Helli 08.12.2016 20:12
Turen fra oasen til Sarghos havde ikke været særlig lang, men den føltes længere, når man stadig gik med op til flere sår efter pile i kroppen. Der var ikke noget som Nagendra kunne rense sårene ikke dække dem til, så der var efterhånden også kommet sand i dem. Tydeligvis nogle sår der skulle tjekkes ud, inden der gik infektion i. Heldigvis var han klar over det.Han afleverede Nagar-familien ved deres store hus. Der blev ikke udvekslet mange ord mellem dem, da Nagendra jo blot var en vagt. Ikke helt nede i bunden af fødekæden, men det var ikke noget prestigefuldt erhverv. Dette gjorde dog ikke halvelefanten noget. Nej, han var stolt af sit job!
Han tog pengene og lagde dem ned i sin pung, og nu måtte han hellere komme hen til den healer. Han kunne da heller ikke lade vær med at tænke over hvad der var sket med denne Isabella de havde fulgtes med. Hun havde ikke set for godt ud sidst han så hende, og det ville da være ærgerligt hvis der skete noget med hende.
Han kiggede sig lidt fra side til side, for at orientere sig i byen. Hvor mon den nærmeste healer lå, så han kunne få hjælp. Det var selvfølgelig også noget nemmere at orientere sig når man var så høj som Nagendra var.
Avatar fundet her
Krystallandet