marchere videre valgte hun at gå lidt for tæt under Nagendra og indså da at mens hun stod under ham, var han iklædt et lændeklæde. Hun kunne ikke stoppe sig selv fra at se op og tjekke om han havde anstændigheden til at være iklædt et par bukser under klædet... Men nej...
Hendes syn blev istedet mødt med blikket af noget af et lem. Hendes kæbefaldt nærmest til jorden og hun kunne ikke holde sig selv fra at stirre et par sekunder på den store "snabel" gemt under klædet.

Hun rystede på sit hoved og vendte da blikket fremmad, men hun kunne ikke holde sig fra at kigge tilbage en gang imellem og fnes en smule, men var dog meget forbløffet over synet hun lige var blevet givet.

Inaktiv/Afsluttet